Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 11. juli

Dagens EU-tophistorier

Retlige anliggender: Danmark taber sag om familiesammenføring ved EU-Domstolen
EU-Domstolen har afgjort, at det var ulovligt, da Danmark i 2010 nægtede et tyrkisk par familiesammenføring. Det skriver flere aviser om i dag. Ifølge EU-Domstolen er problemet med de danske regler, at der tilbage i 1963 blev indgået en såkaldt associeringsaftale mellem EF og Tyrkiet, der sikrede tyrkiske borgere med arbejde i et EU-land mod nye stramninger fra en skæringsdato i 1980. Information skriver, at EU-Domstolen underkender i dommen, at Danmark behandlede tyrkiske borgeres ansøgninger om familiesammenføring efter reglerne i tilknytningskravet, da det udgjorde en ”ny begrænsning” af de rettigheder, som tyrkiske borgere sikres ifølge associeringsaftalen. ”EU-Domstolen udtaler sig så generelt, at man som udlændingemyndighed bliver nødt til at forholde sig til sagens betydning for andre grupper af udlændinge i Danmark. Det er ret bombastiske ord, som EU-domstolen her bruger om en regel, der i mange år har været en af grundstenene i dansk udlændingepolitik. At man har stor tilknytning til et andet land udelukker altså ikke, at man kan blive integreret i Danmark,” siger Louise Halleskov Storgaard, forsker i EU-ret og menneskerettigheder ifølge Berlingske. 

Dansk Folkeparti var hurtig til at reagere, da dommen blev offentliggjort. ”Det er et attentatforsøg på den danske lovgivning og udlændingepolitik,” siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, til B.T. og fortsætter: ”Ministeren på området, Mattias Tesfaye, har tidligere kaldt det for en potentiel bombe under vores politik. Og nu forventer jeg selvfølgelig, at han vil arbejde for, at den bombe ikke går af. Derfor kalder jeg ham i samråd om sagen,” uddyber Messerschmidt. Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var heller ikke tilfreds. ”EU-Domstolen blander sig i for meget, og jeg mener helt klart, at Folketinget skal have lov til at afgøre, hvilken udlændingepolitik der skal føres i Danmark - og ikke en eller anden institution i EU,” siger hun ifølge Jyllands-Posten. Bugge Thorbjørn Daniel, lektor på juridisk institut på Syddansk Universitet og ekspert i det retlige forhold mellem EU og medlemsstaterne, mener dog ikke, at der er nogen vej udenom. Ifølge juraen skal regeringen respektere dommen og afvise Dansk Folkepartis ønske. "Medlemsstater har en forpligtelse til at overholde de domme, som EU-domstolen afsiger," siger Bugge Thorbjørn Daniel ifølge Kristeligt Dagblad og uddyber om konsekvenserne: "Hvis ikke vi følger dommen, kan EU-Kommissionen i sidste ende rejse en traktatbrudssag mod Danmark." 

Tirsdag havde udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S) til Information kun en skriftlig kommentar til dommen: ”Jeg er ærgerlig over, at vi har fået dommen imod os. Nu skal ministeriet have tid til at nærlæse dommen, før jeg kan udtale mig om de nærmere konsekvenser. Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-Domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring. Det er der bred politisk opbakning til. Det var der før valget, og det er der også efter valget.” Nye Borgerlige vil have, at Danmark udtræder af den associeringsaftale, EU har lavet med Tyrkiet. "Politikerne har i dén grad bildt danskerne ind, at vi bestemmer over vores egen udlændingepolitik. Det viser den her dom, at vi ikke gør. Derfor mener vi, at Danmark bør træde ud af den associeringsaftale, som EU har med Tyrkiet, og som forhindrer os i at føre en stram udlændingepolitik," siger fædrelandsordfører og formand for partiet Nye Borgerlige, Pernille Vermund, ifølge Kristeligt Dagblad.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Så eksploderede den "vejsidebombe", udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har talt om. EU-Domstolen har afgjort, at Danmark ikke må afvise familiesammenføring af et tyrkisk ægtepar på baggrund af det tilknytningskrav, der ellers et par årtier var en hovedhjørnesten i dansk udlændingepolitik. [...] Dommen giver EU-skeptikerne mulighed for igen at lægge EU for had. Den vil blive brugt som et argument for, at Danmark bør forlade samarbejdet, når vi nu ikke må føre vores egen udlændingepolitik. At træde ud af EU vil imidlertid være en absurd pris at betale. Nok kan vejsidebomber både være invaliderende og dødelige, men de vinder ingen krige. Man kan ikke konkludere, at kampen for en stram udlændingepolitik er tabt på grund af EU-Domstolens ord. Afgørelsen udelukker ikke, at det faktisk er muligt at skrue et juridisk holdbart lovgrundlag sammen til at regulere indvandringen til et land som Danmark. Den kamp må regeringen kæmpe. [...] Ifølge Danmarks Statistik indvandrede eksempelvis omkring 20.000 personer fra ikke-vestlige lande alene i 2018. Det svarer til en tredjedel af alle nyfødte herhjemme. Den udvikling vil fortsætte, så langt øjet rækker, og det vil med tiden ændre vores kultur, religion og sprog, endnu mere end det allerede har gjort, EU-dom eller ej.”
