Repræsentationen i Danmark

Det rumænske formandsskab - 1. halvår 2019

/denmark/file/romania2019gif_daromania_2019.gif

Det rumænske formandskab
copyright

Fra den 1. januar 2019 til 30. juni 2019 varetager Rumænien formandskabet for EU og prioriteterne er organiseret omkring fire søjler nemlig: et Europa i konvergens, et mere sikkert Europa, Europa som en stærkere global aktør og et Europa med fælles værdier

01/01/2019

Formandskabstrioen består udover Rumænien af Finland (juli-december 2019) og Kroatien (januar-juni 2020)

Formandskaber for Rådet frem til 2020:

Finland: juli-december 2019
Kroatien: januar-juni 2020
Tyskland: juli-december 2020

/denmark/file/square-clip-romania-presidency_daSquare clip Romania Presidency

Baggrund:

Formandskabet for Rådet går på skift mellem EU-landene for 6 måneder ad gangen. I løbet af denne 6-måneders periode leder formandskabet samlinger og møder på alle niveauer i Rådet og hjælper med at sikre kontinuiteten i EU's arbejde i Rådet.

De EU-lande, der har formandskabet, arbejder tæt sammen i grupper på 3, de såkaldte "trioer". Dette system blev indført med Lissabontraktaten i 2009. Trioen fastsætter langsigtede mål og udarbejder en fælles dagsorden, der fastlægger de emner og vigtige spørgsmål, som Rådet vil behandle over en periode på 18 måneder. På grundlag af dette program udarbejder hvert af de 3 lande sit eget mere detaljerede 6-måneders program.

Formandskabets opgaver

Formandskabet har ansvaret for at skabe fremdrift i Rådets arbejde med EU-lovgivningen og sikre kontinuitet i EU's dagsorden, velordnede lovgivningsprocesser og samarbejde mellem medlemslandene. I den forbindelse skal formandskabet optræde som en ærlig og neutral mægler.

Formandskabet har to hovedopgaver:

  • Planlægning og ledelse af samlinger og møder i Rådet og dets forberedende organer

Formandskabet leder samlinger og møder i de forskellige rådssammensætninger (bortset fra Udenrigsrådet) og Rådets forberedende organer, der omfatter stående komitéer som f.eks. De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) og arbejdsgrupper, komitéer og udvalg, der behandler meget specifikke emner.

Formandskabet sikrer, at drøftelserne gennemføres korrekt, og at Rådets forretningsorden og arbejdsmetoder overholdes.

Det tilrettelægger også forskellige formelle og uformelle samlinger og møder i Bruxelles og i det land, der varetager det roterende formandskab.

  • Repræsentation af Rådet i forbindelserne med de øvrige EU-institutioner

Formandskabet repræsenterer Rådet i forbindelserne med de øvrige EU-institutioner, navnlig med Kommissionen og Europa-Parlamentet. Dets rolle er at forsøge at skabe enighed om lovgivningsforslag gennem trepartsmøder (triloger), uformelle forhandlingsmøder og møder i Forligsudvalget.

Formandskabet samarbejder tæt med:

  • formanden for Det Europæiske Råd
  • Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Det støtter deres arbejde og kan undertiden blive bedt om at udføre visse opgaver for den højtstående repræsentant såsom at repræsentere Udenrigsrådet over for Europa-Parlamentet eller at lede samlingen i Udenrigsrådet, når det drøfter almindelige handelspolitiske spørgsmål.

Første gang Det Europæiske Råd mødes under det rumænske formandskab er planlagt til at finde sted den 21.-22. marts 2019