Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 12. juni



Tophistorier



Hårdt Brexit forude

Børsen skriver, at Englands premierminister, Theresa May, i fredags trådte tilbage som leder af det konservative parti. Hendes afløser skal findes gennem fire indledende afstemninger blandt partiets medlemmer af det britiske parlament, den første på torsdag, og afgøres endeligt ved en brevafstemning blandt partiets 124.000 medlemmer. Tidligere udenrigsminister Boris Johnson er spidskandidat til at afløse May foran Michael Gove, Jeremy Hunt og Dominic Raab. Johnson er populær blandt partiets medlemmer, ikke mindst fordi han har lovet at levere en udtræden af EU til oktober, uanset om der kan findes en aftale eller ej. De konservative kom ind på en femteplads ved det seneste EU-valg og blev ligeledes slået ikke blot af Labour, men også af Nigel Farages nystiftede Brexitparti i sidste uges lokalvalg. England benytter et first-part-the-post-valgsystem, der favoriserer vinderen, og holder de seneste meningsmålinger stik, vil op mod 200 konservative parlamentsmedlemmer miste deres plads til det næste valg. Derfor foretrækkes en leder, der er garant for Brexit til oktober, og derfor er et hårdt Brexit uden en ny aftale med EU lige nu det mest sandsynlige udfald. Berlingske skriver, at Borris Johnson vil genforhandle skilsmisseaftalen med EU, og hvis ikke EU giver sig, går han efter no deal-Brexit 31. oktober 2019. Han vil i givet fald nægte at betale 39 milliarder pund, som briterne skylder EU. Berlingske vurderer i sin analyse af de engelske premierminister-kandidater, at netop Borris Johnson er storfavorit til at efterfølge Theresa May. Det Konservative Parti ventes at have udpeget ny formand – og premierminister - 22. juli. Børsen skriver også, at EU selv kæmper med sit. ”Der er en fornyet diskussion om helheden i den økonomiske politik inden for eurozonen, som i høj grad har været baseret på en ineffektiv pengepolitik og en restriktiv finanspolitik,” mener Teis Knuthsen, investeringsdirektør, Kirk Kapital, og han fortsætter: ”Et opgør med det finanspolitiske dogme ligger imidlertid næppe ligefor, hvilket blev understreget i sidste uge, da EU-Kommissionen over for Italien satte gang i en procedure for overtrædelse af de fælles budgetregler, der kan ende med bøder og andre sanktioner. Hvis en koordineret finanspolitisk indsats er, hvad den europæiske økonomi trænger til, er der imidlertid ikke meget, der tyder på, at det er det, vi kan se frem til. I stedet venter et hårdt Brexit til oktober og negative renter, så langt fantasien rækker.” Børsen skriver også, at investorerne mener, at hvis Boris Johnson bliver premierminister, øger det risikoen for et no-deal scenarie.

Børsen, s. 4, 20; Berlingske, s. 21 (12.06.2019)



Prioritede historier



Macron vil erstatte Merkel som Europas leder

Kristeligt Dagblad fortæller, at I dag mødes de konservative og kristeligt-demokratiske partier i Europa-Parlamentets EPP-gruppe i spanske San Sebastian for at diskutere, hvordan de bedst kan sikre sig, at deres egen spidskandidat, den tyske Manfred Weber, får den eftertragtede post som EU-Kommissionens næste formand. Samtidig forsøger også socialdemokraternes hollandske spidskandidat, Frans Timmermans, at samle opbakning og snuppe posten. Men bag spørgsmålet om, hvorvidt EU-Kommissionens næste formand skal være tysk kristendemokrat, hollandsk socialdemokrat eller måske snarere danske Margrethe Vestager, er det kampen om det politiske lederskab i EU, der udkæmpes. Og det er Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der er den egentlige udbryder fra feltet. ”Angela Merkel er i vanskeligheder på hjemmefronten, og dette er hendes sidste periode som tysk forbundskansler. Hun er ikke længere Europas uofficielle chef, og den plads vil Emmanuel Macron gerne overtage,” siger Patrick Martin-Genier, Europa-ekspert ved Institut for Statskundskab i Paris. Han peger på, at Macron vil have indflydelse i EU for at kunne fremme sit projekt om et styrket europæisk samarbejde.