Kilder: Information, s. 1, 4-5; Berlingske, s. 1, 4-5; B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 1, 2, 8; Politiken, s. 7; Børsen, s. 12

Institutionelle anliggender: Von der Leyen ønsker ikke Vestager som førstenæstformand
Flere aviser skriver, at den tyske kandidat til posten som formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, vil have hollandske Frans Timmermans som den eneste førstenæstformand i EU-Kommissionen, mens Margrethe Vestager rykker en tand ned. ”Jeg har foreslået, at Frans Timmermans bliver førstenæstformand for Europa-Kommissionen. Vestager vil være privilegeret næstformand - men ikke førstenæstformand," sagde von der Leyen ifølge et tweet fra Marc Tarabella, der er belgisk medlem af EU-Parlamentet og den socialdemokratiske gruppe i parlamentet. Von der Leyen var onsdag på charmeoffensiv hos de politiske grupper. Selvom Christel Schaldemose (S) personligt fik et godt indtryk af kandidaten, tror hun ikke, det bliver en fælles gruppe, der stiller sig bag hende på tirsdag. “Min vurdering er, at det ikke bliver en enig gruppe, der stemmer hende igennem. Det er svært at sætte tal på. Det kan være 60-40 til hendes fordel, det kan også være 50-50,” siger Schaldemose ifølge Børsen. Under mødet med den liberale gruppe spurgte blandt andre Morten Løkkegaard, der er medlem af parlamentet og den liberale gruppe, direkte til Margrethe Vestagers nye rolle, men fik ikke noget præcist svar: ”Du kan være sikker på, at Margrethe Vestager får en fremtrædende position, for hun har gjort det fremragende,” sagde Ursula von der Leyen ifølge Berlingske. Morten Løkkegaard  mener, at Ursula von der Leyen løber fra en klar aftale om, at Vestager og Timmermans skulle være ligestillede. "Det er uacceptabelt og stærkt bekymrende. Det har vi i den liberale gruppe sat som betingelse for at ville indgå en aftale, at de var. Nu må vi se, hvordan vi skal fortolke hendes udsagn, men jeg kan ikke se, at vi kan støtte von der Leyen, hvis Margrethe Vestager bliver sat til siden," siger Morten Løkkegaard til Ritzau.

