Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 13. oktober

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU aftaler sanktioner efter forgiftning af russer
Mandag blev EU-landene enige om sanktioner mod de ansvarlige bag forgiftningen af den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj i august. Det skriver flere aviser. Navalnyj blev i august syg og indlagt på et russisk hospital i forlængelse af en flyvetur. Herefter blev han fløjet til Tyskland, hvor undersøgelser kunne konstatere, at han var blevet forgiftet med nervegiften Novitjok. "Sagen er meget klar. Vi har set et mordforsøg med kemiske våben mod Navalnyj på russisk jord," sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mandag og fortsatte: "Derfor er vi nu blevet enige om at lave sanktioner mod de ansvarlige i Rusland, og det synes jeg er rigtig vigtigt." Kofod sagde desuden, at sanktionerne ikke er vedtaget formelt, men landene er enige. Ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, fortsætter det tekniske arbejde nu med at færdiggøre en sanktionsliste. I weekenden sagde Ruslands regering via en meddelelse fra udenrigsministeriet, at stoffet Novitjok er blevet anvendt af 20 vestlige stater. I erklæringen hedder det, at Novitjok ikke er et russisk stof. EU har hidtil indført indrejseforbud og indefrysning af værdier mod 40 af præsident Aleksandr Lukasjenkos allierede, men har afholdt sig fra at sanktionere Lukasjenko selv for at få ham til at indgå i dialog med oppositionen om at løse krisen. Det skriver Kristeligt Dagblad. Hviderussiske sikkerhedsstyrker har siden præsidentvalget den 9. august tilbageholdt omkring 7000 mennesker og tævet og tortureret hundredvis. I lørdags viste Lukasjenko for første gang tegn på at ville forhandle med den hviderussiske opposition, da han mødtes med 11 indsatte oppositionsledere i et fængsel i Minsk. Hans hovedmodstander, Svetlana Tikhanovskaja, mener, at mødet viser svaghedstegn fra præsidenten, som hidtil har spillet rollen som stærk mand, der ikke vil bøje sig for demonstranternes krav om demokrati og retsstat.
Kilder: Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7; Børsen, s. 14; B.T., s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Politikere står fast, mens diplomater taler om kompromiser
På EU-topmødet i denne uge ventes EU's stats- og regeringschefer at bekræfte hinanden i, at de står tæt sammen over for briterne og ikke vil udvande deres indre marked for at få en handelsaftale med Storbritannien i sidste øjeblik, skriver Jyllands-Posten. Der er særlig stor interesse om fiskeriet, da europæiske fiskere mister retten til britisk farvand den 1. januar, hvis det ender med et hårdt brexit. Fiskerinationer som Frankrig, Holland og Danmark kæmper for, at Storbritannien ikke får adgang til EU's marked på alle mulige andre områder uden fiskeadgang til gengæld. "Vi har lagt røde linjer fast. Adgang til fiskepladser, kvoter og de arter, som vi fisker i dag. Europæerne må bevare deres ressourcer og deres adgang," lød det fra den franske fiskeriminister, Annick Girardin, i weekenden. Ifølge fødevareminister Mogens Jensen bliver der ikke sagt god for en aftale på noget som helst, før alt er aftalt. "Fiskeri har allerhøjeste prioritet for Danmark og EU. Vi kobler hele forhandlingsforløbet til fiskeri for at sikre det bedst mulige udgangspunkt. Vi ved jo godt, at det er der, briterne har nogle bedre kort på hånden, men vi har jo nogle gode kort på hånden i forhold til den øvrige markedsadgang for briterne," siger Mogens Jensen. Mens politikerne kridter banen op, forudser EU-diplomater, at der skal landes et kompromis til sidst, hvis det skal ende med en aftale. På interne møder har EU's chefforhandler, Michel Barnier, opfordret til, at EU-siden forbereder kompromismuligheder og undgår interne diskussioner. "Barnier siger, at situationen ikke vil blive ved med at være den samme fremover. Der bliver færre fisk, som den europæiske fiskeflåde kan fange i britisk farvand. Udfordringen bliver at finde en ny balance med briterne - også blandt EU-landene. Og det bliver en stor udfordring," udtaler en kilde tæt på forhandlingerne. Tidligere har Storbritannien foreslået et kompromis, hvor EU-fiskeres ret til britisk farvand bliver nedgraderet langsomt over en flerårig periode i stedet for brat afbrudt 1. januar.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Retlige anliggender: Bjarne Riis' tidligere partner er blandt de tvivlsomme købere af pas i Cypern
I en film og i en række dokumenter afslører journalister fra tv-stationen Al-Jazeera, nye detaljer om EU-landet Cyperns handel med EU-pas. Det skriver Politiken. Kriminelle på flugt eller topfolk i autoritære regimer som Rusland, Vietnam, Saudi-Arabien og Afghanistan har ved hjælp af investeringer i fast ejendom i Cypern på mindst 2,5 millioner dollars købt sig til cypriotisk statsborgerskab, som kan blive nyttigt, den dag jorden brænder under dem. Det cypriotiske pas og statsborgerskab giver dem adgang til at rejse og til at drive forretningsvirksomhed i EU med midler, som ofte kan stamme fra korruption eller regulær økonomisk kriminalitet. Didier Reynders, EU-kommissæren for retlige anliggender, oplyser over for Al-Jazeera, at han har anmodet EU-Kommissionens juridiske eksperter undersøge muligheden for at iværksætte en overtrædelsesprocedure i forhold til Cypern. Det kan tage lang tid, og ifølge en kilde fra EU-Kommissionen er spørgsmålet, om den politiske vilje i EU er til stede. "EU-Kommissionen har i flere år kendt disse sager, som også omfatter Malta. Sagen er, at både Cypern og Malta på trods af deres ringe størrelse kan svare igen på indgreb fra EU ved for eksempel at nedlægge veto i sager, der kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd. Og begge lande og især Malta er helt centrale i spørgsmålet om migranter i Middelhavet," siger kilden. Cypern blokerede i sidste måned for EU-beslutningen om at indføre sanktioner mod Hviderusland, inden den cypriotiske regering gav sig. Regeringen forlangte sanktioner mod Tyrkiet grundet Tyrkiets trusler mod Grækenland og Cypern i forbindelse med Tyrkiets krav på en del af de to landes undergrund i Middelhavet. Ifølge Laure Brillaud fra den ansete antikorruptionsorganisation Transparency International er EU's advarsler ikke tilstrækkelige. "Vi har tidligere hørt EU-Kommissionen sige, at de ikke vil tolerere disse ordninger uden at handle. EU skal ikke spilde mere tid, og man må indlede overtrædelsesprocedurer mod Cypern og muligvis andre lande, som sælger statsborgerskab i EU, for det er et brud på ordentligt samarbejde mellem medlemslandene," siger Laure Brillaud.
Kilde: Politiken, s. 6

