Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 9. oktober



Tophistorier



EU beskylder briterne for dumt Brexit

Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Flere aviser skriver, at med kun 23 dage til Storbritanniens udtræden af unionen og svære udsigter til at nå en aftale, der er spiselig for begge lejre, spidser frustrationerne til. En telefonsamtale mellem den britiske premierminister, Boris Johnson, og Tysklands kansler, Angela Merkel, førte tirsdag til en voldsom udveksling af beskyldninger og hårde anklager mellem EU og Storbritannien. Jyllands-Posten skriver, at bygen af beskyldninger tog fart, da en britisk regeringskilde efter snakken mellem Johnson og Merkel konkluderede, at en aftale ”i bund og grund ser umulig ud, ikke kun nu, men nogensinde”. Samtidigt var regeringen i London af den opfattelse, at forhandlingerne om en Brexitaftale var ved at bryde sammen. Merkel havde ifølge Downing Street-kilden gjort det klart over for Johnson, at en aftale baseret på briternes fremlagte planer er ”overvældende usandsynlig”, og at en aftale aldrig vil falde på plads, medmindre Nordirland forbliver i toldunionen.Dette er der ikke lagt op til i den aftale, som den britiske premierminister i sidste uge præsenterede for EU-lederne, og som lige nu er udgangspunktet for forhandlinger blandt embedsmænd fra begge sider i Bruxelles. EU's præsident, Donald Tusk, beskyldte på Twitter den britiske regering for at sætte gang i et ”dumt” spil om at give modparten skylden. Det britiske oppositionsparti Labour betegnede det ligeledes som ”et kynisk forsøg på at sabotere forhandlingerne”, og Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, fulgte trop: ”Den britiske regerings forsøg på at give skylden for Brexit-fiaskoen til alle andre end den selv - i dag er det Merkel - er patetisk gennemskuelig,” sagde Sturgeon. Jyllands-Posten fortæller også, at i de seneste dage har Johnson talt med flere europæiske ledere for at forsikre dem om, at dette er sidste udkald, hvis ikke Storbritannien skal forlade EU uden en aftale. Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har ligesom Merkel fortalt Johnson, at der skal ske ændringer omkring toldbehandlingen, hvis EU og Storbritannien skal gøre sig forhåbninger om at nå til enighed om en aftale. Johnson har understreget, at han vil trække Storbritannien ud af EU den 31. oktober med eller uden en aftale. Han har også advaret EU's ledere om, at de ikke skal håbe på endnu en udsættelse.



Berlingske og Politiken skriver begge, at en anonym kilde fra premierminister Boris Johnsons kontor siger, at der nu ikke længere ser ud til at være noget at forhandle med EU om. Allerede inden da havde en ligeledes anonym, men for mange let genkendelig kilde via det konservative magasin Spectator truet med, at EU-lande vil få den britiske regerings fulde vrede at føle, hvis de støtter en ny udsættelse af Brexit. Det gør Danmark. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), sagde sidste uge til Berlingske, at den danske regering gerne vil have en aftale med briterne om Brexit og er parat til at ”tage den tid, det tager”, selv om det kræver en ny udsættelse af tidsfristen for Brexit. Politiken skriver, at hvis forhandlingerne med EU bryder sammen, så er det for alvor slut, for så kommer der ikke flere forhandlingerne, siger kilden. Så er kursen sat mod et Brexit uden skilsmisseaftale - med eller uden udskydelse. Boris Johnson er af et flertal i det britiske parlament blevet pålagt at bede EU om en udskydelse af Brexit, hvis det ikke inden EU-topmødet er lykkedes at lande en ny udtrædelsesaftale. Men det har Boris Johnson flere gange sagt, at han ikke har tænkt sig at gøre. Så vil han hellere ligge død i en grøft, har han blandt andet sagt.



