Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 23. februar



Tophistorier



EU-ministre vil straffe Rusland

Mandag nåede EU’s udenrigsministre frem til en politisk aftale om at indføre sanktioner mod Rusland efter fængslingen af systemkritikeren Aleksej Navalnyj, skriver flere aviser. En højtstående diplomat oplyser til AFP, at den endelige liste over, hvilke personer der bliver ramt af sanktioner, nu skal færdiggøres af EU's udenrigschef Josep Borell. ”Det er tydeligt, at Rusland er på konfrontationskurs med EU,” sagde EU's udenrigschef, Josep Borell, mandag forud for EU's udenrigsministermøde. Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal de nye sanktioner ramme enkelte personer i styret, som er ”ansvarlige for overgreb” på Aleksej Navalnyj. ”Det er et kraftigt signal også til Putin og hans folk - at det er fuldstændig uacceptabelt, det, der foregår,” siger Jeppe Kofod ifølge Politiken. Jyllands-Posten skriver, at ifølge ekspert i Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier, Flemming Splidsboel Hansen, vil EU’s sanktioner i form af indrejseforbud og indefrysning af økonomiske midler i europæiske banker næppe ændre det store. ”Det har ikke nogen effekt, så længe EU kun bruger mere fra samme hylde som tidligere. Det kan selvfølgelig genere dem lidt, at de ikke længere kan tage på weekendtur til Paris eller besøge deres datter i Amsterdam. Men det får dem ikke til at vende sig mod Putin. Og det element af udskamning, der kunne ligge i at komme på en sanktionsliste, betyder ikke længere noget for de her personer. Tværtimod kan det internt i Rusland blive set som et skulderklap, at man kommer på EU's liste over sanktionerede personer,” siger Flemming Splidsboel Hansen, men anerkender dog, at på den længere bane kan de nye sanktioner få politisk betydning: ”Det, at EU's ministre sætter sig sammen og enes om flere sanktioner, sender et vigtigt politisk signal om enighed i Europa, hvis landene er i stand til at holde sammen. Men i forhold til at få konkret effekt kræver det skrappere midler end at sætte flere personer på listerne.” Han mener, at det muligvis kunne være en vej at gå med mere overordnede økonomiske sanktioner. Den tidligere skakstormester og menneskerettighedsaktivist Garry Kasparov er dog ikke imponeret. ”Europa er blevet en vittighed, når det gælder Putin. Putin invaderer sit naboland og forsøger at dræbe en landsmand med kemiske våben. Og Europa taler videre om at føre dialog. Men dialogen er død,” siger han til BBC.

Berlingske, s. 6; B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 15 (23.02.2021)



Prioriterede historier



Europa er på støtten, men hvor længe?

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: ”Mere end 3000 mia. euro. Mere end 22.350 mia. kr. Det er svimlende tal, vi har med at gøre, når det handler om de europæiske landes vilje til at dele statsstøtte ud under coronapandemien. […] Og i januar kom så Kommissionens melding om, at de udvidede støttemuligheder er forlænget igen, foreløbigt frem til 31. december. Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager havde ellers bygget en god del af sit brand på at være Europas strammer-in-chief. Hun var kvinden, der kom efter lande og virksomheder med store bøder, hvis de forsøgte at omgå reglerne for statsstøtte og fair konkurrence. Nu har hun det seneste år ført an i en hidtil uset statsstøttefest. Både over for Børsen og andre medier har Vestager igen og igen pointeret, at hvis staten pålægger en virksomhed at lukke eller begrænse sine aktiviteter, så må staten også stille op og hjælpe med regningen. Det har dog ikke forhindret hverken danske eller andre landes politikere i at skyde skylden på EU, når en ny støtteordning ikke har ligget klar så hurtigt, som man kunne ønske. Men selvom der nogle gange har været ventetid, så har Vestager og EU-toppen åbnet for et eksperiment med statslig støtte, som vil blive målt, vejet og evalueret mange år frem. For hvad kommer det til at betyde for konkurrencen og for aktørerne på EU's højt besungne indre marked? Det ved vi reelt først bagefter.”