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Danmark og Sverige går til FN-komité
Flere aviser skriver om DR-dokumentaren 'Muldvarpen' der giver et indblik i Nordkorea. Efter et EU-møde i Luxembourg i går kaldte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) styret i Nordkorea for "kynisk og grotesk". Danmark og Sverige skriver i en fælles erklæring, at DR-dokumentaren er bekymrende, og de vil nu sammen bringe den op i FN's sanktionskomité. I erklæringen står der blandt andet: "Som svar på disse bekymringer har vi besluttet at bede vores missioner i FN om at gøre FN's sanktionskomité opmærksom på dokumentaren. Vi vil også rejse sagen i EU." Ifølge Liselotte Odgaard, der er Nordkorea-ekspert og senior fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. i USA, giver dokumentaren et indblik i, hvor mangelfuld sikkerheden er i det lukkede nordkoreanske regime og udstiller samtidig, hvor ringe effekt de strenge sanktioner imod Nordkorea har haft. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Kilder: B.T., s. 7, Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2

Konkurrence: EU vil ramme tech-giganters magt
EU vil udarbejde en liste med op mod 20 store internetvirksomheder, som i fremtiden skal være underlagt nye og langt strengere regler, skriver Børsen. Den nye regulering har som mål at mindske virksomheders greb om markedet. Facebook, Apple og andre magtfulde internetplatforme ventes at være på EU's nye liste. Forslaget om strammere regler opstår grundet gentagende klager over, at den nuværende reguleringsordning har resulteret i svag og forsinket handling, der ikke fremmer konkurrencen mellem platformene.
Kilde: Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: Tøjl krydstogtbranchen
Information bringer et debatindlæg af Marianne Vind, medlem af transportudvalget i Europa-Parlamentet (S). Hun skriver blandt andet: "Mere end 30 krydstogtskibe har haft smitte ombord og dermed bidraget til spredningen af corona. Tilbage i juni var mere end 40.000 besætningsmedlemmer fanget på skibene, fordi selskaberne ikke ville dække hjemrejsen. [...] Hvis man kigger på selskaberne Carnival, Royal Caribbean og Norwegian Cruise, som er de tre største i branchen, så vil man se, at deres forretning er baseret på amerikanske og europæiske kunder. Alligevel er virksomhederne placeret i skattely i Panama, Liberia og Bermuda, så de kan slippe billigere i skat. [...] Krydstogtbranchen har altså forsøgt at slippe billigere i skat og dumpe vilkår og lønninger for at maksimere sin fortjeneste. [...] Derfor skal vi på europæisk niveau spænde bardunerne i lovgivningen og få ryddet op i branchen, så den ikke længere kan tjene sine penge på at se stort på folkesundheden, skattebetaling og arbejdsvilkår."
Kilde: Information, s. 18