Børsen fortæller, at det britiske pund var stærkt underdrejet i tirsdagens handel oven på fornyet usikkerhed om, hvorvidt briterne kan nå at lande en aftale med EU inden den officielle Brexitdato ved udgangen af oktober. Det britiske magasin Spectator kunne fortælle, at den britiske regering forbereder sig på en ny forhandlingsrunde i slutningen af denne uge, men at Irlands premierminister, Leo Varadkar, ikke er interesseret i at forhandle. Samtidig skulle Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Angela Merkel, ikke være interesserede i at presse på for at gå i forhandlinger, hvis Irland ikke er en del af ligningen. Børsen skriver ligeledes i sin analyse af situationen: ”En forlængelse af artikel 50. Et britisk parlamentsvalg. Derefter en ny Tory-regering, der vil stå stærkere over for EU-27 i en ny runde Brexit-forhandlinger. Stærkere end regeringen med Boris Johnson, der konstant omtales som den potentielt kortest-siddende premierminister i britisk historie. Det er den vej ud af Brexit-moradset, de fleste britiske iagttagere peger på, uden at nogen dog antyder, at vejen bliver nem. Men der er også den hårde vej: et hårdt Brexit uden aftale. Økonombordet rundt, fra Mark Carney i Bank of England til cheføkonomen i den mindste provinsbank, er der konsensus om, at det vil koste vækst, arbejdspladser, fald i BNP og pundets værdi. Men i Johnson-regeringens optik er der også muligheder. Det har man forfattet et over 130 sider langt dokument om med et par advarsler til Danmark og resten af EU, fordi briterne blandt andet vil “være frie til at beslutte, hvem der får adgang til at fiske i vore farvande, og på hvilke betingelser.” Danske fiskere henter store mængder fisk i den britiske del af Nordsøen som en del af EU’s fælles fiskeripolitik.”

Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 22, 23, 32; Ekstra Bladet, s. 10; Politiken, s. 2; B.T., s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 7 (09.10.2019)



Vestager strøg igennem høring

Flere medier skriver i dag om EU-Parlamentets høring af den danske EU-kommissær Margrethe Vestager (R). De skriver, at det gik legende let for Margrethe Vestager under EU-Parlamentets Kommissærhøring, og at hun nu er godkendt som ny kommissær.Berlingske skriver, at uden de store strabadser strøg Margrethe Vestager gennem gårsdagens kommissærhøring i Bruxelles. Hun fremstod velforberedt og havde endda overskud til at få salen til at bryde ud i latter undervejs. Få timer efter hendes høring havde de store grupper allerede godkendt Margrethe Vestager, der dermed nu officielt står til at blive en af de mest magtfulde i den kommission, tyske Ursula von der Leyen har nomineret. Margrethe Vestager er nomineret som viceformand med ansvar for en digital transformation af EU såvel som konkurrencekommissær i den nye kommission. I går stod hun over for hele tre fagudvalg fra Europa-Parlamentet, eftersom hendes to porteføljer breder sig ud over så mange forskellige områder. De fleste havde på forhånd spået danskeren, der også sad som konkurrencekommissær i den forgangne periode, en relativ problemfri høring modsat flere af hendes kolleger. I den forgangne uge blev to kommissærkandidater - den rumænske og ungarske - begge fundet for lette af Europa-Parlamentet, som skal godkende den nye kommission, mens tre andre kommissærer måtte tilbage og svare på flere spørgsmål, før parlamentarikerne var tilfredse.



Jyllands-Posten skriver, at det mest kritiske tema under Vestagers høring var, hvordan hun vil undgå kasketforvirring med de mange kommende funktioner. Gennem tre timer føg spørgsmålene om ørerne på Margrethe Vestager (R). Hun var velforberedt med sine kompendier og faneblade - og te i koppen. Og for at springe til bundlinjen med det samme: Vestager blev, ikke overraskende, godkendt af alle partier undtagen det EU-skeptiske ID. Information skriver, at det ellers har været mere rabalderstræde end normalt i Bruxelles. Ursula von der Leyens kommissærkandidater er i flere tilfælde blevet forkastet af EU-Parlamentet. Ursula von der Leyens kommissærkandidater er blevet udspurgt af Europa-Parlamentet, og det er ikke ligefrem gået stille af sig. Allerede til den indledende screening i parlamentets retsudvalg blev to kandidater stemt ned: En rumænsk socialdemokrat og en ungarer fra Orbáns parti, der sidder i den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet.B.T. Metro skriver, at Margrethe Vestager får travlt, hvis hun skal opfylde sine løfter. Hun lovede under høringen at fremlægge en strategi for kunstig intelligens i løbet af de første 100 dage. Desuden bebuder hun, at hun til næste år vil fremsætte et forslag om beskatning af it-giganter, hvis ikke der findes en global løsning gennem OECD inden da. EU's medlemslande har haft svært ved at blive enige om en digital skat. Blandt andet fordi det medfører en ny måde at beskatte på.Børsen fortæller, at den klare melding fra Margrethe Vestager under høringen var, at der kommer et udspil til en tech-skat fra EU-Kommissionen – med eller uden global accept. Frankrig har som det første land i EU indført en skat på tre procent på indtægter fra digitale tjenester i virksomheder, der omsætter for over 25 millioner euro i Frankrig og over 750 millioner euro globalt. “Jeg håber, vi kan finde en global aftale. Men hvis vi ikke kan det, så ja – så har vi intention om at handle selv. Præcis som vi ser, at individuelle medlemslande i EU gør det,” siger Vestager.