Politikens EU-korrespondent Elisabet Svane betegner udmeldingen om, at hollandske Frans Timmermann fortsætter på posten som førstenæstformand i kommissionen, som runde 2 i den magtkamp, der indledtes i sidste uge. ”Socialisterne tabte magtkampen i sidste uge. På et tidspunkt så det ud til, at de ville få Timmermann som kommissionsformand, og samtidig har de tyske socialdemokrater nærmest truet med at gå ud af regeringen hjemme i Tyskland, fordi det blev en tysk konservativ, der fik posten i stedet. Så de er sure, og Timmermann er rigtig sur,” siger Elisabet Svane og fortsætter: ”Hun har vurderet, at de var mest sure hos socialisterne, så de skulle have lidt sukker. Og ved at føje socialisterne trådte hun på en øm liberal tå. Frem til næste uge vil der foregå en kamp, hvor alle skal kunne føle sig sikre på, at de får det, de blev lovet i Det Europæiske Råd. Nu skal de presse hende, for i det øjeblik, parlamentet har godkendt hende, så er det hende, der bestemmer.” Børsen skriver, at Ursula von der Leyen har grund til at være bekymret, for i næste uge skal Europa-Parlamentet formelt set godkende hende som ny kommissionsformand, og efter en stribe møder onsdag ser det stadig vanskelig ud. Afstemningen er planlagt til at foregå på tirsdag og Von der Leyen skal bruge opbakning fra 375 af parlamentets for nuværende 748 medlemmer i afstemningen. Hun har opbakning fra sin egen konservative kristendemokratiske gruppe EPP, der er parlamentets største, men de to næststørste grupper, socialdemokraterne i S&D og de liberale i Renew Europe er begge splittede i opbakningen til von der Leyen, og både De Grønne og EU-skeptikerne i henholdsvis ECR og ID vil formentligt tage sig godt betalt for at bringe von der Leyen til magten.

I Signatur i Politiken skriver kommentator Flemming Ytzen blandt andet: ”Den kommende EU-chef har allerede gjort en forskel i Europa. Hurra. Længe inden Ursula von der Leyen kom i spil som chef for EU-Kommissionen, havde hun gjort en markant forskel for Europas fremtid. […] I 2009 skiftede Ursula von der Leyen fra familieministeriet til arbejdsministeriet og fik dermed hovedansvar for implementeringen af Schröder-regeringens omstridte arbejdsmarkedsreformer. Læs: tilpasningen af prisen på arbejdskraft under presset fra østasiatisk industriproduktion. Ikke en udfordring for de sarte. Så indlysende nok måtte hun videre til den mest maskuline af alle offentlige bastioner: militæret. Lige her er revolutioner ikke noget, der klares ved te- eller kaffeselskaber. Mine militærsagkyndige venner fortæller, at Bundeswehr er i en pinlig forfatning. Undervandsbådene kan knapt nok dykke, kampvognene ruster, og flyhjul punkterer. Måske er der noget om snakken, men lad os minde om, at Ursula Von Der Leyen lod den tyske forsvarsmaskine investere i både cyberkrigskapacitet og ubemandede droner, ligesom hun gav grønt lys for våbenleverancer til de irakiske militser, der bekæmpede Islamisk Stat. Men det var også hende, der i 2015 forsvarede den tyske beslutning om ikke at sende våben til Ukraines forsvar mod prorussiske militser. En balanceret og forsigtig tilgang til Europas sikkerhedspolitiske udfordringer.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 3; B.T., s. 6; Ekstra Bladet, s. 20; Politiken, s. 7, 9; Børsen, s. 14; Berlingske, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Briten, USA ikke længere vil tale med, traf en nødvendig beslutning
Den britiske ambassadør i USA, Kim Darroch, vender hjem før tid, hvilket de fleste beklager, men der var ikke andet at gøre. Efter at hans indberetninger var lækket til pressen, var han uønsket og afskedsansøgningen var tjenestemandens sidste pligt, for Kim Darroch havde med sine indberetninger til London kompromitteret forholdet mellem Storbritannien og USA i så høj en grad, at der reelt ikke var andet at gøre. Rygterne svirrer i luften, om hvem der stod bag lækken, men ingen har tilsyneladende fundet svaret. Netop eftervirkningerne af lækagen vil været noget, der kommer til at spøge i britisk politik, for sagen vil ryste embedsmandssystemet, idet ingen kan vide sig sikre på, at de til overordnede kan skrive i fortrolighed og specielt diplomater er i den sammenhæng afhængige af diskretion. Den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, som er Johnsons rival til premierministerposten, støttede sin diplomat i modsætning til Boris Johnson. Dette er han allerede blevet kritiseret for i stærke vendinger, godt støttet af Theresa Mays nålestik om at svigte diplomaten i et afgørende øjeblik. ”Jeg håber og tror på, at parlamentet vil reflektere over vigtigheden af at forsvare vore værdier og principper, især når de er under pres,” sagde Theresa May ifølge Berlingske.

