Repræsentationen i Danmark

Mandag den 19. april



Tophistorier



Vaccineballade skaber usikkerhed i dansk økonomi

Jyllands-Posten skriver mandag, at balladen omkring vaccinationer samt genåbninger både i Danmark og i udlandet skaber usikkerhed i dansk økonomi. ”En hurtigere udrulning af vaccinerne i hele verden kan betyde, at væksten herhjemme kan blive dobbelt så høj som ventet i år. En langsom udrulning og lav vaccineeffektivitet kan dog føre til dansk nulvækst,” mener Allan Sørensen, der er cheføkonom i DI. Selv om Danmarks beslutning om ikke at bruge vaccinen fra Astrazeneca kun sætter det danske vaccineprogram tilbage med et par uger, så lægger beslutningen ifølge eksperter pres på andre lande for også at neddrosle deres brug af vaccinen. Debatten i Danmark kan nemlig puste liv i vaccineskepsis andre steder. Ifølge Danske Bank er Johnson & Johnsons beslutning om at stoppe udrulningen af sin vigtige vaccine, som bygger på samme teknologi som Astrazenecas, endnu værre. Eksempelvis stod EU til at få 55 millioner doser af denne vaccine allerede i 2. kvartal. ”Beslutningen om at stoppe med Astrazeneca-vaccinen i Danmark flytter næppe meget ved årets økonomiske nøgletal, men hvis vi heller ikke bruger Johnson & Johnson-vaccinen, stiger risikoen for et nyt tilbageslag,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Positivt er det dog at Pfizer, forleden meldte ud, at man havde fået mere gang i produktionen. Det lyder, at de kan levere op mod 50 millioner flere doser end ventet til EU i 2. kvartal. Lørdag skriver B.T. at EU næppe indgår en ny vaccinekontrakt med AstraZeneca - og der er heller ikke startet forhandlinger med Johnson & Johnson. Sådan lød det fredag fra Agnes Pannier-Runacher, der er Frankrigs industriminister. Dog er der ikke taget endelig beslutning. Berlingske skriver lørdag, at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ser med stor alvor på mulige bivirkninger ved det næste våben i arsenalet, som skal bekæmpe coronaepidemien i Danmark – nemlig vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson. I øjeblikket er Johnson & Johnson-vaccinen sat på pause i både USA og EU, mens den undersøges nærmere. ”Vi kan slet ikke konkludere noget i forhold til vaccinen fra Johnson & Johnson endnu. Men der er rejst et signal for en mulig bivirkning, og det er ved gud noget, vi tager alvorligt,” siger Søren Brostrøm. ”Når man rejser et signal for en mulig bivirkning, så opdager man også flere set i bakspejlet. Det var nøjagtig det samme, der skete i Europa med AstraZeneca,” påpeger Brostrøm og Danmark er nu afhængig af de undersøgelser, som laves i USA, og af den sikkerhedsgennemgang, som Det Europæiske Lægemiddelagentur også er gået i gang med, før der kan træffes en beslutning om vaccinen i Danmark.

Berlingske søndag skriver om fremtiden coronavacciner, at de er langt i udviklingen. Allerede inden de førstegenerationsvacciner, som man kender fra blandt andet Astra-Zeneca, Pfizer/BioNTech og Moderna, er nået ud til alle borgere, så er næste langt mere avancerede vacciner på vej, og kan lande på hylderne inden for et til to år. I hele verden er forskere og vaccineproducenter i fuld gang med at udvikle dem. Ambitionen fra forskerne og producenterne er meget klar: De næste generationer af vacciner skal bevare deres effektivitet mod virussen i årevis og derudover skal de kunne håndtere nuværende og kommende mutationer i flere år, og så skal de være så sikre og lette at tage, at man i princippet kan tage dem hjemme ved køkkenbordet. ”De proteinbaserede vacciner vil formodentlig kunne give en mere langvarig immunitet. De fungerer sådan, at de laver et slags depot på injektionsstedet, hvorfra antigenerne langsomt frigives. Jeg tror, der er mange eksperter, som frygter, at effekten af de nuværende relativt hurtigt aftager, mens de proteinbaserede typer vacciner generelt er gode til at vedligeholde kroppens immunitet i lang tid,” siger Peter Lawætz Andersen, der i årtier har arbejdet med udvikling af blandt andet vacciner og i dag er faglig direktør på Statens Serum Institut (SSI). Den erfarne franske vaccineproducent Sanofi er et af de selskaber, der arbejder med at udvikle en proteinbaseret coronavaccine. Tidligt under coronakrisen viste EU stor lid til Sanofi og bestilte 300 millioner doser af den endnu ikke udviklede vaccine. Det var derfor et alvorligt tilbageslag for både EU og Sanofi, da selskabet, som er gået sammen med GlaxoSmithKline om at udvikle vaccinen, i december 2020 måtte meddele, at afprøvningen af den nye vaccine havde skuffet.



I Informations leder kan man mandag blandt andet læse: ”Den russiske vaccine har givet EU's hårdt prøvede vaccinestrategi nye udfordringer. Vil vi bruge vacciner fra et land, der samler tropper langs den ukrainske grænse og forgifter oppositionspolitikere? Og skal vi bare trække på skuldrene af, at nogle EU-lande allerede forsyner sig med Sputnik V? […] Propagandakampen er for længst i gang i en række østeuropæiske lande, hvor brugen af Sputnik V er blevet en demonstrativ måde at vise handlekraft - og lægge afstand til Bruxelles på. [...] I mellemtiden har også Østrigs regering lagt billet ind på russisk vaccine, og i Tyskland forhandler flere delstater bilateralt om millioner af doser Sputnik V. Forbeholdene smuldrer, og det ligner en propagandasejr for et ellers historisk isoleret Rusland. Men når det er sagt, er det uvist, hvor meget Rusland kan levere. Og det er uvist, hvor hurtigt Sputnik V kan testes og tillades på europæisk plan. Det bliver formentlig først til sommer, hvor Europa i forvejen kan svømme i vaccine. [...] Det tegner følgende billede: USA og Storbritannien har valgt en konsekvent vaccinenationalisme med eksportforbud og knaldhårde forhandlinger - en vej, som kunne føre til handelskrig og opbrud i vaccinernes internationale produktionskæder, hvis alle lande var gået ned ad den. Kina og Rusland har derimod satset benhårdt på geopolitisk og aggressivt vaccinediplomati. Blandt de store spillere har kun EU valgt en mere samarbejdende og dog famlende vej uden vaccinediplomatiske ambitioner. Det har kostet på vaccinetempoet - og borgernes tillid.”



I en kommentar i Information lørdag skriver Gordon Brown, tidligere premierminister i Storbritannien, blandt andet: ”Første punkt på dagsordenen, når G7-landene mødes i juni, må være at etablere en vaccinefond, der kan betale for vacciner til klodens fattigste nationer - det er økonomisk fordelagtigt for de rige lande og den eneste vej til at få bugt med pandemien. I juni skal USA's præsident, Joe Biden, deltage i sit første G7-topmøde, der holdes i Storbritannien. G7-topmøderne - der består af Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, USA og EU - er ofte rutineforestillinger, der hurtigt bliver glemt. Men næste møde byder på en gylden mulighed, som G7-landene bør gribe. […] Som hjemlande for nogle af verdens største vaccineudviklere er G7-landene i en optimal position til at forestå overførsel af vaccineteknologi og knowhow til lavindkomstlande. [...] Men vi har ikke råd til ikke at handle. Og de fornødne midler for at iværksætte denne indsats vil stadig udgøre en brøkdel af de tusindvis af milliarder dollar, som COVID-19 allerede har kostet os. Og nok er beløbet stort, men det udgør stadig under to procent af Bidens store hjælpepakke på 1.900 milliarder dollar i USA. Det vil på alle måde være i USA's og Europas egeninteresse at finde de første 30 milliarder dollar. Risikokonsulentfirmaet Eurasia Group har regnet på det. Hvis G7 i juni kan finde dette beløb til finansiering af massevaccinationer, vil deres egne økonomier i 2025 være 500 milliarder dollar rigere.”



I et debatindlæg i Politiken mandag skriver Troels Stru Schmidt og Emil Senius Johansen, henholdsvis folketingskandidat for SF og medlem af SF blandt andet: ”Vi har et kæmpe problem, når 95 procent af verdens covid-19-vacciner er givet i bare 10 lande, mens udviklingslande må se langt efter en coronafri fremtid. Vaccineproducenterne vil ikke dele deres viden og teknologi, og dermed er fattige lande prisgivet til at sidde og vente på krummer fra de riges bord. Men kære vaccineproducenter, det er ikke jeres vacciner - det er vores. Vacciner til udviklingslande er ikke et spørgsmål om velgørenhed og feel-good-etik, det er et spørgsmål om en helt grundlæggende solidaritet og selvbeskyttelse. [...] Medicinalvirksomhederne tjener milliarder, og det gør de med skattefinansierede tilskud til deres forskning, med højtuddannede medarbejdere fra offentlige universiteter og med al den infrastruktur, som samfundet tilbyder: internet, sikkerhed, retssamfund og velfærd til medarbejderne. Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, har medicinalvirksomheden Biontecs direktør selv udtalt, at selskabets succes skyldes forskningsmidler fra EU. [...] Så kære Pfizer, kære Moderna og kære AstraZeneca: Vi vil ikke stjæle jeres patenter. Men I har en overordentlig stor forpligtelse til at give noget tilbage til det samfund, som har skabt jer og givet jer mulighed for at skabe vacciner. Vacciner tilhører os alle.”



