Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 20. oktober



Tophistorier



Jihadistiske grupper skaber frygt: ”Den mest oversete krise i verden”

I dag er Danmark vært for en digital international donorkonference sammen med Tyskland, FN og EU-Kommissionens afdeling for humanitær bistand, Echo, for at sætte fokus på Sahel-regionen i Vestafrika, skriver flere aviser. Der er en stor flygtningekrise under udvikling, hvor islamistiske terrorgrupper udnytter landenes skrøbelighed og udviklingsminister Rasmus Prehn (S) kalder udviklingen hjerteskærende og dybt foruroligende. Da Rasmus Prehn besøgte landet i februar i år, var der en halv million internt fordrevne, men nu er tallet steget til en million, og hver 20. borger er på flugt i landet. ”Situationen er jo vanvittigt alarmerende - tallene taler for sig selv. Det hele eskalerer, og derfor er det afgørende, at vi får skabt opmærksomhed omkring den hurtigst voksende, men mest oversete humanitære krise i verden,” fortæller Rasmus Prehn ifølge Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at flere af verdens største hjælpeorganisationer, som arbejder i regionen, og som i de seneste år har set udviklingen gå den gale vej, i weekenden publicerede et fælles opråb i den franske avis Le Monde. Ngo'erne, herunder Dansk Flygtningehjælp, peger blandt andet på, at FN's humanitære programmer til at afhjælpe krisen er underfinansierede, og at de kun har 39 procent af de penge, der er brug for. De håber, at konferencen ”vil markere et brud med den indtil nu forsinkede og utilstrækkelige finansiering”. ”Denne voldelige krise, som fratager børn deres fundamentale rettigheder og sætter dem i situationer, som går ud over deres mentale helbred, må stoppe,” lyder det fra Red Barnets advocacy director, Erik Hazard.



Kristeligt Dagblad skriver, at Mark Lowcock, FN's vicegeneralsekretær for humanitære indsatser og leder af FN's Humanitære Koordinationskontor, Ocha, advarer om, at det haster med at få hjælp til det centrale Sahel, hvor 7,5 millioner mennesker har brug for akut humanitær hjælp. ”Krisen i Sahel er en glemt krise, der vokser meget hastigt. Når verdens ledere mødes, er Sahel et af de sidste punkter på dagsordenen. Lige nu er det coronakrisen, der optager regeringerne. Men hvis vi ikke beskæftiger os med Sahel nu, vil vi om kort tid stå med meget større problemer. Sahel er Europas nabo. De problemer, der opstår her, har et potentiale til at sprede sig. Og det er nu, vi skal investere i at gøre tingene bedre,” siger Mark Lowcock. FN har brug for 15 milliarder kroner frem til udgangen af 2021 for at hjælpe de 13,4 millioner mennesker, men organisationen råder i dag kun over de 3,5 milliarder kroner. ”Danmark vil selv lægge et substantielt beløb på bordet i dag,” lover udviklingsminister Rasmus Prehn (S).



Politiken bringer et debatindlæg af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, Dorthe Petersen, CEO i Planbørnefonden, og Yasmine Sherif, direktør for Education Cannot Wait. De skriver blandt andet: ”Dyb fattigdom, konflikt og vold, tørke og oversvømmelser, fordrivelse og mangel på mad. Sahel-regionen i Vestafrika er et af de værste steder i verden at være barn. Især i Mali, Niger og Burkina Faso, som udgør det centrale Sahel. Mere end 40 procent af befolkningen i Sahel lever under fattigdomsgrænsen, og halvdelen af de 4,5 millioner flygtninge og internt fordrevne er børn. […] Derfor er det ministerielle rundbordsmøde om Sahel i dag, 20. oktober, afgørende. Et møde, som Danmark er vært for sammen med Tyskland, EU og FN. Her vil donorer og lokale regeringsrepræsentanter m.fl. drøfte udfordringer og løsninger, hvilken slags penge der skal til, og hvad der skal prioriteres for at imødekomme akutte humanitære behov og samtidig fremme fred og udvikling. […] Hele verden taler om, at covid-19 er en mulighed for 'build back better'. I Sahel er det en absolut no-brainer at investere i børns adgang til uddannelse, hvis befolkningen skal have en chance for at komme stærkere tilbage oven på krisen.”