Politiken bringer en kommentar af kommentator Jacob Mollerup. Han skriver blandt andet: ”Den britiske USA-ambassadørs syn på Trump er gået verden rundt. Journalisten bag historien har tætte bånd til Brexitkampagnen. Nu starter debatten om, hvem der har gavn af lækagen. Ambassadør sir Kim Darroch indgav i går sin afskedsbegæring. Ugen igennem er han blevet citeret udførligt i medier verden over for sine vurderinger af præsident Donald Trump og dennes regeringsførelse. […] Avisen med scoopet er Mail on Sunday. Resten af ugen hedder avisen Daily Mail. Hverdag som søndag er den en barsk og hårdtslående tabloid, der kæmper med Rupert Murdochs The Sun om at være landets største avis. Som tabloid er den rasende dygtigt lavet og formår at fastholde millioner af daglige læsere. Den har været en forfærdelig giftsprøjte. Den har i årevis brugt metoder, som beviseligt involverer bestikkelse, hensynsløs forfølgelse, ulovlig aflytning og løgnehistorier. Den store Leveson-rapport fra 2012 dokumenterede det. Og intet tyder på, at det er blevet meget bedre siden. […] Problemet med Darroch-historien er ikke, at den er blevet offentliggjort. Det kunne påvises, at dokumenterne var ægte, og der var en legitim offentlig interesse i at læse, hvordan topdiplomaten fra USA's tætteste allierede vurderer forholdene i Det Hvide Hus. Selv uden sikkert at kende kilden kan det være relevant at offentliggøre. Men i et polariseret og sensationssøgende mediesystem får selv veldokumenterede historier et liv, der indlysende kan bruges og misbruges. Kuren mod det er svær uden ordentlige politikere og medier. Med en Boris Johnson på vej mod Downing Street og en Donald i Det Hvide Hus er det lidt op ad bakke for tiden.” 
Kilder: Berlingske, s. 11, Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Boris Johnson varmer op til nyt opgør om Brexit
Det afgørende punkt, der skiller de to kandidater, som dyster om at tage over som konservativ partileder og premierminister efter Theresa May, er, om Storbritanniens næste premierminister skal tilsidesætte parlamentet og gennemføre en hård Brexit. I den første og eneste direkte tv-debat mellem de to på kanalen ITV tirsdag aften, sagde udenrigsminister Jeremy Hunt nej til spørgsmålet og fra Boris Johnson lød der et ja. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det altoverskyggende emne i tv-debatten var dog Brexit, og begge kandidater insisterede på, at de har en plan for, hvordan briterne kan forlade EU med udgangen af oktober. Uanset hvem der bliver den nye premierminister, så arver vedkommende Brexitproblemet fra Theresa May - og et parlament, der ikke kan blive enig om en Brexitløsning, bortset fra at der et flertal imod en hård Brexit, hvor briterne forlader EU uden nogen aftale. Politiken skriver, at udenrigsminister Jeremy Hunt fik Boris Johnson i defensiven i tv-duellen med solid argumentation. Udenrigsminister Jeremy Hunt, som ønsker et Brexit under ordnede forhold i form af en aftale med EU, fik flere stød ind på modkandidaten, som vil have Storbritannien ud hurtigst muligt - med eller uden en aftale. “Du har ikke besvaret et eneste af mine spørgsmål. Ikke et. Fordi Boris aldrig svarer på spørgsmål, har vi ikke en anelse om, hvad en regering ledet af Boris Johnson vil foretage sig,” lød det med skarphed i stemmen fra Jeremy Hunt ifølge Politiken. Befolkningen kan snart ikke holde til mere Brexit og det ved Boris Johnson. Han pressede derfor Jeremy Hunt for at give en deadline. “Hvor er den deadline? Til jul? Kan vi bruge jul til noget? Det er fuldstændig defaitistisk ikke at sætte en fast tidsfrist,” sagde han og anslog de offensive toner, hans støtter kan lide at høre.