Kristeligt Dagblad, s. 1 (12.06.2019)



Fogh støtter sanktioner mod danske firmaer

Politiken skriver, at Danmarks tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen, mener at amerikanske økonomiske sanktioner kan blive nødvendige for at stoppe det russiske gasprojekt Nord Stream 2. Danske firmaer kommer i skudlinjen, hvis USA gennemfører sanktioner mod selskaber, der enten finansierer eller deltager i selve byggeriet af den nye gasledning Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland. Og det bliver i sidste ende prisen, hvis Europa ikke selv stopper projektet, mener tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Amerikanske sanktioner vil ramme store europæiske selskaber som Shell og datterselskaber af kemikoncernen Bayer, der finansierer gasledningen. Danske selskaber som rådgivningsfirmaet Rambøll og speditionsfirmaet Blue Water Shipping er leverandører til projektet og derfor risikerer de også at blive ramt af de mulige sanktioner. Anders Fogh Rasmussen erkender, at amerikansk økonomisk krig mod selskaber med mange hundredtusind arbejdspladser vil forværre det dårlige forhold mellem Europa og USA. ”Jeg håber, man kan undgå sanktionerne, men efter min mening er det absurd, at europæiske selskaber samarbejder med Gazprom i et projekt, der koster over 75 milliarder kroner. EU har indført sanktioner mod Rusland på grund af annekteringen af Krim, men samtidig samarbejder og støtter store europæiske selskaber Gazprom. Jeg forstår det ikke,” sagde Anders Fogh Rasmussen tirsdag under et møde i Oslo. Berlingske fortæller, blandt andet at USA´s succes i kampen med Mexico kan have givet den amerikanske præsident Donald Trump blod på tanden, og det kan ramme EU næste gang. Det mener blandt andre Philip Christian Ulrich, der er historiker og udenrigsredaktør på netmediet Kongressen, der følger amerikansk politik. ”Trump har fundet en skabelon, der virker i hans optik. Han har fået Mexico til at gøre, hvad han vil i forhold til immigration. Han har sin handelskrig mod Kina, som han synes, kører ganske glimrende også ved hjælp af trusler og toldsatser,” siger Philip Christian Ulrich. Donald Trump har ad flere omgange tordnet mod EU's store handelsoverskud over for USA og har blandt andet overvejet at lægge told på tyske biler, der krydser Atlanten. Også landbrugsprodukter er et af de områder, hvor USA føler sig uretfærdigt behandlet.

Berlingske, s. 5; Politiken, s. 7 (12.06.2019)



Flere søger asyl i EU

Flere medier skriver om den stigende migration til EU og dets konsekvenser. Berlingske og B.T. Metro skriver begge, at for første gang siden den store tilstrømning af flygtninge og migranter i Europa i 2015 sker der igen en stigning i antallet af personer, der søger asyl i EU-landene. Det viser foreløbige tal fra Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som den tyske mediegruppe Funke har analyseret. Dermed synes presset på det europæiske asylsystem igen at tage til. I alt har omkring 206.500 personer søgt asyl i EU i årets første fire måneder. Det er en stigning på 15 procent i forhold til perioden januar-april sidste år. Det er fortsat syrere, der udgør den største gruppe asylansøgere. Mere overraskende er det, at Venezuela nu er det land, der kommer næstflest asylansøgere fra. Hele 14.257 venezuelanere søgte asyl i et EU-land i perioden. Det er en stigning på 121 procent i forhold til samme periode året før, og dermed er der flere asylansøgere fra det kriseramte sydamerikanske land end fra eksempelvis Afghanistan. Kristeligt Dagblad beretter, at udviklingen siden 2015, hvor over en million migranter fra primært Mellemøsten og Afrika kom over Middelhavet og søgte asyl i EU, ellers har været klar. Der er sket mere end en halvering af antallet af asylansøgninger, så omkring 580.000 personer søgte om ophold sidste år. Faldet skyldes blandt andet en omstridt aftale mellem EU og Tyrkiet, der i 2016 gik med til at forhindre migranter i at sejle ud fra tyrkiske kyster og sætte kurs mod EU.