Børsen, s. 15 (23.02.2021)



Vestager lover tæt overvågning af kapitalindskud

Den tysk-britiske rejsegigant TUI har fået godkendt op mod 9,3 mia. kr. i tilskud fra den tyske stat og EU har godkendt støtten, skriver Børsen. En talsmand for EU-Kommissionen oplyser i et skriftligt svar: “Kommissionen konkluderede, at den tyske stat ville blive tilstrækkeligt tilbagebetalt for den risiko, skatteyderne løber, og at støtten ville blive givet med betingelser for at begrænse markedsforvridning.” Men Danmarks Rejsebureau Forening frygter konkurrencefordele. “Det skaber en ubalance. Det er der ingen tvivl om. Jeg kan godt forstå, at tyskerne vil støtte TUI, men jeg tror bare ikke, at det kun kommer til at vedrøre tyske arbejdspladser,” siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, og fortsætter: ”Jeg går ud fra, at pengene går til TUI som virksomhed og ikke som en afgrænset geografisk enhed. Dvs. der tilgår penge til TUI's selskaber i hele verden, og det betyder også alt andet lige, at de får en konkurrencefordel. ” På et pressemøde sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager: “Den støtte, vi ellers ser - at der bliver givet tilskud til at dække omkostninger, eller der bliver givet lån - der ser vi ikke voldsomt store problemer i forhold til konkurrencen. Men rekapitaliseringer er anderledes, fordi effekten typisk vil sidde meget længere i virksomhedens bøger.” Vestager forklarer, at virksomhederne ikke må udbetale aktieudbytte eller bonus til ledelsen, før statsstøtten er tilbagebetalt og de må højst opkøbe 10 pct. af konkurrerende virksomheder, indtil mindst 75 pct. er returneret. Derudover kan der også følge andre betingelser med - f.eks. blev flyselskabet Lufthansa pålagt at afgive en række landings- og afgangstider, hvis de har en stærk markedsposition. “Det har vi lagt ind, for at sikre at der er en konsekvens af, at man får massiv skatteyderstøtte - og også fordi der er stor risiko for, at det har en effekt for det indre marked,” siger Vestager.

Børsen, s. 14-15 (23.02.2021)



Arbejdsmarkedspolitik



Kun hver anden lønmodtager er i en traditionel fagforening

To arbejdsmarkedsforskere fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier på Københavns Universitet har lavet en analyse, som viser, at gennem en årrække har fagbevægelsen haft store udfordringer med faldende medlemstal og medlemsflugten fra fagbevægelsen kan være langt større end hidtil antaget. ”Analysen er et wake up call for både fagbevægelsen og for politikere. Udviklingen i de seneste to årtier giver anledning til bekymring om den danske models fremtid,” siger lektor Jens Arnholtz, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til Mandag Morgen ifølge Kristeligt Dagblad. For nyligt har regeringen netop henvist til den høje organisationsgrad i Danmark som et af argumenterne for ikke at få trukket en lovfastsat mindsteløn ned over hovedet af EU-Kommissionen.

Kristeligt Dagblad, s. 2 (23.02.2021)



Klima



Mennesker fylder mere og mere. Dyrene rykker tættere på os. Det øger risikoen for pandemier

En international forskergruppe mener, at klimaændringerne er med til at skabe nye sundhedstrusler. De har netop lavet en analyse, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science of the Total Environment. ”At forstå, hvordan den globale udbredelse af flagermusarter har ændret sig som følge af klimaændringer, kan være et vigtigt skridt i en rekonstruktion af oprindelsen til udbruddet af covid-19,” siger analysens hovedforfatter, Robert M. Beyer fra Cambridge University, i en pressemeddelelse. Professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, som forsker i både biodiversitet og klimaændringer, er ikke overbevist om, at fremkomsten af langt flere flagermusarter i Yunnan-området alene skyldes klimaændringer, men han mener, at klimaændringer kan spille en rolle. ”Jeg tror snarere, at flagermusene flytter rundt, fordi vi ødelægger mange af deres levesteder. Klimaændringer kan forstærke effekten af det,” siger han og fortsætter: ”Det stigende antal zoonoser er bekymrende. Jo flere der dukker op, des større er risikoen for nye pandemier. Tag fugleinfluenza, som vi har i Danmark for tiden. Fugleinfluenza dukker op næsten hvert år. Tit er de ikke særlig smitsomme for mennesker, og tit er de ikke særlig voldsomme, men vi ved, at inden for fugleinfluenza er der risiko for, at der kan opstå voldsomme varianter med en dødelighed, der kan være større end for corona.” Problemet er også begyndt at tiltrække sig mere politisk opmærksomhed, eksempelvis i EU-Kommissionens forslag til en 'Green Deal', hvor der lægges op til, at den beskyttede natur skal udgøre 30 procent af arealet.