Berlingske, s. 18-19; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 5, 6 (20.10.2020)



Biden og Trump er enige om hård kurs over for Kina

Uanset hvem der bliver præsident i USA, vil den hårde kurs over for Kina fortsætte, men det ventes, at Joe Biden vil søge samarbejde med bl.a. EU om en fælles Kina-politik. ”Den største forskel under Biden i forhold til Trump-administrationen kan blive, at Joe Biden vil genoplive et tættere samarbejde med USA´s traditionelle allierede som især EU. Det kan ske såvel i forhold til konsultationer med Bruxelles, inden USA griber til nye restriktioner på samhandlen med Kina eller andre tredjelande, eller det kan ske med et mere eller mindre formaliseret samarbejde om, hvordan man griber udfordringen fra det statsstyrede Kina an. Hvilket sikkert fra EUs side forudsætter, at Biden dropper straftolden på stål og aluminium fra EU. Mens Biden ventes at ville fastholde USA´s krav om at de europæiske NATO-lande bidrager mere,” skriver Børsen blandt andet om Joe Bidens planer. Om Trumps planer skriver Børsen blandt andet: ”Konfrontationer og protektionisme. Det vil altovervejende sandsynligt præge USA'S handelspolitik i de kommende fire år, hvis Donald Trump genvinder præsidentposten. Hans opgør med det multilaterale handelssystem er et af de allerstørste fodaftryk fra de foreløbigt knap fire år på posten. “Handelskrige er nemme at sætte i gang og nemme at vinde,” var blandt Trumps første internationale tilkendegivelser. Intet tyder på, at det vil ændre sig. […] EU-landene kan forvente at vende tilbage i Trumps sigtekorn, hvis præsidenten genvælges. Der har været flere måneders lang pause i ellers ofte gentagne trusler om at indføre høj straftold på tyske biler, men iagttagere forventer, at de efter en valgsejr hurtigt kan vende tilbage. […] Som fortsat præsident er Trump principielt velvilligt indstillet overfor en frihandelsaftale med Storbritannien. Men den vil afhænge af, hvilken aftale EU og Storbritannien indgår.”



Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Regningerne fra USA's handelskrig med Kina er betydelige. Hvad enten det er målt på amerikanske job, økonomiens størrelse, handelsbalancen eller priser på forbrugsvarer i forretningerne. Spørgsmålet inden præsidentvalget om to uger er, hvor meget anderledes det vil blive under Joe Biden. Begge kandidater er stærkt konfrontatoriske over for Kina. Begge vil bruge handelspolitikken til at trække job hjem til USA. […] Forhandlingerne om verdens potentielt største frihandelsaftale mellem EU og USA, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), har været i diplomatisk dybfryser i Trump-perioden. Sideløbende har Trump-administrationen undermineret den globale handelsorganisation, World Trade Organization, ved at stoppe udnævnelsen af nye dommere, så handelskonflikter ikke kan afgøres. Men derfor skal man ikke have forhåbninger til straksændringer. Ved årets begyndelse skrev Joe Biden i Foreign Affairs, at “som præsident vil jeg ikke gå ind i nye handelsaftaler, før vi har investeret i USA og skabt grundlag for succes i den nye økonomi.” Et udsagn, der er fyldt til overmål med politisk elastik, og som afspejler, at i sin grundholdning lægger Joe Biden sig op ad Trump og vil først og fremmest skabe job i USA. Forskellen mellem de to synes mest af alt semantisk.”