B.T. Metro, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 19 (12.06.2019)



Vestager kan give kød, blod og følelser til EU-beslutninger

I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Karin Riis-Jørgensen, seniorrådgiver i Miltton Europe, medlem af EU-Parlamentet (V): ”De europæiske vælgere tog fusen på kommentatorer og analysebureauer, da de gik til stemmeurnerne. Den generelle opfattelse var, at stemmeprocenten ville fortsætte med at falde og EU-skepsissen stige. Det modsatte skete. Stemmeprocenten i EU var på 50,3 procent - en stigning på over otte procent siden seneste valg. Dermed er den onde cirkel brudt. Valget fratog de to store europæiske partier – de konservative og socialisterne – deres flertal. Deres magtmonopol er brudt. Normale politiske tilstande med forhandlinger og alliancer vil blive hverdag. Det er meget sundt. […] Stats- og regeringscheferne har nedsat en arbejdsgruppe med seks kollegaer fra hhv. Belgien, Holland, Spanien, Portugal, Letland og Kroatien – to liberale, to konservative og to socialister. De skal forsøge at finde kompromiser indbyrdes og med parlamentet, så der kan træffes en afgørelse på topmødet den 21. juni. […] De liberale meldte sig ud af spidskandidatspillet. I stedet stillede de med et Team Europe – en gruppe af liberale personligheder, der deltog i kampagner rundt i EU. Blandt dem Margrethe Vestager. Det kan gøre Margrethe Vestager til parlamentets kompromiskandidat. Margrethe Vestager kan også vise sig at blive Det Europæiske Råds kompromiskandidat. Hun er en stjerne, ikke kun hos Bruxelles’ pressekorps. Hun kan i den grad give kød, blod og følelser til de europæiske beslutninger. Hun er kvinde. Hun lever helt op til de krav, Macron stiller.” Berlingske fortæller, at USA´s præsident Donald Trump langer ud efter Margrethe Vestager. Det er langtfra første gang, at Donald Trump har set sig sur på Margrethe Vestager. Sidste år anklagede han den danske EU-kommissær for at bære rundt på et brændende had til USA. ”Hende jeres tax lady, hun hader virkelig USA,” tordnede Trump. Udtalelsen faldt, kort efter, at Margrethe Vestager havde annonceret en rekordstor bøde til Google for brud på EU's konkurrenceregler. Det var imidlertid kun begyndelsen, for natten til i går optrappede Trump sin ordkrig mod den afgående konkurrencekommissær, der nu er kandidat til en kommende EU-toppost. Men præsidentens seneste bredside mod Vestager fik også ruderne til at klirre i glaspaladserne i Silicon Valley. For i samme åndedrag foreslog Trump at bruge Vestagers metoder på hjemmebanen i USA.

Berlingske, s. 12; Jyllands-Posten, s. 18 (12.06.2019)



Det digitale indre marked



Danmark mister førsteplads på digital EU-rangliste

Altinget beretter, at Danmark er gledet ned af EU´s liste for digitalisering. Danmark er stadig med i toppen, men er faldet tre pladser på EU-Kommissionens Desi-indeks. Til gengæld bliver vi fremhævet for indsatsen for kvinder i it.<br /> <br />

Altinget (12.06.2019)



Finansielle anliggender



EU-tilsyn løser ikke hvidvaskproblemer

I Børsen kan man i dag læse, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som har fået til opgave at bremse hvidvask i forlængelse af omfattende ulovligheder i blandt andet Danske Bank, ikke har de nødvendige rammer. Det siger formanden for tilsynsmyndigheden i et interview med avisen Financial Times. “Jeg mener ikke, at det mandat, som EBA har fået, er et mandat, der vil løse problemet,” siger José Manuel Campa. Han efterspørger ensartet lovgivning. Campa henviser til, at man fra EU’s side forsøger at stoppe hvidvask via direktiver. Mens medlemslande selv skal omsætte et direktiv til national lov, hvilket giver forskelligheder fra land til land, så kan man via forordninger skabe en harmonisering. Det er mere effektivt, påpeger Campa. Hvidvask kom sidste år på toppen af dagsordenen i EU, efter at det året forinden blev kendt, at disse ulovligheder formentlig var sket i Danske Bank.

