Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 13. februar

Dagens EU-tophistorier

Merkel blev offer for socialdemokratisk afpresning
Flere dagblade skriver i dag om regeringsdannelsen i Tyskland. Tysklands forbundskansler Angela Merkel sagde i et interview på tysk tv, efter at de konservative, anført af Merkel, havde afgivet finansministerposten til socialdemokratiske SPD, som man arbejder på at danne regering med: "Det er smerteligt med finansministeren. Men det er acceptabelt." Det skriver Børsen. Lederen i Kristeligt Dagblad skriver, at den partipolitiske ballade om en ny tysk regering også rammer Angela Merkel. ”Stabilitet frem for alt. Det har været Angela Merkels ultimative målsætning, efter at hun for efterhånden 20 uger siden hev en yderst snæver valgsejr i land for sit kristeligt demokratiske CDU. [...] Men åbenbart har Merkel været så opsat på at sikre stabilitet i form af en flertalsregering - og sig selv magten - at hun samtidig har givet køb på for meget konservativt hjerteblod. For hendes eget og andre europæiske lederes håb om, at EU's politiske supertanker nu endelig ville styre i smult vande, er siden blevet gjort til skamme af ikke blot et omsiggribende, beskæmmende personale-kaos hos de identitetssøgende socialdemokrater, men også af et hidtil uset ulmende internt oprør mod CDU-formanden gennem 18 år,” skrives der. Politiken skriver også, at der i CDU er en voldsom intern kritik af regeringsaftalen, men at Angela Merkel roses for at overleve endnu et slagsmål. Det er især fordelingen af ministerier, der har skabt debat, da SPD-formand Martin Schulz ville have tre nøgleministerier til socialdemokraterne. Formanden for CSU, Horst Seehofer, meddelte at hans parti enten skulle have finansministeriet eller i hvert fald arbejds- og socialministeriet. De samme ministerier som Martin Schulz ville have. Martin Schulz er den store taber i det tyske regeringsspil, og går i dag af som SPD-formand, men skænderierne fortsætter i de store partier til skade for demokratiet og Europa. Professor i statskundskab Gesine Schwan mener, at det lignede et tiltrængt ønskescenario for Europa, at Martin Schulz skulle være udenrigsminister og Hamburgs socialdemokratiske borgmester, Olaf Scholz, finansminister i en tysk regering, som sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ville drive EU fremad. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Louise Lindhagen, cand.mag., folketingskandidat (K): “Regeringsaftalen kan bedst beskrives som et fornuftsægteskab: Parterne nærer ikke dybe følelser for hinanden, men gør det af ren og skær nødvendighed. Men et fornuftsægteskab er ikke en dårlig relation. Tværtimod er det en sejr for såvel Tyskland som for resten af Europa, at Merkel og Schulz har formået at klinke skårene over midten og ikke ladet sig friste af protestpartier og yderligtgående fløje. [...] Det er en opgave, som få andre europæiske ledere har magtet.”
Kilder: Politiken, s. 4; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 10

Asylsystemet er i stykker
Berlingske skriver, at landene i Sahel-bæltet syd for Sahara ikke kan klare sig uden de penge, som deres migranter i Europa sender hjem. Derfor er der ingen snuptagsløsninger på menneskestrømmen fra syd mod nord. Det fastslår den fransk-nigersk professor i antropologi Jean-Pierre Olivier de Sardan. Han siger: ”For jer er migration et problem. For os er det løsningen.” Han lægger ikke skjul på, at han har svært ved at se en løsning på migrationsudfordringen, fordi landene i Sahel har grundlæggende problemer, der ikke er fundet svar på: Fattigdom, underudvikling og en økonomisk vækst, der slet ikke kan følge med befolkningstilvæksten. ”Du ved, hvor svært det er at standse migranter på Middelhavet. Og derfor vil EU nu standse dem på den afrikanske landjord. Tror de selv på det? Sahara er et hav - nøjagtig som Middelhavet. Så hvordan vi EU standse migranter, der krydser Sahara? Der er så mange veje og ruter,” siger Sardan. Han mener også, at selv om EU-landene nu målretter flere af deres bistandsmidler mod grænsekontrol i Vestafrika, vil det ikke være muligt ”at gå tilbage og lykke grænserne igen.” I en kronik i Information skriver Johanne Schmidt-Nielsen, flygtningeordfører for Enhedslisten: ”Netop nu er omkring 65 millioner mennesker på flugt i verden. Behovet for legale og sikre veje til at genbosætte flygtninge er uhyggeligt aktuelt. […] Der findes ingen snuptagsløsninger, og der findes ikke ét svar. Der findes mange svar, og der er tale om lange, seje træk. Målet må være at skabe sikkerhed og stabilitet i nærområderne, hvor mere end 90 procent af verdens fordrevne opholder sig. Og legale veje til genbosætning. Det er en stor opgave, som kræver, at verden arbejder sammen. […] Et afgørende redskab er FN's kvoteflygtningesystem, som er en vej til at sikre, at de, der har størst behov for beskyttelse, også får den. Uanset køn, alder eller økonomisk formåen. […] Også i fordelingen af flygtninge i Europa har EU en rolle at spille. Som systemet er nu, står lande ved EU's ydre grænselande som Italien og Grækenland med et ubærligt ansvar, fordi det er dér, flygtningene første gang sætter fødderne på europæisk jord. Der må en anden ansvarsfordeling mellem EU-landene til.” I et debatindlæg og analyse i Jyllands-Posten skriver Morten Løkkegaard, medlem at EU-Parlamentet (V) og Jan E. Jørgensen, EU-ordfører (V): ”Det er ingen nyhed, at de europæiske lande er storbidragere med penge til udviklingslande i hele verden. […] Desuden skal Danmarks og EU's udviklingsbistand målrettes, så den i højere grad er med til at stabilisere og løfte de afrikanske lande og Mellemøsten.”
Kilder: Berlingske, s. 12; Information, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: Klar til dialog

