Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 8. april

Tophistorier

Bred kritik: Regeringen mangler europæisk samfundssind i coronakrisen
Den danske regering har endnu ikke svaret på henvendelserne fra Spanien og Italien og nu er en række partier i Folketinget ved at miste tålmodigheden, skriver Politiken. ”Jeg er helt enig i, at vi - både regeringen og Folketinget - selvfølgelig har som hovedmål at sikre, at vores borgeres sundhed bliver sat i højsædet, men vi bliver også nødt til samtidig at sige, at vi lever altså i den samme europæiske verden. Og i den globaliserede verden, vi lever i, har vi også brug for at bakke hinanden op, når vi bliver presset så voldsomt, som vi gør,” siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. De radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er enig og mener også, at det halter gevaldigt med det danske internationale samfundssind. ”Jeg synes, det er pinligt, at vi ikke har reageret eller svaret på hverken den italienske eller spanske anmodning. Og jeg mener, at det bør være på høje tid, at vi også kigger ud over grænserne,” siger han. I et skriftligt svar til Politiken skriver Udenrigsministeriet, at henvendelsen hurtigt blev videresendt til de relevante myndigheder for en sundhedsfaglig vurdering af, om Danmark har ledig kapacitet til at bistå. ”Danmark vil hellere end gerne hjælpe vores venner og allierede, hvis vi på den ene eller anden måde har mulighed for det. Og jeg vil gerne hamre en tyk pæl igennem eventuelle misforståelser om, at noget andet skulle være tilfældet. Jeg har på intet tidspunkt afvist, at Danmark vil hjælpe internationalt. Vi hjælper både aktivt, markant og med en bred vifte af bidrag,” udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i mailen. Han mener dog, at det er for tidligt at afgøre, om Danmark kan hjælpe, men det sagde han også, da Politiken spurgte for en uge siden og derfor er flere politiske partier er ved at miste tålmodigheden. En række lande har allerede sendt lægehold, værnemidler eller respiratorer til Italien og Spanien og tirsdag skrev EU-Kommissionen, at også Norge og Rumænien har sendt læger, mens Østrig har tilbudt over 3.000 liter desinfektionsvæske. Christel Schaldemose, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, mener, at den økonomiske genopretning bliver det mest afgørende spørgsmål for EU's solidaritet. Diskussionen om netop økonomi er intens og ni sydeuropæiske lande efterlyser, at EU rejser penge ved at udstede fælles obligationer, men Tyskland, Holland, Finland og Østrig siger nej. De fleste partier i Danmark er traditionelt imod coronabonds eller eurobonds. Christel Schaldemose peger i stedet på EU-Kommissionens nye, store låneprogram til landene.

Berlingske bringer en kommentar af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: ”Kan man tillade sig at kalde sig udenrigsminister, når man kun kigger indad? Jeg vil kalde Jeppe Kofods titel falsk varebetegnelse, efter at han under coronakrisen har demonstreret mangel på udsyn, der gør, at Albanien og Polen lige nu er mere solidariske end Danmark. Det er måske ikke lige der, vi forventer, at Danmark skal være. […] EU er i sin største krise nogensinde, og alligevel afviser den danske udenrigsminister at svare på en direkte henvendelse om hjælp fra et medlemsland, der har måttet sende militæret ind for bare at kunne transportere ligene ud af hospitalerne. Det mest barokke er, at udenrigsministeren i samme ombæring kalder EU-samarbejdet for vigtigt i arbejdet med at løse den enorme krise, som landene står i netop nu. Det er jo tydeligvis tomme ord. Hvordan kan EU-samarbejdet være vigtigt, når man ikke vil hjælpe, hvor det brænder på, selvom man kan? Hvad hvis vi selv havde brug for hjælp? […] EU må aldrig igen ende i en sundhedskrise, hvor medlemslandene pludselig må kæmpe med hinanden om mundbind, engangskitler og andet medicinsk udstyr, som man har set det under coronapandemien. Derfor foreslår Radikale Venstre, at vi på EU-plan begynder at indkøbe medicin og udstyr til at bekæmpe infektionssygdomme. Derudover skal der oprettes et fælles, centralt lagersystem, så der altid er lægeudstyr og medicin klar, hvis medlemslandene skulle blive ramt af en ny pandemi.”
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 27 (08.04.2020)

