Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 25. marts

Tophistorier

Europas økonomi er i knæ
For at modvirke et økonomisk dyk, der kan blive det værste siden Anden Verdenskrig, har Den Europæiske Centralbank lavet en redningspakke med flere tusinde milliarder kroner. Der sættes grundigt sving i seddelpressen, så der kan opkøbes både statslig og privat gæld i Europa for indtil videre 750 milliarder euro. Jesper Rangvid, økonomiprofessor ved CBS i København, ser ikke andre muligheder, end de gigantiske opkøb af virksomheds- og statsobligationer for at stabilisere de europæiske økonomier. Han mener ikke, at ECB's tiltag rammer helt skævt på europæisk plan, og han vurderer, at det vil gavne alle i højere eller mindre grad. Regeringsledere stiller nu sig selv spørgsmålet, hvor længe de har råd til nedlukningen. ”De nationale ledere har et øje rettet direkte mod kalenderen og prøver at regne på, hvornår de skal fortælle folk, at de skal tilbage på arbejde - selv hvis det vil få smitten og højere dødsrater til at genopblusse,” skriver Politico ifølge Information. Tirsdag aften efter Informations deadline diskuterede de europæiske finansministre, hvorvidt den europæiske euroredningsfond, ESM, med sine cirka 410 milliarder euro kan komme i spil, og diskussionen gik også på, om såkaldte eurobonds, der kan beskrives som en slags fælleseuropæiske obligationer, kan komme på tale. Det sidste ville være et radikalt europæisk nybrud, hvor eurolandene pludselig ville hæfte solidarisk for hinandens gæld. Den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, har dog afvist debatten om eurobonds som en ”spøgelsesdebat” og han mener, at når krisen er ovre, vil landet vende tilbage til en sparsommelig politik. Politiken bringer en økonomisk analyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: ”Alle økonomiske værktøjer tages i brug for at afværge en voldsom økonomisk krise i kølvandet på covid-19. Effekten er stadig ukendt, men pessimisterne venter en krise som i 1930'erne. […] Alene de seneste seks dage har tre af verdens største centralbanker, Bank of England, Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve i USA, annonceret, at de vil støtteopkøbe værdipapirer, især obligationer, for, hvad der svarer til over 13.000 milliarder danske kroner. Og fredag fik den danske regering hastegodkendt en samlet økonomisk hjælpepakke på anslået gigantiske 100 mia. kroner, mens der i Tyskland i weekenden var forlydender om, at en finanspolitisk saltvandsindsprøjtning på 500-750 mia. euro - eller 3.700 til 5.600 mia. kroner - var på vej, måske endda endnu større. […] Også i weekenden udtalte præsident Trump i USA, at han ville få en redningsplan på hele 2.000 mia. dollars eller 14.000 mia. kroner igennem kongressen en af de nærmeste dage. I går mandag skiftede den amerikanske centralbank så til den allerstørste klinge og annoncerede, at den fremover ville printe alle de penge og opkøbe alle de værdipapirer, primært obligationer, der skulle til for at få ro på markederne. […] Ingen ved heller endnu, hvem der i sidste ende kommer til at betale for alle hjælpepakkerne, for de er ikke gratis. Det er der ikke tid til at svare på lige nu, hvor alting skal gå ekstremt stærkt, og den økonomiske nedtur hamrer ind for fuld kraft. Men der går ikke lang tid, før diskussionen om regningen for danmarkshistoriens og verdenshistoriens største hjælpepakker begynder.”
Information, s. 1, 6-7, 8 (25.03.2020)