Politiken, s. 9 (23.02.2021)



Konkurrence



Den nødvendige kamp mod skattely

I et debatindlæg i Børsen skriver Bente Sorgenfrey, næstformand, FH og Kristian Weise, generalsekretær, Oxfam Ibis, blandt andet: ”Regeringen har for nylig her i avisen opfordret landets virksomheder til at fremme en mere ansvarlig skattepraksis. Konkret ved at skabe større gennemsigtighed om multinationale virksomheders skattebetalinger. […] FH og Oxfam Ibis er helt enige med regeringen i, at større gennemsigtighed er et nødvendigt næste skridt. Det er afgørende, at Danmark arbejder aktivt for at samle et flertal for en ambitiøs aftale. Der ligger nemlig en stor gevinst i at få styr på multinationale selskabers transaktioner - også internt i EU. F.eks. er Luxembourg endnu engang i søgelyset pga. landets accept af beskidte penge og aggressiv skatteplanlægning. De værste skattely befinder sig således ikke kun på fjerne tropeøer, men også i hjertet af EU. Forskning viser, at skattely i EU-lande står for hele 5,5 mia. kr. ud af de næsten 6,5 mia. kr. , som Danmark årligt taber i selskabsskat til skattely. […] Men gennemsigtighed løser ikke problemet alene; der bør gøres mere! Kriterierne bør skærpes for EU's slappe skattelyliste. I sin nuværende form er den så ufuldstændig, at det nærmer sig symbolpolitik.”

Børsen, s. 35 (23.02.2021)



Migration



Regeringens asylforslag er ekstremistisk

I Kroniken i Politiken skriver Martin Lemberg-Pedersen, ph.d., lektor ved Center for migrationsstudier på Københavns Universitet, blandt andet: ”I starten af februar 2021 sendte Frederiksen-regeringen et lovforslag ud i høring, som handler om at lukke ned for asylbehandling og opholdstilladelser til flygtninge på dansk jord. Dette formål er ekstremt, og vil, hvis realiseret, betyde et af de største opgør med dansk asyl- og flygtningepolitik siden 1951. […] Både EU's samarbejde med Libyen og Tyrkiet har også illustreret, at når europæiske regeringer uddelegerer ansvaret for grænsekontrol, er de med til at skabe politiske og økonomiske incitamenter hos aftalepartnerne, som korrekt opfatter, at danske politikere er villige til undgå asylansøgere, koste hvad det vil. Denne dynamik er især tilfældet i kontekster med massefordrivelse, som jo med regelmæssige mellemrum forekommer i Europas naboregioner. […] Hvis Danmark, et af verdens allerrigeste lande, der sidste år blot modtag 500 asylansøgere, helt åbenlyst frasiger sig ansvaret, er det helt givet, at en række lande vil spørge sig selv, hvorfor de skal blive ved med at løfte det største ansvar. Dette er ikke et fremtidsscenarie, men dynamikker, man til dels allerede har kunnet observere blandt lande i det globale syd som reaktion på europæiske politikker efter 2015. Samme bekymring, blot for muligheden for et solidarisk EU-samarbejde, ligger også til grund for EU-Kommissionens gentagne og skarpe kritik af Frederiksen-regeringens forslag. For det kan godt være, at regeringens snak om 'mæthedsgrænsen' for integrationen af flygtninge i Danmark, går an i ekkokamrene på Christiansborg. Men det ekstreme lovforslag fremstår farligt privilegieblindt ude i en global virkelighed, hvor Danmark løfter et stadig mindre ansvar, og hvor undermineringen af international solidaritet kan have store konsekvenser.”