Sundhed: Smittefare fører til flere digitale møder i EU
EU-kommissær Mariya Gabriel meldte lørdag ud, at hun er testet positiv for coronavirus. EU-Kommissionen har nu skærpet sine coronaregler yderligere for at undgå flere smittetilfælde, skriver Ekstra Bladet og Jyllands-Posten. Størstedelen af møderne mellem medarbejdere i EU-Kommissionen blev i forvejen afholdt digitalt, men fremover skal endnu flere møder holdes via en videoforbindelse. EU-kommissærerne kan fortsat rejse rundt i EU, hvis de ønsker det. "Det er op til kommissærerne selv at afgøre, hvad de betragter som en nødvendig rejse. Vi indfører ikke fælles regler for dette af den simple årsag, at kommissærens funktion er meget politisk. Det er op til den enkelte at vurdere, om det er nødvendigt at rejse ud af landet," lyder det fra Eric Maner, som er cheftalsmand for EU-Kommissionen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Ekstra Bladet, s. 9

Udenrigspolitik: Den nye krig på grænsen til Europa
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Der er igen udbrudt krig på grænsen til Europa. [...] Konflikten er ikke ny - i over hundrede år har Armenien og Aserbajdsjan kæmpet om et lille landfast bjergområde på størrelse med Nordjylland ved navn Nagorno-Karabakh - men omstændighederne er forandret. Foruden at være en fascinerende reminiscens af Sovjetunionens opløsning er krigen om Nagorno-Karabakh også en brik i en storpolitisk kamp, et billede på en ny verdensorden og et grundlæggende problem for EU. Som altid er der uenighed om, hvem der løsnede det første skud. Men efter de seneste ugers kampe og forsøg på våbenhvile står det mere og mere klart, hvem der gerne vil holde gang i bomberne. Og for en gangs skyld er det ikke Vladimir Putin, der puster til gløderne, russerne forsøger faktisk at mægle i konflikten. Det er Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, der vil krigen. [...] Fredag blev der forhandlet en våbenhvile på plads i Moskva, men det holdt ikke engang weekenden ud. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har med rette kritiseret Erdogans "krigsretorik", for hvad kan det ikke ende med det her? Tyrkiet som medlem af NATO. EU har brug for tyrkerne til at kontrollere strømmen af migranter til EU. Hvad skal EU egentlig stille op med en stadigt mere afstumpet og aggressiv tyrkisk præsident? Det kan virke uløseligt, men Erdogan har tidligere vist sig overraskende pragmatisk. Tyrkiet har også brug for EU, det vil gerne sælge varer på det indre marked. Og Erdogan har en helt profan grund til at interessere sig for Aserbajdsjan: olie. Hvis der er en fællesnævner for Tyrkiets aggressive fremfærd - uanset om den udspiller sig i Middelhavet, Libyen eller Kaukasus - er det jagten på billig energi. Tyrkiet har ingen olie og vil meget gerne være uafhængig af russisk gas. Den nye krig på Europas grænse er altså både udtryk for en radikalt ny situation og for noget meget velkendt. Men den er først og fremmest - som EU's udenrigschef Josep Borrell sukkende konstaterede søndag - "ekstremt bekymrende"."
Kilde: Information, s. 20