Prioritede historier

Pas på britiske aktier – UK kan blive hårdere ramt end Italien
Børsen skriver, at Nordea og pensionsselskaberne PFA og Velliv vurderer, at investorer bør holde sig langt fra britiske aktier på grund af coronakrisen, som potentielt kan ende i en værre situation end i Italien, da Storbritannien er det land i Europa med næst færrest hospital-sengepladser. Til juni skal EU og Storbritannien have en aftale på plads, men Storbritannien har mulighed for at bede om at få den udskudt eller vælge at køre af sted mod 31. januar 2021 uden en aftale og dermed et hårdt Brexit. ”Sandsynligheden for, at vi - efter den oprindelige tidsplan - får rammerne af en aftale på plads inden juni, er meget, meget lille,” siger Poul Fritz Kjær, professor i politisk økonomi og globalisering, ved CBS og han peger på, at Storbritannien kæmper med underskud i statskassen og underskud på betalingsbalancen, og at et no-deal scenarie vil koste 5-10 procent på det britiske bruttonationalprodukt. ”Kommer Storbritannien ud i en krisesituation pga. corona kombineret med Brexit, så står Storbritannien rent økonomisk betydeligt sværere end både Tyskland og Frankrig. Det vil nok ryste mange af Brexit-tilhængerne,” siger Poul Fritz Kjær og kalder scenariet for ”økonomisk nedsmeltning”. Coronakrisen får dog også store konsekvenser for EU, der står over for nogle store økonomiske problemer og begge sider kan derfor være nødt til at finde en pragmatisk løsning, for ingen har brug for flere kriser. "Brexit har uden tvivl en høj prioritet i Storbritannien, men den regeringsleder, der tilsidesætter corona i forhold til noget andet, vil komme i problemer. Desuden vil EU se Brexit som en klar anden prioritet,” siger chefstrateg i Velliv, Henrik Henriksen, om det dilemma, den britiske premierminister står over for. Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, er dog ikke så sikker på, at Brexit træder i baggrunden, da to fløje kæmper hver sin kamp. "Et afgørende punkt er at se, hvordan virussen udvikler sig. Der er risiko for, at både et hårdt Brexit og covid-19 har potentialet til at ramme de britiske aktiver hårdt,” siger Jes Asmussen, der noterer, at de hårdeste Brexittilhængere ser helt anderledes på situationen. "Brexiteers vil ud af EU hurtigst muligt. De frygter, at krisen vil ramme EU meget hårdere end Storbritannien. Derfor er det bedre at stå uden for og ikke skulle bidrage til at betale regningen,” fortsætter han.
Børsen, s. 24-25 (25.03.2020)

Nedlukket Italien på kanten af gældskrise
Premierminister Giuseppe Conte siger ifølge Børsen i et interview med La Stampa, at den målrettede hjælp indgår i regeringens planer. Først og fremmest efterlyser han hjælp fra resten af EU. "ECB er kommet med et beskyttende skjold. Nu er det op til de europæiske regeringer at gå i krig og forsvare økonomien,” siger Conte til La Stampa. For at undgå en statsbankerot, kan en redningsaktion fra det øvrige EU blive aktuel og Desmond Lachman, American Enterprise Institute, tidligere vicedirektør, IMF, mener, at ECB-chefen, Christine Lagarde, skal finde støtte blandt G7-landene til "et økonomisk stabilisationsprogram for Italien, men han tror også det bliver svært. "Det er tvivlsomt, om Lagarde kan overtale Tyskland og andre nordlige lande til at komme med de enorme summer til Italien for at holde landet flydende,” siger Desmond Lachman ifølge Børsen. Børsen skriver også, at der står en ubrugt kasse klar med cirka 420 mia. euro, som kan bruges til at redde Italien ud af en stærkt truende statsgældskrise. Men pengene er ikke uden politiske omkostninger og derfor kalder Pier Carlo Padoan, forhenværende finansminister, medlem af Europa-Parlamentet, pengekassen ved navn ESM for et "mareridt, der er giftig”. Kriseværktøjet ESM, som de 19 lande har, er en fælles triple-A vurderet redningsfond med 420 mia. euro, der blev etableret efter eurozonens seneste gældskrise for netop at være klar til en ny krise. ECBs største bazooka i princippet er den såkaldte Enhanced Conditions Credit Lines, kreditlinjer til flere lande, som åbner for ubegrænsede obligationsopkøb via OMT, Outright Monetary Transmission, skal midlertidig affyres med samme betingelser som lånene til blandt andet Grækenland under gældskrisen. Politisk vil det være en kæmpeprovokation i Italien og fyre op under EU-modstanden, men omvendt er der i Tyskland modstand mod fælles gældsforpligtigelse i form af corona-obligationer, skriver Børsen. Berlingske skriver i sin leder i dag: ”Vi må konstatere, at Europa har svigtet Italien, som har været forfærdelig hårdt ramt af coronavirussen. Den italienske EU-ambassadør skrev for to uger siden i et debatindlæg, at Italien havde bedt om at få leveret masker og respiratorer gennem EUs samarbejde om civilforsvar, men ingen havde reageret. Siden er der ikke sket noget, heller ikke fra dansk side, mens Italien har modtaget hjælp fra Kina, Rusland og Cuba. EU-Kommissionen har nu bevilget 50 mio. euro til at få oprettet et fælles lager af medicinsk udstyr til bekæmpelse af coronavirussen, men det er ikke lykkedes at få et medlemsland til stå for det. Kommissionen kan ikke selv levere masker og sende læger af sted, så vi kan ikke give hele skylden for passiviteten til anonyme embedsmænd i Bruxelles eller besværlige EU-traktater. […] Ligegyldigt hvad skal vi sikre, at europæisk hjælp ikke fjerner landenes incitament for at gennemføre de nødvendige reformer for selv at få gang igen i vækst og tilbagebetaling af gæld. Men vi må også erkende, at vi har en fælles interesse i at undgå, at europæisk økonomi lammes af en lang recession efter, at vi er færdige med at kæmpe på hospitalsgangene.”
Børsen, s. 22, Berlingske, s. 2 (25.03.2020)