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: “Det er som at se en katastrofe i slowmotion, når man iagttager britisk politik. Tre år efter folkeafstemningen, hvor et lille flertal stemte for, at Storbritannien skal forlade EU, har landet stadig ingen plan for, hvordan det skal ske. Tidsfristen hedder nu 31. oktober. Den tidligere udenrigsminister Boris Johnson er favorit til at blive ny premierminister, og han er et symbolsk udtryk for, hvor slemt det står til. Tv-debatten tirsdag aften mellem Boris Johnson og konkurrenten, udenrigsminister Jeremy Hunt, var præget af, at Boris Johnson simpelthen undlod at svare på konkrete spørgsmål. Han ville ikke svare på, om han vil træde tilbage, hvis han ikke kan holde sit løfte om en aftale om udtræden af EU 31. oktober. Han ville ikke svare på, om han vil afskedige landets ambassadør i USA, som har fornærmet præsident Donald Trump – ambassadøren sagde efterfølgende op onsdag. Og han ville heller ikke svare på et spørgsmål om udvidelse af Heathrow lufthavnen. Klassisk Boris Johnson. […] Brexit har afsløret, at et stort antal politikere i parlamentet, især konservative, ser anderledes på dette. Uanset de menneskelige og økonomiske omkostninger vil man have sin vilje. Man vil ikke indgå et kompromis, hverken med sine politiske modstandere eller med EU. Og man overvurderer Storbritanniens indflydelse og forhandlingsposition i forhold til resten af verden. I denne dybt alvorlige krise kan Storbritannien se frem til at få en populist som konservativ formand og premierminister. Det er trist at se en tidligere stor nation, som den frie verden skylder så meget, i denne situation.” 
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 2; Børsen, s. 2

Interne anliggender: Danmarks nye udenrigsminister: Grænser er tryghedsskabende
Information fanger Danmarks nye udenrigsminister Jeppe Kofod i Bruxelles til et interview om regeringens europapolitik. ”Vi ønsker, at medlemslandene selv skal afgøre, hvordan vi bedst sikrer kontrol med grænserne. I dag skal man jo spørge om lov i Bruxelles for at få en godkendelse til midlertidig grænsekontrol. Der skal vi arbejde for mere fleksible regler. Vi skal ikke sætte den fri bevægelighed over styr. Men vi skal samtidig erkende, at grænser er tryghedsskabende,” siger Jeppe Kofod og fortsætter til et andet hovedpunkt: Klima. ”Vi skal presse på for en mere ambitiøs klimapolitik i EU. På den ene side har Polen selv været med til at vedtage, at vi skal implementere det her. Det har de via Parisaftalen og i de nationale handlingsplaner, de sender ind til EU-Kommissionen. Vi skal holde Polen op på det, de har lovet. Det er altså pisken,” siger Jeppe Kofod. Sidst men ikke mindst mener Jeppe Kofod, at forsvarsforbeholdet skal bevares. ”Vores politik er, at vi ikke skal sende forbeholdene til afstemning nu. Vi vil gerne tage diskussionen om det. Men det er vigtigt at tage en løbende diskussion om det her og følge med i, hvordan EU udvikler sig forsvarspolitisk, og hvordan det komplimenter er NATO. Men vi skylder borgerne at få løst nogle af de problemer, de oplever, før vi kaster os ud i alle mulige nye afstemninger,” afslutter han.

Politiken bringer også et interview med udenrigsminister Jeppe Kofod. Han siger blandt andet: ”I den verden, vi lever i, er et forpligtende samarbejde som EU helt afgørende. Det skal vi bruge rigtigt. Med denne regering får I nogen, som vil være aktive på EU-dagsordenen. Det er også derfor, jeg for eksempel er i Bruxelles i dag. Jeg vil gerne dreje EU hen i en retning, hvor borgerne kan se, at det er til gavn for dem. EU skal ikke handle om store forkromede integrationsprojekter. Opgaven er at levere et EU for folket. Det er altså ikke en holdbar løsning, hvis EU som et indre marked har 27 forskellige modeller for beskatning af techgiganterne. Så har du 27 forskellige muligheder for at spekulere i huller igen. En ensartet løsning på et indre marked, hvor der er fri bevægelighed for kapital og tjenesteydelser - det vil langt være at foretrække. Og også bedre i forhold til global model.”
