Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 11. oktober

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Optræk til Brexit-samarbejde over britisk midte
Berlingske skriver, at godkendelsen af en aftale med EU kan kræve et hidtil utænkeligt samarbejde hen over midten i britisk politik. Den britiske premierminister Theresa May er således nødt til at fastholde støtten fra de EU-positive i sit eget konservative parti og samtidig række ud efter EU-tilhængere i Labour. Samtidig har regeringens nordirske støtteparti DUP truet med at stemme imod regeringens budget i afstemningen senere på måneden, hvilket traditionelt betragtes som en mistillidserklæring, hvis May under næste uges topmøde giver indrømmelser til EU i spørgsmålet om den irske grænse, som det nordirske unionistparti ikke vil acceptere. Samtidig forsøger EU-Kommissionen at holde Brexit-forhandlingerne igang, blandt andet ved at droppe planer om at offentliggøre detaljer om forberedelser til Brexit uden en aftale. “Men afgørende fremskridt må blive opnået i tide for oktober-topmødet næste uge,” lød det fra EU-Kommissionens talsmand.

Berlingske bringer en klumme af avisens erhvervsredaktør, Peter Suppli Benson. Han skriver blandt andet: “Danske myndigheder og virksomheder kan godt begynde at forberede sig på, at der ikke kommer nogen aftale mellem Storbritannien og EU i forbindelse med briternes exit fra EU. Og så er det jo, at helvede kan bryde løs. For hvordan håndterer man så alt fra varetransport på tværs af grænserne over fælles fiskeriaftaler til patentaftaler og arbejdskraftens frie bevægelighed, hvis man ikke har en aftale? […] Vi ved, at der findes et Brexit-sekretariat i Danmark. Men offentligheden mangler bud på indholdet af de danske planer. For før de bliver offentlige, kan de danske virksomheder planlægge lige så meget, de lyster. De vil ganske enkelt gøre det i blinde.”

Børsen skriver, at den danske virksomhed Tradeshift har formået at kapitalisere på Brexit. Firmaet har især høstet mange kunder i Storbritannien, da mange forsyningskæder flytter sig som resultat af, at engelske virksomheder har udsigt til at vinke farvel til EU’s indre marked. Altinget bringer et debatindlæg af Ole Christensen, MEP, Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: “I Danmark bakkes Theresa May og de britiske konservative op af Folkebevægelsen mod EU, der ønsker en dansk afstemning om vores EU-medlemskab og i sidste ende, at Danmark følger med briterne ud af EU. Det giver sig selv, at Folkebevægelsen mod EU arbejder for det. Men har de overhovedet tænkt over konsekvenserne af et dansk exit fra EU? […] Én ting er sikkert: Det vil være en katastrofe for dansk fiskeri, hvis vi ender uden en aftale. Det er afgørende for de danske fiskere, at de fortsat kan få lov til at fiske i briternes farvand.”
Kilder: Berlingske, s. 2, 10; Børsen, s. 7; Altinget

Klima: Bilfabrikker i EU bliver skånet for effektive miljøkrav
Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at det er lykkedes blandt andre Tyskland at slække på kravene til nye bilers CO2-udledning, der skal gælde fra 2030, selvom et stort antal EU-lande ønsker skrappere krav. Således endte tirsdagens forhandlinger mellem EU’s klima- og miljøministre med en aftale om, at udledningerne fra personbiler skal mindskes med 35 procent og med 30 procent fra varevogne. En række lande og Europa-Parlamentet har ellers gjort sig til fortalere for en reduktion på 40 procent eller mere. Ministerrådets mål skal nu afvejes med parlamentets indstilling og med EU-Kommissionens linje, der er mindre ambitiøs på miljøets vegne, inden det vedtages endeligt. Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) deltog ikke i mødet, men erklærer sig skuffet over resultatet: “Vi skal sende et meget tydeligt signal til bilindustrien om, at der for alvor skal sættes skub i den grønne omstilling af transportsektoren,” skriver han i en pressemeddelelse. Det var Tyskland, der sammen med de østeuropæiske lande blokerede for mere effektive miljøforbedringer, og dermed fik de tyske bilfabrikker deres vilje. Bilproducenterne har advaret om, at det vil gå udover beskæftigelsen, hvis der satses for hårdt på de miljøvenlige elbiler eller gribes for hurtigt ind mod benzin- og dieselbiler.