Børsen, s. 1, 20, 21 (20.10.2020)



Prioritede historier



Coronaens anden bølge giver frygt for ny økonomisk nedtur

De stigende smittetal i Europa udløser nye nedlukninger og coronaen rammer lige nu Belgien som en tsunami, skriver Jyllands-Posten og Politiken. ”Den værste sundhedssituation er i Vallonien og Bruxelles, og dermed er det den farligste situation i hele Europa,” siger den belgiske sundhedsminister, Frank Vandenbroucke, i et interview med tv-stationen RTL-TVI. Selv om pandemiens anden bølge har været forudset, vækker den voldsomme smittespredning bekymring i Den Europæiske Centralbank. ”De stigende infektionstal, vi ser i et antal eurolande, svækker genopbygningen, specielt i servicesektoren,” siger Fabio Panetta, der er medlem af forretningsudvalget i Den Europæiske Centralbanks bestyrelse, i et interview med den græske avis Kathimerini ifølge Jyllands-Posten. I sommer vedtog EU's stats- og regeringschefer en økonomisk pakke - med navnet Next Generation - på 750 mia. euro, der skal genoprette EU's økonomi og Fabio Panetta understreger, at ”nu har vi brug for at få aktiveret Next Generation hurtigt”. Men pakken er endnu ikke blevet færdigforhandlet mellem EU's ministerråd og Europa-Parlamentet og derfor kan den tekniske procedure, der skal frigive milliarderne til genopretningen af EU's økonomi, ikke sættes på skinner. Mandag annoncerede EU-Kommissionen en platform for samarbejde mellem nationale telefonapps til smittesporing, så de også virker, når brugeren krydser en landegrænse. ”Sporings- og advarselsapps kan spille en vigtig rolle ved at hjælpe os til at få brudt smittekæderne,” siger sundhedskommissær Stella Kyriakides i en udtalelse.

Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 7 (20.10.2020)



Danmarks natur skraber bunden i EU

Flere aviser skriver, at en ny stor rapport fra EU's Miljøagentur, ”State of Nature in the EU”, viser, at Danmark ligger faretruende nær sidstepladsen i EU, når det gælder beskyttelse af naturområder og truede dyr og planter. Konklusionen i rapporten er, at en række af EU's naturmål for 2020 ikke er blevet nået. Den nye rapport er ifølge EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevicius det mest omfattende sundhedstjek af den europæiske natur nogensinde. "Det haster med at leve op til de forpligtelser, der er fastsat i den nye EU-biodiversitetsstrategi for at rette op på denne forringelse til fordel for naturen, menneskene, klimaet og økonomien," siger han i en pressemeddelelse ifølge Altinget. I foråret kom EU-Kommissionen med sin nye biodiversitetsstrategi frem mod 2030, der blandt andet opstiller et mål om at beskytte 30 procent af det europæiske areal. Målet har den danske regering tilsluttet sig med det forbehold, at målet ikke gælder for Danmark.

Kristeligt Dagblad, s. 2; B.T., s. 11; Jyllands-Posten, s. 2; Altinget (20.10.2020)



Finansielle anliggender



Jesper Berg frygter at krisepolitik skaber nye bobler

Finanstilsynets direktør Jesper Berg mener, at den finansielle regulering skal strammes for at modvirke centralbankernes aggressive pengepolitik. “Vi er ude i et enestående pengepolitisk eksperiment. Det er lidt kejserens nye klæder, hvor centralbankerne skal overbevise de finansielle markeder om, at de kan genskabe stabiliteten. Det bliver ikke ved med at gå godt,” siger Jesper Berg ifølge Børsen. Han ved godt, at mange sikkert vil anklage ham for at se spøgelser, når han advarer mod en pengepolitik, der allerede har været historisk lempelig i mere end et årti, men det ændrer ikke ved at han fastholder, at han har svært ved at se, hvordan det nuværende eksperiment ikke ender i store finansielle problemer. “Enten sker det, og så bliver jeg betragtet som profetisk, og hvis det ikke sker, bliver jeg betragtet som en, der råbte ulven kommer,” siger han.