Prioritede historier

EU-milliarder til lande udenfor unionen
I en videobesked i går lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU vil bruge mere end 15 milliarder euro til at hjælpe partnere verden over med at bekæmpe coronavirus. ”Vi kan kun vinde denne kamp med en koordineret og global indsats. Derfor skal vi støtte vores partnere,” sagde von der Leyen ifølge Kristeligt Dagblad. Specifikt nævnte hun, at om nogle uger kan Afrika komme til at opleve de samme udfordringer, som Europa oplever lige nu. ”De har brug for vores hjælp til at bremse spredningen af denne virus, som vi havde brug for andres hjælp i denne krise,” lød det fra von der Leyen. Politiken skriver, at også den danske regering og et flertal i Folketinget har bevilget penge til Afrika og nærområder - 650 millioner kroner - til blandt andet en ”her og nu-indsats” mod smittespredningen. Regeringen har tidligere etableret en standbypulje på en milliard kroner til indsatsen, som er finansieret ved at sætte andre udviklingsprojekter midlertidigt på pause, hedder det fra regeringen.
Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 6 (08.04.2020)

Corona har spredt sig til græske flygtningelejre
I flygtningelejren Ritsona nær Athen er der konstateret 23 tilfælde af coronavirus og lejren er blevet spærret af i 14 dage, skriver Kristeligt Dagblad. Den Internationale Organisation for Migration, IOM, som arbejder i 31 græske flygtningelejre, kan også oplyse, at fire er erklæret smittede med coronavirus i den nærliggende flygtningelejr Malakasa. Det har længe været en stor bekymring hos læger og humanitære organisationer, at corona skulle sprede sig til de tætpakkede flygtningelejre. ”Vi er selvfølgelig meget bekymrede over, at der nu er coronasmittede i lejrene. Begge lejre er i karantæne, men læger har stadig adgang, ligesom vi deler mad og forsyninger rundt til beboerne,” siger Christine Niklaidou, repræsentant for IOM i Grækenland. Speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet og lektor ved Center for Global Sundhed, Christian Wejse, vurderer, at lejrene kan risikere hårde sygdomsforløb, da mennesker bor tæt sammen og ikke har ordentlig adgang til hygiejne. Ifølge nyhedssiden EU-observer har EU bevilget over fem millioner kroner til at forebygge coronasmitte blandt migranter og flygtninge i Grækenland. ”Jeg tror, at de (Grækenland, red.) kan klare den,” siger Ylva Johansson, EU-kommissær for indre anliggender, til EUobserver om situationen i Grækenland.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (08.04.2020)

Lektien fra Monnet
Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”EU må og skal vise sit værd i coronakrisen. […] Hvis ikke EU kan mande sig op her i krisens afgørende stund, vil det være katastrofalt. Men EU har jo ikke de store kompetencer, når det gælder sundhed, vil nogle indvende. Det er sandt. Men coronakrisen er mindst lige så meget en økonomisk krise som en sundhedskrise. Og på det økonomiske plan har EU masser af muskler og muligheder. Det er nu - lige nu - at EU skal bruge dem. Ganske som i finanskrisen har coronakrisen ramt Sydeuropa hårdest, og der er akut fare for, at lande som Italien og Spanien atter føler sig ekstremt svigtet. […] Hurtigst vil være at aktivere den særlige europæiske stabilitetsmekanisme. Den kan yde lån til kriseramte lande. Spanien og Italien er skeptiske, fordi det netop er lån, og de begge i forvejen er forgældede. Men EU burde kunne sikre ekstremt milde lånebetingelser, så det ikke vil føre til de hårdhændede sparekrav, der blev stillet til eksempelvis Grækenland i forbindelse med finanskrisen. Mest kontroversiel er ideen om at optage fælles gæld i EU til at hjælpe de ramte lande med at afbøde krisen. Disse såkaldte euroobligationer er blevet blankt afvist af lande som Holland og Tyskland. De frygter - ikke uden grund - at ende med regningen for sydeuropæernes mere sløsede økonomiske styring. Men i disse tider bør intet være tabu. EU skal kunne hjælpe og vise sit værd i en stund som denne. Som Bruno Le Maire, den franske finansminister, udtrykte det på et nyligt topmøde, hvor han forsøgte at fremme ideen om euroobligationer, er spørgsmålet grundlæggende uhyre enkelt: ”Står vi sammen eller ej”. Svaret bør give sig selv.”
Politiken, s. 1 (08.04.2020)