Informations lederskribent skriver: “I skyggen af den foruroligende klimarapport fra FN’s klimapanel landede de europæiske miljø- og klimaministre tirsdag et fladt kompromis på 35 procent - mellem Europa-Parlamentets ønske om 40 procent og EU-Kommissionens og ikke mindst den tyske regerings håb om 30 procent. […] Trods bilbranchens foreløbige sejr i forhold til de europæiske 2030-mål er det åbenlyst, at forbrændingsmotoren på sigt ikke er en vindermodel. Det fik branchen et praj om i tirsdags, hvor der faldt dom om, at der midt i Berlin - i Tyskland politiske hjerte - i fremtiden vil herske kørselsforbud for dieselkøretøjer på otte stærkt trafikerede strækninger. […] I første omgang må vi holde fast i, at de danske og de øvrige europæiske politikere trodser bremseklodserne i EU og bliver ved med gå forrest. Både i den langsigtede omstilling og på kort sigt i de videre forhandlinger om reduktionsmålene, så vi fortsat kan se os selv i spejlet - og se os selv i fremtiden.”
Kilder: Politiken, s. 11; Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 9; Information, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Fiskere politianmeldt efter omfattende undersøgelse
Berlingske og flere andre aviser skriver, at en rapport fra Rigsrevisionen - Folketingets uafhængige kontrolinstans - konkluderer, at forvaltningen af EU-støttekroner til fiskeriet i Danmark langt fra har kørt efter bogen. Rapporten har set på en række støtteordninger under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som blandt andet har til formål at hjælpe fiskere med overgangen til bæredygtigt fiskeri samt at “finansiere projekter, der skaber nye job og bedre livskvalitet langs de europæiske kyster”, og det er midler fra disse ordninger, der ikke har været administreret korrekt. Statsrevisorerne påpeger, at der er risiko for krav om tilbagebetaling fra EU-Kommissionen. “Rigsrevisionens gennemgang af tilbud, fakturaer og betalingsdokumentation giver anledning til mistanke om interessekonflikter, stråmandsvirksomhed og svig. Udenrigsministeriet forventer således at politianmelde mindst 10 procent af sagerne i Rigsrevisionens stikprøve, og ministeriet vil indberette sagerne med mistanke om svig til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,” skriver Statsrevisorerne i rapporten, som ifølge fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) tegner “et meget alvorligt billede af forvaltningen på fiskeriområdet, denne gang på tilskudsområdet”.
Kilder: Berlingske, s. 8; Børsen, s. 20;  Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 3; Kristeligt Dagblad, s. 3

Økonomi: Italien er på vej mod nedgradering
Børsen skriver, at stort set alle kommentatorer forudser et større opgør mellem Italien og Europa-Kommissionen om landets offentlige finanser, og at der kan blive tale om en snarlig nedgradering af den italienske kreditværdighed. De to regeringspartier, Liga og Femstjernevægelsen, står imidlertid fast på at trodse både finansmarkederne og budgetvagthundene i Bruxelles. I en analyse skriver Børsens udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: “Som mange vil erindre, har EU efter gældskrisen øget både tilsyn og beføjelser i forhold til landenes statsbudgetter. Lande med høj gæld, og det har Italien i den grad, har bl.a. forpligtet sig til at holde det strukturelle underskud på mindre end 0,5 procent af bnp. Eller at reducere underskuddet med 0,5 procent om året. Italien går nu den modsatte vej. Og stirrer imens trodsigt EU’s budgetkommissær, Pierre Moscovici, lige i øjnene. Den kommende budgetkamp har to mulige udfald. Enten afviser Europa-Kommissionen i løbet af efteråret Italiens budget og kræver mindre underskud. Ensbetydende med, at regeringen må opgive flere valgløfter. Eller Moscovici giver efter.”
Kilde: Børsen, s. 25

