Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 8. oktober



Tophistorier



EU-Parlament vil skærpe klimamål

Flere aviser skriver, at et flertal i Europa-Parlamentet støtter et forslag om, at reduktionsmålet for drivhusgasser i 2030 skal være 60 procent. Afstemningens resultat blev offentliggjort onsdag, og det var meget tæt: 352 stemte for – 326 stemte imod. ”Dette er et historisk øjeblik og en historisk lov. Det her er den store omstilling, en omvæltning, der vil bringe EU på et nyt niveau i forhold til klimatiltag. Med blik på udfordringerne med den globale opvarmning og de følgende kriser og risici, er det meget vigtigt, at vi nu har så stærkt et budskab fra Europa-parlamentet,” siger Jytte Guteland, der er parlamentets chefforhandler på klimaloven, på et pressemøde onsdag ifølge Politiken. I EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ”state of the union”-tale i september lød det, at EU-Kommissionens anbefaling var at hæve reduktionsmålet til ”mindst 55 procent i 2030”. Men det ønsker flertallet i Europa-Parlamentet hævet fra de 40 procent til 60 procent i 2030. Nu er det så landenes statsledere i ministerrådet som skal overbevises, men det er langtfra sikkert, de kan blive enige om samme ambitiøse målsætning, da flere lande vægrer sig ved at gå med på et for højt klimamål for 2030. ”Parlamentet og Rådet er ligestillede, så nu skal der findes et kompromis,” siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet ifølge Information, og han understreger, at det er vigtigt, ”at EU får sat barren højt”.



Politiken skriver, at klimaloven først bliver konkretiseret til sommer, hvor EU-Kommissionen kommer med sit udspil til de tiltag, der skal til for at nå målet om, at udledning og optag af drivhusgasser går i nul i EU i 2050. EU-Kommissionen er kommet med nogle eksempler på mulige tiltag: En udvidelse af EU's CO2-kvotehandelssystem, der regulerer udledninger fra energi i blandt andet fjernvarme, olie- og gasproduktion samt flytrafik, satse endnu mere på vedvarende energi og stramning af CO2-standarderne for biler og lastbiler med henblik på at udfase benzinbiler og øge brugen af vedvarende energi i denne sektor.



Jyllands-Posten og Altinget skriver, at et flertal i Folketinget tvinger klimaminister Dan Jørgensen (S) til at hæve klimamålsætning til ”mindst 65 procent”. ”Under forhandlingerne vil regeringen lægge stor vægt på at få et mål på mindst 55 procent,” sagde Dan Jørgensen onsdag i Folketingets Europaudvalg ifølge Jyllands-Posten og han fortsatte: ”Men mindst 55 procent betyder også, at regeringen er villig til at gå videre. Regeringen vil derfor lægge stor vægt på at nå et mål på 65 procent.” I første omgang vil det være statsminister Mette Frederiksen, som på et topmøde i næste uge skal kæmpe for de danske synspunkter. Derefter bliver det Dan Jørgensen, som skal forsøge at overbevise sine klimaminister-kolleger, hvoraf mange ønsker at holde målet tættere på de nuværende 40 procent.

Berlingske, s. 18; Information, s. 7; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 2; Altinget (08.10.2020)



Prioritede historier



Grønt lys til nye EU-kommissærer

Altinget skriver, at Europa-Parlamentet har sagt ja til, at Irlands nye EU-kommissær, Mairead McGuinness, sætter sig i stolen som Unionens kommissær for finansielle tjenesteydelser. Hun kommer fra en rolle som ledende næstformand i Europa-Parlamentet, hvor hun har siddet siden 2004. Hun overtager den irske kommissærpost, efter hendes forgænger Phil Hogan gik af, fordi han havde ignoreret lokale irske coronaregler. Derudover fik ledende næstformand for økonomi i EU-Kommissionen, lettiske Valdis Dombrovskis, grønt lys til at lægge ansvaret for EU's handelspolitik oven i sine beføjelser. Den post overtages også fra Phil Hogan, men Dombrovskis afgiver selv dele af sit hidtidige ansvarsområde til McGuinness. Begge var i sidste uge gennem tre timer lange høringer i Europa-Parlamentet, hvor de blev udspurgt om deres nye stofområder, men de klarede det stilsikkert. Mairead McGuinness og Valdis Dombrovskis skal dog først have endeligt grønt lys fra EU-landene, før de kan tiltræde i deres nye roller, men dette anses for at være en formalitet.

