Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 15. oktober

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Brexit-tovtrækkeri kører til kanten
På EU-topmødet, der starter i dag, skal der blandt andet diskuteres brexit, men trods deadline 15. oktober er der stadig ikke en aftale og der forventes heller ikke et gennembrud nu, skriver Politiken og Kristeligt Dagblad. ”Vi ser ingen bevægelse fra den anden side af Kanalen,” siger en højtstående EU-diplomat, mens briterne på forhånd har lagt skylden på EU's chefforhandler, Michel Barnier, skriver Politiken. De store knaster er fiskeri eller fair konkurrence, hvor især statsstøtten er en stor knast og endelig vil EU sikre sig, at skilsmisseaftalen også står ved magt. ”Alt, hvad vi hører om, er fiskeri. Men det er absolut ikke et essentielt område. Så den diskussion giver ikke mening som andet end noget symbolsk. Og det vil ikke give mening, hvis forhandlingerne strander på fiskeri,” siger vicedirektør Maria Dermertzis fra tænketanken Bruegel i Bruxelles ifølge Kristeligt Dagblad. Den britiske statskundskabsprofessor Tim Bale, der er vicedirektør i tænketanken UK in a Changing Europe, beskriver forhandlingerne som en gammel grammofonplade, hvor nålen kører rundt i samme rille, men han mener alligevel, at det er usandsynligt, at forhandlingerne ender med et sammenbrud. ”Hvis det sker, så vil det være utilsigtet, for de politiske og økonomiske omkostninger vil være for store for en britisk regering, der allerede er i problemer hos vælgerne på grund af sin håndtering af corona,” siger Tim Bale og fortsætter: ”Vi har nu højst en måned at løbe på. Jeg tror, at Storbritannien må gå på kompromis, når det kommer til statsstøtte, mens EU må gå på kompromis på fiskeriet.” Maria Dermertzis tror, at det ender med en lille basal aftale, som vil tegne konturerne, og som der så senere kan bygges videre på. ”Jeg er ret sikker på, at det er det, der vil ske. Og hvis det kun er en ren handelsaftale, så skal den udelukkende godkendes i Europa-Parlamentet, hvilket vil være praktisk, for vi er nu i 11. time,” siger Maria Dermertzis.

Børsen skriver, at en ny analyse fra Nationalbanken viser, at danske virksomheder investerede i 2019 for 207 mia. kr. i Storbritannien, hvilket er ny rekord. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, ser dog ikke den ivrige investeringslyst som et pludseligt tegn på optimisme omkring brexit, men tværtimod som et ønske om at forsikre sig. “Storbritannien er et naboland og et vigtigt marked. Hvis man er bekymret for, om det f.eks. kan blive svært at flytte varer frem og tilbage, så kan en løsning være, at man flytter aktiviteter til landet og er mere til stede,” siger han. Børsen skriver også, at virksomheder opgiver håb om brexit-aftale.  Børsen har opsøgt en række af de eksportører, som tidligere har udtalt sig om brexit, og som troede og håbede på en afklaring allersenest i denne uge. Men de er blevet skuffede og forbereder sig nu på ”no deal”.