Børsen, s. 16-17 (20.10.2020)



Renten retur til status quo

Med begrænsede udsving vendte renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation mandag tilbage til status quo, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Fra talerstolen talte chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, for at gøre den ekstraordinære genopretningsfond på 750 mia. euro permanent. ”Genopretningsfonden er et redskab til en ekstraordinær situation. Men vi bør diskutere muligheden for fortsat at have den i den europæiske værktøjskasse, så den kan bruges igen, hvis der opstår en lignende situation,” lød det fra ECB-topchefen.

Jyllands-Posten, s. 24; Børsen, s. 29 (20.10.2020)



Samfundet har brug for bankerne

Børsen bringer en kronik af Peter Mogensen, direktør, Kraka og Kraka Advisory, Jens Hauch, vicedirektør, Kraka og Mikael Bjørk Andersen, director, Kraka Advisory. De skriver blandt andet: ”Arnes tidlige tilbagetrækning skal bl.a. finansieres med 1,26 mia. kr. i form af en bankskat, et “samfundsbidrag” fra bankerne. Ifølge nogle politikere “skylder” bankerne nemlig stadig for finanskrisen. Men argumentationen for en bankskat hviler på et tyndt grundlag. […] Bankerne skal være tilstrækkeligt polstrede til at kunne modstå selv større kriser, og de skal kunne gå ned, uden at det skaber omfattende samfundsøkonomiske problemer. Netop disse to hensyn er centrale i EU's og Danmarks nye finansielle regulering. […] Den oplagte løsning på dette problem er, at Danmark træder ind i EU's bankunion, og dermed, som med forsikringer, deler den lille risiko for et stort tab med andre lande. En indmeldelse er danske politikeres ansvar. Konkurrencestyrelsen har påpeget, at konkurrencen på bankmarkedet ikke er imponerende, men en tilstrækkelig konkurrencelovgivning er altså også politikernes ansvar - ikke bankernes.”

Børsen, s. 4 (20.10.2020)



Institutionelle anliggender



Biskopper i fælles brev: Brexit-lov vil være katastrofal

I et åbent brev skriver fem anglikanske ærkebiskopper og biskopper i England, Wales, Skotland og Nordirland, at ny Brexit-lov kan have vidtgående konsekvenser for både freden i Nordirland og det britiske demokrati, skriver Kristeligt Dagblad. I brevet, som blev bragt i Financial Times i går, advarer de imod lovforslaget, som handler om, hvordan det såkaldte britiske indre marked skal se ud efter Brexit. EU har kaldt lovforslaget for et brud på udtrædelsesaftalen med EU, og den opfattelse deler biskopperne. ”Lovforslaget giver regeringens ministre lov til at bryde internationale aftaler. Det har voldsomme moralske såvel som politiske og juridiske konsekvenser. Det er vores opfattelse, at det kan skabe en katastrofal præcedens,” skriver de fem anglikanske ledere i brevet. Den tidligere konservative Brexitminister David Jones kritiserer den kirkelige indblanding. ”Det er fuldstændigt uden for kirkens ansvarsområde. Det viser endnu engang, at kirken ukritisk sluger propaganda fra de, der vil blive i EU,” siger han til avisen Daily Mail.

Kristeligt Dagblad, s. 10 (20.10.2020)



Boris’ kyllingespil

I Groft Sagt i Berlingske skriver Peter Nedergaard: ”I spilteorien findes der det såkaldte Game of Chicken: To biler kører mod hinanden på en bro med kun én bane. Hvis den ene drejer fra i sidste øjeblik (kyllingen), overlades det til den anden at køre videre som vinder. Hvis ingen af dem ”kyllinger ud” smadres de begge. Et sådant spil kan der meget vel ligge til grund for Boris' adfærd, når han få uger før Brexit forsøger at tvinge fordele igennem for Storbritannien på handelsområdet. Han truer med et no deal-brexit i håbet om, at EU drejer fra i sidste øjeblik. Han overser imidlertid, at nok gør et Brexit uden aftale skade i form af buler på danske fiskere, tyske bilproducenter og franske landmænd. Men det bliver ikke en totalskade, som er resultatet for britisk økonomi uden en aftale.”

