Repræsentationen i Danmark

State of The Union - 2018

/denmark/file/soiteu-2018-webjpg_dasoiteu-2018-web.jpg

State of the Union
Copyright

Kommissionens formand Jean-Claude Juncker holdt den 12. september 2018 sin tale om unionens tilstand til medlemmerne af Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvori han fremlagde sine prioriteter for det kommende år og skitserede sin vision for hvordan EU fortsat kan bygge en " mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union", hvilket var temaet for hans tale i 2017. Han understregede, at der i en mere og mere usikker verden er behov for, at Europa bliver mere suverænt, så vi kan være med til at spille en toneangivende rolle på verdensplan.

12/09/2018

Dette års tale kom før valget til Europa-Parlamentet i 2019 og midt i den igangværende debat om fremtiden for et EU med 27 medlemmer.

Talen og forslag m.m. er at finde nederst på siden...!

Kommissionsformand Jean-Claude Juncker sagde: "Den geopolitiske situation gør dette til Europas time: Tiden er inde for europæisk suverænitet. Det er på tide, at Europa tager sin skæbne i egne hænder. Troen på, at "sammen er vi stærkere", er selve kernen af, hvad det vil sige at være en del af Den Europæiske Union. Suverænitetsdeling – når og hvor det er nødvendigt – gør hver eneste af vores nationalstater stærkere."
  

/denmark/file/soteu-0_daSOTEU

Kommissionsformand Junckers tale i Europa-Parlamentet blev ledsaget af Europa-Kommissionens vedtagelse af 18 specifikke initiativer om migration og grænser, sikkerhed, frie og retfærdige valg, EU's partnerskab med Afrika og EU som en global aktør, så der med det samme kom handling bag ordene. Disse forslag skal føre til positive resultater for borgerne inden topmødet i Sibiu i maj 2019 og før valgene i 2019 til Europa-Parlamentet:

  • Sikkerhed: nye regler om at fjerne terrorrelateret indhold fra internettet; foranstaltninger for at sikre frie og retfærdige valg til Europa-Parlamentet; en styrket Europæisk Anklagemyndighed til bekæmpelse af grænseoverskridende terrorisme; og initiativer om investering i cybersikkerhed
  • Reform på migrations- og grænseområdet: styrkelse af EU's Asylagentur; en fuldt udstyret europæisk grænse- og kystvagt; skærpede EU-regler om tilbagesendelse; lovlig migration
  • Afrika og eksterne investeringer: en ny alliance mellem Afrika og Europa om bæredygtige investeringer og job; en mere effektiv finansiel arkitektur for investeringer uden for EU
  • Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik: forbedre effektiviteten af beslutningstagning
  • Sæsonbestemte tidsomstillinger: Kommissionen foreslår en afslutning på skiftet mellem sommer- og vintertid
  • Bekæmpelse af hvidvask af penge: skærpet tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge med henblik på at sikre en stabil bank- og finanssektor.

Mere:

På dagen havde vi bl.a. i København, i samarbejde med Altinget og Europabevægelsen, et arrangement, der stiller skarpt på de vigtigste take-aways fra årets tale - Arrangementet kan genses via vores facebook-side - Klik her...

/denmark/file/juncker-ep-webjpg_dajuncker-ep-web.jpg

Juncker i Europa-Parlamentet
copyright

Baggrund:

Hvert år i september holder formanden for Europa-Kommissionen sin tale om Unionens tilstand for Europa-Parlamentet, hvori han gør status over det forløbne års resultater og fremlægger prioriteter for det kommende år. Formanden redegør også for, hvordan Kommissionen vil tackle de mest presserende udfordringer, som Den Europæiske Union står over for, og hans ideer for hvordan man kan forme EU's fremtid. Talen efterfølges af drøftelser i plenarforsamlingen med medlemmer af Europa-Parlamentet. Den første tale om Unionens tilstand blev holdt i 2010 efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten. Talen er startskuddet til en dialog med Europa-Parlamentet og Rådet om forberedelsen af Kommissionens arbejdsprogram for 2019. Talen om Unionens tilstand er forankret i Lissabontraktaten og i rammeaftalen af 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, hvori det ligeledes fastlægges, at formanden tilsender formanden for Europa-Parlamentet og rådsformandskabet en detaljeret hensigtserklæring om, hvilke foranstaltninger Kommissionen agter at træffe i form af lovgivning og andre initiativer.

Følg også med på #SOTEU