Børsen bringer en analyse af Bruxelles korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: ”Der er en særlig disciplin i den efterhånden årelange brexit-saga, som går ud på at sige det samme igen og igen og igen. Begge parter siger, de ønsker en handelsaftale og vil arbejde til det sidste. Begge opfordrer til at “intensivere forhandlingerne”, inden tiden løber ud. På EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag vil EU-lederne sige det igen. Og i briefinger forud for topmødet har EU-diplomater gentaget de efterhånden næsten rituelle budskaber: Der er ikke sket tilstrækkelige fremskridt, men vi fortsætter fremad og forlader ikke bordet. Hvorfor sker der ikke mere? Kort fortalt er problemet, at der stadig er betydelig uenighed på flere centrale punkter. […] Både i EU og Storbritannien stjæler coronakrisen tid og fokus - og selv i denne uge, der ellers var udpeget som en skæbneuge i brexit-processen, har strid om den hjemlige håndtering af stigende smittetal domineret i britiske medier. I Bruxelles er der ingen, der vil sætte nye deadlines nu. Men det står klart, at de næste to-tre uger tegner til at blive helt afgørende. Hvis EU og briterne skal nå ned i tunnelen - og ud i lyset på den anden side - så er det nu, det skal ske.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 13; Børsen, s. 16, 17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: EU’s grønne omstilling kan koste arbejdspladser og sende udledning uden for Europa
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: ”Torsdag aften sætter EU's regeringschefer sig til middagsbordet under et topmøde, hvor de igen skal indtage de tre retter under en drøftelse af højere klimaambitioner. Denne gang gælder det, hvor meget udledningen af CO2 skal reduceres de næste 10 år. […] Men hver gang EU hæver den grønne barre, gør det ondt på dele af erhvervslivet. Udledningen stiger i pris, og det svækker evnen til at konkurrere. […] Tusindvis af europæiske arbejdspladser er på spil i EU's grønne omstilling. I disse måneder arbejder EU-Kommissionen på at designe et våben til den kamp. Våbenet er en toldmur, der skal rejses rundt om det europæiske marked. En klimatoldmur, hvor afgiften fastsættes efter, hvor meget CO2 produktionen af varerne har udledt. […] Tidligere i år oplyste skatteminister Morten Bødskov til Folketinget, at regeringen ”med interesse” har fulgt overvejelserne på EU-plan. Finansministeriet skriver dog i en mail, at regeringen ”endnu ikke har taget stilling til et evt. kommende forslag fra EU-Kommissionen om en CO2-grænsetilpasningsmekanisme”. Står det til EU-Kommissionen, kan regeringen godt slette sit ”evt.”. Forslaget kommer. ”Jeg ved, at det ikke er nemt, men vi er nødt til at gøre det,” som formand Ursula von der Leyen udtrykte det sidste år. For et par uger siden fulgte EU-formand Charles Michel op under en konference i Bruxelles. ”Vi vil ikke acceptere, at varer med lavere miljømæssig standard konkurrerer unfair med europæiske produkter, samtidig med at de skader planeten. Vi er klar til at etablere en CO2-grænsebeskyttelsesmekanisme,” sagde Michel, der samtidig forudser en renovering af EU's kvotesystem. […] Told er, hvad de største frygter i den russiske stålindustri. I et høringssvar til kommissionen advarer Russian Steel Association, der repræsenterer de største russiske stålproducenter, om, at idéen om en klimatold ”rejser alvorlige bekymringer”. ”Forslaget tjener ikke dets eget formål, fordi det kan ikke bekæmpe CO2-lækage, selv hvis det fænomen eksisterede,” skriver stålorganisationen og peger på, at tolden ikke kan ses som andet end en handelshindring: ”EU's handelspartnere vil derfor introducere massive gengældelsesværktøjer, der vil påvirke adskillige sektorer i EU's økonomi.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Polsk afpresning
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Efter måneders forhandlinger skal de sidste knaster slibes, så en genopretningsfond på 5.500 mia. kr. og et rammebudget på 8.000 mia. kr. kan sættes i søen. Og så falder denne trussel fra lederen af et stort europæisk land, der hetzer mod homoseksuelle og sætter frie medier og domstole under pres: ”Der vil komme et veto. Hvis truslerne og afpresningen fortsætter, vil vi entydigt forsvare Polens vitale interesser. Vi har at gøre med et forsøg på at tage vores suverænitet fra os, selv på det kulturelle område. Men vi vil forsvare vores identitet. Vi vil ikke tillade, at vi bliver terroriseret med penge.” Ja, det sagde Polens mest magtfulde politiker, Jaroslaw Kaczynski, til avisen Gazeta Polska Codziennie i tirsdags. Citatet er gået som en løbeild gennem Europa. For Kaczynskis trussel om veto mod budgetterne er ildevarslende i et EU, hvor der selvsagt kun bør flyde EU-midler til fungerende retsstater, men hvor Polens regering undergraver domstolenes uafhængighed og blæser højt og flot på EU-domstolens indvendinger. […]  Men trods truslerne må Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, der skal ratificere budgetterne, stå klippefast. Retsstaten er EU's fundament, både idealistisk og som praktisk forudsætning for presse-, ytrings- og korruptionsfrihed i de lande, som vi i en vis udstrækning deler økonomi med. Med den rigtige strategi vil også den polske befolkning forstå, at der hverken er nogen, der afpresser dem med retsstatslige krav eller terroriserer dem med penge.”
Kilde: Information, s. 2