EU gør klar til at lukke nye medlemslande ind
I går gav EU grønt lys til at begynde forhandlinger med Nordmakedonien og Albanien om medlemskab, skriver Politiken. ”Dette er gode og historiske nyheder,” lød det med et stort smil på et videopressemøde fra Andreja Metelko-Zgombic, statssekretær for EU-anliggender i Kroatien, som har EU's roterende formandsskab. Oliver Varhelyi, den ungarske EU-kommissær med ansvar for udvidelse, mener, at EU's troværdighed nu er genetableret. ”Nu sætter vi udvidelsen tilbage på sporet, nu sætter vi troværdighed tilbage på sporet,” sagde Oliver Varhelyi og tilføjede, at EU samtidig viser, at unionen godt kan træffe strategisk vigtige beslutninger trods den alvorlig coronakrise. Vestbalkan har blandt andet en vigtig rolle i EU's bestræbelser på at holde antallet af migranter nede og desuden frygter EU, at lande som Rusland, Kina og Tyrkiet vil udfylde pladsen, hvis EU ikke holder sig til. Altinget skriver, at gennembruddet skyldes ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at EU er i gang med at reformere den måde, optagelsesforhandlinger med kandidatlande skal foregå på, så det er nemmere at rulle forhandlingerne tilbage, hvis det går den forkerte vej for eksempel med demokratiske reformer. "Nu får vi installeret et bakgear på rulletrappen. Det sikrer, at lande også kan skubbes ned ad rulletrappen igen, hvis der er manglende fremskridt eller ligefrem tilbageskridt i det enkelte kandidatland," siger Jeppe Kofod i en skriftlig kommentar.
Politiken, s. 11; Altinget (25.03.2020)

Det digitale indre marked

Dansk Erhverv: EU skal ikke tvinge virksomheder til at dele data
Altinget bringer et debatindlæg af Christian von Stamm Jonasson, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: ”I februar lancerede EU-kommissær Margrethe Vestager en stort anlagt strategi for, hvordan Europa skal blive "fit for a digital age". Tanken er helt rigtig, og det er herligt med fokus på det digitale område, hvor Europa på mange områder ellers sakker bagud i forhold til blandt andet USA og Kina. […] Adgang til data er den digitale økonomis brændstof. Derfor er det også helt rigtigt set, at øget adgang til data kan give et rygstød til den grønne omstilling, ligesom deling af for eksempel industridata mellem europæiske virksomheder kan styrke konkurrencekraften. Men når EU-Kommissionen lægger an til, at virksomheder skal kunne tvinges til at dele data, som de selv har indsamlet og bearbejdet - endda med deres konkurrenter - er der en risiko for, at virksomhedernes incitament til at arbejde med data bliver mindre. […] I udspillet åbner EU-Kommissionen op for, at virksomheder skal tvinges til at dele deres data, men før så drastiske skridt tages, bør det afprøves, om målet om mere datadeling kan nås på anden vis - for eksempel gennem incitamenter og frivillig indtræden i datadelingsfælleskaber.”
Altinget (25.03.2020)