I et debatindlæg af Stine Bosse, formand, Djøfs Tech Kommission, skriver: ”Det er fantastisk, at Margrethe Vestager som ledende næstformand i den nye Europa-Kommission de kommende fem år får ansvaret for EU's digitale omstilling. Både for EU, for Danmark og for os som brugere og borgere. Og der bliver nok at tage fat på for Vestager. Vores digitale og fysiske verden er i dag sammensmeltet på mange områder. […] Det er åbenlyst, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har enorme ambitioner for det digitale område. Von der Leyen har gjort det til en topprioritet på linje med klimaudfordringerne, at EU bliver gearet til den digitale tidsalder. Og hun har givet Vestager opgaven at gøre EU digitalt stærkere, hurtigere og mere handlekraftig.”

Børsen, s. 4, 22; Berlingske, s. 12; Altinget; B.T., s. 8; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 10; B.T. Metro, s. 6; Altinget (09.10.2019)



Prioritede historier



Aftale med Tyrkiet fungerer ikke

Kristeligt Dagblad skriver, at EU´s aftale med Tyrkiet om at tage illegale flygtninge tilbage ikke fungerer: ”Ud af de i øjeblikket næsten 80.000 personer, der befinder sig som flygtninge i Grækenland burde halvdelen allerede være sendt tilbage, da de ikke har de rette dokumenter eller lever op til betingelserne for at være asylansøgere. I stedet er kun 1800 blevet sendt tilbage til Tyrkiet,” siger Michalis Chrysochoidis, Grækenlands minister for civilbefolkningens beskyttelse.På Christiansborg erkender Socialdemokratiets EU-ordfører, Lars Aslan Rasmussen, at Tyrkiet ikke lever op til alle dele af aftalen fra 2016. ”Tyrkiet har sørget for at lukke grænserne og sikre, at langt færre kommer til Europa. Men hjemsendelserne fungerer ikke, det er klart for enhver.” Han mener, at det er på tide, at vi sammen med resten af EU løfter en pegefinger over for Tyrkiet og Erdogan. Også i lyset af den seneste udvikling, hvor tyrkerne vil rykke ind i Kurdistan. Det risikerer at skabe flere flygtninge,” siger Lars Aslan Rasmussen med henvisning til de seneste 48 timers geopolitiske udvikling, hvor Tyrkiet har varslet en invasion af de kurdisk-kontrollerede områder i det krigshærgede Syrien. Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, kalder de syv hjemsendelser i september for ”latterligt lavt.” ”EU er komplet til grin og er endnu en gang blevet snøret af Erdogan. Han scorer kassen, og vi får ikke noget til gengæld. Vi skal være hårde og konsekvente, og hvis ikke Tyrkiet lever op til deres forpligtelser og hjemtager flere migranter, skal vi opsige vores samhandelsaftaler og droppe tyrkernes ansøgning om EU-medlemskab. Den hårde retorik er den eneste retorik, Erdogan forstår,” siger Morten Messerschmidt.