I en analyse i Information lørdag skriver Lasse Lavrsen, journalist blandt andet: ”På et pressemøde onsdag fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at man er enig med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i, at AstraZeneca-vaccinen er sikker og effektiv - men at man alligevel stopper med at bruge den som følge af den forøgede risiko for sjældne, men ”alvorlige blodpropper, blødning eller lavt antal blodplader”. Danmark er det første land i verden, der har truffet den beslutning, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, men isoleret set forsinker det kun vaccineplanen med et par uger ifølge Sundhedsstyrelsen. […] Vi er hverken halvt eller helt færdige med at vaccinere befolkningen herhjemme, hvor kun knap otte procent var meldt færdigvaccineret i midten af denne uge. Til sammenligning har knap halvdelen af briterne (det er dem, der ikke længere er med i EU) og knap 40 procent af amerikanerne fået første stik.”

Information, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5; Politiken, mandag, s. 6; Berlingske, lørdag, s. 8, søndag, s. 27-29; B.T., lørdag, s. 14; Information, lørdag, s. 2, 4 (19.04.2021)



Anklager går efter fængsel i sagen mod Messerschmidt

Morten Messerschmidt, næstformand i Dansk Folkeparti risikerer en fængselsdom i sagen om muligt misbrug af EU-midler skriver Jyllands-Posten søndag. Sagen mod Messerschmidt handler om, at der i 2015 blev brugt EU-midler, svarende til knap 100.000 kroner, på et sommergruppemøde i Dansk Folkeparti i Skagen. Ekstra Bladet har afsløret, hvordan det blev indberettet til den europæiske partialliance Meld, at der var tale om en todages konference, hvor der skulle debatteres forskellige EU-emner, men i programmet i DF's eget partiblad stod ikke nævnt andet om EU end, at Messerschmidt ville give en orientering fra Europa-Parlamentet. ”Spørgsmålet er, hvor meget der skal til, før noget er et EU-arrangement,” konstaterer Per Justesen, der er tidligere anklager fra flere store sager om økonomisk kriminalitet, blandt andet IT Factory-skandalen.I et debatindlæg i B.T. søndag skriver Henrik Qvortrup, politisk redaktør, blandt andet: ”Nogen drømmebesked var det selvsagt ikke for Morten Messerschmidt, da han torsdag morgen fik besked fra Anklagemyndigheden om, at han skal stilles for en dommer i sagen om misbrug af EU-midler. Men tag ikke fejl: Messerschmidt har stadig blod i mundvigene og går fortsat efter formandsposten i Dansk Folkeparti. […] Messerschmidt står nu tiltalt for at være ansvarlig for, at 98.000 kroner fra EU-systemet uretmæssigt er blevet brugt til at afholde et DF-sommergruppemøde i Skagen i 2015. Det skal holdes op imod de beløb på mellem fire og fem millioner kroner, som beskyldningerne i første omgang lød på. Sagt på en anden måde: Tiltalen lyder kun på en brøkdel af det, Messerschmidt i den offentlige debat har været anklaget for. Dertil kommer, at han på ingen måde kan mistænkes for at have brugt pengene til egen vinding. Det er alene en diskussion om, hvorvidt sommergruppemødet i 2015 i tilstrækkelig grad havde Europa-emner på dagsordenen til at retfærdiggøre, at man lod EU betale for gildet. [...] For når beløbet er helt nede under 100.000 kroner, vil næppe mange partier med oprejst pande kunne sige, at de aldrig har været på den galej, at EU-midler er anvendt kreativt. Det er i den sammenhæng værd at erindre, at andre partier - i lighed med DF - har betalt penge tilbage, som uretmæssigt er brugt til andre formål end EU-relevante.”



I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Christian Jensen, chefredaktør, blandt andet: ”DF-toppen festede for de penge, Messerschmidt er anklaget for at have svindlet med. Vidste den virkelig ikke, at EU betalte regningen? Ingen har kæmpet mod svindel og korruption i EU med højere stemmeføring og større succes end Morten Messerschmidt. [...] Men alt det, Messerschmidt hævder at have kæmpet imod, er alt det, han nu selv ifølge Bagmandspolitiets anklageskrift kan dømmes for. Han har beskyldt EU for altid at vende det blinde øje til svindlen og aldrig stille de skyldige til ansvar. Det bliver han nu selv. Afsløret og stillet til ansvar. [...] Man må håbe, at der under den forestående retssag vil blive kastet lys på partiets viden og moralske ansvar i den svindel, Bagmandspolitiet mener at kunne føre bevis for. For ja, det er Morten Messerschmidt, der nu må møde op i retten tiltalt for svindel, men det er moralsk set hele Dansk Folkeparti, der er under anklage.”



I Ekstra Bladet lørdag skriver Hans Kristian Skibby MF, erhvervs- og transportordfører, Dansk Folkeparti i et debatindlæg blandt andet: ” Mere end fem år, har det taget indtil nu, men Morten Messerschmidt (DF) tiltales nu for svindel af EU-midler. Alle partier, uden undtagelse, har gjort det samme, eller noget lignende. Svindel for 100.000 kr. er i virkeligheden en bagatelsag, men Bagmandspolitiet mener, at nu skal retten tale. […] Igennem perioden med verdens mest langsommelige EU-'efterforskning' har Morten Messerschmidt skullet stå uden forsvarsmulighed imod beskyldninger som svindel, tyveri, kuglepennesvindel og sågar identitetstyveri fra en kuleskør forhenværende kollega. [...] Da Radikale Venstre måtte tilbagebetale 33.000 til EU for en indenrigspolitisk videoproduktion, sagde man pyt. Da SF og fru Auken i 2016 måtte tilbagebetale 57.000 kr. for fifleri, sagde man pyt. Det gjorde man også til Liberal Alliance, der måtte tilbagebetalte 60.000 kr. efter misbrug. Og søreme måtte Det Konservative Folkeparti i 2016 tilbagebetale 27.000 kr., som de uretmæssigt havde forgrebet sig på i samme EU-kasse.”

Jyllands-Posten, søndag, s. 6; B.T., søndag, s. 32; Ekstra Bladet, lørdag, s. 22; Politiken, søndag, s. 1 (19.04.2021)



Prioriterede historier



Tøjgigant kobles til militærjunta

Flere af weekendens og mandagens aviser skriver, at tøjkoncernen Bestseller har fået leveret tøj fra fabrikker i Myanmar, som er med til at finansiere militæret. Politiken skriver søndag, at Bestseller derfor er under pres for at stoppe sit samarbejde med flere fabrikker i landet. Ifølge avisen har Bestseller fastholdt samarbejdet med disse fabrikker, selvom en rapport udarbejdet for FN's Menneskerettighedsråd i 2019 beskyldte to af fabrikkerne for at have 'kontraktmæssige eller kommercielle forbindelser' til et af Myanmars største industrikonglomerater, Myanmar Economic Holdings Limited (MEHL), hvis ejere består af militæret samt enkeltpersoner i den militære ledelse. "De dokumenter, vi har haft adgang til, giver et ret overbevisende billede af, at fabrikker i industrizonen yder betaling til MEHL og dermed til militæret gennem for eksempel husleje eller afgifter for anlæggelse af veje og administration," siger Chris Sidoti, en af forfatterne bag rapporten. Efter kuppet er fordømmelsen af militæret i Myanmar taget til, og i sidste måned indførte både Storbritannien og USA sanktioner mod personer og virksomheder, der støtter militæret gennem samarbejde med MEHL. Politiken erfarer, at EU på et udenrigsministermøde mandag også agter at indføre sanktioner mod MEHL.



Politiken skriver mandag, at Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nu advarer Bestseller om, at de risikerer at bliver ramt af nye EU-sanktioner. "Det er helt afgørende, at danske virksomheder ikke har aktiviteter, der bidrager til overtrædelser af menneskerettighederne. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg mener, det er stærkt problematisk, hvis Bestseller vælger at få produceret tøj på fabrikker, der ifølge FN er kontrolleret af militærdiktaturet i Myanmar. Bestseller må forklare sig, men jeg forventer, at Bestseller kigger på sine leverandørkæder og viser sit samfundsansvar," siger ministeren. Han bekræfter derudover, at EU på et udenrigsministermøde mandag angiveligt vil vedtage nye sanktioner mod Myanmar. Bestsellers ejer og øverste direktør Anders Holck Povlsen efterlyser nu retningslinjer fra EU. "Vi opfordrer EU's udenrigsministre til at udarbejde retningslinjer for, hvordan europæiske virksomheder skal forholde sig, og ikke mindst til, hvordan vi på den mest etiske og ansvarlige vis kan trække os fra de steder, hvor sanktioner påbyder det," siger han i en pressemeddelelse.



Ekstra Bladet mandag skriver, at Bestseller senest den 10. maj vil fremlægge en redegørelse over sine aktiviteter i Myanmar. Ifølge direktør Anders Holch Povlsen har Bestseller ikke bestilt varer i landet siden 19. marts. Det genoptages ikke, før landet er på ret kurs igen. "Der er ingen tvivl om, at det nemmeste i verden ville have været at stoppe al samhandel - særligt når vi kun taler tre fabrikker. Men vi føler os imidlertid forpligtet til først at forsøge at undersøge og afdække, dernæst at forbedre eller afhjælpe forholdene," siger han.