Altinget (08.10.2020)



Sidste chance for brexit-aftale

Hvis der ikke er udsigt til en handelsaftale mellem EU og Storbritannien inden 15. oktober, vil Storbritannien trække sig fra forhandlingsbordet, skrev Bloomberg News onsdag ifølge Børsen. Oplysningen kommer fra en unavngiven kilde. Samtidig lyder det fra Storbritanniens chefforhandler David Frost, at landet arbejder hårdest muligt på at nå en aftale inden skæringsdatoen. “Som vi nærmer os den 15., og datoen er meget tæt på allerede, vil jeg blive nødt til at advisere premierministeren om, hvorvidt hans betingelser er blevet mødt eller ej,” siger David Frost ifølge Reuters.

Børsen, s. 22 (08.10.2020)



Tyrkiet glider længere væk fra Europa

EU-kommissionen offentliggjorde tirsdag den årlige gennemgang af udviklingen hos de lande, der er i gang med en optagelsesprocedure til EU. For Tyrkiet går optagelsen i EU kun i den gale retning, skriver Altinget. Grundlæggende er EU-Kommissionen ikke er specielt imponerede over demokratiets tilstand i Tyrkiet, hvilket specielt skyldes den nødretstilstand, som præsident Recep Tayyip Erdogan satte landet i efter et mislykket kupforsøg i 2016. "Det går i den forkerte retning. De senere års udvikling i forlængelse af kupforsøget i sommeren 2016 peger i retning af, at EU og Tyrkiet bevæger sig væk fra hinanden," siger lektor i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, Peter Seeberg og fortsætter: ”At Tyrkiet er trådt endnu et skridt længere væk fra optagelse betyder dog ikke, at der er fjendskab mellem de to parter. Der foregår i forvejen en del samarbejde - både inden for erhvervslivet og i forhold til de mange flygtninge, som Tyrkiet tager sig af med EU-støtte. ” Olivér Várhelyi, som er kommissær for naboskabspolitik og udvidelse, lægger heller ikke skjul på, at Tyrkiet er en vigtig samarbejdspartner. "EU har en strategisk interesse i udviklingen af et gensidigt givende samarbejde med Tyrkiet. Jeg håber, at den negative tendens bliver vendt. Tyrkiet er nødt til at stoppe illegale aktiviteter overfor Grækenland og Cypern," sagde han, da han præsenterede udvidelsesrapporterne for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg.

Altinget (08.10.2020)



Det digitale indre marked



Demokrater vil opdele techgiganter: De svækker demokratiet og økonomien

Det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus mener, at Google, Facebook, Apple og Amazon misbruger deres monopoler og det skal stoppes ved at opdele techgiganterne, skriver Politiken. En omfattende undersøgelse fra den amerikanske Kongres fastslår, at de har monopolstatus på hver deres felt, og den magt misbruger de til at kræve eksorbitante priser, pålægge undertrykkende vilkår og høste værdifulde data fra de personer og virksomheder, der er afhængige af dem. ”Konsekvensen er mindre innovation, færre muligheder for forbrugerne og et svagere demokrati,” konkluderer rapporten. Rapporten har taget 16 måneder at lave og den bygger på næsten 1,3 millioner dokumenter og hundredvis af interviews, blandt andet med EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, konkurrerende selskaber og de fire selskabers egne topchefer. Republikanerne, der har flertal i Senatet, erklærer sig enige i kritikken af techgiganterne, men de er ikke enige i løsningerne.

Politiken, s. 10 (08.10.2020)



Finansielle anliggender



Svære valg om opbevaring af penge

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgren, Lundgreen Capital. Han skriver blandt andet: ”De lave renter får i stigende grad de langsigtede investorer til at overveje, hvorledes deres kapital skal anbringes i fremtiden. De bliver dermed presset til at ændre deres allokeringer. […] Den amerikanske centralbank Fed har meldt ud, at frem til udgangen af 2022 kommer der ingen renteforhøjelser. Det ville være et chok, hvis Bank of Japan blot skulle nævne ordet renteforhøjelse, og Den Europæiske Centralbank følger trop uden renteforhøjelser, så langt øjet rækker. Konsekvensen af dette pengepolitiske miljø er et obligationsmarked, hvor investorerne til stadighed må søge mod marginale markeder og større risici for overhovedet at finde et afkast. […] Den væsentlige pointe er netop, at selv på markedets bjergtop, så giver det faktisk god mening at tale om yderligere allokering til aktier, hvis man inddrager den strategiske horisont.”