Klima: Uenige EU-lande vil udskyde klimamål
I et udkast til konklusionerne for torsdagens EU-topmøde er der lagt op til, at fastsættelsen af reduktionsmålet skal ”tages op igen senere”. ”Ingen lande stiller spørgsmål ved, at vi bliver nødt til at opdatere vores mål. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om 55 procent. Men det bliver ikke debatten i denne uge. Vi må først blive enige om at skærpe det,” siger en embedsmand, som er tæt på forhandlingerne. Der ventes et tovtrækkeri mellem EU's stats- og regeringschefer om, hvem der skal bære mest. I september fremlagde EU-Kommissionen et forslag om, at 2030-målet skal hæves fra de nuværende 40 procent til 55 procent og kommissionen har sagt, at det haster med at få 2030-målet på plads, så alle fremtidige klimavenlige initiativer kan tage højde for dette mål.
Kilde: Information, s. 7

Sikkerhedspolitik: Valget i USA er det vigtigste for Nato og Tyskland siden anden verdenskrig
I Bayern mærker de på den hårde måde, at Trump er utilfreds med Tysklands forsvarspolitik, hvor han uden videre strategiske planer vil trække tusindvis af amerikanske NATO-soldater ud af landet, skriver Information. I et Tweet har Trump skrevet: ”Tyskland betaler milliarder af dollar om året til Rusland for energi, og så skal vi beskytte Tyskland mod Rusland. Hvad er det for noget? Desuden forbryder Tyskland sig mod deres løfte om to-procents bidrag (af BNP, red.) til Nato. Derfor flytter vi en række tropper ud af Tyskland.” Flere tyske medier er ikke i tvivl om, at troppeudtrækningen er en strategiforladt hævnakt mod Tyskland og Merkel. ”Trump er klar til at gamble med NATO's eksistens og trække sig ud af alle mulige internationale aftaler. Men med Trump er det ærlige svar, at vi ikke aner, hvilke reelle konsekvenser det kan få, fordi han smider alle mulige trusler ned i forhandlingsgryden,” siger den tysk-amerikanske politolog Peter Sparding. Den italienske politologiprofessor Nathalie Tocci, som rådgiver EU's udenrigsrepræsentant Josep Borell, peger på, at Tyskland har et kæmpe efterslæb i den langsigtede debat om atomvåben - og at hele Europa mangler at debattere Macrons centrale pointe: et opgør med afhængigheden af amerikanske våbensystemer for at undgå en bipolar verdensorden mellem USA og Kina. ”Med Trump 2 skal man navigere i et måske endnu værre minefelt af trusler og anklager. Hvis Biden vinder, bliver den store udfordring, at vi ikke falder i søvn igen og drømmer os tilbage til nogle globale strukturer, som ikke længere eksisterer. Biden vil gøre alt for at forsikre os om sin opbakning til partnerskaber og alliancer som NATO. Men samtidig vil han kræve mere til gengæld på de tyske og europæiske forsvarsbudgetter. Derfor er det så afgørende, at vi begynder at tage den her debat i hele Europa,” siger Nathalie Tocci.
Kilde: Information, s. 1, 8-9