EU-Kommissionen parkerer den løftede pegefinger på grund af corona
I sidste måned bad de 27 EU-lande i et brev til EU-Kommissionen om, at der blev trykket på pause i de verserende traktatkrænkelsessager, så pressede centraladministrationer under lockdown ikke også skulle kæmpe med at nå de svarfrister fra EU-Kommissionen, som normalt er på to måneder. Denne henvendelse er nu blevet imødekommet af EU-Kommissionen, skriver Altinget. Ved offentliggørelsen af denne måneds såkaldte traktatkrænkelsessager har Kommissionen valgt kun at fokusere på de igangværende sager, der er løst, og som dermed kan lukkes. På den måde undgår man at lægge flere opgaver over på allerede pressede nationale embedsværk. "Kommissionen anerkender den nuværende byrde på medlemsstaternes administrative ressourcer, som er forårsaget af udbruddet af coronavirus," skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse, hvor den også gør klart, at det er "exceptionelt", at den holder sig fra at tage nye skridt mod medlemslande, der er i utakt med EU-loven. Men der står dog også i pressemeddelelsen, at den fortsat vil tage sager op "som nødvendigt". Ifølge EU-Kommissionens traktatkrænkelsesregister er der i øjeblikket 40 åbne sager mod Danmark.
Altinget (08.04.2020)

Institutionelle anliggender

Briterne står over for kulmination på corona med Boris Johnson på intensiv
En talsmand fra Downing Street gav tirsdag en blanding af opmuntrende og foruroligende oplysninger om premierminister Boris Johnsons sygdom, skriver Politiken. Boris Johnson er efter en nat på intensivafdelingen på St. Thomas Hospital, ved bevidsthed og ifølge talsmanden ”in good spirits”. Han er ikke i respirator, men han havde fortsat svært ved at trække vejret og han modtog ilt. Med udsigten til premierministerens fravær i en længere periode, er det udenrigsminister Dominic Raab, som har overtaget ledelsen af regeringen, mens centrale medlemmer af kabinettet og Boris Johnsons nærmeste rådgiver er i isolation. Dominic Raabs helt centrale opgave bliver at håndtere coronakrisen på et tidspunkt, hvor den endnu ikke er kulmineret i Storbritannien og i de kommende dage kommer Dominic Raab til at stå over for en voldsom kritik af regeringens hidtidige indsats. Weekendavisen skriver, at beslutningen om at overlade den daglige ledelse af landet til Dominic Raab, havde Johnson udskudt så længe som overhovedet muligt. Johnsons personlige popularitet er siden starten på coronakrisen steget markant: 72 procent af briterne er ifølge en Bloomberg-meningsmåling tilfredse med ham som premierminister, og kun 25 procent er utilfredse. Boris Johnson har gennem hele sin karriere været en overlever og kriser, som ville have markeret afslutningen på de fleste politiske karrierer, preller af på ham, skriver Weekendavisen.
Politiken, s. 12; Weekendavisen, s. 10 (08.04.2020)

EU-Parlamentet nu som nødlazaret
EU-Parlamentet bekræfter i en skriftlig bekræftelse, at ledelsen i Europa-Parlamentet har indgået en aftale med de franske myndigheder om at stille bygninger til rådighed for et testcenter under coronapandemien. Det omfatter en afdeling med sengepladser, men det fremgår ikke, hvornår et center vil åbne. På twitter skriver parlamentsformand David Sassoli, at det er hovedkvarteret for EU-Parlamentet i Strasbourg, der skal huse disse krisefaciliteter. ”Vi vil stå sammen med vores værtsby og dens borgere i denne svære tid,” skriver Sassoli på Twitter ifølge Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, s. 18 (08.04.2020)