Berlingske, s. 28 (20.10.2020)



Det vil EU i 2021

2020 var det år, den nye EU-Kommission med Ursula von der Leyen i spidsen kridtede banen op for sit politiske projekt med et hav af handlingsplaner, roadmaps og strategier, skriver Altinget. Mandag aften blev næste års arbejdsprogram fremlagt og løftet fra Bruxelles lyder, at 2021 bliver der, hvor den skal til at sætte handling bag ordene. Der er i alt 86 udspil, hvor en stor del er ny lovgivning, om end handlingsplanerne og strategierne stadig fylder en del. Der er stor fokus på klima, men også på det digitale område vil Kommissionen med egne ord indvarsle et "digitalt årti" og sætte en række digitale mål for 2030. Maros Sefcovic, næstformand i Kommissionen, melder, at der også er store sociale planer, som dog skal ses igennem coronavirussens linse. "Vi vil lægge alle kræfter i at håndtere krisen. Virussens igangværende opblussen viser, at vi ikke er i sikkerhed endnu. Derfor er der brug for handling på EU-plan for at sikre, at den nuværende sundhedskrise og økonomiske krise ikke bliver til en social krise," siger Maros Sefcovic.

Altinget (20.10.2020)



Europa leder forgæves efter fransk-tysk lederskab

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Josef Joffe, medlem af tænketanken Hoover Institution på Stanford University. Han skriver blandt andet: ”Gennem årtier er Frankrig og Tyskland blevet kaldt Europas ”herskerduo” eller ”herskerpar” eller endda dets ”motor”. Sammen arbejdede de på at forene kontinentet. […] Sandheden er, at modsætningsforholdet mellem Frankrig og Tyskland rækker næsten lige så langt tilbage som Den Europæiske Union. Denne splittelse gør livet besværligt for Frankrigs og Tysklands nuværende ledere - præsident Emmanuel Macron og kansler Angela Merkel. […] Frankrig kan lide at kaste sig ud i tingene, mens Tyskland foretrækker at holde sig tilbage. For nylig erklærede Merkel, at ”Europas time” var kommet i en ”aggressiv verden”. Men hvis Frankrig og Tyskland ikke vil trække på samme hammel, hvordan skulle de 25 andre EU-medlemmer så kunne gøre det? […] EU er verdens næststørste økonomiske magt - større end Kina - og har på papiret en lige så stor hær som USA. Men rigdom alene gør ingen strategisk aktør. Hvis den gjorde, ville Schweiz være en stormagt. Selvfølgelig vil ingen europæisk leder nogensinde undlade at henvise til Europas fælles skæbne. Men i EU's tilfælde er ”enhed” ofte det modsatte af ”handlekraft” - evnen til at handle som en helhed. En blok af 27 stater, der er bundet af et krav om enstemmighed vedrørende emner, medlemmerne betragter som vigtige, vil aldrig blive en strategisk aktør, fordi den altid kun vil kunne handle ud fra den laveste fællesnævner, alle kan blive enige om. Selv hvis Frankrig og Tyskland en skønne dag skulle finde fodslag, vil de andre ikke følge trop, fordi de frygter duoens dominans. Medmindre og indtil de slutter sig sammen til Europas Forenede Stater, vil EU's medlemsstater aldrig overlade vigtige strategiske spørgsmål til flertalsafgørelser.”

Kristeligt Dagblad, s. 11 (20.10.2020)