Kristeligt Dagblad, s. 3 (09.10.2019)



Trump skaber dansk usikkerhed om Syrien

Berlingske skriver, at Udenrigspolitisk Nævn er blevet hasteindkaldt for at finde hoved og hale i præsident Donald Trumps meldinger på Twitter om USA, Syrien og Tyrkiet. Der er især stærk usikkerhed om to punkter, og det ene har direkte konsekvenser for Danmark. Blandt de udenrigspolitiske ordførere er der stor usikkerhed om, hvad præsident Trump egentlig har ment med sine tweets. ”Vi ved helt ærligt ikke, hvad der er op og ned her. Det er rent ud sagt tudetosset. Men jeg vil ihvertfald gerne have to ting afklaret. Har Erdogan fået carte blanche til at invadere Syrien fra den amerikanske præsident? Og vil Tyrkiet uden videre få kontrol med de Islamisk Stat-fanger, der i dag befinder sig i Syrien. I så fald mister den vestlige alliance kontrollen med dem, og de kan i givet fald bruges i et afpresningsforsøg mod EU, hvis det passer Tyrkiet,” siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen. Det er altså faren ved at miste kontrollen med fangerne fra Islamisk Stat, som er på spil. Det er også Radikale Venstres udenrigsordfører, Martin Lidegaards bekymring. Han regner med, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) præsenterer en mere præcis forklaring på, hvad det kommer til at betyde, og at Udenrigsministeriet ud over indberetningen fra den danske ambassadør i Washington har en viden om, hvad der sker i Frankrig og Tyskland, og hvad de har fået at vide om situationen. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) selv er stærkt bekymret over meldingerne, især om muligheden for en tyrkisk militær operation i det nordøstlige Syrien. ”Der er brug for våbenhvile i Syrien - ikke en optrapning eller en ny konflikt. Vi har allerede taget situationen op i NATO. Sammen med vores allierede vil Danmark kraftigt opfordre Tyrkiet til at undgå ethvert tiltag i det nordøstlige Syrien, som er til fare for civilbefolkningen, og som underminerer kampen mod Islamisk Stat,” siger udenrigsministeren, som oplyser, at han både er i tæt kontakt med EU-partnerne og USA.



Information fortæller, at den aktuelle situation om USA's tilbagetrækning af tropper fra det nordlige Syrien skyldes følgende: Tyrkiet kan ikke tillade en kurdisk autonom enklave i de to provinser, Raqqah og Hasakah. Det er udelukket. Men Syriens kurdere spurgte ikke Ankara, da de udråbte Rojava som statsagtig administration med politi, retsvæsen, skolesystem og - nok så væsentligt - eget militær. Kristeligt Dagblad og B.T. Metro skriver begge, at det tyrkiske angreb skal bane vejen for den såkaldte ”sikre zone”: et 30 kilometer bredt bælte langs den tyrkisk-syriske grænse, men på den syriske side. Her vil Tyrkiet skabe plads til, at op mod to millioner syriske flygtninge kan ”vende hjem”. Det er hovedmålet med planen, siger Tyrkiets præsident præsident Recep Tayyip Erdogan. I øjeblikket er der omkring 3,7 millioner syrere på flugt i Tyrkiet. Det er dog de færreste af dem, der kommer fra de kurdiske områder i det nordøstlige Syrien, hvor zonen skal lægges.

Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 8; Information, s. 20; Berlingske, s. 9 (09.10.2019)



Fransk nej til aftale

B.T., Jyllands-Posten og Politiken skriver alle, at Frankrig ikke vil underskrive EU's handelsaftale med de sydamerikanske lande i samarbejdet Mercosur. Det sagde miljøminister Elisabeth Borne tirsdag. ”Vi kan ikke underskrive en traktat med et land, der ikke respekterer Amazonskoven. Som ikke respekterer klimaaftalen fra Paris. Frankrig vil ikke underskrive Mercosuraftalen under de betingelser,” siger hun. Præsident Emmanuel Macron har beskyldt Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, for at lyve og nedspille faren ved den globale opvarmning. Handelsaftalen med Mercosur har været forhandlet gennem en række år mellem EU og de sydamerikanske lande Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay.<b><br /> <br /> </b>

B.T., s. 9; Jyllands-Posten, s. 11; Politiken, s. 8 (09.10.2019)



Det digitale indre marked



Hvad skal der ske med EU´s digitale udvikling

Altinget skriver, at det digitale område er blandt topprioriteterne for den kommende EU-Kommission. Altinget Digital sætter i de kommende uger fokus på dette tema med indspark fra en række aktører og politikere. Den kommende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har fra start sat fokus på det digitale område i sit visionspapir, som beskriver den lovgivning, hun vil fokusere på i sin embedsperiode.Hun vil blandt andet i løbet af de første 100 dage præsentere lovgivning, der skal koordinere Europas tilgang til menneskelige og etiske implikationer af kunstig intelligens.Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager er de seneste år blevet en international magtfaktor, der har udstedt gigantbøder til store techvirksomheder som Google og Apple.<b><br /> <br /> </b>