Politiken, mandag, s. 1, 6; Ekstra Bladet, mandag, s. 8 (19.04.2021)



Myndigheder fejltolkede EU's coronahjælp

Børsen og Berlingske skriver mandag, at det skaber røre i erhvervslivet, efter en fejlfortolkning af EU's coronaregler, betyder, at flere virksomheder får afvist deres ansøgninger om økonomisk coronahjælp. Det viser sig nemlig, at EU's regler ikke kompenserer per cvr-nummer, men i stedet per koncern. I Dansk Erhverv kender politisk direktør Morten Langager til problemstillingen og er sammen med DI og Horesta i løbende dialog med myndighederne for at løse problemet. "Det er en situation, der har alvorlige økonomiske konsekvenser for en række virksomheder. Derfor følger vi den også meget tæt. Vi oplever en meget konstruktiv tilgang, og det er vores indtryk, at man fra alle parter er parate til at finde veje, der kan hjælpe de berørte virksomheder," siger han til Børsen. Børsen har forsøgt at få en reaktion fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), men det var ikke muligt inden deadline. I en mail skriver han til Børsen: "Erhvervsministeriet har en god dialog med Kommissionen om at få mulighed for at anvende krisebestemmelsen i øget omfang og håber på at kunne få godkendelse snarest, så de virksomheder, der kan komme i klemme, kan få den nødvendige hjælp."



Børsen skriver mandag desuden, at en af de virksomheder, som hele tiden har været indordnet EU's regler, er Scandic Hotel. Hotelkæden har nemlig kun ét cvr-nummer, hvilket betyder, at virksomheden kun har kunnet søge kompensation for faste omkostninger en gang. Administrerende direktør i Scandic Hotel Søren Faerber er ked af virksomhedernes situation, men han mener alligevel, at det er mere fair nu. "Man kan sige, at det jo ikke ændrer noget for os. Vi har hele tiden kunne søge 75 millioner kroner i alt for koncernen. Og det var jo også grotesk, at bare fordi et hotel havde opdelt sine hoteller på flere cvr-numre, kunne de søge dobbelt så meget. Men at det viser sig ikke at holde og kommer på bagkant. Det er jo ikke i orden," siger han.



Berlingske har talt med revisionshuset PwC om situationen. De mener, at Erhvervsstyrelsen har fejlfortolket EU's statsstøtteregler, og at sagen kan få store økonomiske konsekvenser for virksomheder, der indgår i en koncern. "Den udlægning, Erhvervsstyrelsen hidtil har haft af EU-reglerne, har de jo ændret nu, så tilsyneladende er der tale om en fejlfortolkning. I de tidligere bekendtgørelser har det været fremlagt sådan, at den maksimale støtte, som en virksomhed kunne få, skulle vurderes på selskabsniveau, men i den nye bekendtgørelse er der indsat en formulering, hvoraf det fremgår, at den maksimale støtte nu skal vurderes på koncernniveau," siger Karina Hejlesen, partner i PwC.

Børsen, mandag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 8-9 (19.04.2021)



Tyrkiets præsident tørrer gulv med EU

En række af weekendens og mandagens aviser bringer kommentarer og analyser om den såkaldte sofagate-sag. Peter Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, skriver i en kommentar blandt andet: "EU-Tyrkiet-topmødet mellem EU's kommissionsformand, rådsformand og den tyrkiske præsident Erdogan har tiltrukket sig stor opmærksomhed grundet episoden, hvor der ikke var stillet en stol frem til kommissionsformanden til pressemødet. I stedet blev hun stærkt overrasket og ydmyget henvist til en sofa på sidefløjen, mens en storsmilende tyrkisk despot sammen med den bovlamme rådsformand hver sad på en stol i rampelyset. [...] Sofa-gate udstiller EU-systemets rådvildhed og naivitet i tilgangen til Tyrkiet. EU har hverken mod eller mandshjerte til at definere Tyrkiet som det, det er: en slyngelstat på randen af Europa. EU betaler svimlende milliardbeløb til Tyrkiet både i form af støtte, så Tyrkiet kan gøre sig klar til EU-medlemskab, samtidig med at man de facto har udliciteret beskyttelsen af de ydre grænser til Tyrkiet. [..] Erdogan har regnet Europas ledere ud. Han ved godt, at de ikke har modet til selv at kontrollere de ydre grænser effektivt. Han ved godt, de ikke vil lukke for den svimlende milliardstøtte. [...] Kommissionsformand von der Leyen har efterfølgende givet rådsformanden en røffel for blot at sidde der og passivt lege med i Erdogans teater. Var det ikke mere passende, at de gav Erdogan en røffel? [...] Sofa-gate udstiller endnu en gang EU. Både at EU's løsninger ikke virker - medmindre løsningen er at gøre sig afhængig af Tyrkiet og despoten Erdogan. [...] Det brede flertal i EU-Parlamentet (og det er jeg ikke en del af) har jo netop stået for den nuværende kurs, hvor milliarderne er fosset afsted til Erdogan. Og hvis læren af sofa-gate er, som de liberale mener, at EU skal styrkes efter denne pinlige og ydmygende oplevelse, så vil det kun medvirke til at forstærke de i forvejen kendte problemer bl.a. over for Tyrkiet. EU har intet lært af sofa-gate."



Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Marlene Wind, EU-forsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: "Sagen rører ved mange af de dybere lag i den europæiske psyke og kombinerer en tilbagevendende ligestillingsdagsorden med EUs famlende udenrigspolitik og kamp mellem EU institutionerne. [...] Den autokratiske leder, Recep Tayyip Erdogan, skulle modtage formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel og EUs første kvindelige formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen. Til lejligheden havde Erdogans folk kun stillet en fin guldbrokadestol frem til Erdogan selv og en til Charles Michel. [...] Episoden udstillede således både Michels mangel på pli og almindelig god opførsel, men også et klumpe-dumpe-EU, der ikke kan finde ud af at stå samlet og forsvare respekten for egne værdier, herunder ikke mindst ligestillingen mellem mænd og kvinder. [...] På et dybere plan handler sofagate derfor også om, hvordan EU i fremtiden skal agere over for autokrater (også i egne rækker), der ikke respekterer basale europæiske værdier. Herunder ligestilling mellem mænd og kvinder. [...] EUs fremtidige lære i udenrigspolitikken bør derfor først og fremmest være at fremstå langt mindre famlende og usikker - ja nærmest i tvivl om styrken i sit eget værdigrundlag - når man ender i situationer som ovenstående."



Politiken bringer lørdag en analyse skrevet af international kommentator Michael Jarlner. Han skriver blandt andet: "EU-toppen snublede så meget i mødet med den tyrkiske leder, at vi helt glemte at diskutere årsagen til deres besøg. Det er ellers den virkelige skandale. [...] Først var Erdogan en skurk, fordi han havde ydmyget EU-kommissionsforkvinden. Siden overtog Charles Michel skurkerollen, fordi det viste sig, at han faktisk havde taget von der Leyens stol. [...] Den egentlige skandale lå ellers slet ikke i det med stolene og sofaen, men netop snarere i de to EU-lederes ærinde: at gøre sig til over for den tyrkiske sultan i det fromme håb, at han - mod fortsatte beskyttelsespenge - fortsat vil holde syriske og andre flygtninge og migranter væk fra Europa. [...] De europæiske ledere synes i bund og grund at være mere bange for en åbning af de tyrkiske flygtninge- og migrantsluser end for Ruslands arsenal af atomvåben."



I Politiken søndag kan man læse en analyse skrevet af korrespondent Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: "Et møde, der skulle have været en slags forsoning mellem EU og Tyrkiet efter en anstrengt periode, hvor tyrkerne borede efter gas i et område, grækere og cyprioter fandt lige lovlig tæt på. Og et møde, der skulle sætte fokus på menneskerettighederne, især kvindernes, efter at Tyrkiet har forladt Istanbul-konventionen, der netop beskytter kvinder mod vold. [...] Siden har vi kunnet høre dem skrige. I hele Europa. Dog ikke i de tyrkiske medier, for sagen kom hurtigt til at handle om alt andet end dem. [...] Som Margrethe Vestager sagde engang, kan de have de drabeligste diskussioner internt i Kommissionen, uden at nogen udenfor løfter et øjenbryn. [...] Rent formelt rangerer Charles Michel over Ursula von der Leyen. Som en præsident - om end han er uden land - rangerer han protokollært over en premierminister. Og lige så formelt er det ham, der fører ordet på EU's vegne, når det handler om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Mens det er hende, der fører ordet på andre politikområder, for eksempel migration. Som de også talte om. [...] Charles Michel har altid elsket iscenesættelse, især af sig selv, men i Ankara faldt han med et brag til lyden af Ursula von der Leyen, der rømmede sig undrende over ikke at have fået plads ved bordet."

Jyllands-Posten, mandag, s. 26; Berlingske, lørdag, s. 10; Politiken, søndag, s.2,7 (19.04.2021)



Arbejdsmarkedspolitik



Bureaukrati må ikke hindre velstandsløft

Steen Bocian, cheføkonom på Børsen, skriver i en kommentar mandag blandt andet: "Presset på arbejdsmarkedet er, trods coronakrisen, allerede så småt ved at tage til. Både i byggeriet og industrien melder mange virksomheder om mangel på arbejdskraft - og udfordringerne må forventes at stige, når pandemien forhåbentligt snart slipper sit tag. [...] Gennem de seneste ti år er antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked da også steget markant. Når vi taler udenlandsk arbejdskraft, er der igen to muligheder. Den nemmeste vej er at ansætte EU-borgere. Men har man brug for specialister, kan der også være behov for medarbejdere fra ikke-EU-lande. At ansætte ikke-EU-borgere er administrativt mere bøvlet, men via blandt andet beløbsordningen er der forsøgt at gøre det så nemt for virksomhederne som muligt."