I dag er demokratiet ikke ved at blive udbygget, men ved at blive nedbygget

Berlingske bringer en kommentar af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister (K). Han skriver blandt andet. ”Parlamenterne og domstolene er borgernes beskyttere mod den udøvende magt. Gør de sig selv til ”sovende partnere”, går demokratiet som en søvngænger mod afgrunden. […] Er Trump præsident efter 3. november, vil hans magtudfoldelse sikkert vokse, med mindre den lovgivende magt stopper ham. Thi det er dens opgave at sætte grænser for den udøvende magt, men det republikanske senatsflertal har bare set til og ladet det ske. I Østeuropa gør Putin og Lukasjenko, hvad der passer dem. I EU er der problemer med retsstaten i Polen, Ungarn, Tjekkiet og Rumænien. I flere af de andre medlemslande er der så dybe splittelseselementer, at den demokratiske samtale og gensidige respekt er ved at blive afløst af utålsomhed og gensidig vrede. I dag er demokratiet ikke ved at blive udbygget, men ved at blive nedbygget. Når forståelsen for hinanden afløses af forestillingen om den anden som fjende, bliver demokratiet ikke en valgplads, men en valgplads, hvor dømmesygen breder sig, og modstanderen skal have lukket munden, og så går det galt.”

Berlingske, s. 23 (20.10.2020)



Vi overser så meget andet vigtigt i universet lige nu

Berlingske bringer en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Der foregår en vigtig debat i Danmark om sexisme, men der er også en verden uden for den danske andedam. Faktisk en meget stor verden, hvor der lige nu sker rigtigt meget. Fra det amerikanske præsidentvalg til Brexit og den igangværende coronabølge i Europa. Det kan alt sammen få store konsekvenser for dit job og din privatøkonomi i 2021. […] Der er præsidentvalg i USA om mindre end to uger. […] De to kandidater har meget forskellige opfattelser af handel og økonomisk politik. Ryger EU og Danmark i åben handelskrig med USA under en genvalgt præsident Trump? Eller bliver vi trukket ind i en global handelskrig mod Kina af en præsident Biden? […] Corona har fanget Europa i et jerngreb. Halvdelen af verdens daglige nye coronatilfælde er nu i Europa. […] Brexit kører med høj fart hen mod en klippekant. Den britiske regering har fuld gang i spinmaskinen og vil kun forhandle videre med EU, hvis EU helt ”ændrer indstilling”. Vi nærmer os det tidspunkt, hvor de to parter må smide det store håndklæde i ringen og så bruge ressourcerne på at sikre en aftale på områder som sikkerhed, borgernes rettigheder og flytrafik. […] EUs genopretningspakke er ved at blive udmøntet i de forskellige lande. Især Frankrig peger mod større reformer, hvilket er rigtigt positivt. […] Diskussionen af landenes løfter og mangel på samme vil i de kommende måneder foregå rundt om eurobordet i EU. Her har vi valgt ikke at sidde med og er dermed uden for indflydelse på, hvad der er tidens vigtigste europæiske økonomiske debat. Hvis ikke 2021 byder på vidtgående økonomiske reformer i euroområdet, kan genopretningspakken vise sig at være penge ud af vinduet.”

Berlingske, s. 2 (20.10.2020)



”Det kan ikke hedde sig, at når det bliver farligt, så lukker EU ned”

I ”Forbilleder” i Berlingske er valget i dag faldet på Jeppe Tranholm-Mikkelsen, som under coronakrisen har været med til at holde det diplomatiske maskineri i gang. Han har siden 2015 været generalsekretær for Rådet og Det Europæiske Råd, hvor han som den højest placerede dansker i EUs embedsapparat har 3.000 ansatte under sig. Jeppe Tranholm-Mikkelsen siger blandt andet: ”Vi har før haft organisatoriske kriser: Eksempelvis da vi havde terrorangrebet i Bruxelles. Det var en krise, vi skulle håndtere som organisation. Og vi har også haft kriser i EU: Vi har haft finansielle kriser, migrationskrisen, Brexit. Her havde vi på en og samme tid en krise for os som organisation, samtidig med at der var en policy-krise for EU. Når de to ting spiller sammen, bliver tingene vanskelige, fordi der er risiko for, at vi som organisation ikke kunne løse vores opgave midt i en krise, og det var vi bevidste om fra første færd. Derfor var det så vigtigt at sikre, at vi ikke bare lukkede ned. Der var nogle, som var tilbøjelige til at sige: ”Okay, vi lukker butikken og tager hjem”. Der var mit synspunkt hele vejen igennem, at det kunne vi ikke tillade os. Det kan ikke hedde sig, at når det bliver farligt, så lukker EU ned. […] I løbet af den første uge af marts stod det klart for os, at der var et behov for, at EU trådte i karakter. Når vi taler sundhed, har den normale rollefordeling været, at medlemslandene tager sig af det, og normalt er der blevet lagt stor vægt på, at EU ikke blander sig i det. Men det var vores oplevelse, at der var ved at ske noget her. Vi hørte fra Sydeuropa, at der var en stærk oplevelse af, at EU ikke levede op til sit ansvar i den her krise. Derfor indkaldte Det Europæiske Råds Formand, Charles Michel, også til den første videokonference med regeringscheferne: Hvad er det forventningen, at EU skal gøre? […] Det er nok for tidligt at vurdere, om EU er kommet styrket ud af krisen, den er ikke slut endnu, men jeg vil sige, at vores fornemmelse bagefter var, at vi kollektivt havde leveret så godt, som vi kunne.”