Altinget (09.10.2019)



Klima



Jørgen Henningsen: Klimarådet skal tage livtag med biomasse-spørgsmålet

I et debatindlæg på Altinget, skriver Jørgen Henningsen, debattør, seniorrådgiver ved European Policy Centre og forhenværende direktør i EU-Kommissionen: ”Klimarådets rapport, Rammer for dansk klimapolitik, oktober 2019, kommer på det rigtige tidspunkt.Ifølge regeringen skal vi have en ny klimalov på plads inden nytår, så man må formode, at forberedelserne i ministeriet kører i højt gear. Hvis man skal forstå signalerne, må man også formode, at denne regerings klimalov vil blive mere konkret end klimaloven fra 2014, der stort set indskrænkede sig til at levere den juridiske (og politiske) basis for at etablere Klimarådet. […] I næste omgang bør klimaloven, eller den efterfølgende klimaplan, sætte en stopper for yderligere omlægninger af bolig- og bygningsopvarmning baseret på importeret biomasse. Vi har allerede for længst passeret den grænse for biomasse per indbygger, som er forligelig med EU’s biomassepotentiale. Og yderligere forbrug af importerede træprodukter til energi vil med sikkerhed øge afstanden mellem den EU-relevante og den klimarelevante emissionsopgørelse. Det vil ikke være godt for hverken klimaet eller troværdigheden.”

Altinget (09.10.2019)



Ny EU-klimaboss forventer endnu højere klimamål

Altinget skriver, at den nomineret og muligt kommende klimakommissær Frans Timmermans bliver ”ekstremt overrasket”, hvis EU-Kommissionens reduktionsmål for 2030 ikke ender med at blive hævet til 55 procent. Men han vil dog alligevel intet love endnu.”Det er meget overraskende, hvis den nye EU-Kommission ikke fastsætter et mål om en CO2-reduktion på 55 procent i 2030,” sagde den hollandske EU-kommissær Frans Timmermans, der er udpeget til at stå i spidsen for det grønne område i den nye EU-Kommission, da han tirsdag aften stod skoleret for en fyldt sal i Europa-Parlamentet.<b><br /> <br /> </b>

Altinget (09.10.2019)



Landbrug



Fiskerne i Østersøen mister 20 procent af deres indtægt i 2020

Børsen beretter, at de har frygtet det længe, fiskerne på Østersøen, men nu siger fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S) det højt: Næste år vil rekordlave EU-kvoter på især torsk og sild ramme de små østersøfiskere så hårdt på økonomien, at mange af dem vil blive presset ud af deres erhverv. På et møde onsdag morgen orienterer ministeren fiskeriordførere om, atdanske østersøfiskere næste år ventes at lande fangster til en værdi, der vil være 16-21 procent lavere end i år. “Det her er alvorligt. Især for de små fiskere. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forbedre det niveau, som EU-Kommissionen er spillet ud med i forhold til næste års kvoter. Men det her kan ikke undgå at få konsekvenser for erhvervet,” siger Mogens Jensen.Ifølge Mogens Jensen vil østersøfiskernes indtjeningsfald næste år blive på mellem 45 og 59 millioner kroner i forhold til i år, hvor indtjeningen ventes at lande på 286 millioner kroner. I næste uge forhandler EU-landene om EU-Kommissionens udspil til næste års kvoter. Udspillet er baseret på ekspertvurderinger, der blev udgivet tidligere i år. Som tidligere omtalt i Børsenfik ekspertvurderingerne fiskerne til at slå alarm og forudse en alvorlig krise i 2020. Eksperter ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har nu undersøgt de økonomiske konsekvenser af kvoterne, hvis de indføres som de er foreslået for sild og torsk. Ifølge rapporten vil det gå særligt hårdt ud over fiskere med fartøjer på under 15 meter. Netop denne bådtype udgør langt størstedelen af de fartøjer, der fisker i Østersøen. Eksempelvis sænkes kvoten med 92 procent for de såkaldte østtorsk. Ministerens orientering af Folketingets partier sker forud for næste uges EU-forhandlinger, hvor de endelige kvoter skal lægges fast. Danmarks Fiskeriforening er enig i de dystre udsigter, som kvoterne ridser op. Derfor lyder opfordringen da også fra fiskerne, at ministeren må kæmpe for at få lempet det hårde oplæg. “Kommissionens forslag vil slå grundlaget for mange fiskere i stykker og især ramme de kystnære fiskere og deres havne hårdt,” siger formand Svend-Erik Andersen. Ud over at EU vil skære kvoterne dramatisk ned, ønsker EU-Kommissionen også at indføre en lukkeperiode for torskefiskeriet i årets første tre måneder. Det er de vigtigste måneder for torskefiskerne, og der er ikke et sagligt grundlag for det,” siger fiskeriformanden. Ministeren lover at forsøge at tage et opgør med lukkemånederne, men lover intet på forhånd.