Institutionelle anliggender

Nationalstyrkens styrke
I Globale Glimt i Kristeligt Dagblad skriver Anders Raahauge: ”Forfatteren Eric Zemmour mener i Le Figaro, at denne tid ikke er gunstig for forestillingerne om EU's fortræffelighed: ”Når døden flakker om, er det ikke mod EU-Kommissionen i Bruxelles, at folkeslagene retter deres ængstelige blikke, men mod deres nationalstat (...). Nu ser man, at globaliseringen i virkeligheden betød, at Kina fik massiv betydning, og Vesten blev afhængig af dette vældige land. Derfor tales der nu om gen-industrialisering og om mindre kredsløb. Og teknokraterne i Bruxelles må nu se apatisk til, mens man opdager, at nationalstaten er uundværlig. Der er intet europæisk folk og altså ingen europæisk nation eller en europæisk suverænitet. Coronavirussen er en nådesløs afslører. Uden skam har den flået europa-ideologiens robe af.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (25.03.2020)

Sundhed

Jens Nymand: Derfor blander EU sig uden om national sundhedspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Nymand Christensen, seniorrådgiver i Cross Culture Project Association og forhenværende vicegeneraldirektør i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Han skriver blandt andet: "Der har været stemmer fremme om, at EU og i særdeleshed Europa-Kommissionen har været for passiv. Det er derfor på sin plads at erindre om, at EU's traktat artikel 168 netop og ret detaljeret beskriver den opgavedeling, som findes på sundhedsområdet mellem EU på den ene side og medlemslandene på den anden side. […] Sundhed hører som udgangspunkt til et af de områder, hvor EU kun har såkaldt understøttende kompetence. EU kan derfor ikke vedtage harmoniserende lovgivning eller på anden vis gribe ind i de enkelte landes sundhedssystemer. […] EU-samarbejdet har derfor indtil nu i vid udstrækning fungeret helt som forudset i Traktaten og som ønsket også af Danmark. Hovedopgaven med at inddæmme spredningen skal og kan kun løses nationalt, samtidig med at de 27 medlemslande arbejder tæt sammen og udveksler erfaringer og viden. [...] Her har Danmark desværre placeret sig på sidelinjen, eftersom vi hverken har sæde i Den Europæiske Centralbank, der bestemmer pengepolitikken - også for Danmark - eller i eurogruppen, hvor eurolandene koordinerer deres økonomiske politik. […] Der bliver derfor brug for ekstra mange kræfter fra dansk side for at få indflydelse på de økonomiske beslutninger, som de andre EU-lande kommer til at træffe, og som på afgørende vis dikterer de vilkår, som vi har i Danmark for at føre effektiv økonomisk politik på vej ud af coronakrisen. Det er desværre igen et eksempel på, hvor skadelige de tre danske forbehold er på vores muligheder for at præge udviklingen - også i Danmark.”
Altinget (25.03.2020)

Sundhedsdirektør: Jeg har det fint med ministeren
På gårsdagens pressemøde prøvede både direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke at nedtone den alvorlige strid, der tirsdag brød offentligt ud mellem regeringen og sundhedsmyndighederne. ”Man skal passe på med ikke at dyrke en uenighed, som ikke er der,” sagde Søren Brostrøm if’lge Politken. Fra Magnus Heunicke lød det: ”Jeg er ikke utilfreds med vores danske teststrategi, men jeg har haft et ønske om, at den blev udbygget. Det er sket af to omgange, blandt andet på baggrund af konkrete anbefalinger fra WHO og fra EU's sundhedskommissær til mig, som jeg har bragt videre til vores sundhedsmyndigheder. Derfor er det blevet udbygget. Det er jeg meget, meget tilfreds med. Det er meget, meget klogt at udbygge (til risikogrupper, gravide og sundhedsmedarbejdere, red.).”
Politiken, s. 5 (25.03.2020)