Jyllands-Posten, s. 16 (08.10.2020)



Handel



Danske topchefer hepper på Biden: ”Trumps handelspolitik har gjort livet besværligt”

I Berlingskes Toplederpanel håber to ud af tre topchefer, at Joe Biden vinder det amerikanske præsidentvalg. ”Hvis Biden vinder, skal vi ikke gå og frygte for, at han kommer til at starte en handelskrig med EU. Men han kommer ikke til at gøre noget ved tolden til Kina i første omgang. Samtidig har han en meget restriktiv tilgang til det her ”Buy American”-program, der er en protektionistisk foranstaltning, hvor man favoriserer amerikanske virksomheder,” siger Louis Funder, der er USA-chef i Dansk Industri ifølge Berlingske. Allan Melgaard, administrerende direktør i transport og logistikvirksomheden Scan Global Logistics, bryder sig heller ikke om Trumps meget uforudsigelige og konfrontatoriske handelspolitik. ”Helt lavpraktisk vil det formentlig gøre det nemmere for os at få europæere ind og arbejde i USA, hvis der kommer en anden administration end den, der sidder i dag. De har strammet grebet helt ufatteligt meget,” siger Allan Melgaard.

Berlingske, s. 6 (08.10.2020)



Institutionelle anliggender



DI: Gør EU-tilskud afhængig af respekten for retstatsprincippet

Altinget bringer et debatindlæg af Anders Ladefoged, Europapolitisk chef, Dansk Industri. Han skriver blandt andet: ”I Bruxelles diskuteres det heftigt, hvordan EU skal reagere, når demokratiske værdier sættes over styr. EU-Kommissionen har givet en løftet pegefinger til de EU-lande, der ikke handler i overensstemmelse med EU's retsstatsprincip. Det er et aktuelt problem for EU som helhed, for Danmark og for de danske virksomheder. […] Både Ungarn og Polen er tidligere blevet konfronteret med artikel 7, men uden særligt meningsfyldte fremskridt. Dette tydeliggøres også i EU-Kommissionens Rule of Law-rapport, hvor begge lande får hårde ord med på vejen. Konklusionen kommer ikke som en overraskelse. Derfor bliver vi nødt til at tage supplerende værktøjer i brug. Her er ideen om at gøre EU-tilskud afhængige af respekten for retsstatsprincippet fornuftig. For det første vil det typisk være et effektivt incitament, og for det andet kan man ikke lade nationale myndigheder uddele og administrere EU-midler, hvis man ikke er sikker på, at de er neutrale og uafhængige. Denne sanktionsmekanisme bliver i øjeblikket forhandlet i forhold til EU's kommende syvårige budget og genopretningsfond. Fra dansk erhvervslivs side håber vi, at den bliver vedtaget.”

Altinget (08.10.2020)



Interne anliggender



Tvivlsom polsk våbenhvile

Information skriver blandt andet i sin leder: ”For få uger siden havde det lydt kropumuligt. Men i sidste uge blev det breaket og i denne uge officielt: Polens stærke mand, Jaroslaw Kaczynski, der siden landets nationalkonservative jordskred i 2015 har styret PiS-regeringen med hård hånd fra kulisserne, er endelig trådt ud af skyggen og ind i regeringen. Stik mod hans oprindelige linje blev den 71-årige Kazcynski tirsdag taget i ed som vicepremierminister i et forsøg på at dæmpe kampen om, hvem der skal styre Polens højrefløj, når han en dag takker af. […] Sammen med en betragtelig regeringsrokade ligner Kaczynskis træk altså nærmere en foreløbig våbenhvile end en stabil løsning. I værste fald kan presset på PiS fra højre få den effekt, at den polske regering kommer til at agere endnu skarpere ideologisk. Både over for domstole, medier og minoriteter - og over for EU, hvis truende udvanding af retsstatsmekanismen i budgetterne desværre ikke burde give grund til polske PiS-bekymringer. Men selv hos de mange millioner dybt overbeviste PiS-vælgere har de seneste ugers kaos efterladt et billede af en splittet regering. Det er derfor svært ikke at drømme om, at polakkerne en dag atter fravælger PiS som efter partiets første regeringsperiode i 2007. En erkendelse indefra er som altid langt at foretrække frem for et politisk eller økonomisk pres udefra.”