Børsen, s. 20 (12.06.2019)



Interne anliggender



Derfor gør det så ondt, at Danmark mister indflydelse i udlandet

I sin analyse af dansk udenrigspolitiks status i verden, skriver Berlingske blandt andet: ”Man kan ikke vide, hvor den næste store udenrigspolitiske krise kommer – og derfor bliver Danmark udsat, når der skæres så hårdt i det klassiske diplomati. […] At Danmark er venneløs i EU, blev sidste år beskrevet i en stor undersøgelse fra det anerkendte European Council on Foreign Relations. Her fastslog seniorforsker Josef Janning med 700 embedsmænd, diplomater og forskere som kilder det pinlige faktum, at ingen andre EU-lande anser Danmark for at være deres vigtigste allierede.”

Berlingske, s. 13 (12.06.2019)



Tjekkiets premierminister risikerer at skulle betale 130 millioner kroner tilbage til EU

30 år efter Fløjlsrevolutionen, som bragte kommunismen til fald i det daværende Tjekkoslovakiet, strømmer tjekkerne igen på gaden for at protestere imod magthaverne. Stadigt flere deltager i demonstrationerne, som hver tirsdag skiftevist finder sted i og uden for Prags mure. Hidtil har de maksimalt været omtrent 50.000. Men for en uge siden var de ifølge organisatorerne 120.000, som samledes i hovedstadens legendariske Wenceslasplads. Det skyldtes en foreløbig undersøgelse om interessekonflikt fra EU-kommissionen, som i forrige uge blev lækket til dele af den tjekkiske presse. Den viste, at EU-Kommissionen vil kræve op mod 130 millioner kroner tilbage. Det er penge, der er blevet givet i støtte til Agrofert Holding, som premierministeren har grundlagt. To måneder før han blev premierminister i 2017, lagde Babis ellers sine aktier i koncernen over i to fonde. Men ifølge EU-juristernes vurdering rækker det ikke, idet Babis, ifølge deres undersøgelse, stadig modtager alt overskud fra fondene. Selv om Babis, tidligere kommunist og Tjekkiets næst rigeste mand, blot har siddet i spidsen for landets regering i halvandet år, har han hovedrollen i flere sager om interessekonflikter. Derfor er det heller ikke første gang, der har været demonstrationer imod ham. Dog ikke så massive som i denne ombæring, der begyndte for to måneder siden. Tirsdag var der planlagt nye demonstrationer i en række byer uden for hovedstaden. Oven på lækket reagerede Babis i første omgang følelsesladet og sagde, at EU-Kommissionens undersøgelse var fuld af halve sandheder og selvmodsigelser, og at den var et angreb imod Tjekkiet, som skulle destabilisere landet.

Jyllands-Posten, s. 12 (12.06.2019)



Vælgerne kræver handling og samarbejde

I et debatindlæg på Altinget, skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Europavalget var i høj grad et klimavalg, men det var også et vælgeropråb til politikerne om handling og samarbejde. Pragmatisme og fakta er min løftestang, ikke populistiske snuptagsløsninger. […] Dét ser jeg som den mest afgørende udfordring i et Europa, hvor nationalisme, populisme og protektionisme på den ene side bruges som undvigemanøvre af højtråbende standup-smarte politikere, der ikke kan løsrive sig fra mikrofonerne og likes-tælleren på de sociale medier. Og på den anden side et Europa, hvor vælgerne i de fleste lande har brugt de bredeste pensler i stemmeboksen og malet en gigantisk vognstang af forventninger til især løfteindfrielse på klimadagsordenen. Af disse to sider, kan kun den ene forandre sig. Den anden vil – hvis den skuffes – true selve eksistensgrundlaget under det Europa, vi kender.”