Børsen, s. 14 (09.10.2019)



Sikkerhedspolitik



Hækkerup: IS-krigere fra Danmark skal stilles for en domstol i Mellemøsten

Jyllands-Posten skriver, at en stor og voksende kreds af europæiske lande støtter nu Danmarks ønske og planer om at oprette en international domstol for fremmedkrigere i Mellemøsten. Her skal danske statsborgere, som har kæmpet for den militante terrorgruppe Islamisk Stat (IS), kunne retsforfølges og afsone fængselsstraffe langt uden for Danmarks grænser. Sådan lyder meldingen fra justitsminister Nick Hækkerup, der tirsdag drøftede planen med kolleger fra en stribe lande i forbindelse med EU's justitsministermøde i Luxembourg. ”Der er nu en gruppe bestående af 16 ligesindede vesteuropæiske lande, der støtter planen om en domstol i Mellemøsten og ønsket om lokal retsforfølgning og afsoning. Dermed kan vi slippe for, at IS-krigerne kommer hjem og skal retsforfølges og afsone her i Danmark,” siger Nick Hækkerup. Med den store opbakning - også fra en række ”store EU-lande” - tror han på, at planen bliver til virkelighed, og der forhandles allerede med flere lande i Mellemøsten om at huse den nye domstol.

Jyllands-Posten, s. 4 (09.10.2019)



USA er garanten for Danmarks sikkerhed

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anders Fogh Rasmussen fhv. statsminister og generalsekretær for Nato: ”Ingen europæisk nation er stærk nok til at forsvare Danmark mod et angreb udefra. Danmarks sikkerhed er afhængig af USA - uanset navnet på den amerikanske præsident. Den kendsgerning går nemt tabt i den ofte berettigede kritik af præsident Trump og i den lidt luftige diskussion om et EU-forsvar. Når det kommer til stykket, er der ingen europæisk nation, som er stærk nok til at forsvare Danmark mod et angreb udefra. Europæerne - og også Danmark - investerer for lidt i eget forsvar og har slet ikke de nødvendige militære redskaber til at imødegå et angreb, for eksempel fra Rusland. Desuden er de europæiske stormagter dybt splittede i holdningen til Rusland. Tyskland er tilbageholdende med overhovedet at bruge militær magt. Ifølge meningsmålinger er et flertal i den tyske befolkning tøvende over for at bruge militær magt for at hjælpe en allieret. Og Tyskland er traditionelt ret imødekommende over for Rusland. Det har vi for eksempel set i den tyske støtte til den russiske Nordstream 2-pipeline gennem Østersøen. […] Et stærkere europæisk forsvar og et stærkere EU-samarbejde om sikkerhed er positivt. Men efter brexit vil 80 pct. af Natos forsvarsinvesteringer finde sted uden for EU. At tro på et troværdigt EU-forsvar er at tro på et luftkastel. Nato vil fortsat være garanten for Danmarks og Europas sikkerhed. Et forstærket Nato-samarbejde kan tilmed være et bidrag til at fastholde briterne i et stærkt og forpligtende internationalt samarbejde, herunder med Danmark. […] For Danmark er der ikke noget attraktivt alternativ til USA.”

Jyllands-Posten, s. 20 (09.10.2019)