Grundlæggende rettigheder: Danmark har indgået partnerskab med Indien der overskrider menneskerettigheder
Information bringer en kommentar af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark. Hun skriver blandt andet: ”Mens den danske regering indgik grønt samarbejde med Indien, blev mine indiske kolleger tvunget til at standse deres menneskerettighedsarbejde. Indiske myndigheder begår vold mod demonstranter og chikanerer os, der dokumenterer det. […] Indefrysningen af vores bankkonti kom i kølvandet på to større menneskerettighedsrapporter, som vi for nylig udgav: En rapport om optøjerne i Delhi, hvori Amnesty dokumenterede, at politiet havde været medansvarlig for volden imod muslimer, og en rapport om vilkårlige tilbageholdelser og begrænsninger af adgangen til internettet i provinsen Kashmir, hvor myndighederne over det seneste års undtagelsestilstand også har begået tortur. […] Der er kort sagt god grund til at fortsætte arbejdet for menneskerettighederne i landet, men vi står nu i en situation, hvor vi har brug for støtte fra alle, som har en diplomatisk relation med Indien. Det har Danmark, både gennem landenes nylige partnerskab og i og med, at både Danmark og Indien aktuelt har plads i netop FN's Menneskerettighedsråd. Danmark har dermed muligheden for at påvirke Indien, ligesom Danmark med sin stemme i EU kan arbejde for en stærk fælles udtalelse om angrebet på Amnesty og andre menneskerettighedsorganisationer i Indien. Mine indiske kolleger har ikke opgivet håbet om at vende tilbage til arbejdet. Men de har brug for vores støtte.”
Kilde: Information, s. 16

Institutionelle anliggender: Vestager og EU stopper indenrigsflyvning
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Åge Staun, direktør, Skive. Han skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen har uden at ryste på hånden annulleret det danske folketings demokratiske beslutning. For at opretholde indenrigsflyvningerne til yderområderne i Danmark blev en støttepakke vedtaget af et bredt forlig i juni, men blev senere underkendt af EU-Kommissionen. Det har bevirket, at flyselskabet DAT har set sig nødsaget til at indstille flyvningerne mellem Karup og København, foreløbig til den 2. januar. Antallet af flyvninger mellem Bornholm og København og flyvninger mellem Aalborg og København er samtidig reduceret kraftigt. […] Der er derimod ingen begrænsninger, når det gælder de store internationale flyselskaber, der har fået milliardstøtte stillet i udsigt. Det er jo selvfølgelig også de selskaber, der skal fragte embedsmænd og parlamentsmedlemmerne til de ”vigtige” møder i Bruxelles og andre hovedstæder. Hvornår vågner vores egne folketingsmedlemmer op? Kan de slet ikke se, at de stort set er sat helt ud af spillet og har foræret demokratiet og det danske folkestyre til en flok bureaukrater i Bruxelles? Hvor må det være flovt for rettænkende folketingsmedlemmer at se sig selv blive behandlet på denne måde - at de finder sig i det, er mig en gåde.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Finansielle anliggender: Fortsat rentefald
Et bekymret marked sendte onsdag renten på den toneangivende 10-årige danske statsobligation ned til minus 0,46 procent - et fald på 1 basispoint, og dermed fortsatte den negative tendens fra tirsdag, hvor renten faldt med 2 basispoint, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Onsdag formiddag holdte ECB-chef Christine Lagarde tale og fra talerstolen stillede hun blandt andet spørgsmål om, hvorvidt centralbanken bør tage sin markedsneutrale obligationsopkøb op til revidering.
Kilder: Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 20