Udenrigspolitik

Epidemier har gode kår under lukkede diktaturer
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og forhenværende generalsekretær for Nato. Han skriver blandt andet: ”Jeg værdsætter statsministerens effektive ledelse i denne situation - såvel som oppositionens opbakning til initiativerne. Men samtidig har regeringens resolutte handling blotlagt EU's svaghed. Det var først en uge efter Danmarks reaktion, at EU-lederne blev enige om en fælles linje: lukning af de ydre grænser samt lukning eller begrænsning af trafik over de indre grænser. Det er ganske enkelt for svagt og for langsomt. Enhver kunne med det blotte øje se, hvor den sag måtte og skulle ende. EU skulle have ageret hurtigt og effektivt. Nu udstillede EU sin splittelse og svaghed. Og stridighederne mellem EU og USA blev tydelig, da præsident Trump stoppede for al indrejse til USA fra de fleste europæiske lande - uden overhovedet at konsultere sine europæiske kolleger. Det er denne splittelse mellem verdens frie lande, som de kinesiske kommunister er mestre i at udnytte. Ret beset burde det kinesiske regime være udsat for en global kritik af sin lukkethed. I stedet får regimet ros for sin hårdhændede indsats for at stoppe spredningen af virus i Kina, da systemet langt om længe erkendte problemet. […] Medens verdens frie lande er optaget af deres hjemlige problemer, er kineserne fokuseret på deres globale dagsorden. Det betyder ikke, at vi skal afvise samarbejde med Kina. Tværtimod har coronaepidemien demonstreret, at vi behøver mere internationalt samarbejde. Men vi behøver en alliance af verdens frie, demokratiske lande, som kan stå sammen, hjælpe hinanden og udgøre en tiltrængt modvægt til verdens autokratiske regimer.”
Jyllands-Posten, s. 20 (25.03.2020)

Kampen om oliemarkedet i en krisetid
I en kronik i Børsen skriver Sigurd Schmidt, grundlægger, Institut for Research and Innovation Studies, og tidligere rådgiver for EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Chef, Federica Mogherini, blandt andet: ”Olieprisen dykker på grund af krisen og priskrigen mellem Rusland og Saudi Arabien. De lavere priser giver muligheder. […] Eftersom Europa er afhængig af fossile brændstoffer, kan det økonomiske oliepris-råderum anvendes til at sikre stabilitet gennem offentlige investeringer, der sætter Danmark solidt på sporet af grøn omstilling og reduktionsmål (70 pct. CO2 i 2030). For erhvervslivet åbner det for nye vækstmuligheder, f.eks. offensive tiltag og innovative løsninger, bæredygtighed, energitransport og lagring, internationale virksomhedssamarbejder og i forhold til EU's flagskib, ”European Green Deal”. […] Det store netværk af energiinfrastruktur (oliekilder, skifer, kul- og oliebaserede kraftværker, olietankere m.m.) kan meget vel blive strandede aktiver - pga. konsekvenser af aktuelle policy-beslutninger og det fortsatte fald i prisen på vedvarende energi. […] Debatten er vigtig for, at vi proaktivt kan forberede os på den nye energi-tidsalder og de geopolitiske konsekvenser, der følger af vores valg.”
Børsen, s. 4 (25.03.2020)

Skærpede sanktioner skader Irans kamp imod covid-19
Jyllands-Posten skriver, at EU mandag besluttede at donere 20 mio. euro i humanitær hjælp til Irans kamp mod coronaepidemien. Samtidig lød der skarp kritik fra udenrigschef Josep Borrell om USA's sanktioner mod landet. ”De medvirker til at gøre situationen meget besværlig og dramatisk,” sagde Borrell og lovede, at EU vil bakke op om Irans anmodning om et lån på 5 mia. dollars fra IMF til at håndtere krisen. USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, har dog signaleret, at USA vil nedlægge veto mod lånet. Coronaepidemiens hærgen i Iran har ikke fået USA til at lempe sanktionerne, der er tværtimod lanceret nye stramninger. Mandag sagde Irans præsident, Hassan Rouhani, at hvis USA virkelig vil hjælpe Iran med at stoppe coronaepidemien, skal de bare ophæve sanktionerne: ”Det er alt, I behøver gøre. Så kan vi håndtere udbruddet,” lød det fra Hassan Rouhani.
Jyllands-Posten, s. 13 (25.03.2020)