Kilder: Information, s. 9; Politiken s. 8

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Danmark har tilsyneladende ingen konservativ repræsentant i Bruxelles
Berlingske bringer en kommentar af Morten Messerschmidt, MF og EU-ordfører (DF). Han skriver blandt andet: ”I sidste uge afrapporterede vores nye statsminister for første gang fra Det Europæiske Råd. Et umiddelbart rodet forløb havde fundet sin afslutning, hvor EU-landenes ledere nu kunne bekendtgøre deres kandidater til Unionens topposter. Rodet fordi valget af EU-kommissionsformand ikke just gik, som man ønskede sig i Bruxelles. Her har Parlamentet i et årti kæmpet for den særlige spidskandidatproces, der i øvrigt altid omtales på tysk og som skal give EU mere demokratisk legitimitet. Som Jean-Claude Juncker, forstås. Men i mange hovedstæder ser man ikke sådan på det. Ej heller i København, hvorfor Mette Frederiksen erklærede sig tilfreds med, at det nu igen var Rådet, der bestemte. Så langt så godt. [...] Pernille Weiss skal have ros for hurtigt at tilpasse sig de nye omgivelser. Hun lyder allerede mere som en EU-embedsmand end en dansk politiker. I modsætning til vores statsminister ser EPPs danske stemme nemlig europæerne som et folk, der derfor kan tale med én stemme. Det lyder meget EU'sk. Men ikke særligt konservativt. [...] Hos Pernille Weiss lever drømmen. Her tros der på den levende samtale over grænser, selvom vi godt nok ikke deler sprog. Her tror man på det levende demokrati over grænser, selvom de historiske forudsætninger godt nok ikke findes. Men alt det skal Pernille Weiss selvsagt ikke høre for. Jeg er glad for, at hun deler sine drømme med os læsere. Sjældent har EPP haft en lydigere repræsentant i Danmark. Desværre har konservative så tilsyneladende ingen repræsentant i Bruxelles. Men vi har jo også Mette Frederiksen.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Sikkerhedspolitik: Slaget om Hormuzstrædet rykker nærmere – nu kalder USA sine allierede til undsætning
Berlingske bringer en analyse af Kristian Mouritzen, sikkerhedspolitisk korrespondent. Han skriver blandt andet: ”Den tilspidsede konflikt mellem USA og Iran kan meget vel gå hen og blive langvarig. Og den kan blive en konflikt, der kræver, at USA og dets allierede i flere måneder fremover opretholder et højt beredskab ud for Irans kyst. At USA nu ønsker allieret hjælp, kom frem natten til onsdag sammen med beskeden om, at en række af USAs allierede vil blive bedt om at stille med flådefartøjer ved Hormuz-strædet, der udgør indsejlingen til Den Persiske Havbugt. Flådefartøjerne skal ifølge USA supplere det beredskab, USA allerede har i området med et hangarskib, fregatter og støtteskibe. [...] Vil Danmark, Frankrig, Belgien, Italien eller Holland have deres handelsskibe uskadte igennem det urolige stræde, så stiller landene med flådefartøjer i den tungere klasse. Herefter skal USA nok sørge for det overordnede - at holde Iran i skak og i det hele taget holde øje med trafikken i området. Danmark har endnu ikke modtaget en henvendelse fra USA. En amerikansk general har over for amerikanske medier oplyst, at det kan vare et par uger, før USA er færdig med at udfærdige alle henvendelser, og at disse ikke blot vil dreje sig om Hormuz-strædet, men også om Bab-el-Mandab-strædet ved Yemen, hvor Iran støtter houtierne i kampen mod yemenitiske regeringsstyrker støttet af Saudi-Arabien, som er Irans fjende. [...] Iran har med nålestiksoperationerne i Hormuz-strædet og i Den Persiske Bugt, hvor Iran for nylig også skød en amerikansk militærdrone ned, vist, at landet muligvis ikke kan lukke Hormuz-strædet, men nok kan kontrollere strædet gennem de små præcisionsangreb, hvorfor ingen lande kan vide sig sikre. Alene dette er nok til, at verdensøkonomien kan få sig en rystetur. Og det er netop dette, USA forsøger at forhindre.”