Altinget (12.06.2019)



Klima



Revisorer tror ikke på 2020-mål

Både Børsen og Jyllands-Posten skriver, at halvdelen af EU-landene har store udfordringer med at nå de nationale 2020-mål for vedvarende energi. Det er budskabet i en særberetning fra EU's revisionsret (ECA). EU har som mål, at 20 procent af energien i sektorerne elektricitet, opvarmning og køling samt transport skal komme fra vedvarende energikilder inden udgangen af 2020. Danmark har sammen med ti andre medlemslande allerede nået målsætningen for vedvarende energi.

Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 20 (12.06.2019)



Konkurrence



Milliardærer i global hotelkrig

Børsen fortæller, at den danske bookingportal Nustay med milliardærerne Lars Seier og familien Skouboe i ejerkredsen har anmeldt Booking.com og Expedia til EU-Kommissionen for at udnytte deres dominerende stilling til at indgå ulovlige prisaftaler med hoteller. “Jeg er chokeret over, hvor hårdt de presser på,” siger Nustays formand Lone Fønns. Expedia og Booking.com sidder på 93 procent af markedet. “Jeg tænker personligt, at det er meget mærkeligt. Det er fuldstændigt henover lovgivningen. Jeg er faktisk chokeret over, hvor hårdt de trykker på,” siger Lone Fønss Schrøder. Expedia har ikke besvaret Børsens henvendelse for en kommentar til klagen fra Nustay. Booking.com oplyser i en mail, at selskabet generelt ikke kommenterer på igangværende klagesager og retssager.

Børsen, s. 6-7 (12.06.2019)



Landbrug



Eksportboom til Kina katapulterer landmænd ud af krisen

Jyllands-Posten skriver, at Kinas import af fødevarer ventes at vokse så eksplosivt, at det vil løfte priserne på hele verdensmarkedet. Danish Crown har i år øget eksporten til Kina med 80 pct. De voldsomme udbrud af svinepest i Asien sender chokbølger ud i verdensmarkedet og ventes at udløse prisstigninger på fødevarer i hele verden. Derfor er der udsigt til en lang periode med høje verdensmarkedspriser på alle typer af kød, hvilket sender milliarder af kroner direkte ind på bankkontoen hos de danske landmænd. Landmændene og slagterierne har tidligere tabt formuer som følge af udbrud af svinepest i Østeuropa i 2014. De seneste måneder er det dog fuldstændig blevet overskygget af sygdommens spredning i Kina, som tegner sig for halvdelen af verdens forbrug og produktion af svin. ”Kina har løftet hele verdensmarkedet ud af kummefryseren. Vores europæiske konkurrenter har også øget eksporten til Kina. Det betyder, at store mængder kød fjernes fra nærmarkederne i Europa, hvor priserne derfor også stiger,” fortæller Lars Albertsen, global salgsdirektør hos Danish Crown. ”Udbruddet af svinepest i Kina er nu så omfattende, at det også kan løfte verdensmarkedsprisen på andre typer af kød og muligvis mejerivarer og andre proteinkilder. De kinesiske myndigheder forsøger lige nu at skrue hurtigt op for landets egen produktion af fjerkræ. Det vil dog formentlig tage flere år at fylde det hul i markedet, som svinepesten har skabt. Sygdommen synes fortsat at være ude af kontrol,” siger cheføkonom Frank Øland, L&F.

Jyllands-Posten, s. 6-7 (12.06.2019)



Retlige anliggender



Dramaet i Essen

Berlingske beretter om EU´s nej til tysk stålfusion. I maj måtte en stålfusion med indiske Tata Steel, der havde taget tre års seje forhandlinger, droppes efter modstand fra EU-Kommissionen. Og dermed skred også hele den strategiplan, der gik ud på at splitte ThyssenKrupp op i to mere adrætte dele. Guido Kerkhoff, chef for tyske ThyssenKrupp, har måttet tage en total U-vending efter nej ‘et fra EU til stålfusionen, som også ville have betydet en opsplitning af industrikoncernen. Nu griber han efter plan B i stedet: reelt at omdanne det vidtfavnende konglomerat til et holdingselskab og skille nogle af delene fra, først og fremmest ved at sætte elevatordivisionen på børsen. Samtidig skal der spares og saneres i størrelsesordenen op til 6.000 ansatte.