Information, s. 2 (08.10.2020)



Klima



Politiken tager ikke klimaet alvorligt

Politiken bringer et debatindlæg af Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industri. Hun skriver blandt andet: ”Politikens lederskribent, Magnus Barsøe, der stod bag Politikens leder i mandags, kan ikke have brugt mange sekunder på at sætte sig ind i DI og Dansk Metals forslag til en grøn skattereform. Under overskriften ”En kulsort alliance” kalder han udspillet for et ”klimasvigt” og skriver, at organisationerne har meldt sig ind i sort blok. Beskyldningerne er helt useriøse, og jeg ser frem til, at Politiken tager klimadebatten - ikke mindst den del, - der handler om en grøn skattereform - alvorligt. […] I disse år investerer virksomhederne mange penge i ny teknologi og i at blive CO2-neutrale. Vi mener, at EU's kvotemarked bør være hovedmotoren i en grøn skattereform. Med det eksisterende ambitionsniveau i EU forventer regeringen, at kvoteprisen vil stige med omkring 50 procent frem mod 2030. Hvis EU øger ambitionerne, vil kvoteprisen blive fordoblet. Det vil altså blive dyrere at udlede CO2 i fremtiden, og det bakker vi op om. […] DI har for længst givet sig ud på den grønne vej. Vi støtter målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Men det er afgørende, at vi omstiller det danske samfund til at blive klimavenligt. Vi har intet opnået, hvis vi sender arbejdspladser, virksomheder og CO2-udledning ud af landet. Med andre ord skal vi fastholde Danmarks position som et foregangsland for grøn vækst.”

Politiken, s. 6 (08.10.2020)



Konkurrence



Når EU nu har fjernet Cayman Island fra skattelylisten, hvem er så i skattely

Berlingske bringer et debatindlæg af Henriette Kinnunen, cand.jur. og virksomhedsrådgiver. Hun skriver blandt andet: ”Mange betragter formentlig Cayman Island som et eksotisk ørige, hvor rige personligheder og multinationale selskaber placerer sine stråmandsselskaber for at minimere deres skattebetalinger. Men den forestilling skyder EU nu en hvid pind igennem. Tirsdag blev Cayman Island nemlig fjernet fra EUs liste over skattelylande og bag beslutningen stod samtlige af medlemsstaternes finansministre. […] Skærer vi ind til benet, er EUs sortliste et godt udgangspunkt for en fælles referenceramme om skattely, men det stopper ikke her. En central pointe er nemlig, at skattereglerne i dag er de samme, hvad enten man er ejet via Cayman Island eller Kerteminde, og at skattemyndighederne med en ny omgørelsesklausul har hjemmel til at tilsidesætte enhver skattesnyd, der måtte foregå via skattely. Det er derfor ikke reglerne, den er gal med og ej heller enkelte jurisdiktioner, men derimod de af nutidens skorstensbaroner og handelsmatadorer, der opfinder egne regler for at unddrage sig skat på en for lovgiver utilsigtet måde.”

Berlingske, s. 27 (08.10.2020)



PostNord-direktør vil aflyse myter: Vi er en god forretning – også for staten

Siden 2016 har Peter Kjær Jensen stået i spidsen for PostNord, hvis samfundsrolle de kommende år vil blive defineret af de nærtforestående politiske forhandlinger om en ny postaftale. Det skriver Altinget. Den dansk-svenske virksomhed er allerede kommet i skudlinjen, selvom transportminister Benny Engelbrecht (S) endnu ikke har indkaldt partierne til forhandlingsbordet. Lige nu kører en række sager mod PostNord omhandlende krydssubsidiering og ITD's direktør Carina Christensen siger til Altinget, at hun "ingen tillid" har til, at PostNord ikke bruger de statslige kroner for befordringspligten til andre dele af PostNords konkurrenceudsatte forretning. I 2018 frikendte EU-Kommissionen PostNord i et søgsmål om krydssubsidiering i forbindelse med støtten til transformationen, men sagen er endnu ikke afsluttet, da den er blevet anket til EU-Domstolen. Peter Kjær mener dog ikke, at der ikke er noget at komme efter. "Vi har ekstern revision på alle vores regnskaber af revisionsfirmaet KPMG, og så synes jeg, at det efter uvildige undersøgelser både af Deloitte, EU-Kommissionen og McKinsey, må være hævet over enhver tvivl, at der ikke foregår krydssubsidiering i PostNord. Desuden er de penge, vi har fået i betaling for befordringspligten i 2019, ikke nok til at dække befordringspligten fuldt ud," siger han.