Kilde: Berlingske, s. 16

Klima: Ceposargumenter holder
Information bringer et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Han skriver blandt andet: ”Journalist Jesper Løvenbalk Hansen vil i Informations leder den 8. juli gerne tage Cepos i skole. Men han demonstrerer mest, at han ikke forstår EU's CO2-kvotesystem. Hansen kritiserer, at Cepos har ”været i offensiven med budskabet om, at det hverken kan betale sig at køre i elbil, skære ned på danskernes flyrejser eller producere grøn strøm”. Han misforstår dog noget. Problemet med elbiler er ikke kvotesystemet, som rent faktisk øger CO2-gevinsten ved elbiler. Det er snarere, at elbiler er en samfundsøkonomisk dyr måde at sænke udledningerne på. EU's kvotesystem gør selve kørslen i elbiler CO2-neutral. [...] Det er da også usandsynligt, at den nuværende indretning vil stå til evig tid. Det Europæiske Råd har allerede truffet en beslutning om at udvide kvotesystemet med transportsektoren. Hansen burde samtidig overveje styrken i et ræsonnement, der dybest set bygger på, at Danmark bør subsidiere grøn energi - alene med det formål for en tid at manipulere med en mekanisme for CO2-kvoter.”
Kilde: Information, s. 16

Interne anliggender: Ville Putin købe et italiensk højreparti
Jyllands-Posten skriver, at efter offentliggørelsen af en optagelse af et møde mellem tre russere og tre italienere, heriblandt Salvinis højre hånd, Gianluca Savoini, rejser spørgsmålet sig nu, om Salvini blev så lun på Putin, at han var parat til at bryde italiensk lovgivning og lade sig købe af russiske oliepenge? Det er onlinemediet BuzzFeed, der er kommet i besiddelse af en lydoptagelse fra mødet, der blev holdt i Moskva i oktober sidste år. Hverken Putin eller Salvini var til stede på mødet, men ifølge BuzzFeed diskuterer Savoini i detaljer, hvordan man i forbindelse med en oliehandel vil være i stand til at kanalisere tocifrede millionbeløb ind i Lega-partiet for at finansiere dets valgkamp op til valget til Europa-Parlamentet i maj. Parterne er enige om, at forhandlingerne er tophemmelige, og at ingen må vide, at Lega-partiet får russiske penge. BuzzFeed har ikke fået kommentarer fra hverken Savoini eller Salvini, og mediet har heller ikke opklaret, om oliekommissionen blev udbetalt, hvilket i givet fald ville være i strid med italienske regler om valgbidrag udefra.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Finansielle anliggender: Finansmarkedet har glemt alt om Italien
I de seneste uger har Italien nydt særdeles godt af det globale rentefald, der har sendt statsrenter fra en lang række europæiske lande langt ned i negativt territorium. 
Formueforvalteren Maj Invest mener, at Italien udgør den ”største finansielle risiko” i EU. ”I EU er den største finansielle risiko Italien. Finanserne er fortsat uholdbare, og finansielt set kan Italien kun klare sig med hjælp fra EU. Det til trods gør Italien tilsyneladende meget lidt for at sikre det internationale politiske samarbejdsklima,” skriver Jeppe Christiansen fra Maj Invest ifølge Jyllands-Posten. 
