Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 14. november

EU i dagens aviser

14. november 2017

Dagens EU-tophistorier

Erhvervsledere kræver indrømmelser fra Storbritannien
Flere dagblade har i dag fokus på Brexit, hvor især det europæiske erhvervsliv er bekymrede. Børsen skriver, at toppen af det europæiske erhvervsliv kræver indrømmelser fra Storbritannien og et gennembrud i forhandlingerne indenfor de kommende to uger. Præsident for Business Europe, Emma Marcegaglia siger i en udtalelse: ”Erhvervslivet er ekstremt bekymret over det langsomme tempo i forhandlingerne og manglen på fremskridt kun en måned inden det afgørende topmøde i Bruxelles i december.” I Business Europe kræver man, at briterne nu kommer med konkrete udspil på de tre emner, som EU vil have løst, før man kan tale om en ny handelsaftale. Også for Danmark har Brexit stor betydning for eksporten, hvor det værst mulige scenarie for over en tredjedel af dansk eksport til Storbritannien og dermed titusindvis af arbejdspladser er stærkt på vej til at blive virkelighed, skriver Børsen. Anders Ladefoged, underdirektør og EU-ekspert i DI, advarer virksomhederne og siger: ”Som det går nu, er der bestemt en risiko for, at der ikke kommer en aftale på plads, og at vi dermed får et hårdt Brexit. Det er en situation, virksomhederne må tage højde for i deres planlægning.” Danske selskaber i Storbritannien vurderer, at Storbritanniens farvel til EU ikke ender med en god aftale for briterne, skriver Børsen. Jyllands-Posten skriver, at især de danske fiskere kan få katastrofale økonomiske konsekvenser, hvis de bliver smidt ud af britiske farvande. Brexitforhandlinger går tilsyneladende også hårdt ud over den britiske premierminister Theresa May. Morten Hassing Povlsen, valuta- og rentestrateg i Jyske Bank, siger i Jyllands-Posten: ”Der går historier om, at der samles underskrifter ind til at stille Theresa May (den britiske premierminister, red.) over for et mistillidsvotum, som kan være en mulighed for at skifte hende ud. Samtidig har EU taget fløjlshandskerne af i Brexit-forhandlingerne, fordi den gerne vil have skruet op for hastigheden, og det er med til at drive markederne.” Børsen skriver ligeledes, at Theresa May er i krise. Hun trådte til, da David Cameron tabte Brexit-afstemningen, og siden har hun mistet stort flertal ved et parlamentsvalg, hun aldrig skulle have udskrevet, men det er ikke sikkert, at det er gået op for briterne, at en krise er på vej. Brexit kan dog få positiv indflydelse i Irland, hvor Brexit kan skabe endnu mere business, skriver Politiken. Men en hård grænse til Storbritannien vil gøre ondt ude på landet. ”Et granit-Brexit kan måske få hundreder af forretningsflygtninge til at migrere fra det isolerede London til den frie, sikre havn i Dublin,” skriver økonomen David McWilliams. Men omvendt er Brexit en trussel mod for eksempel Irlands landbrugseksport. Hvis Storbritannien ryger helt ud af det indre markeds regler, kan irsk smør pludselig blive pålagt told på 60 procent, skriver magasinet The Economist, der forventer, at et hårdt Brexit yderligere vil splitte irsk økonomi. Ødelæggende for livet på landet, boom for investeringer i Dublin og andre byer.
Kilder: Børsen, s. 24, 25; Jyllands-Posten, s. 10, 28; Politiken, s. 10