Andre EU-historier

Interne anliggender: Den franske superstar Macron falmer
Berlingske skriver, at franskmændenes tillid til Emmanuel Macron er alarmerende lav og giver tre grunde til, at det bliver vanskeligt for Macron at genvinde sine landsmænds tillid. Dels er Macron hverken højre- eller venstreorienteret. Han er begge dele og vil på samme tid reformere Frankrigs velfærdsmodel og bevare den. Derudover har de seneste måneder budt på en række eksempler på Macrons manglende autoritet og evne til at holde styr på såvel sine folk som “situationen”. Endelig forekommer det stadig mere urealistisk, at Macron når i mål med sit udenrigspolitiske hjertebarn, reformeringen af EU. Dels er den tyske kansler Angela Merkel svækket, og dels spiller Macron højt spil, når han påtager sig rollen som hovedmodstander for EU’s højrenationale kræfter, anført af Ungarns regeringschef, Viktor Orban, og den italienske vicepremierminister Matteo Salvini.
Kilde: Berlingske, s. 12

Interne anliggender: Ung mand anholdt i Tyskland efter journalistdrab
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har krævet hurtig handling fra de bulgarske myndigheder i sagen om mordet på en bulgarsk tv-vært, som arbejdede på en sag om mulig svindel med EU-midler i Bulgarien. Viktoria Marinova er den tredje journalist, der er blevet dræbt i et EU-land det seneste år. “EU-Kommissionen forventer, at de ansvarlige myndigheder foretager en hurtig og grundig undersøgelse. De ansvarlige for drabet skal retsforfølges. Vi skal sørge for, at journalister overalt er i sikkerhed,” sagde en talsperson for EU-Kommissionen tidligere på ugen.
Kilde: Berlingske, s. 6

Det digitale indre marked: Danmark har længe gemt sig bag rygeskuret i skolegården - det er på tide, at vi tager ansvar
Berlingske bringer en kommentar af André Rogaczewski, CEO, Netcompany. Han skriver blandt andet: “Europa har alle muligheder for at lykkes, hvis vi vil. Århundreders krige på tværs af landegrænser har også vist, at vi kun kan lykkes, hvis vi samarbejder. Ja, EU har bagudrettet tabt folkelig forankring ved at tale strukturer frem for i øjenhøjde til befolkningerne, men den digitale udvikling rummer præcis alle de positive muligheder for, at europæernes tillid til EU kan genetableres ved at give dem de rigtige løsninger og svar. Men Europa bliver kun en digital supermagt, hvis nogen anviser vejen med et godt eksempel og klare argumenter. Her tænker jeg ikke mindst på Danmark. I for lang tid har vi gemt os bag rygeskuret i skolegården, mens de store drenge har styret slagets gang. Nu er det vores tur til at råbe de andre op.”
Kilde: Berlingske, s. 35

Retlige anliggender: Mere end på tide
Informations lederskribent skriver blandt andet: “Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bekendtgjorde tirsdag, at han nu vil sætte gang i arbejdet med at revidere de danske logningsregler. Lovgivningen pålægger teleudbydere at gemme omfattende oplysninger om, hvem deres kunder ringer og skriver til, samt masteoplysninger der kan bruges til at kortlægge bevægelsesmønstre. I december 2016 erklærede EU-Domstolen med en skelsættende dom denne form for indsamling i strid med EU’s charter, og i begyndelsen af 2017 erkendte Justitsministeriet, at det betød, de danske regler skal laves om. Meget opsigtsvækkende meddelte ministeriet dog ved samme lejlighed, at man ikke havde tænkt sig at rette ind efter domstolen, men ville fortsætte som om intet var hændt, indtil EU kom med nye retningslinjer. Men nu har ministeren altså erkendt, at man ikke bare passivt kan vente på EU. […] Det er både kritisabelt og udtryk for en manglende respekt for EU-Domstolen og menneskerettighederne, at det skulle tage så lang tid at nå frem til den erkendelse.”
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: Haider døde, men hans ånd lever videre
Politiken trækker i en artikel tråde fra franske Marine Le Pen og Italiens indenrigsminister og Lega Nord-leder, Matteo Salvini, til den afdøde østrigske højreekstreme politiker Jörg Haider og beretter, at Le Pen og Salvini på et møde i Rom i denne uge fortalte, at de vil arbejde sammen frem mod valget til EU-Parlamentet i maj næste år. Samme avis bringer et interview med den østrigske filosof Joses Mitterer, der har fulgt sit lands højrenationale regerings gøren og laden tæt, siden den tiltrådte i december 2017. “Det yderste højre er på mange måder blevet den nye normalitet i Europa. Siden er også Italien kommet med sådan en regering, så det er ikke bare Østrig, men jo også Ungarn og Polen. I løbet af de sidste 15 år er der sket en forskubbelse fra det liberale demokrati med forventninger og håb til desillusion og højredrejning i Europa. Vi er i en ny normalitet, og den er ubehagelig,” siger Josef Mitterer blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 10