Økonomi: Økonomiske senfølger af corona giver panderynker
Martin Kyed, cheføkonom i Ingeniørforeningen IDA, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Hvornår ebber de økonomiske dønninger fra corona ud? Fokus har været på de synlige problemer på kort sigt, men de langsigtede og mindre synlige effekter kan potentielt være vigtigere. [...] Som noget nyt har økonomer også skullet interessere sig for, om der kommer en vaccine, om man kan opnå varig immunitet, og om senfølger (også psykiske) kan påvirke f.eks. arbejdsudbud i fremtiden. Vi ser ud til at undgå større kaskadeeffekter som f.eks. en ny eurokrise udløst af store budgetunderskud i Sydeuropa. [...] Spørgsmålet er dog, hvornår kan vi forvente, at verden (og EU's indre marked) slipper af med de barrierer for samhandel, som er blevet indført i coronatiden. Barriererne reducerer også den internationale specialisering. [...] Min bekymring retter sig i det hele taget mod produktiviteten, som er motoren i langsigtet velstandsudvikling."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Klima: Derfor presser investorerne firmaer til at sætte klimamål
Pensionskasser, internationale storbanker og institutionelle investorer presser i et nyt globalt klimainitiativ på for at få 1.800 virksomheder, der til sammen udleder 25 pct. af verdens drivhusgasser, til at mindske deres klimaaftryk. Det skriver Jyllands-Posten. Virksomhederne møder ikke blot voksende krav for klimaaktion fra kunder og politikere, men også kommende EU-lovgivning ser ud til at være direkte målrettet de finansielle virksomheder som en slags erkendelse af, at finansieringen også på klimaområdet kan katalysere forandring. Snart forventes nemlig en EU-lovgivning, hvor virksomhederne har pligt til at klassificere ethvert finansielt produkt, i forhold til hvor stor en andel der er investeret i aktiviteter, der bidrager til en grøn omstilling. Når investorer og finansielle institutioner på den måde stiller krav, er det noget, som erhvervslivet kan blive tvunget til at lytte til, mener Andreas Rasche, professor ved Copenhagen Business School. "Det kan blive rigtig kritisk for virksomhederne, hvis investorerne ikke vil røre ved virksomhederne, og de store banker skærper kreditvilkårene eller ligefrem nægter at finansiere virksomheder, der ikke leverer på klimaområdet," siger Rasche.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 7

Interne anliggender: Eksperter: Italiens plan for økonomisk genopretning er en stor rodebutik
Efter en hård politisk kamp i sommer står Italien til at få udbetalt 209 milliarder euro, som er det største beløb til rådighed af alle EU's medlemslande. Den milliardstore europæiske genopretningsfond skal redde eurozonens tredjestørste og hårdt ramte økonomi, skriver Politiken. Italiens premierminister Giuseppe Conte kalder opgaven for "den størst tænkelige udfordring" og økonomiministeren Roberto Gualtieri kalder muligheden for at relancere Italien for "historisk". I denne uge skal Italien aflevere et udkast til opskriften på, hvordan man genrejser den italienske økonomi, men nu udtrykker flere italienske eksperter bekymring for deres regerings måde at håndtere opgaven. "Det ligner ikke, at man har taget det fra oven og ned, som man burde have gjort. Altså, at man fra start klart har identificeret de allermest nødvendige prioriteter. Det, vi ser indtil videre, er så generelt, uspecificeret og dækker så bredt, at det er umuligt at gennemskue visionen. Meget af det er varm luft," siger Francesco Giavazzi, professor i økonomi ved Bocconi-universitetet i Milano. Regeringen har lavet en liste med 557 projektforslag med en samlet udgift på 680 milliarder euro, hvilket er tre gange mere, end hvad budgettet tillader. Listen, som ifølge europaminister Vincenzo Amendola over tid vil blive reduceret til cirka 110 punkter, skal ifølge regeringen ses som en indledning til en dialog med EU-Kommissionen om, hvad der er realiserbart frem mod en endelig aftale mellem januar og det tidlige forår. EU-Kommissionens krav er, at ud af de bidrag som Italien kan få adgang til, skal 44.724 milliarder euro bruges allerede i 2021 og 2022. Det er en af årsagerne til, at de italienske økonomieksperter udtrykker bekymring for de udefinerede planer, som regeringen præsenterer i det første udkast. Den igangværende diskussion i Bruxelles om, hvor vigtigt retsstatsprincippet skal være i det kommende EU-budget, har fastfrosset genopretningsfonden, indtil en løsning er fundet. Torsdag vil EU-Kommissionen alligevel begynde sagsbehandlingen af Italiens første udkast.
Kilde: Politiken, s. 9