Endelig får Storbritannien en opposition
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: ”For Danmark og resten af Europa er det helt afgørende spørgsmål, hvordan valget af ny Labour-leder vil påvirke Storbritanniens fremtidige forhold til EU. […] Med Keir Starmers overbevisende sejr i kampen om at afløse Jeremy Corbyn som leder af Labour er det nu op til ham at rydde op efter den rodebutik, som forgængeren efterlod. […] Starmer kæmpede mod Brexit, hvor Corbyns modstand var nølende og lidet overbevisende. Da Brexit var en kendsgerning, accepterede Starmer virkeligheden og forsøgte at få det bedst mulige ud af den. Han kæmpede hårdt for en ny folkeafstemning, men tabte. Han har imidlertid gjort det klart i kampen om formandsposten, at han ikke har opgivet håbet om en dag at se Storbritannien tilbage i EU. Det er blot ikke aktuelt her og nu. Det er op til næste generation at tage stilling til den sag. […] Starmers fortid som leder af den offentlige britiske anklagemyndighed gør ham særdeles vel skikket til at håndtere en størrelse som Boris Johnson. Afgørende for, hvor det bærer hen, vil også være EUs optræden. Især om EU kan vise sig at styrke sine medlemsstater og vise den indre solidaritet, der er så hårdt brug for. Lande som Italien og Spanien har brug for hjælp, og der er behov for at få det indre marked til at fungere, eksempelvis når det gælder sikring af beskyttelsesmidler i kampen mod coronavirussen. […] Når vi er kommet ud på den anden side af den aktuelle krise med lasede økonomier og store menneskelige tab, skal man kunne sige, at EU var med til at lette og lindre byrderne. Ellers er det en tung vej op ad bakke for Keir Starmer at lægge op til en mulig fremtidig britisk tilbagevenden til fællesskabet.”
Berlingske, s. 23 (08.04.2020)

I ly af coronakrisen udfolder der sig et diktatur – blandt EU-medlemslandene
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Man skal være meget varsom med at kalde et officielt demokrati for et diktatur, men som det har udviklet sig i Ungarn, er vi nok der, hvor man kan sige, at det ikke har meget med demokrati at gøre. […] Internt i Ungarn bruger Orbán aktivt kritikken i sin fortælling om at være den stærke mand, der står op imod de onde. De onde kan i hans fortælling i øvrigt både være EU, EU-Rådet eller minoritetsgrupper som f.eks. romaer, jøder og homoseksuelle. I EU skaber det voldsomme problemer. Kan man acceptere at have et medlemsland, der i den grad giver køb på de grundlæggende principper, som man i hvert fald i skåltalerne er så glade for: demokrati og menneskerettigheder. Problemet er bare, at der godt nok er krav om den slags for at komme ind i EU, men det er langt mere vanskeligt at gøre noget, når et land først er blevet medlem. […] Frustrationerne i EU-toppen er store, samtidig med at der er en enorm berøringsangst. I sidste uge vedtog en række EU-lande f.eks. en erklæring, hvor de understreger, at de er ”dybt bekymrede over risikoen for brud på principperne om retsstat, demokrati og grundlæggende rettigheder”. Men de nævner ikke eksplicit Ungarn, og erklæringen var så vag, at der ikke gik længe, før Ungarn selv erklærede sig helt enig. Den lader vi bare lige stå et øjeblik.”
Jyllands-Posten, s. 20 (08.04.2020)

Kirketrang og kønsang
I en kommentar i Information skriver journalist Georg Metz blandt andet: ”Det fortvivlende ved Trump, Orbán, Brasiliens splittergale Bolsonaro m.fl. - nok i mindre grad Johnson nu - er, at de sværme af røverhistorier, de til stadighed lukker ud, lader til at gøre deres vælgere immune over for sandheden. Jo værre løgne og horrible påstande baseret på argumenter i den blå luft, des stærkere står despoten. […] Redaktør Anna Libak satte i radioen med fynd og klem unge Morten Messerschmidt på plads. Messerschmidt, der i sit kriseramte Folkeparti utvivlsomt står parat til at støde fiaskoen Thulesen Dahl fra tronen, istemmer som andre fordomsfulde de fortærskede remser om EU. Enten handler EU hen over hovedet på alle, eller når lokummet brænder, duer EU ikke til en skid. Derfor: Al magt til nationalstaterne, hvorfra vi har vor rod, og verden står i stampe. Libak fik det sagt i heftig infight med en afbrydende ordstyrer: EU er, hvad medlemsstaterne gør EU til, hverken mere eller mindre. Og at EU har bevilget en støttepakke, den første på 37 milliarder euro, tyder ikke just på handlingslammelse. Selv med Messerschmidts distræte forhold til nålepenge i EU-samarbejdet er 37 milliarder euro dog også en slags penge. Det var den gode nyhed. Den dårlige, og det kan være svært af vælge mellem de mange, er, at coronaen ikke som en selvfølge giver de ramte den frelsende immunitet.”
Information, s. 35 (08.04.2020)