Klima: Der er gået overbudspolitik i plastikproblemer
Altinget bringer et debatindlæg af Jørn Dohrmann, MEP, Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: Verdens problemer med plastikforurening er en politisk varm kartoffel, som man hurtigt kan vinde sympati ved at beskæftige sig med. Det har også EU-Kommissionen opdaget. Som et led i sin overordnede plastikstrategi fremsatte EU-Kommissionen i al huj og hast i maj måned sit lovforslag om ‘reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning’. […] Lad mig til sidst slå fast: Plastikforurening er et problem. Problemet i denne sag er dog, at man unægtelig sidder tilbage med en følelse af, at lovgivningen for Kommissionen og flere parlamentarikere handler mere om at score billige politiske point end at føre miljøeffektiv og demokratisk gennemsigtig politik.
Kilde: Altinget

Landbrug: EU-regler underminerer tilliden til Ø-mærket
Altinget bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: “Når en dansk forbruger slår hul på sit økologiske morgenæg eller sætter tænderne i en økologisk svinekotelet, så sker det naturligvis med en klar forventning om, at disse fødevarer rent faktisk også er helt økologiske. Det har man jo betalt ekstra for, og det står det røde økologimærke også som garant for. Men så måske ikke helt alligevel. Hvorfor? Forklaringen skal findes i Bruxelles. EU-Kommissionen har nemlig besluttet at forlænge en række undtagelser frem til 2020 inden for produktion af økologiske fødevarer. Det indebærer, at økologiske ægproducenter kan indsætte op til 18 uger gamle ikke-økologiske kyllinger i ægproduktionen. Undtagelserne betyder også, at økologiske producenter må anvende fem procent ikke-økologisk proteinfoder til økologiske svin og fjerkræ frem til 2020.”
Kilde: Altinget

Klima: EU-parlamentarikere vil skærpe forbud mod engangsplast
Altinget skriver, at Europa-Parlamentets miljøudvalg onsdag stemte for et forslag, som forbyder engangsbestik, sugerør, vatpinde og andre former for engangsplast i 2021. Dermed bakker man op om det forslag, som EU-Kommissionen kom med i maj. “Jeg er meget tilfreds. Vi må gøre vores yderste, for hvis det fortsætter som nu, vil der være mere plastik i havet, end der er fisk. Derfor er det rigtig godt, vi kommer i gang, og det kan kun gå for langsomt,” siger den danske parlamentariker Margrete Auken (SF), som også er den grønne gruppes plastikordfører.
Kilde: Altinget