Berlingske, s. 14-15 (20.10.2020)



Klima



Grøn stormagt uden globale ambitioner

Information bringer en kommentar af sociolog Pil Christensen. Hun skriver blandt andet: ”I al ubemærkethed har regeringen fremlagt en global klimastrategi. Desværre skuffer også den. Mange flotte ord, men de konkrete, ambitiøse udenrigspolitiske tiltag, der skal bringe os fra ideen om at være foregangsland til faktisk at blive et, mangler. […] Det næste, der kan undre, er fraværet af anerkendelsen af klimapolitik som sikkerhedspolitik. Ser vi nøgternt på det, er klimaforandringerne den største trussel mod dansk og europæisk sikkerhed og stabilitet på længere sigt. Det være sig enorme flygtningestrømme, ustabilitet i fødevareproduktionen og kamp om knappe ressourcer. Derfor bør vi arbejde med de samme typer af sanktioner, vi bruger eksempelvis mod Rusland for den ulovlige annektering af Krim, til at massesanktionere i særlig grad velhavende lande, der ikke lever op til Parisaftalen. For det brud er en af de største forbrydelser mod menneskeheden, vi ser i de her år. Danmark kunne jo starte med at presse på for, at EU sanktionerer USA for sin udtræden af Parisaftalen. […] Handel er dog det vigtigste område, når vi taler dansk og europæisk udenrigs- og klimapolitik. Vores massive forbrug, en kæmpe kilde til CO2-udledning, er netop muliggjort af en global frihandelspolitik, som har sørget for ekstremt lave priser på forbrugsvarer. Dertil skal lægges den CO2, der udledes, når varerne transporteres kloden rundt. Det europæiske marked er et af verdens største, og EU har derfor en række lokke- og pressionsmidler. Skal regeringens egen ambition om at blive en grøn stormagt lykkes, må der handling bag ordene, og man skal i EU arbejde for en dødambitiøs europæisk handelspolitik, der altid sætter klima først.”

Information, s. 2 (20.10.2020)



Grønne aktører: Markedet for oprindelsesgarantier skal fixes

Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Lildholdt Kjær, Claus Ekman, Søren Dyck-Madsen, Tarjei Haaland og Lasse Jesper Pedersen, henholdsvis adm. direktør, Better Energy, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, seniorkonsulent, Concito, klima- og energirådgiver, Greenpeace, klima- og energipolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening. De skriver blandt andet: ”Vi står på tærsklen til en ny tid. De første danske solcelleparker, som er opført på markedsvilkår uden statsstøtte, er blevet anlagt, og de første vindmølleparker, der opføres uden statsstøtte, vil også blive rejst inden for en overskuelig horisont. […] Inden næste sommer skal Folketinget implementere det nye VE-direktiv, som netop lægger op til en modernisering af reglerne på området. "Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producenten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte," fastslår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i et notat til Folketinget. Vores klare anbefaling er, at Danmark bør følge EU-Kommissionens og direktivets anbefaling. Og jo før desto bedre. […] For mere end ti år siden påpegde EU-Kommissionen, at et velfungerende marked for oprindelsesgarantier kunne "bistå medlemsstaterne i at udvikle deres vedvarende energikilder på den mest omkostningseffektive måde". Den pointe er lige så relevant i dag som dengang. Det er på tide, at vi realiserer potentialet og accelerer den grønne omstilling. Markedet for oprindelsesgarantier skal fixes.