Berlingske, s. 20 (12.06.2019)



EU vil ensrette droneregler

Fra næste sommer vil der være fælles regler for droner i EU. Det skriver B.T. Metro. Reglerne vil erstatte regler, der måtte gælde nationalt i medlemsstater og formålet er dels at gøre det mere sikkert at flyve med droner og dels at gøre aktiviteterne lettere på tværs af landegrænser. Det meddeler EU's kontor for luftfartssikkerhed (EASA) om en delegeret retsakt, der er offentliggjort i går. En delegeret retsakt vedtages af EU-Kommissionen på baggrund af en høring i en ekspertgruppe. Både EU-landene og Europa-Parlamentet har haft mulighed for at gøre indsigelse i processen. De nye regler balancerer ifølge EASA's direktør, Patrick Ky, et ønske om at beskytte borgernes privatliv og muligheden for at kunne flyve frit. »Europa bliver den første region i verden med et omfattende sæt regler, der skal gøre aktiviteter med droner sikre, farefri og bæredygtige. Både droner til kommercielle formål og fritidsaktiviteter,« siger direktøren. De fælles regler vil ifølge direktøren fremme investeringer, nyskabelse og vækst i sektoren.

B.T. Metro, s. 13 (12.06.2019)



Økonomi



Budgetopgør uden fælles enighed om kampplads

Børsen skriver i sin analyse af budgetstriden mellem EU og Italien blandt andet: ”De fælles EU-krav til budgetdisciplin - som alle lande har vedtaget i enighed - er på ingen måde hugget i sten. Når blot retningen er rigtig med faldende gældsrater og faldende budgetunderskud målt i procent af BNP, er der i både EU-Kommissionen og blandt de øvrige lande som oftest udbredt vilje til at se stort på nominel overskridelse af kravene. Men når de grundlæggende tal heller ikke er hugget i sten, indledes en konfliktoptrapning. Derfor bliver opgøret om Italiens økonomi mellem Rom og Bruxelles ikke nemt at løse. […] EU forsøger nu at vise Rom den rette vej. Et svært politisk opgør venter.

Børsen, s. 21 (12.06.2019)



Italien fastholder brug af alternativ valuta

Børsen skriver, at den italienske statskasse ikke har kontanter nok til at kunne betale sin gæld til bl.a. de virksomheder, der leverer til statslige institutioner. Løsningen kan blive udstedelse af en ny slags gældsbeviser på helt op til 50 euro, godt 360 kr., som kan omsættes og bruges til at betale skat, så de nye penge vender tilbage i statskassen. Dette opfattes i dele af finansmarkedet og blandt mange fagøkonomer som en ulovlig udstedelse af en ny møntsort ved siden af euroen. Derfor kan det også være et muligt første skridt på vej ud af den fælles mønt. Men det stopper tilsyneladende ikke de to regeringspartier, lega og Femstjernebevægelsen. ”Målet er at betale de virksomheder, der har kreditter med den offentlige administration. Om de kaldes minibots, mini-luigis eller mini-Pierluigis kan være lige meget. Det afgørende er at betale de virksomheder, som staten skylder penge,” siger lederen af Femstjernebevægelsen, vicepremierminister Luigi Di Maio. ECB-chefen, Mario Draghi, blev på sidste uges pressemøde i Vilnius bedt om at kommentere Italiens mini-bot-planer. Draghi svarede klart, at den enten vil være “penge, og så er de ulovlige” eller “gæld”. Implicit, at de blot vil øge Italiens i forvejen massive og voksende gæld, der igen er et stridsemne mellem Rom og Bruxelles.

Børsen, s. 21 (12.06.2019)