Børsen, mandag, s. 17 (19.04.2021)



Dansk Metal om kanslervalg: Vi mister arbejdspladser, hvis ikke Tyskland sætter turbo på digitaliseringen

Altinget bringer søndag et debatindlæg af forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen. Han skriver blandt andet: "Som formand for Dansk Metal, så er IG Metall selvfølgelig interessant at følge, for Tyskland er jo Europas motor og verdens fjerdestørste økonomi. Går det godt for tysk industri, går det typisk også godt for Europa. [...] I efteråret skal tyskerne vælge ny kansler og medlemmerne til den tyske Forbundsdag. For hele Europas skyld bør et af de vigtigste valgtemaer være at gøre Tyskland til kontinentets digitale motor, så vi i Europa kan holde trit med Kina og USA. [...] Normalt er Tyskland ofte landet, der er med til drive udviklingen i EU, men Tyskland er altså ikke ligefrem førende, når vi ser på det digitale."

Altinget, søndag (19.04.2021)



Den bedste barsel

Søndag kan man læse et debatindlæg i Berlingske af Ines Regild Pedersen, socialrådgiver og cand.psych. Hun skriver blandt andet: "Hvis vi vil have reel ligestilling, må arbejdsmarkedet give mænd dét, der rent faktisk betyder noget: Ret til løn under barsel. Jamen, hvis konsekvenserne heraf er, som Linea Søgaard­ Lidell beskriver i sin kommentar 12. april, er det nok ikke det, vi vil have. Linea stod i et dilemma, da hun fem dage efter at have født datteren Ellen fik plads i Europa-Parlamentet. Sagen blev klaret ved et kompromis vedrørende barselsorloven, men mon ikke, at Europa-Parlamentet bedre havde kunnet undvære Linea, end den tremåneder gamle datter? Linea skulle for eksempel ikke bespise Europa-Parlamentet, og datteren overlevede, til trods for at modermælken siges at være den bedst ernæring til små børn. [...] Blandt fagfolk er det en kendsgerning, at graviditetsperioden betyder meget for en mors tilknytning til sit barn i tiden efter fødslen. Det er desuden en kendsgerning, at mænd ikke kan amme."

Berlingske, søndag, s. 47 (19.04.2021)



Det digitale indre marked



Spionage mod børn

I Politikens leder kan man lørdag blandt andet læse: ”Politikerne må gribe ind mod kyniske mobilspil. Folkene bag mobilspillet Doctor Kids har fundet på et lukrativt trick, der skal lokke penge ud af børn, der bruger spillet på deres mobiltelefoner: De har kodet figurerne til at græde, hvis de ikke bruger penge på spillet. Smart, ikke? Man manipulerer spillernes følelser, og særligt børn er sårbare over for den slags. […] For rapporten sætter fokus på en mere eller mindre ukontrolleret industri af computer- og mobilspil, der sidste år omsatte for 995 milliarder kroner på verdensplan. Og den fokuserer især på børn under 13 år. Det er nemlig dem, som regeringer over hele verden - også i Danmark - har forpligtet sig til i særlig grad at beskytte i medfør af Børnekonventionen. Og som også EU's databeskyttelsesregler (GDPR) yder særlig beskyttelse. Alligevel tillader vi en kynisk milliardindustri at manipulere vores børn, så de bruger penge og opbygger en spilafhængighed. [... ] Og så må der handles via EU, måske i form af et nyt EU-agentur, der kan sikre en mere effektiv kontrol med spilfirmaer, der ofte arbejder på tværs af grænser.”

Politiken, lørdag, s. 1 (19.04.2021)



Finansielle anliggender



Dollarregimets digitaliserede dødsdom?

Flemming Ytzen, journalist på Politiken, skriver i en kommentar mandag blandt andet: "Med Kinas indtræden i Verdenshandelsorganisationen (WTO) i 2001 var det en udbredt forventning, at kineserne ville agere inden for rammerne af internationalt vedtagne normer og standarder med USA og EU som en slags kontrollanter. Denne antagelse holder ikke længere. [...] I ly af covid-19-pandemien har Kina gennemført en serie eksperimenter med brug af digital yuan som betalingsmiddel. Eftersom den fjernøstlige gigant allerede har overhalet USA som klodens største eksportør af varer, er det kun et spørgsmål om tid, før dollaren er udfordret, når Kina fremover bygger egne veje til eksport og import, både fysisk og digitalt. [...] USA har i bankverdenen kontrol med det såkaldte Swift-system, der er redskabet for globale finansielle transaktioner. Det har betydning, når der i FN vedtages sanktioner mod f.eks. generalerne i Myanmar og Nordkorea eller ayatollaherne i Iran. [... ] Kinas digitale betalingsveje kan blive alternativer for udvalgte strategiske produkter og dermed åbne for fortsat amerikansk retræte i verdensøkonomien. [...] Kære Margrethe og Ursula i Bruxelles, her er jeres vigtigste udfordring: Få Biden og Xi til forhandlingsbordet, og husk undervejs at sige nej til diktater fra begge. Europas indflydelse ligger på middelvejen."

Politiken, mandag, s. 7 (19.04.2021)



Investeringsfondes omkostninger skal tjekkes i detaljer

Jyllands-Posten mandag skriver, at gebyrer og omkostninger på investeringer, ifølge EU-landenes fælles finansielle vagthund ESMA, skal holdes lave, hvis flere europæiske familier skal lokkes til at investere. De næste måneder skal de nationale finanstilsyn i EU undersøge, om investeringsfonde overholder kravene om ikke at opkræve høje omkostninger af private kunder. ESMAs årlige rapporter om omkostninger og afkast af retail-fonde viser, at en investor, der investerer i 10 år i en gennemsnitlig investeringsfond i EU på tværs af aktiver, kan forvente, at omkostningerne reducerer afkastet med over 25 procent. Steven Maijoor, formand for ESMA, mener, at der skal spilles på flere heste samtidig for at få flere almindelige EU-borgere til at investere. "Disse instrumenter skal spænde fra investorbeskyttelse, gennemsigtighed og tillid over finansiel uddannelse og endelig - hvilket ligger uden for Esmas område - reformer af private pensionssystemer," siger han.

Jyllands-Posten, mandag, s. 10-11 (19.04.2021)



Grundlæggende rettigheder



Ny lovgivning vil tvinge EU-landes salg af overvågningsudstyr til diktatorer frem i lyset

Information skriver lørdag, at der nu kommer ny EU-lovgivning, som skal forhindre, at europæisk overvågningsteknologi bidrager til undertrykkelse i diktaturstater. Det kommer efter afsløringer i blandt andet Information. Organisationer kritiserer dog lovgivningen for ikke at være stærk nok, men den vil føre til større åbenhed fremhæver de. Europa-Parlamentet stemte i slutningen af marts officielt ja til et kompromisforslag, der er blevet forhandlet på plads med de nationale regeringer i ministerrådet. Nu forventes Ministerrådet at gøre det samme i de kommende uger og den nye lovgivning ser ud til at kunne træde i kraft til sommer. Blandt de menneskeretsorganisationer, som i et årti har kæmpet for en reform af EU-reglerne, er modtagelsen lunken. De nye regler ”efterlader stor plads til forbedring”, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra organisationerne Privacy International, Access Now, Amnesty International, Human Rights Watch, Committee to Protect Journalists, Reporters without Borders og Fédération Internationale pour les Droits Humains. ”I forhold til åbenhed og transparens er de nye regler en stor sejr. Men overordnet set er resultatet meget skuffende,” siger Edin Omanovic fra Privacy International til Information.

Information, lørdag, s. 1, 6, 8, 9 (19.04.2021)



Organisationer: Demokrati og frihedsrettigheder i Danmark er under coronakrisen i liga med Polen

Informations korrespondent i Sydeuropa Martin Gøttske skriver i en analyse mandag blandt andet: "Der er rigeligt med hyldemeter at tage af, hvis man leder efter negative effekter, som coronakrisen har påført Europa. I adskillige lande har den sat frihedsrettighederne gevaldigt under pres med forbud mod demonstrationer, udgangsforbud og et pres på civilsamfundet, medier og domstole. [...] I mange EU-lande har man under krisen skærpet lovgivningen, blandt andet ved at skrue godt op for bødestraffen for overtrædelse af udgangsforbud, "men Danmark er helt alene med sin lov om dobbeltstraf," siger jurist Jakub Jaraczewski fra ngo'en Democracy Reporting International. Information har ligeledes gennemgået en række tilgængelige rapporter om menneskerettigheder og corona i Europa, hvor dobbeltstraf ikke fremgår, hvilket bekræfter billedet af, at de danske sanktioner er yderst usædvanlige. [...] Men ligger Danmark virkelig der, hvor vi er i liga med Polen, der under coronakrisen blandt andet helt har forbudt demonstrationer? [...] Over hele verden har pandemien medført en uhørt stor tilbagerulning af demokratiske rettigheder. Og Europa har ikke været immunt. Her er retsstaten, menneskerettighederne og de politiske, økonomiske og sociale rettigheder blevet massivt udfordret af staternes ekstraordinære tiltag for at bekæmpe smitten."

