Repræsentationen i Danmark

Viborg fremhævet for den måde, hvorpå man har forenet byens historiske arv og bakkede landskab med en tilgængelig infrastruktur.

/denmark/file/viborg-thinkstock-istock-webjpg-2_daviborg-thinkstock-istock-web.jpg

Viborg
©

Det blev den franske by Lyon der blev belønnet med Access City-prisen 2018 for at sætte fokus på tilgængeligheden i bylivet...

05/12/2017

/denmark/file/error-retrieving-video-title-17_da!!! ERROR !!! retrieving the video title


Baggrund:

Viborg blev grundlagt 900 år før vor tidsregning og er dermed en af de ældste byer i Danmark. Den ligger i et bakket terræn med udsigt over to søer, har en berømt domkirke og var før i tiden det sted, hvor Danmarks konger blev kronet. Den dag i dag er byens middelaldergader stadig næsten uforandrede. Byen har vist, at den har kunnet gennemføre et helhedsorienteret projekt, der inddrager såvel historien som landskabet. Projektet "Tilgængelighed i et historisk bycentrum – nye veje til kulturarv i Viborg" har været et eksempel til efterfølgelse, ikke bare på grund af sine håndgribelige resultater, men også fordi det har fokuseret på fuld respekt for alle borgere og bevarelsen af den historiske bydels autenticitet. På det fysiske plan har det bl.a. betydet, at man har istandsat fortove og lavet hvileplatforme, ramper og vejledende afmærkning ved hjælp af de materialer, der findes i byen – især granit. Nye skilte og modeller af byen gør det nu lettere for folk at finde vej i byen. De er lavet af kobberlegeringen rødgods – et materiale, der også allerede fandtes i det offentlige rum i Viborg. Appen “Spot Viborg” gør det sammen med bymodellerne muligt for alle at opleve den historiske bydel.
Kommunens overordnede vision er, at alle mennesker skal have mulighed for at bo, studere og arbejde i byen og leve et sundt og aktivt liv med adgang til et stort udvalg af kultur-, natur- og fritidsoplevelser. Et handicapråd rådgiver kommunen og medvirker til at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med handicap. Fordi Viborg ikke blot har gjort den historiske bykerne tilgængelig for alle, men har gjort det i harmoni med miljøet og landskabet, har Access City-juryen besluttet at tildele byen den nye særlige anerkendelse for "Tilgængelighed i et historisk område".