EU-lande sammen om styrket forsvar
23 EU lande skrev i går under på, at de vil deltage i et fast udvidet forsvarssamarbejde, der skal give EU flere militære muskler. Landene skal blandt andet gå sammen om at udvikle udstyr, der kan stilles til rådighed for EU's militære operationer. På grund af forsvarsforbeholdet står Danmark sammen med fire andre lande uden for aftalen, skriver Børsen, Kristeligt Dagblad, BT, MetroXpress og Politiken. Fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lyder meldingen, at det nye udvidede EU-samarbejde om forsvar kan udvikle sig sådan, at det bliver relevant at diskutere, om Danmark skal afskaffe sit forsvarsforbehold i EU, skriver Børsen. Mens Danmark forsøger at opfordre til en stærk civil side, synes de 23 lande, der går med, noget mere fokuseret på det militære. For et års tid siden besluttede EU's stats- og regeringschefer at skrue op for det militære samarbejde, og mandagens 23 underskrifter gør det nu muligt for EU at øge tempoet med en formel vedtagelse til december - og et reelt temposkift med konkrete projekter under EU's hat, skriver Jyllands-Posten. At der er mere tryk end nogensinde på denne del a EU-samarbejdet blev også understreget i sidste uge, da EU-Kommissionen foreslog en række lovændringer, der skal gøre det nemmere for de nationale styrker at krydse hinandens grænser.
Kilder: BT, s. 19; Børsen, s. 18, 24; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7; MetroXpress, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Grundlæggende rettigheder: Ja til debat. Nej til politisk kontrol

I et interview i Kristeligt Dagblad, siger den tidligere retspræsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Jean-Paul Costa, der i dag er formand for Det Internationale Institut for Menneskerettigheder, IIDH, i Strasbourg, at ”Danmarks ønske om en debat om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme er velkomment, for domstolen kan ikke overleve uden politisk opbakning. Men debat er ikke ensbetydende med at stække domstolens beføjelser.” Danmark vil, når de overtager formandskabet for Europarådet onsdag, starte en europæisk diskussion om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den måde, den forvalter menneskerettighederne på. "Man skal huske på, at domstolens juridiske grundlag, menneskerettighedskonventionen, blev vedtaget i 1950. Den er aldrig blevet moderniseret, fordi en revision kræver enighed blandt alle 47 medlemslande, og det vil være næsten umuligt. Det skaber et dilemma. Enten fortsætter man med at fortolke konventionens bogstav, som den blev formuleret op til 1950, men i så fald kan domstolen ikke forholde sig til de forandringer i samfundet, som er kommet siden dengang. Eller også fortolker man ud fra traktatens ånd, hvilket vil sige dynamisk," siger Costa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 4

Udenrigspolitik: Glemt krig kan koste mange liv de næste uger
Efter pres fra Saudi Arabiens allierede vil grænserne til Yemen blive åbnet i løbet af de kommende 24 timer. Den franske præsident Emmanuel Macron gav torsdag aften under et hastigt arrangeret møde med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, udtryk for sin dybeste bekymring over den humanitære situation i Yemen. Frankrig, Storbritannien og USA støtter de sunnimuslimske regimer med Egypten og Saudi-Arabien i spidsen. De støtter blandt andet i form af massiv våbeneksport, som bliver mere og mere problematisk. Ikke alene på grund af hensyn til menneskerettigheder, men især på grund af krigen i Yemen. Det påpeger EU-parlamentarikere fra fire af parlamentets grupper i et brev til EU's udenrigschef, Federica Mogherini. Parlamentarikerne henviser til, at flere EU-landes våbeneksport til Saudi-Arabien bryder et EU-kodeks vedtaget i 2008. Ifølge dette kodeks skal medlemslandene ”hindre eksport af militær teknologi og udstyr, som kan bruges til intern undertrykkelse, international aggression, og som kan bidrage til regional ustabilitet.” Til det svarer Mogherini: ”Beslutning om en våbenembargo vil kræve enstemmighed i Det Europæiske Råd.”
Kilde: Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Konkurrence: SF vil skære i bankers profit på internationale kort
For snart to år siden blev der indført nye EU-regler, som sætter et loft over, hvor meget banker kan opkræve i gebyrer fra butikker og restauranter på kortbetalinger. Lisbeth Bech Poulsen, erhvervsordfører hos SF, pointerer: ”Derfor giver det et naturligt incitament til at pushe Visa og Mastercard, og derfor giver loftet en unfair konkurrencefordel. […] Jeg synes, at når der er mulighed for det, og det står beskrevet i EU-direktivet, at hvis et medlemsland har et godt og billigt betalingskortsystem, så skal man gøre det, så det skal vi selvfølgelig gøre, når muligheden er der, og dankortet er presset. Og så skal vi arbejde for, at de samlede EU-regler, når de skal forhandles i 2020 også sikrer det billigst mulige betalingskortsystem. Nu er det umuligt at vide, hvad der sker på to år, og spørgsmålet er, at andre betalingssystemer vinder frem."
Kilde: Børsen, s. 9