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Interne anliggender: Lysere tider efter den græske tragedie - og en ny chef
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Anne Applebaum, kommentator, The Washington Post. Hun skriver blandt andet: ”For fire år siden så det kaotisk ud for Grækenland, der var tæt på at forlade eurosamarbejdet. Lysere tider synes forude, men fortiden trækker stadig sine mørke spor, fordi mange rejste væk for ikke at vende tilbage. [...] Tsipras udskrev en folkeafstemning, der afviste betingelserne i den hjælpepakke, som EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond havde foreslået, samt den økonomiske kur, som var påkrævet i den forbindelse. Der var rygter om militærkup og begyndelsen til økonomisk panik. En uge senere smed Tsipras ganske forbløffende håndklædet i ringen og accepterede betingelserne. [...] I søndags valgte grækerne en ny premierminister, Kyriakos Mitsotakis, som matcher noget, der ville have været en negativ, lidet tillokkende kliché for blot nogle få år siden. Mitsotakis er uddannet fra Harvard University, går med jakke og slips, er tidligere bankmand, hører til centrum-højre-fløjen, er økonomisk set liberal og tilmed ud af en politisk familie. [...] Den dårlige nyhed er imidlertid ret dårlig: Før grækerne mistede tilliden til en venstreorienteret regering, der udstedte umulige garantier, var Grækenland nødt til at gennemleve et traume, der vil præge en hel generation. De hundredtusinder af borgere, ofte højtuddannede, der forlod landet, vender måske aldrig tilbage; de unge, der ikke kunne finde arbejde, indhenter måske aldrig den tabte tid. Hvis det er det, som en befolkning skal gennemleve, før den kan gennemskue populismens falske løfter, er der stadig en masse dårlige tider i vente i en masse demokratiske lande.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Finansielle anliggender: Powell siger klart nej, hvis Trump fyrer ham
Børsen skriver, at Jerome Powell, chefen for USA’s centralbank, ikke vil acceptere en fyreseddel fra præsident Donald Trump. Da Jerome Powell onsdag stillede op i Kongressen til den halvårlige høring, kom kampen om Federal Reserves (Fed) uafhængighed straks i centrum. “Hvad vil du gøre, hvis præsidenten ringer og siger: Jeg fyrer dig. Pak dine ting. det er tid at forsvinde,” spurgte Maxine Waters, formand for House Financial Services Committee. Powell svarede, at det vil han selvfølgelig ikke gøre. Muligheden for, at Trump kan følge op på sin ofte gentagede kritik af sin centralbankchef med en fyring, debatteres intenst i USA og Trump mener efter at have fået juridisk rådgivning, at det er muligt, men den mest almindelige opfattelse er dog, at det ikke er muligt. Powell indikerede igen, at en rentenedsættelse er på vej 31. juli. “Baseret på nøgletal og anden udvikling, synes det, som om at usikkerheden om handelsspændinger og bekymringer om styrken i den globale økonomi fortsat er negativt for udsigterne for USA’s økonomi,” siger Jerome Powell ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 15

Finansielle anliggender: Nationalbanken: Centralbankerne har ikke skabt de rekordlave renter
Nationalbanken vurderer, at de lave renter ikke kan vare ved længe endnu. “Jeg vil gerne understrege, at det ikke er centralbankernes lempelse af pengepolitikken, der har skabt det store fald i den naturlige realrente. Det er rigtig vigtigt at pointere,” siger Signe Krogstrup, vicedirektør og chef for økonomi og pengepolitik i Nationalbanken. Nationalbanken mener, at det især er højere opsparing på verdensplan, som kan forklare rentefaldet. “Når opsparingen stiger, er renten nødt til at falde for at cleare markedet for opsparing og investeringer. Det er rent strukturelt, og det er sket over de seneste årtier i Danmark såvel som i udlandet,” siger Signe Krogstrup. Børsen bringer en analyse af økonomisk redaktør Kenneth Praefke. Han skriver blandt andet: ”Et nyt estimat fra Nationalbanken viser, at den naturlige realrente i Danmark efter Nationalbankens bedste bud er -2 procent. Estimater fra Den Europæiske Centralbank viser, at den formentligt også er negativ i resten af eurozonen, mens estimater fra den amerikanske centralbank viser, at den naturlige realrente kun lige præcis er positiv. Men der er usikkerhed om det, og det er også derfor, at en amerikansk centralbankchef på under to måneder med to enstavelsesord kan ændre markedets forståelse af centralbankens syn på det neutrale renteniveau. Selvom estimaterne er usikre, er resultatet vigtigt. Når økonomer siger, at de venter, at de lave renter fortsætter længere, er det r*, de henviser til. Det er strukturelle forhold – demografi, opsparing og produktivitetsvæksten – der forklarer de lave renter. Og det er ting, der ikke ændrer sig over natten. Så de ting, der har trukket renteniveauet ned, må ventes at holde renten lav længe endnu.”
Kilde: Børsen, s. 12, 13