Information, mandag, s. 10-11 (19.04.2021)



Handel



15 danske organisationer opfordrer regeringen til at droppe handelsaftale med Brasilien

I et åbent brev sendt til statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skriver en række danske organisationer, at regeringen bør lægge pres på den brasilianske regering for at leve op til internationale mål og aftaler om klima og menneskerettigheder. Det skriver Information lørdag. 15 danske menneskerettigheds- og miljøorganisationer opfordrer den danske regering til at droppe ratificeringen af den planlagte frihandelsaftale mellem EU og de sydamerikanske Mercosur-lande: Uruguay, Paraguay, Argentina og Brasilien. Frihandelsaftalen har været 20 år undervejs og er færdigforhandlet og mangler kun, at alle lande godkender aftalen i de nationale parlamenter, men nu råber en lang række organisationer altså vagt i gevær. Frihandelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene kritiseres for at være ”lavet i en anden tid”, inden Parisaftalen fra 2015. Derfor mener organisationerne, at aftalen enten bør droppes helt eller skrives om, da den ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til klimaet. ” Langt de fleste analyser viser, at Mercosur-aftalen vil føre til øget skovrydning, fordi aftalen tillader højere eksport af oksekød og soja fra Mercosur-landene til EU,” siger Kristine Clement fra Greenpeace i Danmark.

Information, lørdag, s. 14 (19.04.2021)



Institutionelle anliggender



Briterne nægter at returnere antikke skulpturer til Athen

I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at Storbritanniens premierminister Boris Johnson for nyligt har fastslået, at Grækenland godt kan glemme at få de berømte Parthenon-skulpturer returneret fra British Museum. "De er erhvervet i overensstemmelse med love, der var gældende på det tidspunkt. Derfor er deres rette placering på British Museum," sagde Johnson i et interview med det græske medie Ta Nea. Elgin Marbles - eller Parthenon-skulpturerne - er en samling klassiske græske marmorskulpturer, der oprindelig var en del af Parthenon-templet på Akropolis i Athen. De er skabt for cirka 2.500 år siden. Grækenland forsøgte via EU at få tilbageleveringen af skulpturerne integreret som en del af aftalen, da der blev forhandlet om en brexitaftale. Grækerne ville have en formulering med om, at 'Det Forenede Kongerige behandler spørgsmål vedrørende tilbagelevering af ulovligt fjernede kulturgenstande til deres oprindelsesland'. EU støtter da også grækernes krav.

Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (19.04.2021)



Briternes økonomiske udsigter er mudrede trods ny optimisme

I en økonomisk kommentar i Berlingske lørdag af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, kan man blandt andet læse: "Den gradvise genåbning er naturligvis en afspejling af den hurtige udrulning af vaccinationerne. Hele 48 procent af befolkningen har nu fået første skud, mens 12 procent er fuldt vaccinerede. Der er dog opstået problemer. Den udskældte vaccine fra AstraZeneca udgør grundstammen i vaccinationsprogrammet, mens slagsmålet med EU om vaccineeksport har skabt usikkerhed om den fortsatte udrulning. [...] Begyndelsen af dette år var ikke kun kendetegnet ved en galoperende pandemi, men også et kollaps i handlen med EU efter overgangsperiodens udløb. Den britiske vareeksport til EU faldt i januar med 41 procent fra december, mens importen faldt med 29 procent. Der var historier om problemer ved færgerne - blandt andet som følge af coronatestning, for nethandel og især småeksportører inden for fødevarer. Dansk vareeksport faldt 24 procent, mens tjenesteeksporten klarede sig noget bedre. [...] Arbejdskraft fra EU, der har været en krumtap i det seneste årtis økonomiske udvikling, var allerede før coronatiden på vej hjem. De er til fulde blevet erstattet af folk fra tredjelande; det kan være, at Londons finansielle centrum vil blive befolket med flygtninge fra Hongkong, når det igen bliver muligt at rejse. Den lavere europæiske integration vil dog påvirke de naturlige handelsforbindelser til nabolandene."

Berlingske, lørdag, s. 14-15 (19.04.2021)



Demokratiet vakler i Polen og Ungarn. Og EU finansierer gildet

Timothy Garton Ash, professor i europæiske studier ved Oxford University, skriver i et debatindlæg i Politiken søndag blandt andet: "De politiske ledere i Polen og Ungarn har strammet grebet yderligere om de uafhængige medier under coronakrisen. Det er dybt nedslående, at EU ikke siger klart fra. Hele Europas demokratiske fremtid står på spil. [...] Metoderne er som taget ud af ungarske premierminister Viktor Orbåns drejebog: Offentlige reklamer fjernes fra uafhængige medier, samtlige offentlige abonnementer på uafhængige medier siges op, og de bliver jævnligt udsat for alverdens former for chikane. [...] Allervigtigst og mere kompliceret er det med EU's rolle. Det har været nedslående at se, at EU, som bruger så meget tid på at tale om demokrati, har været ynkeligt ineffektivt, når det handler om at forsvare demokratiet i unionens egne medlemslande. Nu vil EU så tilføre endnu flere milliarder euro til disse lande både via genopretningsfonden (næsten 60 milliarder euro til Polen inden udgangen af 2023) og via sit nye syvårsbudget (over 100 milliarder euro til Polen). Enorme summer går direkte videre til de nationalpopulistiske regeringer i Warszawa og Budapest, uden at der knyttes et minimum af betingelser til dem."

Politiken, søndag, s. 3 (19.04.2021)



Finansvirksomheder fra London rykker til ... Dublin

Politiken skriver lørdag, at Brexit har fået finansielle selskaber til at flytte aktiviteter til EU. Det viser en ny rapport fra tænketanken New Financial. Ifølge tænketanken er flere end 440 bank- og finansvirksomheder har flyttet eller er i gang med at flytte, dele af deres forretning, nogle medarbejdere eller juridiske enheder fra Storbritannien til andre europæiske lande. Det gælder blandt andet banker, der med værdier for 900 milliarder pund, hvilket svarer til omkring 7.700 milliarder kroner, har flyttet eller er i gang med at flytte fra Storbritannien til EU-lande. Ifølge rapporten svarer det til omkring 10 procent af ”banksystemet” i Storbritannien. Finansverdenen står for 7 procent af Storbritanniens økonomi, og da Storbritannien 1. januar forlod EU's indre marked uden en aftale med EU om, hvordan finansielle ydelser skal reguleres i fremtiden, så blev fremtiden ekstra usikker. ”Jeg synes, den her rapport viser, at de, der tidligere sagde, at Brexit ikke ville komme til at ramme City of London, fordi det var et så stort internationalt finanscenter, jo nok tager fejl et stykke af vejen i hvert fald,” siger Ole Helmersen, der er lektor på Copenhagen Business School og han mener at de store tal i rapporten kan påvirke den samlede britiske økonomi.

Politiken, lørdag, s. 15 (19.04.2021)



Idiotisk ikke at tænke nordisk

Berlingske bringer et debatindlæg af Bertel Haarder, medlem af Folketinget for Venstre og præsident for Nordisk Råd. Han skriver blandt andet: "Lavpunktet var, da Sverige og Danmark ikke talte sammen om at få Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, til København eller Skåne. Stockholm pegede på Milano, og så kom det til Amsterdam! Sveriges statsminister Löfven erkendte fejlen, da jeg konfronterede ham med det på Nordisk Råds Session. Skuffende, for Sverige var i gæld til Danmark, efter at Danmark godvilligt havde støttet og medfinansieret det enorme ESS-forskningsprojekt i Skåne (European Spellation Source). [...] Hver for sig er vi svage. Sammen er vi stærke. Det siger al erfaring. Jeg oplevede det under det danske EU-formandskab i 2002, hvor alting (inkl. udvidelsen med ti nye lande) lykkedes for os i kraft af tæt samarbejde med den svenske udenrigsminister Anna Lindh. [...] akket være EU, skal vi ikke længere betale roamingafgift, når vi taler i telefon på tværs af grænser. Det skal vi til gengæld i forhold til Grønland og Færøerne, som vi dog ellers er i Rigsfællesskab med! Det skyldes selvstændighedsbestræbelserne i Grønland og Færøerne i forhold til Danmark og EU. Forståeligt, men hvornår lærer vi i Rigsfællesskabet og Norden, at selvstændighed ikke skal gå ud over borgerne, sådan som Brexit gør."

Berlingske, søndag, s. 42-43 (19.04.2021)



Lange udsigter for oversøiske rejser presser bureauer

Flere af mandagens og weekendens aviser skriver om de nye rejserestriktioner og giver et overblik over restriktionerne. Det er langtfra alle i rejsebranchen, som er begejstrede for den planlagte genåbning af grænserne, som primært omfatter lande i EU, skriver Jyllands-Posten lørdag. ”Ingen lande uden for EU er med i aftalen om genåbning af grænserne. En stor del af de individuelle rejser går netop til oversøiske rejsemål i Asien, USA og Sydamerika. Mange rejsebureauer baserer deres forretning på den type rejser, og de ved ikke, hvornår de kan sende gæsterne af sted. Derfor går det overhovedet ikke bare derudad for rejsebranchen,” siger Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, DRF. B.T. skriver søndag, at fra 1. maj kan færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU- og Schengen-lande rejse ind og ud af Danmark uden krav om test og isolation efter indrejse i Danmark. Fjerde og sidste fase forventes at starte, når et EU-coronapas er taget i brug. Det forventes at være omkring 26. juni og så vil danskerne kunne rejse ud i Europa og holde sommerferie igen. Jyllands-Posten lørdag skriver, at ud over de nye rejsevejledninger, som træder i kraft i næste uge, så har Grækenland netop åbnet for turister fra blandt andet Danmark.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 7; B.T., søndag, s. 9; Politiken, s. 4-5 (19.04.2021)



Tjekkiets premierminister anklages for at have været koldkrigs-agent

Jyllands-Posten skriver lørdag, at Tjekkiets premierminister Andrej Babis anklages for at have været agent under den kolde krig, efter man har fundet et kartotekskort på Det Slovakiske Institut for Nationalhistorie med hans navn på. Afsløringen kommer på et strategisk uheldigt tidspunkt for Babis, der efter murens fald opbyggede et forretningskonglomerat, som har gjort ham til Tjekkiets næstrigeste mand. Han står lige nu i spidsen for en mindretalsregering, som skal forsøge at blive genvalgt til oktober. Han står i forvejen svagt og oven i det hele har den tjekkiske multimillionær i flere år også været anklaget af korruption af EU. Det vurderes i Bruxelles, at Babis skal have sendt EU-støtte for millioner af euro direkte videre til sine egne forretninger.

Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (19.04.2021)



Interne anliggender



Stikord til en borgerlig fredsslutning

Ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tom Jensen skriver i et debatindlæg søndag blandt andet: "Der findes ikke en simpel opskrift på en genrejsning af det borgerlige Danmark. Og jeg er chefredaktør, ikke borgerlig spindoktor. Men jeg bilder mig ind, at jeg i lighed med mange andre borgerlige kan se, hvor den er gal. Hvor splittelserne og brudfladerne er. Og hvor samlingerne følgelig må ske på et tidspunkt. [...] Blå blok skal ikke enes om globaliseringens fordele og ulemper. Men man kan godt enes om at erkende, at der både er fordele og ulemper. Og dermed at globaliseringen ikke kun fører godt med sig. Jeg tror, det er afgørende for troværdigheden i befolkningen. Og en nøgle til faktisk samtidig at turde sige højt, hvad et åbent internationalt samfund og dets institutioner har gjort også for nationalstaten Danmark. Det er her, man må få håndteret smertensbarnet EU. Nogle borgerlige partier er meget for. Andre direkte imod og taler for et dansk Brexit. Man skal ikke partout være enige, men man må søge at bygge bro. Det er oplagt at arbejde med et styrket nationernes EU, en tydelig vej væk fra føderalismen. Noget skeptikerne bedre kan se sig i, men som anerkender en grundlæggende interesse i som et lille land at være en del af internationale institutioner som EU."

Berlingske, mandag, s. 48 (19.04.2021)



Klima



Al økonomisk logik siger, at kulkraften ligger for døden - selv i Polen

Polen er storforbruger af kulkraft og har ikke underskrevet EU's mål om klimaneutralitet i 2050 skriver Information lørdag. Dog er det blevet klart selv for den konservative PiS-regering, at kulkraften ligger for døden og den polske løsning er både sol, vind og atomkraft, men vejen er meget lang. I Polen er kullet uløseligt forbundet med genopbygningen af Polen efter krigen, og i årtier har kullet været rygraden i den polske industri. Den dag i dag har Polen stadig EU's største andel af kul i sin energiproduktion. Eksperter er enige om, at der er sket et opsigtsvækkende skifte i holdningen til kulkraft i Polen, som er EU's største bremseklods for grøn omstilling. ”Der er en ekstremt stor interesse i klima og grøn energi - fornægtelsens dage er forbi i Polen,” siger Lidia Wojta, der er polsk klima- og energiekspert ved den tyske tænketank Agora Energiewende.

Information, lørdag, s. 10 (19.04.2021)



Dansk Affaldsforening: Danske virksomheder taber ved at hænge i genbrugs-bremsen

Nana Winkler, specialkonsulent i Dansk Affaldsforening, skriver i et debatindlæg på Altinget søndag blandt andet: "Fem grønne organisationer kritiserede for nylig planen for at mangle initiativer for genbrug - en kritik, vi er meget enig i. [...] I handlingsplanen håbes der på, at tingene løses gennem EU-systemet. Problemet er bare, at EU-systemet ikke opfinder eksempelvis genbrugs- og reparationsfremmende initiativer af sig selv. De skal komme fra EU-landene. [...] En indledende kortlægning fra konsulenthuset Eunomia og den østrigske miljøstyrelse af forebyggelsesinitiativer i de enkelte lande peger på, at det særligt er Frankrig, der rykker på denne dagsorden og sætter en række initiativer i gang. [...] Når EU's næststørste land og økonomi sætter standarden, mener vi, at danske virksomheder faktisk vil tabe økonomisk terræn ved at hænge i genbrugs-bremsen. Som minimum savner vi en tilkendegivelse af, hvordan Danmark forholder sig til de mange gode initiativer i Frankrig og andre mere ambitiøse EU-lande."

Altinget, søndag (19.04.2021)



Efterlyser svar fra Dan Jørgensen: Liberalisering gør fremtiden for CO2-fangst på ARC økonomisk usikker

Susan Hedlund (S), medlem og gruppeformand af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og formand for Amager Ressourcecenter, skriver mandag i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det glæder mig at læse klimaminister Dan Jørgensens vurdering i Altinget af, at CO2-fangst ikke er en løs idé på regeringens skitseblok. [...] Amager Bakke kan blive en af spydspidserne inden for CO2-fangst i Danmark. Vi kan spare klimaet for cirka 500.000 tons CO2 om året fra år 2025, og vi kan samtidig gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad. Vi taler altså ikke om ti fugle på taget fra 2030, men en fugl i hånden fra 2025. Hvis det skal blive til virkelighed, er der brug for klare og hurtige meldinger fra Christiansborg og regeringen. Til eksempel er ARC netop gået videre i udskilningsløbet blandt de 70 ud af 311 ansøgere til EU's Innovationsfond."

Altinget, mandag (19.04.2021)



Europa bør vende sin grønne tankegang på hovedet

Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet (K), skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Som politiker er det min fornemmeste opgave at sætte de retninger, der er bedst for samfundet. Det kommer oftest til udtryk igennem ændringer i eller tilføjelser til loven. Men hvad vil der mon ske, hvis vi vender tanken på hovedet, så det i stedet er dem, der skal leve med forandringen, der fortæller, hvordan det vil fungere bedst for dem? Lige præcis sådan har vi gjort med klimapartnerskaberne. [...] Fidusen er, at der i spidsen for hver sektor er virksomheder - store som små - og eksperter, der netop arbejder inden for den givne sektor. På den måde vender vi hele den grønne tankegang på hovedet, og inddrager aktørerne i, hvordan vi skal løse klimaudfordringerne. Den tankegang har vist sig at fungere godt. Derfor foreslog jeg i efteråret mine kollegaer i parlamentet, at vi også skal have europæiske klimapartnerskaber, når EU's klimalov bliver vedtaget til sommer. [... ] Når vi ser på de lovende resultater, vi har skabt i Danmark, tør jeg næsten ikke tænke på, hvor langt vi kan nå, hvis klimapartnerskaberne også bliver en succes i EU."

Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (19.04.2021)



Stadig frygt for havmiljø og dyr

Politiken lørdag skriver om en ny høring om vandkvalitet i Øresund, der skulle berolige kritikere af den kunstige ø Lynetteholmen, men kritikerne er stadig bekymrede for fugle, ålegræs og torsk samt en forhastet ”udemokratisk” proces. Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at rapporten garanterer vandkvaliteten i Øresund. ”Vores hovedbekymring er, hvordan det påvirker vandgennemstrømningen i Øresund, at man laver en ø, der blokerer den dybeste sejlrende ud for København. De tre rapporter, som By & Havn har sendt ud, er stort set baseret på det samme materiale. Der er intet nyt på bordet,” siger næstformand i København Ole Damsgaard. Endvidere peger Ole Damsgaard på Saltholm, som er beskyttet som Natura 2000-område under EU. Staten har pligt til at sørge for, at livet i havet og for fuglene ikke forringes.

Politiken, lørdag, s. 12 (19.04.2021)



Stål i stedet for pap: Kampen for at ændre brug-og-smid-væk -kulturen fortsætter

Politiken lørdag skriver, at en undersøgelse om engangskaffekopper foretaget af Kantar Gallup for miljøorganisationen Oceana blandt 1.020 personer, viser, at folket siger ja til forandring. Undersøgelsen viser blandt andet, at der hvert år bruges cirka 130 millioner engangskopper til kaffe, der er blevet et nærmest ikonisk symbol på den bekvemme brug-og-smid-væk-kultur, men som kun udgør toppen af engangsisbjerget. Ifølge et estimat fra Miljøstyrelsen fra 2020 markedsføres der i Danmark årligt 56.700 tons engangsplastik i form af produkter, som på grund af EU-regler enten skal udfases eller belægges med afgifter. I øjeblikket behandler Folketinget lovforslag, som skal opfylde krav i EU-direktiver om engangsplast og emballage. Der er tale om bemyndigelseslove, der giver ministeren et stort spillerum, når betingelserne fastlægges. ”Politikerne har en unik mulighed for at tage fast ved problemets rod og reducere produktion og forbrug af plastik, især engangsplastik. I stedet for at implementere minimumskrav bør Danmark gå foran, som da man i sin tid indførte Dansk Retursystem for genbrug af flasker,” siger Naja Andersen fra Oceana.