Politiken, s. 5-6 (23.02.2021)



Sundhed



Efter vaccinesucces og lang nedlukning åbner det britiske samfund igen

Boris Johnson har nu fremlagt den køreplan, der skal få briterne til at ”genvinde friheden”, skriver Politiken. ”Målet er vitterligt i sigte, og et jammerligt år vil vige for et forår og en sommer, der vil være meget anderledes - og uforligneligt bedre end det billede, vi ser omkring os i dag,” informere Boris Johnson i Underhuset. I sammenligning med EU er Storbritannien langt foran med vaccineudrulningen, hvor briterne har brugt seks gange så mange vaccinedoser som EU-gennemsnittet målt i forhold til indbyggertal. Briterne valgt en anden strategi end EU, hvor de har et længere interval mellem 1. og 2. dose, hvilket har betydet, at der endnu ikke er så mange færdigvaccinerede briter, men til gengæld har mange meget hurtigt fået deres første stik og dermed en vis beskyttelse. Nye tal for vaccineindsatsen i Skotland viser, at vaccinerne fra Pfizer-Biontech og AstraZeneca 4 uger efter et enkelt stik reducerer sandsynligheden for at blive indlagt med covid-19 med op til henholdsvis 85 og 94 procent. Selvom forskningsresultaterne endnu ikke er fagfællebedømt af eksterne eksperter, mener professor Aziz Sheikh, den ledende forsker bag undersøgelsen fra University of Edinburgh, at resultaterne viser, at udrulningen af første vaccinedosis bør accelereres globalt. ”Resultaterne er meget opmuntrende og giver stor grund til optimisme for fremtiden. Vi har nu nationalt bevis for - via data fra et helt land - at vacciner giver beskyttelse mod covid-19-indlæggelser,” siger Aziz Sheikh.



Information bringer en analyse af journalist Mathias Sindberg, som blandt andet skriver: ”Stort set ingen europæiske lande har været så hårdt ramt af pandemien som Storbritannien, og ingen regeringer så kritiseret for sin håndtering som den britiske. Nu er de pludselig langt foran i vaccinekapløbet, og mandag kunne Boris Johnson præsentere en stor genåbningsplan. Dermed kan landet blive et laboratorie for, hvad der snart kan lade sig gøre. […] Rent politisk markerer den nye genåbningsplan også en oprejsning for Boris Johnson, der det seneste år har været under hård kritik for sin håndtering af pandemien. Til tider var der endda forlydender om, at kræfter i Det Konservative Parti ville opstille en anden kandidat til næste valg. Nu står han pludselig med en rigtig god fortælling, der endda kan forbindes til Johnson og hans regerings primære politiske projekt: Brexit. Storbritannien har udrullet et vaccineprogram forbavsende hurtigt - og langt hurtigere end de gamle venner i Den Europæiske Union.”

Politiken, s. 6 (23.02.2021)



Vi skal lære af Norge, når samfundet åbner

B.T. skriver blandt andet i sin leder: ”Alles øjne er stift rettet mod onsdag. Her kommer regeringen med sit bud på en genåbning af det danske samfund. De foreløbige meldinger lyder på en langsom - meget langsom - åbning af samfundet. Det passer fint med den hidtidige strategi, hvor der hele tiden er styret efter det værst tænkelige scenario. […] Medens vi venter på regeringens planlagte åbning, kunne man med fordel se rundt på de andre nordiske lande, hvor der er god inspiration at hende. Ikke mindst i Norge og Finland, der foreløbig har håndteret krisen bedre end os, hvad angår dødsfald, og som har mere lempelige restriktioner. […] Briterne har foreløbig vaccineret 26 ud af hver 100 - langt foran andre europæiske lande. Danmark er i dag på fem personer ud af 100 og ligger i toppen af de øvrige europæiske lande. Foreløbig har Danmark pligtskyldigt fulgt anbefalingerne fra EU, men andre EU-lande er begyndt at gå egne veje, blandt andet Finland, der også på dette område ser mod briterne. Den kommende åbning bliver nok minimal, men vi er på vej mod en åbning og måske allervigtigst: Coronavirus er en del af livet, og vi skal være klar til at leve med den, så snart tilstrækkeligt mange er vaccineret. Vi skal have en almindelig hverdag i et almindeligt samfund til at fungere igen.”

B.T., s. 2 (23.02.2021)