Klima: Grønne ngo'er: Folketinget skal handle på klimaets vegne, ikke spille for galleriet
Altinget bringer et debatindlæg af Jeppe Juul, Helene Hagel, Lasse Jasper Pedersen og Gry Bossen, henholdsvis transport- og klimapolitisk seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace og klima- og energipolitisk rådgiver i Dansk Naturfredningsforening, politisk koordinator i Verdens Skove. De skriver blandt andet: "De senere år har det stået klart for de fleste, at vegetabilske olier til biodiesel, som for eksempel palmeolie, er en rigtig dårlig idé. Regnskov er blevet ryddet, methanholdige vådområder er blevet ødelagt, mennesker er blevet dræbt og tvangsforflyttet i jagten på landarealer til ny produktion af vegetabilske olier til vores dieselbiler. Dette er sket som en konsekvens af EU's krav om iblanding af biobrændstoffer i fossilt brændstof tilbage fra 2010, idet biobrændstoffer kan bruges til at erstatte fossile brændstoffer. Siden da er efterspørgslen på de mest brugte førstegenerations biobrændstoffer, som vegetabilske olier, steget over alt i Europa, og i dag ser vi konsekvenserne tydeligt. De sidste ti år er der i Danmark, såvel som i EU, blevet iblandet en stigende mængde biobrændstoffer. [...] Danmark skal leve op til en vis andel iblanding af biobrændstoffer for at leve op til EU's iblanding- og CO2-fortrængningskrav. Nu er det op til danske politikere at bestemme, hvilke brændstoffer vi vil blande i diesel- og benzintankene. EU har nemlig gjort det frivilligt for medlemslandene, om de vil bruge første- eller anden-generations biobrændstof til at leve op til kravene. [...] Folketinget er netop nu i gang med at fastlægge reglerne for, hvordan udledningerne fra Danmarks transportsektor skal reduceres frem mod 2030. Her er det tydeligt, hvad regeringen primært satser på skal få transportsektoren i mål: iblanding af førstegenerations biobrændstoffer. Ud fra et klimaperspektiv, virker denne løsning helt uforståelig. For mens nogle biobrændstoffer reelt kan mindske klimabelastningen, er der andre biobrændstoffer, der reelt øger klimabelastningen."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Luftfart og erhverv i bøn: Giv os lyntest
Lufthavne, flyselskaber og danske eksportvirksomheder håber, at der kan blive indført en ordning for lyntest på tværs af EU-landenes lufthavnene, hvor alle passagerer bliver testet inden afgang. Det skriver Børsen og Ekstra Bladet. Danmark kan dog ikke alene redde sin luftfart ved at indføre lyntests, men ifølge Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne (CPH), vil det have en stor betydning, hvis Danmark gik forrest med initiativet. "Hele branchen tænker, at myndighederne bør bakke mere aktivt op. Det lykkedes faktisk i forsommeren over nogle få uger at lave fælles standarder om mundbind og afstande i europæisk luftfart. Vi ved, at EU bakker op om disse tanker, og mange af de store turismeøkonomier vil også støtte," siger Thomas Woldbye.
Kilder: Børsen, s. 6-7; Ekstra Bladet, s. 4

Institutionelle anliggender: Fremtiden for offshore blafrer i brexit-vinden
I et debatindlæg skriver viceadministrerende direktør i Danske Rederier, Jacob K. Clasen, blandt andet: "Oktober har hele tiden været nævnt som den uformelle deadline for en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, hvis aftalen efterfølgende skulle kunne nå at blive oversat, gennemgået juridisk osv. [...] Lad mig kort ridse det kedelige og desværre meget mulige fremtidsscenarie op: Massive køer af lastbiler ved færgeterminalen i Dover som forbindingspunkt for trafikken mellem Storbritannien og Frankrig. [...] For rederierne betyder adgangen til britisk farvand en indtægt på minimum 1,2 mia. kr., og det indtægtsgrundlag kan briterne underminere, hvis de ønsker det, og der ikke kommer en handelsaftale. Det er især rederier, som er beskæftiget inden for offshoresektoren, som risikerer at blive ramt. [...] Lige nu blafrer fremtiden for dansk offshore i britisk farvand i vinden, og vores adgang til Europas klart største marked indenfor offshorevind ligger i briternes hænder. Det betyder ikke, at vi skal læne os tilbage og krydse fingre for, at de ikke smider os ud. Vi skal fortsat forsikre briterne om, at markedsadgang også i fremtiden er til alles bedste. Konkurrence inden for offshore - og andre brancher i øvrigt - er med til at holde priserne nede og i denne sammenhæng gavne den grønne omstilling. Det skal vi gøre samtidig med, at vi forbereder kunder på en fremtid med nye toldregler, ændrede procedurer og regler for adgang, som i sidste ende giver højere priser."
Kilde: Børsen, s. 2