Klima: CO2-udledninger stiger igen
En mindre bombe er landet til FN-klimakonferencen COP23 i Bonn, skriver Berlingske. Efter tre år med stagnerende CO2-udledninger, tyder alt på, at de globale udledninger er steget med omkring 2 procent i 2017 i forhold til 2016. Det fremgår af forskning fra det britiske University of East Anglia og Global Carbon Project. Resultaterne blev mandag offentliggjort i blandt andet Nature Climate Change. Ifølge beregningerne er især Kina ansvarlig for udledningsstigningen. Forskerne hæfter sig også ved det yderst begrænsede udledningsfald i henholdsvis EU og USA. Professor Corinne le Quéré fra University of East Anglia, der er forskningsresultatets hovedforfatter, siger: ”Med en beregnet CO2-udledning fra menneskelige aktiviteter på 41 milliarder ton i 2017 er tiden ved at rinde ud for vores evne til at begrænse opvarmningen til pænt under to grader for slet ikke at tale om halvanden grad.” Information skriver, at u-landene på COP23 mener, at de rige lande skylder at øge indsatsen for CO2-udledningen inden 2020, hvor Paris aftalen får virkning. Ifølge ngo'en Third World Network, sagde EU's forhandler under dagsordenstriden, at det ikke ville sikre ét ton ekstra CO2-reduktion eller nogen yderligere økonomisk klimabistand at sætte et særligt punkt om præ-2020 ambitioner på dagsordenen.
Kilder: Berlingske, s. 7; Information, s. 8-9

Økonomi: EU har indflydelse på velfærden!
I et debatindlæg i Information, skriver Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU, et modsvar til Ole Christensen, Medlem af EU-Parlamentet (S), der i weekendens Information anklager Rina Ronja Kari for 'fake news'. ”Jeg kan godt forstå, at Ole ikke bryder sig om en virkelighed, hvor hans parti har været med til at vedtage EU's finanspagt i Folketinget uden en folkeafstemning. Men det er nu engang virkeligheden. EU's finanspagt er i Danmark udmøntet gennem Budgetloven, som lægger lofter over udgifterne i kommuner og regioner. […] Men jeg synes samtidig, det er vigtigt at blive ved med at oplyse om, hvilken rolle EU's budgetregler spiller i nedskæringerne. Det var det samme, jeg forklarede, da Detektor i sommer spurgte til EU's konsekvenser for velfærden,” skriver Kari.
Kilde: Information, s. 18

Konkurrence: Betaler du også de 3,5 milliarder kroner i skjulte omkostninger til bankerne?
I et debatindlag i Jyllands-Posten, skriver Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver, formueplejeselskabet Miranova, at kunderne i de danske investeringsforeninger betaler milliarder af kroner i skjulte omkostninger hvert år. EU vil fra nytår tvinge gebyrerne frem i lyset. ”Danmarks største formueforvaltere afviste forarget vores omkostningsanalyse, og en af storbankerne sagde direkte, at alle omkostninger allerede var indeholdt i ÅOP. Dét er lovgiverne i EU heldigvis ikke enige i. Så fra nytår bliver reglerne for investeringsforeninger og andre formueforvaltere strammet. Det sker med en ændring af det såkaldte Mifiddirektiv, som vil tvinge nogle af de skjulte omkostninger frem i lyset,” skriver Sørensen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Udenrigspolitik: EU-sanktioner mod Venezuela
For at lægge pres på den Venezuelanske præsident Nicolas Maduro og hans styre, indførte EU i går sanktioner mod Venezuela. Sanktionerne mod Venezuela, der omfatter en våbenembargo, er besluttet, efter at Maduros socialistparti i oktober erklærede sig som vinder af et regionalvalg, som oppositionen ifølge alle målinger stod til at vinde stort. EU's udenrigsministre har lagt op til, at sanktionerne senere kan blive udvidet til også at omfatte indrejseforbud og indefrysning af midler vendt mod magthaverne i det sydamerikanske land, skriver Kristeligt Dagblad, BT og Jyllands-Posten.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; BT, s. 5; Jyllands-Posten, s. 11