Udenrigspolitik: Hvad er vigtigst i Arktis – værdier eller interesser
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: ”Da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i fredags mødte sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i Moskva, blev han mødt med en russisk anmodning om udnævnelse af en russisk honorær konsul i Grønland. Det er et initiativ, der kommer i forlængelse af, at USA i juni åbnede et generalkonsulat i Nuuk, som indtil videre er placeret på det danske forsvars aktiske kommando. Kofod havde en lang klageliste med til Lavrov - krænkelser af dansk luftrum, Ukraine, Krim, Hviderusland, Navalnij-forgiftningen med meget mere. Kofods liste er et udtryk for den værdibaserede udenrigspolitik, som han annoncerede i begyndelsen af september, hvor demokrati, menneskerettigheder og lighed skal stå over eksempelvis økonomiske interesser. I sin begrundelse for det ændrede fokus fik ministeren sagt, ”at Rusland træder på os alle” med henvisning til, hvordan Vladimir Putins styre har udfordret den regelbaserede verdensorden det seneste årti. I fredags fik Kofod med sin liste trådt pænt på ømme russiske tæer, og Lavrov fik tydeliggjort, at det mest interessante at tale med sin gæstende danske kollega om var Arktis. […] Sætter strategien national interesse først, så kan det styrke sammenholdet i Rigsfællesskabet, som Jeppe Kofod så gerne taler om. På det grundlag kan man være et diplomatisk talerør for væsentlige værdier inden for miljø, forskning og oprindelige folks interesser og skabe sig en position ved siden af den militære stormagtskonkurrence, hvor Danmark på forhånd er sat uden for indflydelse. Diplomatisk oprustning vil være en småstats bedste svar på stormagternes oprustning. Opruster man ikke diplomatisk, er den værdibaserede udenrigspolitik uden værdi.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Græske nyfascister får lange straffe for mord, vold og våbenbesiddelse
Lederne af det højreradikale parti Gyldent Daggry idømmes 13 års fængsel som afslutning på en fem år lang retssag, som er blevet kaldt det største retsopgør med fascister i Europa siden Nürnberg-processen efter Anden Verdenskrig, skriver Politiken. Afgørelsen af skyldsspørgsmålet i sidste uge udløste glæde og lettelse blandt titusinder af demonstranter i Grækenland, og fra ministerpræsident Kyriakos Mitsotakis lød det, at han normalt ikke kommenterer domstolsafgørelser, men at ”demokratiet vandt i dag”. Amnesty Internationals leder i Europa, Nils Muiznieks, skrev efterfølgende i en pressemeddelelse: ”Den her dom sender et klart budskab til politiske grupper med aggressive antiimmigrant- og antimenneskeretsdagsordener i Grækenland og på tværs af Europa om, at voldelig og racistisk kriminel aktivitet - hvad enten det udføres af individer på gaden eller af parlamentsmedlemmer - ikke vil forblive ustraffet.”
Kilde: Politiken, s. 10

Klima: Pernille Weiss: Klimamål på 55 procent er et lille skridt for Danmark, men et stort skridt for EU
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Når alt kommer til alt vedrørende klimaet, så er det altså et så fundamentalt og omsiggribende kompleks, at stort set alle udvalg i Europa-Parlamentet har en aktie i emnet. Derfor gik bølgerne også højt i sidste uge, da som sagt hele parlamentet skulle stemme om hvert eneste afsnit og til sidst om hele molevitten. Den sag, der fyldte allermest, handlede om, hvor meget CO2-udslippet i EU skal være reduceret i 2030 i forholdt til 1990. Mindst 55 eller 60, 65 eller sågar 70 procent? I øjeblikket ligger der en aftale om at reducere til 40 procent, så vi taler om ambitioner, som er meget høje - teknologiske såvel som politisk. Selv kæmpede jeg gennem ugen på især to fronter: I min egen gruppe, EPP, og over for den danske forståelse af, at jeg 'kun' stemte for mindst 55 procent. […] Danmark har sat sig selv et umådeligt ambitiøst mål om at reducere 70 procent i 2030. Især hvis vi ikke vil sende CO2 ud af landet - altså snyde på vægten - er det en stor udfordring. Det ser vi allerede på de temmelig træge forhandlinger. Jeg tror dog på, at vi godt kan. For vi er et lille, klogt, rigt og omstillingsvant land, der gennem mange år nu har været i gang med at blive en af de vigtigste grønne rollemodeller i EU. Men det udgangspunkt har alle EU's lande altså ikke. Derfor vil det være et kæmpe skridt for klimaet i Europa - og som rollemodel for resten verden - hvis EU får en klimalov nu og med et reduktionsmål på 55 procent.”
Kilde: Altinget