Altinget (20.10.2020)



Konkurrence



Politikere i USA vil splitte techgiganterne op

I den amerikanske valgkamps afgørende fase taler især de demokratiske toppolitikere om at hakke de store tech-giganter op i mindre bidder. Undersøgelsen af de fire selskaber Google, Apple, Facebook og Amazon blev sat i gang af et udvalg i Repræsentanternes Hus, og konklusionerne kan ses som en slags drejebog for, hvordan der fremover bør være et opgør med de store tech-selskabers magt efter mange års passivitet hos politikerne, skriver Jyllands-Posten. EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i nogle år været i gang med hammeren, hvor Google samlet har fået EU-bøder for misbrug af sin position for 61 milliarder kroner, men i USA, hvor selskaberne hører hjemme, har der indtil nu sket meget lidt. Men ifølge mediet Politico.com er der en sag på vej mod Google, hvor Justitsministeriet i USA vil anklage Google for at være for dominerende inden for annoncer på nettet - med et klart ønske om at få browseren Chrome skilt ud som et selvstændigt selskab. Officielt er sagen dog endnu ikke bekræftet.

Jyllands-Posten, s. 10-11 (20.10.2020)



Sundhed



Danmark indgår tredje aftale om muligt køb af vacciner

Danmark har via EU-aftaler sikret sig adgang til endnu en mulig covid-19-vaccine. Det er den tredje forhåndsindkøbsaftale om covid-19 vacciner og ifølge Lægemiddelstyrelsen betyder den nyeste aftale, at godt 5 mio. danskere vil kunne vaccineres - hvis ellers vaccinen ender med at blive godkendt af myndighederne. EU-Kommissionen indgik for en måneds tid siden den første forhåndsindkøbsaftale med Astrazeneca, derefter indgik EU en tilsvarende aftale med Sanofi-GSK og den sidste aftale, som er kommet i hus, er indgået med Johnson & Johnson.

Jyllands-Posten, s. 2 (20.10.2020)



Udenrigspolitik



EU snublede på isen, mens Danmark forbereder sig på en ny istid i Arktis

Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: ”Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod kommer uenigheder og konflikter med udspring i andre dele af verden også til udtryk i Arktis. De arktiske stater øger deres militære tilstedeværelse i regionen. Det gælder navnlig Rusland. FE vurderer, at Rusland opfatter sin arktiske kystlinje som den mest sårbare flanke, og det er en trussel mod russernes nukleare kapaciteter på Kolahalvøen. […] Danmark er ikke ene om at revurdere sin strategi i Arktis. Også i Bruxelles er man ved at vågne op efter et mildt sagt mislykket forsøg på at etablere sig som arktisk spiller. EU figurerer stadig ikke på den ellers lange liste over observatører i Arktisk Råd. Mens EU er efterladt på bænken i venteværelset, er det lykkedes Kina - og Singapore og Korea - at komme ind. Da EU bankede på døren, kom der en sælpels i vejen. Især canadierne var vrede over, at EU havde indført forbud mod sælskindsprodukter. EU's idé om et hvidt, uskyldsrent Arktis, som burde udpeges til en stor uberørt naturpark, matchede ikke de faktiske forhold i isindustrien. […] I foråret fik Unionen en arktisk ambassadør: Michael Mann, engang talsmand for EU's udenrigschef, den britiske baronesse Catherine Ashton. Han konstaterer i ArcticToday, at EU opfattes som ”payer” (betaler), men ikke som ”player” (aktør) i Arktis og mener ikke overraskende, at det er på høje tid, at EU placerer sig i et område, hvor stormagterne allerede er flere slædespor foran.”

Jyllands-Posten, s. 16 (20.10.2020)