Retlige anliggender: EU-Domstolen kan forbyde tyske kirker at afkræve trosbekendelse af ansatte
Hvis det står til EU-domstolens generaladvokat Evgeni Tanchev, skal tyske kirker fjerne krav om kirkemedlemskab blandt ansatte i kirkens omfattende socialarbejde, skriver Kristeligt Dagblad. Tanchev sagde torsdag: ”at kirken ikke har ret til at frasortere ikkekristne jobansøgere, medmindre deres tro repræsenterede et ægte, legitimt og retfærdiggjort ansættelsesmæssigt krav”, skriver internetmediet Deutsche Welle. Det er nu op til domstolen at træffe afgørelse blandt andet på baggrund af generaladvokatens vurdering. Hvis domstolen er enig, kan det få kolossale konsekvenser for det sociale arbejde i Tyskland, hvor over en million mennesker er ansat i statsstøttede, kirkedrevne organisationer, hvor det kristne tilhørsforhold som udgangspunkt har været et krav.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Landbrug: Tusinder af bramgæs på vinterophold hærger markerne langs Vadehavet
I de seneste år er bramgæssene vokset eksplosivt i antal på landmændenes marker. Bramgåsen er fredet efter EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. EU-Kommissionen har tilkendegivet, at den ikke har tænkt sig at ændre på det i de kommende år, men måske vil den arbejde for en mere fleksibel regulering af fuglen end i dag.
Kilde: Politiken, s. 8

Konkurrence: EU bør træde i karakter og følge Donald Trumps råd
I et debatindlæg i Politiken, skriver Christen Sørensen, forhenværende overvismand, om skattely-sagen Paradise Papers: ”Jeg vil ønske, at EU vil træde i karakter og følge Trumps anvisning: De, der ikke følger spillets regler, kan være sikre på, at vi ikke vil vende det blinde øje til. […] Denne interne EU-udplyndring af andre medlemslandes skatteindtægter med de heraf følgende konsekvenser er meget værre og efter min mening langt værre etisk og moralsk end Trumps 'America first', idet den foregår mellem lande, der sammen er i gang med en unionsopbygning,” skriver Sørensen.
Kilde: Politiken, s. 9

Sikkerhedspolitik: Farc fjernet fra liste
EU fjernede i går den colombianske oprørsgruppe Farc fra sin liste over terrororganisationer. Det sker, efter at oprørsgruppen har lagt våbnene fra sig og relanceret sig som parti, skriver MetroXpress.
Kilde: MetroXpress, s. 2

Klima: Kampen mod Nord Stream 2 er overmodig symbolpolitik
I et debatindlæg på Altinget skriver Bent Ole Gram Mortensen, professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet, at der er gået storpolitik i spørgsmålet om gasledningen Nord Stream 2. Men både juridisk og politisk skyder Danmark sig selv i foden, hvis russerne ikke får lov at føre gasledningen gennem dansk farvand. ”EU's energilovgivning, herunder naturgasdirektivet omfatter ikke etablering af den slags transitledninger mellem en EU-medlemsstat (Tyskland) og en ikke-medlemsstat (Rusland). Først når gassen er landet i EU, omfattes den af de almindelige EU-markedsregler. EU-Kommissionen har ellers været ivrig efter at få indflydelse på projektet. I mangel af brugbar EU-lovgivning har EU-Kommissionen forsøgt at få et mandat fra de berørte kyststater til at få forhandlingsretten i forhold til godkendelsen af Nord Stream 2,” skriver Mortensen. 
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Socialt topmøde i Gøteborg
På fredag indledes det sociale topmøde i Gøteborg, hvor formanden for Europa-Parlamentet, Jean-Claude Juncker, skal præsentere ”Den sociale søjle.” Topmødet handler blandt også om fremtidens arbejdsmarked.
Kilde: Altinget