Politiken, lørdag, s. 25 (19.04.2021)



Konkurrence



EU har svigtet i kampen mod skattely. Men der er håb

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S), blandt andet: ”Globaliseringen har medført en stadig mere omfattende skatteunddragelse fra multinationale selskaber, der i dag selv kan bestemme, hvad de vil betale i skat. Politikerne har set handlingslammet til, men nu har både EU og USA taget afgørende skridt for at tage magten tilbage fra markedet til demokratiet. [...] Nyere studier har vist, hvordan det i Europa betyder, at den digitale techgigant Facebook kan slippe med en effektiv selskabsskat på 0,03 procent, mens Google kan slippe med 0,8 procent og Apple med 0,005 procent. Forskning viser også, at Danmark årligt mister omkring 6,5 milliarder kroner i tabt selskabsskatteprovenu til skattely. [...] Globaliseringen - forstået som den frie bevægelighed for kapital, varer og arbejdskraft på tværs af landegrænser - er noget, vi mennesker har valgt at skabe. Det har vi blandt andet gjort ved at vedtage EU's indre marked og ved at lade EU indgå frihandelsaftaler med andre dele af verden. Vi har selv skrevet under på og stemt for globaliseringen. [...] FOR MIG at se er EU en del af problemet. Men samtidig er det klart, at vi ikke kan løse problemet uden EU. [...] Den eneste chance, vi har, er at stå sammen. Hvis vi står sammen i EU, findes der ikke noget multinationalt selskab, der er stort nok til at bide skeer med os. Men indtil nu har EU-samarbejdet svigtet. De forslag, som Europa-Kommissionen har stillet, såsom særskat på digitale multinationale selskaber og fælles regler for opgørelse af selskabsskat, er blevet bremset af medlemslandene. Problemet er, at skattepolitikken i EU er en såkaldt mellemstatslig kompetence, hvilket betyder, at alle lande skal være enige, før man kan beslutte at lave regler imod skattespekulation. I store dele af skattepolitikken er Europa-Parlamentet således også sat ud af spillet. Det vil sige, at selv om der er stort flertal for at gribe ind, kan skattelylande som Irland og Malta nedlægge veto. [...] I sidste uge lød der også nye toner fra den anden side af Atlanten, efter at USA's forhandlinger med EU i OECD har stået stille i mange år. Biden-regeringen har annonceret selskabsskattestigninger og støtter nu en international bund under selskabsbeskatningen. Senere i april forventes Europa-Parlamentet at vedtage et mandat, der bakker op om forhandlingerne med USA, men som samtidig understreger, at hvis der ikke kommer et resultat til sommer, så skal EU handle alene. Forhandlingerne handler blandt andet om at flytte en del af beskatningen for de multinationale digitale selskaber fra det land, hvor de er registreret, til de lande, hvor de skaber deres profit. Samtidig vil man indføre et internationalt bundniveau for effektiv selskabsskat.”

Politiken, lørdag, s. 4 (19.04.2021)



Landbrug



Danske industrisvin lever stadig et usselt liv

I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protections Danmark, blandt andet: ”Regeringen ser gennem fingre med den fortsatte mishandling i danske svinestalde. […] Men klima og dyrevelfærd er ikke modsætninger, og der er bred enighed om, at vi skal reducere produktionen af kød for at nå de klimamål, vi har sat os. Derfor foreslår World Animal Protection, at vi nedbringer antallet af dyr ved at sætte en stopper for en af de mest inhumane produktionsformer, og at vi hjælper landmændene videre til et nyt liv som producenter til den plantebaserede fremtid. Timingen kunne ikke være bedre end lige nu, hvor den nye dyrevelfærdslov og de senere års politiske intentioner om trivsel og bæredygtighed skal inkorporeres i landbrugsforhandlingerne. Samtidig holder EU i denne uge en høring om dyrevelfærd, foranlediget af borgerinitiativet ‘End The Cage Age', der er underskrevet af næsten 1,4 millioner EU-borgere. Et enestående initiativ, der bakkes op af globale brands som Nestlé, Mondelez og Unilever, der nu udfaser buræg i deres produkter, og som direkte opfordrer EU til at forbyde burhøns. [...] Derfor bør fødevareministeren nu sætte foden endeligt ned og hæve stemmen under de nuværende danske landbrugsforhandlinger, og han kan fortsætte, når han møder sine ministerkolleger i EU, hvor han bør arbejde benhårdt på at forbyde fiksering. Frivillighedens vej er nemlig forsøgt og har fejlet. [...] Så det er klart i Danmarks interesse, at der indføres et forbud mod fiksering af søer i hele EU, netop så det ikke går ud over vores konkurrenceevne. Når det er på plads, skal der arbejdes for, at et lignende krav stilles til andre lande uden for EU, når der laves nye handelsaftaler fremover. [...] Landbrugets kunder i både ind- og udland efterspørger i stigende grad dyrevelfærd, økologi og plantebaserede produkter. Den tendens har bidt sig fast, kurven går kun én vej, og alle tre parametre er i stærkt stigende vækst. Det understreges af en spritny EU-støttet rapport ‘Smart Protein - Plant-based Food Sector Report' udarbejdet af Nielsen for en række fødevarefirmaer og universiteter i Europa.”

Politiken, lørdag, s. 5 (19.04.2021)



Sikkerhedspolitik



Krigen i Afghanistan er USA's største militære fiasko siden Vietnam

I et debatindllæg i Politiken lørdag skriver Bjarke Møller, journalist og forfatter, blandt andet: ”Alle os, der var positive over for krigene i Afghanistan og Irak tilbage i 2001, skulle have lyttet mere til fredsbevægelsen. De havde ret. […] Krigen begyndte med en drøm om at skabe vedvarende frihed og om, at USA skulle forvandle landet, men sådan gik det ikke. Det er ikke lykkedes for USA og de allierede at fjerne ondskaben, at udbrede demokrati og opbygge fungerende retsstater. [...] Set i bakspejlet har krigene været en katastrofe. Europas fredsbevægelser havde ret i, at krigene i Afghanistan og Irak ville skabe endnu større sikkerhedsproblemer og udløse endnu mere terrorisme. De europæiske politikere burde have lyttet til fredsbevægelserne. Dengang - og det vedstår jeg mig gerne - var vi mange, der følte en trang til at være solidariske med USA efter det forfærdelige terrorattentat 11. september 2001. Og mange støttede krigen i Afghanistan for at få fanget Osama bin Laden og optrevlet Al-Qaeda-terrornetværket. [...] I EU har vi takket være et stærkt politiog efterretningssamarbejde fået ret godt styr på terrortruslen, og der er i de senere år kun udført meget få succesfulde attentater - langt under højden i 1960'erne og 1970'erne, hvor hjemmefødte terrorister gjorde kontinentet usikkert, og langt under de første år i nullerne, hvor Al-Qaeda udførte flere fatale terroranslag i europæiske storbyer. (Endnu et biprodukt af krigene). [...] Men tak til Trump og Biden for endelig at trække de amerikanske tropper tilbage. Det var på høje tid. Der er stadig meget oprydningsarbejde, som vi har et medansvar for at deltage i. Samtidig bør det give anledning til dyb selvransagelse. Skal vi Europa stadig lægge os i læ af den amerikanske supermagt og USA's interesser, eller er tiden kommet, hvor vi bør stå mere på egne ben og udvikle en ny europæisk sikkerhedspolitik, hvor vi kan operere mere selvstændigt og ikke bare følger trop, når Det Hvide Hus ringer?”

Politiken, lørdag, s. 4 (19.04.2021)



USA: Frygt for våbenkontrol sælger våben

Politiken bringer søndag en analyse skrevet af Gorm Rye Olsen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Valget af Donald Trump satte dog ikke ser i Europa, idet den udfordrer selve grundideen i det europæiske projekt, at samarbejde skaber de bedste betingelser for sikkerhed og velstand. I yderste konsekvens kan dette true EU's overlevelse. Der er ifølge Krastev flere forskellige mulige udfald på denne situation, at EU: 1) decideret kollapser; 2) transformeres til en union af navn, men ikke af gavn; eller 3) opnår strategisk uafhængighed. Lukningen af de europæiske grænser kan imidlertid, som Krastev siger, også tænkes at synliggøre nationalismens begrænsninger, idet europæerne måske vil indse, at nationalisme økonomisk ikke kan betale sig, og at små europæiske nationalstater ikke vil have en chance. Selv om EU altid har været 'globaliseringens kærlighedsbarn', er det således, paradoksalt nok, truslen om afglobalisering, der måske kan skabe forandring og føre til et tættere samarbejde. Måske det vil gå op for europæerne, at det kun er ved at slutte sig sammen med resten af kontinentet, de kan opnå den fornødne beskyttelse."

Politiken, søndag, s. 6 (19.04.2021)



Udenrigspolitik



Dansk cykelsport har fået hårdkogte legekammerater

Berlingske skriver, at det Europæiske Cykelforbund (UEC) har valgt at knytte tættere bånd til Hviderusland, selv efter de politiske uroligheder brød ud i landet efter det sidste valg. Henrik Jess Jensen, viceformand for UEC, var sidste år i Hviderusland og hilse på diktatorens søn Viktor Lukasjenko. I dag er Viktor Lukasjenko underlagt sanktioner af EU på grund af sin rolle i regimets blodige undertrykkelse af de fredelige demonstrationer, og Danmark er gået forrest i kampen for at fratage hans far enhver form for international legitimitet som præsident. "Der foregår noget underligt her, der er svært at forstå," siger lektor Jörg Krieger, der forsker i sport og politik ved Aarhus Universitet. Når Danmarks Cykle Union (DCU) har valgt at sende de danske ryttere afsted, er det ud fra princippet om, at man ikke skal blande sport og politik. Men for Lukasjenko har sport altid været en af de centrale metoder til at holde sig selv ved magten. "Prøv bare at kaste et blik på den Nationale Olympiske Komité i Hviderusland," siger Jörg Krieger. Indtil for nylig var Aleksandr Lukasjenko selv formand for komiteen. Og da IOC begyndte at løfte en bekymret pegefinger, udnævnte han i stedet sin søn Viktor til olympisk formand.