Altinget (08.10.2020)



Migration



Canada giver asyl til ungt par fra Hongkong

Canada har nu slået ind på et markant andet spor end Danmark og resten af EU - med undtagelse af det afgående medlemsland Storbritannien. Canada har nemlig givet asyl til et par, som deltog i demonstrationer i Hongkong og dermed melder Canada sig ind i rækken af lande, som ikke længere kan acceptere situationen i Hongkong, skriver Politiken. Tirsdag skrev The Globe And Mail, at immigrationsmyndighederne i Canada nu har accepteret parrets ansøgning om asyl og givet dem status som konventionsflygtninge, hvilket ifølge canadisk lov i henhold til FN's Flygtningekonvention er defineret som nogle, som ikke kan vende hjem på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse baseret på race, religion, politisk overbevisning eller andre faktorer. Det er en opsigtsvækkende afgørelse, fordi det er første gang, at et land bruger FN's bestemmelser til at give asyl til folk, der er flygtet som følge af den tilspidsede situation i Hongkong.

Politiken, s. 16 (08.10.2020)



Sikkerhedspolitik



Kritik af dansk sidespor i nordisk forsvarssamarbejde

Forsvarsministrene i Norge, Sverige og Finland har givet hinanden håndslag på, at de vil forstærke samarbejdet mellem de tre landes forsvar og hjælpe hinanden, hvis sikkerheden er truet, skriver Jyllands-Posten. ”Vi tror på styrken i det nordiske forsvarssamarbejde. Vi vil stå samlet for at opretholde fred og sikkerhed og imødegå sikkerhedsudfordringerne i vores region,” lyder begrundelsen i en kronik fra de tre landes forsvarsministre. Men Danmark er ikke med, hvilket undrer flere af Folketingets partier og de har nu bedt regeringen om en forklaring. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er blevet spurgt om, hvorvidt Danmark blev tilbudt at medvirke i aftalen og til det svarer hun i en e-mail, at samarbejdet i det nordiske forsvarssamarbejde Nordefco er styrket over de senere år. ”Det tættere samarbejde har også betydet, at jeg er informeret om aftalen, der geografisk fokuserer på Nordkalotten. Dvs. de nordlige dele af Finland, Norge og Sverige. Danmark er geografisk ikke en del af dette område og er af den grund ikke en del af dette samarbejde. Danmark deltager både i regi af Nordefco - men også i Nato-sammenhæng - i flere samarbejder, der adresserer de militære trusler fra Rusland,” skriver hun. I aftalen mellem Norge, Sverige og Finland står der dog ikke direkte, at deres styrkede forsvarssamarbejde begrænses til Nordkalotten, men at det gælder alle områder af fælles interesser. Norges forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen fortæller dog, at Østersøen ikke er en del af aftalen: ”Aftalen gælder Nordkalotten og tilstødende områder. Den bygger på det gode samarbejde mellem de nordiske lande, Danmark og Island bliver holdt orienteret om udviklingen af samarbejdet. Østersøen er ikke omfattet,” oplyser han til Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten, s. 12 (08.10.2020)



Udenrigspolitik



Rusland er skolegårdens bølle

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Der er bestemt ingen grund til diplomatisk tilbageholdenhed, når udenrigsminister Jeppe Kofod fredag mødes med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i Moskva. Rusland fører sig frem som skolegårdens bølle og tramper i disse år løbende på alle skrevne og uskrevne samværsregler for det internationale samfund. Udenrigsministeren må uden omsvøb slå fast, at Ruslands optræden er uacceptabel. […] EU lader som sædvanlig vente på sig. Desto større er behovet for bilateralt at give Moskva klar besked. Selv Tyskland, der ellers traditionelt forsøger at balancere i forhold til netop Rusland, er ved at have fået nok. […] Vestens mangel på en fælles kurs over for Moskva er en af forklaringerne på, at Rusland kan køre videre i sit aggressive spor. Præsident Trumps mærkværdige partnerskab på distancen med Putin kan kun give Rusland fornyet tro på, at det kan lykkes at splitte Vesten. Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, varter Putin op, så det direkte saboterer EU's hændervridende forsøg på at finde et fælles reaktionsmønster. Rusland kender Vesten bedre, end Vesten kender dagens Rusland. Det udnytter Kreml skrupelløst.”

Jyllands-Posten, s. 22 (08.10.2020)