Børsen skriver, at på ét område har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mistet kontrollen over den gældende politik i Danmark. Det handler om reglerne for at hyre udenlandsk arbejdskraft. Derfor overvejer regeringen at invitere til trepartsforhandlinger, og LO-formand Lizette Risgaard er positiv. Reglerne for at ansætte medarbejdere uden for EU er af flere omgange blevet ændret af et flertal uden om regeringen anført af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De regler overvejer regeringen nu at udfordre ved at involvere arbejdsmarkedets parter. MetroXpress skriver, at der både på Christiansborg og blandt arbejdsmarkedets parter de seneste måneder har været stor debat om at hente arbejdskraft i lande uden for EU. Nu er Dansk Industri parat til at gå i dialog med fagbevægelsen for at tage emnet op. LO-formand Lizette Risgaard mener, at arbejdsgiverne tegner et falsk billede, når det siger, at det er svært at hyre udenlandsk arbejdskraft. Det skriver Børsen. Virksomhederne kan for det første frit ansætte medarbejdere fra andre EU-lande – uanset hvad de tjener og til hvilke job. Derudover har virksomhederne to ordninger, der åbner for at hente arbejdskraft uden for EU. Lizette Risgaard siger: ”Vi har positivlisten, der sikrer, at hvis der er mangel på en type af arbejdskraft, så kan man helt uproblematisk få job i Danmark. Og så har vi beløbsordningen, der sikrer, at såfremt virksomheden er villig til at betale medarbejderen 35.000 kroner om måneden, så er der fri adgang til at ansætte, hvem man vil, også fra tredjelande.”
Kilder: Børsen, s. 14, 15; MetroXpress, s. 10

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Utilfredshed hvis EU-Parlamentet skal vælge den næste Kommissionsformand

EU-Parlamentet kæmper for at bevare sin nyvundne ret til at vælge Jean-Claude Junckers afløser som EU-Kommissionsformand næste år, i stedet for at statsledere som førhen skal finde et kompromis bag lukkede døre. Det skriver Information. Men en stadig større gruppe af EU's medlemslande betragter det nu som et kup, og blandt de danske europarlamentarikere er det også svært at finde opbakning til, at Europa-Parlamentet alene skal bestemme kandidatfeltet til så vigtig en post og holde de nationale regeringer uden for indflydelse. Blandt de 27 EU-lande har Frankrig, Tjekkiet, Ungarn, Litauen, Holland, Polen, Portugal og Slovakiet erklæret deres modstand mod en gentagelse af processen. EU-landenes statsledere skal diskutere spørgsmålet på et uformelt topmøde 23. februar.
Kilde: Information, s. 12-13

Klima: Nu stiger vores energiforbrug igen
Information skriver, at efter flere års fald er energiforbruget i EU såvel som i Danmark igen begyndt at stige og fjerne sig fra målet om 20 procent energibesparelser i 2020 og dermed fra Parisaftalens fordringer. Det viser nyligt offentliggjorte data fra Eurostat. I sin opgørelse skriver Eurostat: ”Gennem de seneste to år er gabet vokset på ny, til fire procent over 2020-målet.” Hvis den udvikling fortsætter i 2017, kan det blive svært at leve op til det vedtagne mål. Det Europæiske Miljøagentur, EEA, advarer: ”Energiforbruget i 2016 lå over den indikerede vej mod 2020. Det betyder, at medlemslandene er nødt til at forstærke deres indsats for at holde EU på den rette kurs mod dets 2020-mål.” Den fornyede vækst i det europæiske energiforbrug udfordrer også det mere langsigtede mål for energibesparelser i 2030, som i øjeblikket forhandles mellem EU-Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen har ved forhandlingernes start foreslået, at det hidtil vejledende mål for 2030 på 27 procent energibesparelser skærpes til et bindende mål på 30 procent.
Kilde: Information, s. 1, 9

Institutionelle anliggender: Hvem bukker først under: Europa eller europæisk humanisme?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, international korrespondent: ”Har populismen sejret ad h... til? Det spørgsmål - formuleret en anelse mere diplomatisk - stiller nyhedsmagasinet The Economist, som har set på, hvordan det er gået med de partier, som i det store og hele er betegnet som populister. […] The Economists anden pointe er nemlig, at selv om de populistiske partier hverken er at finde i Europas ministerier eller har fået flertal, så har de afsat tydelige spor i de etablerede partiers politik. […] I Ungarn, hvor Jobbik ånder Viktor Orban i nakken, har han og hans Fidesz-parti bevæget sig ud på en stærkt EU- og indvandrerkritisk linje og mest væsentligt: væk fra det liberale demokrati.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: En positiv vision om Danmark i år 2033
I kronikken i Politiken skrives der: ”Den tidligere truende klima- og miljøkatastrofe vil på baggrund af de nye grønne teknologiske tiltag internationalt, herunder også den endelige udvikling af driftsikker atomfusionsenergi, og nye progressive globale miljøaftaler og en politisk vilje til at overholde og implementere dem være afværget, og det europæiske samarbejde i EU-regi vil være betydeligt styrket med et gennemdemokratiseret parlamentarisk fundament og et tokammersystem og et direkte præsidentvalg. Den demokratiske styrkelse af EU betyder, at der er politisk vilje til at finde fælles europæiske løsninger på både miljø-, finans- og indvandrer- og flygtningespørgsmål.”
Kilde: Politiken, s. 5-6