Berlingske, søndag, s. 33 (19.04.2021)



Der er intet alternativ til en udbygget atomaftale med Iran

I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "Da atomaftalen med Iran i 2015 under den daværende præsident, Barack Obama, så dagens lys efter år med intense forhandlinger, var det en god aftale. Så god at USA, Iran, EU og Rusland og Kina samt en række individuelle europæiske lande enstemmigt stod bag den. [...] Atomaftalen blev fra amerikansk side skrottet under Trump. Den nye demokratiske præsident, Joe Biden, vil igen være en del af aftalen, som stadig på papiret eksisterer - bare uden USA. [...] Der er ikke noget i vejen for, at man opretholder et pres på iranerne for at få dem gjort det begribeligt, at der ikke er nogen vej uden om. Iran skal aldrig have atomvåben, og jo før landet indgår en ny aftale, der ikke er tidsbegrænset som den tidligere, desto bedre. [...] For resten af verden er meget på spil. Det er ikke kun spørgsmålet om at få USA og Iran tilbage til forhandlingsbordet for at tvinge en bedre aftale igennem og dermed et permanent stop for præstestyrets militære atomdrømme."

Berlingske, søndag, s. 2 (19.04.2021)



Diktatorens diskrete charmeoffensiv

Politiken bringer et debatindlæg af journalist Henrik Kaufholz, som mandag blandt andet skriver: "I mindst 10 år har kaviar i kilovis, smykker, kontanter og luksusferier skaffet en lille olierig diktaturstat et godt omdømme. Og nej, det er ikke Qatar. [...] De har alle plejet venskabelig omgang med Aserbajdsjans præsident, Ilham Alijev, og hans kone, Mehriban, vicepræsident (ja, det er skam rigtigt) siden februar 2017. Og ikke mindst har de tjent på at lægge sig i selen for det lille olierige Kaukasus-land og se stort på egne demokratiske idealer. [...] Eduard Lintner mistænkes for - bl.a. gennem Danske Banks estiske filial - at have modtaget næsten 30 millioner kroner fra Alijevs håndlangere. Forbundsdagen har også netop ophævet immuniteten for den konservative Axel Fischer, der mistænkes for at have modtaget betaling fra Baku for lobbyarbejde i Europarådet. Formålet med det hele er at skaffe Aserbajdsjan et godt omdømme. Nu er Europarådet som bekendt Europas vigtigste menneskeretsorganisation. Her hører Menneskerettighedsdomstolen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention hjemme. Så når styret i Baku har kunnet købe sig til indflydelse i rådets parlamentariske forsamling, er det alt andet end ligegyldigt. Og det er lykkedes. [...] Aserbajdsjan bør smides ud af Europarådet. Så hurtigt som muligt."

Politiken, mandag, s. 7 (19.04.2021)



Kina saboterer sig selv økonomisk i striden om uighuriske tvangsarbejdere

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Minxin Pei, professor i regeringsledelse ved Claremont McKenna College og senior fellow ved German Marshall Fund of the United States, blandt andet: ”I starten af marts vedtog Kinas gummistempel-parlament, Den Nationale Folkekongres, officielt landets 14. femårsplan. Strategien var at vise, at Kina har en langsigtet økonomisk vision, som vil få landet til at trives trods den geopolitiske rivalisering med USA. Men før blækket end var tørt på folkekongressens gummistempel, var Kina allerede i gang med at sabotere planen. [...] Kina har længe været i gang med at lægge fundamentet til denne strategi. I slutningen af sidste år indgik præsident Xi Jinping CAI-investeringsaftalen med EU. Han måtte gøre nogle indrømmelser for at få den i hus, men det var umagen værd: Aftalen har potentiale til ikke blot at styrke forholdet mellem EU og Kina, men også at drive en kile ind mellem Europa og USA. Men nu underminerer Xi sin egen gode indsats ved at forgifte forholdet til kritiske handelspartnere. I de senere uger har Kina sortlistet flere medlemmer af Europa-Parlamentet, britiske og canadiske parlamentsmedlemmer samt akademikere og forskningsinstitutioner i Europa og Storbritannien. Det er gengældelse for, at EU, Storbritannien og Canada har indført sanktioner mod et lille antal kinesiske embedsmænd, som menes involveret i de fortsatte overgreb på det overvejende muslimske uighuriske mindretal i Xinjiang-provinsen.”

Berlingske, lørdag, s. 11 (19.04.2021)



Navalnyj må reddes

I Politikens leder kan man mandag blandt andet læse: "Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er en modig mand. Meget, meget modig. Måske endda lidt for modig. Efter at Putins bøller forgiftede og næsten dræbte ham sidste år, tog Navalnyj, efter at være kommet til hægterne i Tyskland, tilbage til Rusland. Vel vidende, at regimet ville forfølge ham. [...] At Vladimir Putin gerne så Navalnyj død og begravet, er der ikke meget tvivl om. Den russiske autokrat hader al kritik, al modstand og er blevet tydeligt presset af Navalnyjs afsløringer af korruption og Putins nye palads ved Sortehavet. Men så meget desto mere må omverdenen - og det gælder især USA og EU - nu presse på for at give Navalnyj den lægehjælp, som han både ifølge almindelig anstændighed, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og såmænd også russisk lov har krav på. Ansvaret for Navalnyjs helbred ligger klart og entydigt i Kreml."

Politiken, mandag, s. 1 (19.04.2021)



Presset Kofod om fortrolige terroroplysninger: Jeg vidste intet

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afviser sammen med forsvarsminister Trine Bramsen (S) at have haft kendskab til oplysninger om risikoen for bortførelser af børn fra syriske fangelejre med henblik på at træne børnene i at begå terror i deres hjemlande skriver Berlingske lørdag. På et samråd fredag kom det frem, at først da oplysninger stod at læse i medierne for den almindelige dansker, da blev de ministrene bekendt. ”Jeg har ikke hverken set, modtaget eller på anden måde været bekendt med, at Islamisk Stat har udset sig 350 udenlandske børn i lejrene til udsmugling, optræning i terror, eller at IS skulle have udsmuglet 30 børn i lejrene med henblik på at træne dem til terror i deres hjemland,” lød det fra Jeppe Kofod på samrådet. Desuden lyder det fra Udenrigsministeriet, at fra dansk side har men en ”løbende dialog” med den kurdiskkontrollerede lokaladministration, ligesom der holdes møder i EU-regi.

Berlingske, lørdag, s. 10 (19.04.2021)



Rusland: Vi afværgede angreb mod Lukasjenko

Kristeligt Dagblad mandag skriver, at den russiske sikkerhedstjeneste nu siger, at Rusland har afværget en angreb mod den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko. To mænd er i den forbindelse, ifølge den russiske efterretningstjeneste FSB, blevet anholdt i Moskva. Siden august sidste år, hvor der var valg i Hviderusland, har der været store demonstrationer mod Aleksandr Lukasjenko. Mens Lukasjenko hævder, at han vandt valget i august med 80,1 procent af stemmerne, så anerkender EU ham ikke som præsident og har indført sanktioner mod den hviderussiske regering."

Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (19.04.2021)



USA's nye sanktioner bider ikke automatisk på Putin

I en analyse om Rusland i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: “De hårdeste amerikanske sanktioner mod Rusland siden 2018 er både en test af Vladimir Putin og EU. Men vil de virke? Joe Biden skruer nu bissen på over for Rusland. I torsdags meddelte USA's præsident, at man indfører en række økonomiske sanktioner mod russiske privatpersoner og virksomheder, ligesom amerikanerne udviser 10 russiske diplomater. De kontante tiltag er en direkte konsekvens af, at USA nu holder en række russiske individer ansvarlige for både valgindblanding i USA i 2020, et avanceret cyberangreb på det amerikanske finansministerium samt andre såkaldt fjendtlige handlinger. […] Den største advarsel i den amerikanske sanktionspakke er forbuddet mod at lade amerikanske banker handle med russiske statsobligationer. Rusland er ikke afhængig af amerikanske banker for at sælge statsobligationer, men det er et klart signal fra USA om, at man kan være parat til at bruge det, man kalder den ”atomare løsning” - at udelukke Rusland fra de dele af det internationale finansielle system, der er dollar-baseret. Det vil være den største trussel mod den russiske økonomi siden Sovjetunionens sammenbrud - men jokeren er EU, der er splittet i spørgsmålet. Samles Vesten om den finansielle ”atomare løsning” og en suspendering af Nord Stream 2, kan det dog udløse en krise, der kan måle sig med de værste tidspunkter under den kolde krig. I Vladimir Putins inderkreds tror man dog næppe på, at en de-eskalering er vejen frem - i stedet vil man med al sandsynlighed satse på, at en optrapning kan skræmme centrale EU-lande til at vige. Men rådgiverne i Kreml har før forregnet sig, og Europa risikerer derfor at stå over for en varm sommer.”

Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (19.04.2021)