Pikettys ’retfærdige samfund’ er ikke retfærdigt, men fattigt
Information bringer en kronik af Per Stig Møller, tidligere minister for De Konservative. Han skriver blandt andet: ”Den franske økonomiprofessor Thomas Piketty fik i 2013 en velfortjent succes med værket Kapitalen i det 21. århundrede. Heri beskrev han udviklingen i uligheden, som især i de seneste 30 år har taget fart i de vestlige lande og ført til oprør. Derfor fik vi Trump, Brexit og De Gule Veste, skriver Piketty i den omfangsrige opfølger Kapital og ideologi. I den giver han sit bud på, hvad et retfærdigt samfund er, og hvordan man kommer hen til det. […] I Europa skal EU, der har mistet opbakning i under- og middelklassen, styrke sin demokratiske legitimitet ved at oprette en lovgivende forsamling bestående af europaparlamentsmedlemmer og repræsentanter fra medlemslandenes parlamenter. Den skal eksempelvis vedtage love på social- og skatteområdet, så arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed modsvares af fælles sociale ordninger og fælles skatteregler, så ingen kan unddrage sig skat, og ingen står uden sociale rettigheder. Fejlen ved euroen var, at den indførte en fælles mønt ”uden noget parlamentarisk demokrati, uden fælles gæld og uden fælles skatter”, påpeger han ligesom mange økonomer før ham. Han har ret i, at EU-landene bør forhindre skattely, men når han i Europa udvikler ”en form for socialføderalisme” eller socialunion, eroderer han nationalstaternes økonomiske suverænitet, hvilket just er hans hensigt. I erkendelse af, at flere medlemslande ikke vil være med til dette, foreslår han, at en gruppe af lande går i forvejen og etablerer et EU i flere cirkler. Enden herpå bliver imidlertid enten en opløsning af EU eller en realisering af 'den stadigt snævrere union', som hollænderne, irerne, franskmændene og danskerne rent faktisk har stemt imod, og briterne er løbet væk fra.”
Information, s. 34-35 (08.04.2020)

SF: EU’s ledere sidder ikke på hænderne under coronakrisen
Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Mange tror, at EU's ledere bare har siddet med hagen i håndfladen og funderet over, hvordan man skulle gribe tingene an. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Cirka 950 millioner kroner er på vej til coronaforskning og vaccineudvikling. Den Europæiske Centralbank har lanceret en hjælpepakke på svimlende 5,6 trillioner kroner. Der er blevet oprettet et indkøbsfællesskab, så vi i EU køber sundhedsudstyr sammen og undgår at presse prisen op. Reglerne for at sende sikkerhedsudstyr ud af EU - og selv putte med medicin og udstyr uden at hjælpe andre - er blevet skærpede. Millioner af masker er blevet delt på tværs af EU-lande. 275 milliarder kroner fra strukturfondene er blevet frigivet, så de kan bruges i coronakampen. Reglerne for statsstøtte er blevet lempet. Og meget, meget mere. Nyt låneprogram hjælper ramte lande Der er med andre ord blevet gjort rigtig meget for at afbøde effekterne af coronaudbruddet på EU-niveau. Og det er, på trods af at sundhedspolitik er en kompetence, der ligger i medlemslandene og ikke hos EU. […] Jeg siger ikke, at EU har handlet 100 procent perfekt i løbet af coronakrisen - og er der i øvrigt nogen lande eller ledere, der har det? Men jeg synes til gengæld, at det er ærgerligt, at vi skal begrave ellers gode EU-tiltag i kritik og hovedrysten over, at intet bliver gjort, når nu det ikke er sandheden.”
Altinget (08.04.2020)