Administration: Medarbejdere i Europa-Parlamentet hænger metoo-syndere ud på nettet
Altinget skriver, at en gruppe medarbejdere fra Europa-Parlamentet har indsamlet vidneudsagn om sexchikane i Europa-Parlamentet og offentliggjort dem på en blog under navnet metooep.com, som blev lanceret tirsdag. “I det her lokale har I normalt medlemmer af Parlamentet foran jer. I dag er vi alle medarbejdere i Parlamentet. Mit navn er Jeanne, og jeg er en assistent fra Frankrig. Vi står foran jer i dag, fordi der stadig foregår sexchikane i Europa-Parlamentet, og fordi vi ikke er tilfredse med de tiltag, som Parlamentet har taget,” sagde Jeanne Ponte, som åbnede pressemødet for præsentationen af bloggen.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Sådan kan universiteterne øge Danmarks hjemtag fra den europæiske forsvarsfond
Altinget bringer et debatindlæg af Kristian Pedersen og Henning Heiselberg, henholdsvis institutdirektør, DTU Space, og centerleder, Security DTU. De skriver blandt andet: “Danmark skal over de kommende år betale to milliarder til den nye EU forsvarsfond. Desværre har vi dårlige erfaringer fra EU forskningsfonden Horizon2020, hvor vi under "Sikre samfund" kun hjemtager en tredjedel af vores bidrag. Dette skyldes, at Danmark står svagt i europæisk konkurrence: Vi har en forholdsvis lille forsvarsindustri, forbehold mod Det Europæiske Forsvarsagentur, og vi nedlagde Forsvarets Forskningstjeneste for 12 år siden.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: Modkøb er usundt
Altinget skriver, at erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kritiserer det danske modkøbssystem, der foreskriver, at udenlandske forsvarsvirksomheder, som sælger materiel og udstyr til det danske forsvar for mere end 50 millioner kroner, skal de levere ordrer tilbage til den danske forsvarsindustri for et tilsvarende beløb. EU-Kommissionen bryder sig heller ikke om de danske modkøbsregler, som de mener er i strid med principperne om fair og lige konkurrence. Således åbnede EU-Kommissionen i januar 2018 en traktatkrænkelsessag mod Danmark foranlediget af tre aktuelle materielindkøb, som Danmark havde foretaget og krævet modkøb i forbindelse med. På trods af sin egen kritik af systemet er Rasmus Jarlov dog ikke parat til at føje EU-Kommissionen. “Så længe vi opererer med så lukkede forsvarsmarkeder rundtomkring i Europa, så tager vi selvfølgelig det hjem, som vi kan få. Vi er jo ikke naive og tror, at vi lige pludselig kan spille efter nogle andre spilleregler end dem, som de andre lande spiller efter,” sagde Rasmus Jarlov, med henvisning til at eksempelvis mange af Frankrigs materielindkøb ikke bliver sendt i EU-udbud.
Kilde: Altinget

Klima: Danmark er europamestre i at udvande naturbeskyttelse til havs
Altinget bringer et debatindlæg af Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening. Han skriver blandt andet: “Vi kan ikke genkende den internationale respekt, som fiskeriforeningen siger eksisterer, for det danske arbejde med Natura 2000 - ej heller til den danske tilgang til beskyttelse af havmiljøet i andre internationale sammenhænge som HELCOM, OSPAR og EU. Blandt vores kontakter til andre europæiske ngo'er og embedsværk, har Danmark fået ry for at være blandt de mest fodslæbende EU-lande, når det drejer sig om at beslutte mål og indsatser til forbedringer af havmiljøet. Et område, hvor Danmark derimod udmærker sig, er evnen til at udvande naturbeskyttelsen i de udpegede Natura 2000-havområder.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Skandalen om hvidvask kan kaste Danmark i armene på EU’s Bankunion
Altinget bringer en analyse af Thomas Lauritzen, journalist. Han skriver blandt andet: “Skandalen om hvidvask i Danske Bank er så enorm, selv i et internationalt perspektiv, at den afslører en hidtil ukendt sårbarhed i landets største bank. Hvis netop den bank i de kommende måneder og år bliver ramt af sanktioner, mistillid og kundeflugt i stor stil, så kan det få store konsekvenser for hele Danmarks økonomi. Danske Bank er for stor til, at den danske stat med sikkerhed ville kunne redde den eller sikre alle kundernes penge ved en kontrolleret afvikling af banken. Derfor er det farligt, hvis der på internationalt plan rejser sig en tillidskrise over for Danske Bank og over for det danske Finanstilsyns evne til at håndtere situationen. Den tillidskrise kan afværges, hvis Danmark melder sig ind i Bankunionen og dermed bringer landets største banker ind under Den Europæiske Centralbanks vinger.”
Kilde: Altinget