Stine Bosse: Nationalstaten er ikke det eneste svar på coronakrisen
Altinget bringer et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Ingen lyttede til de store advarsler, som forskere kom med, og ingen tog de nødvendige skridt i tide. Det skal der ændres på, og det haster. I Europabevægelsen tror vi på, at vi er stærkere sammen end hver for sig, og tydeligvis bliver vi alle klogere sammen. Problemerne er og bliver fælles og kræver fælles svar. Hvert land skal naturligvis bevare myndighed på sundhedsområdet. Men epidemier og pandemier kan kun bekæmpes gennem fællesskabet. […] Der er fire områder, hvor EU nu må træde i karrakter. Lad mig tage dem bid for bid. For det første skal vi arbejde meget tættere sammen om overvågning og advarsler, når smitsomme sygdomme risikerer at spredes til Europa. […] For det andet skal vi have opbygget et fælles lager af medicinsk udstyr. Fordelen er, at EU-landene kan skrue indkøbsprisen ned, når vi køber ind sammen. Sådan er det også med militært udstyr. […] For det tredje skal vi booste EU's økonomi i fællesskab. Læren fra finanskrisen er, at vi skal handle hurtigt og samlet. Det er med økonomiske kriser, som det er med corona: De spreder sig fra land til land. Lige nu er det afgørende, at vi forhindrer en bankerot i Italien. Heldigvis har Den Europæiske Centralbank boostet økonomien med 750 milliarder euro blandt andet, og der er tæt dialog om, hvordan man kan gøre endnu mere. […] For det fjerde skal vi sammen værne om vores grundværdier. Demokratiet er udfordret fra både Ungarn og Polens ledere. De har indført noget, der går endnu videre end det, som vi har set i Danmark. […] EU-landene er stærkere sammen.”
Altinget (08.04.2020)

Interne anliggender

Diktatoren kommer
Fortællingen om Ungarns premierminister Viktor Orbán handler både om en mand, der udskifter sine principper og forandrer sit land. Om en liberal antikommunist, der blev illiberal populist, og som mange nu frygter er ved at opbygge et regulært autokrati midt i EU, skriver Information. I et videoklip fra 2015 står daværende formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker og venter på at modtage Orbán under et EU-møde i Letland. ”Diktatoren kommer,” siger han til sin sidemand og da Orbán ankom, griner Juncker og stikker ham en venskabelig lussing, smiler og siger ”diktator”. Orbáns regering fastholder, at alt foregår efter bogen og når EU påstår noget andet, er det, fordi de ikke kan lide nationalkonservative regeringer. I årevis har Orbáns forsvar mod kritikken været, at den fri presse, ngo'erne, dommerne, universiteterne og eksperterne ikke repræsenterer folket, de repræsenterer en indspist elite af liberale, som vil åbne grænserne, undergrave nationen og udslette de kulturelle traditioner. Orbán har været 14 år ved magten, men han kæmper stadig mod overmagten. ”Vi kæmper den samme kamp (som i 1989),” sagde han på en nationalkonservativ konference i Rom så sent som i februar.
Information, s. 12-14 (08.04.2020)

Klima

Pas på: Coronakrisen kommer efter klimakrisen
I Signatur i Politiken skriver Europakorrespondent Michael Seidelin blandt andet: ”Når første bølge af coronaen er overstået, skal vi passe på to ting: Den anden bølge må ikke slå for hårdt igen, og virksomheder må ikke på ny spille hasard med vores økonomi og vores klima, som det var tilfældet efter finanskrisen i 2008, og det vi kalder de seneste 50 års klimakatastrofe. […] Det bliver ikke ved med at gå. Pascal Lamy, den tidligere EU-kommissær og formand for verdenshandelsorganisationen, WTO, i årene 2005 -2013, som ingen vil betegne som venstreekstremist, nævner i et interview i avisen Le Figaro diskussionen om et midlertidigt stop for udbetaling af udbytte. Han understreger, at staterne netop nu har en enestående mulighed for at tage noget af den magt tilbage, som de i de seneste 30 år har afgivet til de største virksomheder. […] Staterne kan også gøre planerne om genopretning af økonomien til en del af en ny klimaøkonomi, lyder det fra Pascal Lamy. […] Statsminister Mette Frederiksen (S) taler om denne forbindelse, og EU-Kommissionen nævner dens grønne plan i sammenhæng med kommende vækstplaner. Men stærke kræfter i dele af industrien, flybranchen og transportsektoren opfordrer reelt til at udskyde klimapolitik til senere af hensyn til vækst og beskæftigelse. Det er der al mulig grund til. Men kommende hjælpepakker skal også forholde sig til klimakrisen, som ligger forude. I en artikel i nettidsskriftet AOC peger den franske sociolog og filosof Bruno Latour (hvis bøger er oversat til dansk) på en enkelt kendsgerning. Covid-19 rammer en lille, udvalgt og for de flestes vedkommende sårbar del af menneskeheden. Klimakrisen kommer til at ramme os alle sammen, uden undtagelse. Unge og gamle. Sorte og hvide.”
Politiken, s. 9 (08.04.2020)