Repræsentationen i Danmark

Onsdag den 11. juli

Tophistorier

Værdsæt jeres få allierede, USA
Både BT, Børsen og Berlingske skriver, at EU-præsident Donald Tusk i går kom med et budskab, som går på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, bør holde op med dagligt at kritisere europæiske lande for deres militærbudget. Det sker inden Trump i dag kommer til Bruxelles for at deltage i et topmøde i NATO. ”Kære Amerika - værdsæt jeres allierede. I har trods alt ikke så mange,” sagde Tusk under en pressekonference i Bruxelles. Ordene kommer efter, at Tusk netop har underskrevet en fælles erklæring om et styrket samarbejde mellem EU og NATO, hvor EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, deltog. Ifølge Tusk skal USA's præsident se samarbejdet med Europa som en investering i amerikansk sikkerhed. Natten til lørdag blev NATOs 29 medlemslande enige om den mere end 30 sider lange topmødeerklæring, der definerer NATOs fundament og arbejdsprogram. Højst usædvanligt var de blevet enige hele fire døgn før topmødets start, skriver Jyllands-Posten. Men diplomater, generaler og eksperter i de 29 NATO-lande trækker vejret dybt ind, før Donald Trump i dag ankommer til NATO topmødet i Bruxelles. Også statslederne i NATO-kredsen er mere end almindeligt bekymrede. De frygter at USA's præsident vil være utilstrækkelig i sin støtte til forsvarsalliancen. Ikke mindst fordi Trump rejser videre til et møde med Vladimir Putin. Det skriver Politiken. Topmødet vil først og fremmest handle om, at de andre lande skal bidrage markant mere. Derudover skal mødet forholde sig til Rusland, fortsat NATO-deltagelse i Afghanistan og Irak samt forholdet til Georgien og Ukraine. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Poul Joachim Stender, præst og forfatter: ”"AMERICA FIRST". De ord kender vi alle. Det er præsident Donald Trumps slogan for hans politik. I modsætning til alle andre ønsker jeg ikke at kritisere den amerikanske præsident. I sidste ende går han måske hen og bliver en af de største præsidenter, USA har haft.” I Kort Sagt i Jyllands-Posten skriver Flemming Jansen, fhv. borgmester (V) og lektor, Pandrup: ”EU er godt i gang med at etablere sin egen forsvarsalliance. Det sker, samtidig med at USA omsider presser kraftigt på for at få de europæiske medlemslande af NATO til at leve op til hensigten om, at hvert medlemsland skal yde 2 procent af bruttonationalproduktet. Det har USA selv gjort i mange år. Samme USA har to gange reddet Europa fra selvmord. Alt det synes de europæiske politiske ledere at have glemt i deres fælles antipati mod den nuværende præsident i USA, Donald Trump. […] USA kan godt undvære EU, men Europa kan ikke undvære USA.” Lars Løkke Rasmussen skriver i en kronik i Berlingske om det europæiske samarbejde, som er udfordret. ”I dag tager jeg til NATO-topmøde i Bruxelles. […] I Europa har landene sat fokus på at styrke EU's rolle på forsvarsområdet. Vi arbejder fra dansk side på et styrket samarbejde mellem EU og NATO, hvor NATO har fokus på hård sikkerhed, mens EU har fokus på blødere sikkerhed, inklusiv stabilisering og udvikling. […] Vi må se i øjnene, at det vestlige sammenhold er mere mudret end i mange år. Både i NATO, G7, FN og WTO står Europa mere alene. […] Derfor er NATO-topmødet netop en anledning til at huske på det europæiske sammenhold og de europæiske værdier.” Hvis NATO slår revner er Ruslands naboer særligt udsatte, skriver Politiken. Estland, Letland og Litauen er sammen med ikke-medlemslandet Ukraine forrest i NATOs front mod Rusland. Frygten for, at Rusland med Vladimir Putin ved roret vil destabilisere de baltiske lande, har præget de tre lande, NATO og international sikkerhedspolitik, siden Rusland i en lynmanøvre annekterede Krim-halvøen i Ukraine og orkestrerede et opgør i den østlige russisktalende del af landet. NATO har sendt soldater til landene langs NATOs østlige grænse, og der afholdes løbende store militære øvelser. Man frygter, at Donald Trump på topmødet i Helsinki med den russiske præsident Vladimir Putin kan være så venlig over for sin russiske modpart, at alvoren bag den militære støtte til Baltikum kan drages i tvivl. Tanken om, at USA ensidigt kan aftale at stoppe amerikanske soldaters deltagelse i NATO-øvelserne, er et skrækscenarie. Altinget skriver, at der øverst på dagsordenen, når de 28 NATO-landes stats- og regeringschefer den 11. og 12. juli mødes til topmøde i Bruxelles, faktisk står et nyt emne: Ny kommandostruktur. Et centralt emne, der sætter en tyk streg under den nye geopolitiske situation i Europa efter Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2004.
Berlingske, s. 3, 24-25; BT, s. 15; Jyllands-Posten, s. 8, 15; Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 1, 4; Børsen, s. 16-17; Altinget (11.07.2018)

Flere trækker sig i protest mod May
Flere af dagens aviser skriver, at mandag måtte premierminister Theresa May sige farvel til to centrale ministre, da Brexit-minister David Davis og udenrigsminister Boris Johnson trak sig. Det skriver Børsen, Politiken, BT, Berlingske og Ekstra Bladet. BT's Leder skriver om deres afsted følgende: ”I disse dage udspiller der sig et drama, der er en tv-serie værdig, i Storbritannien, hvor premierminister Theresa May, to år efter briterne ved en folkeafstemning vendte EU ryggen, har set to ministre forlade regeringen i protest over den fremtidige EU-kurs. Den farverige udenrigsminister og tidligere London-borgmester, Boris Johnson, der var en af de fremmeste fortalere for et EU-farvel, er en af de ministre, som nu har stemplet ud af Mays regering.” Børsen skriver, at tirsdag meddeler to konservative parlamentarikere, Ben Bradley og Maria Caulfield, viceordførende for henholdsvis ungdomspolitik og kvindepolitik i Det Konservative Parti, at de trækker sig fra deres poster i det britiske konservative parti i protest mod Mays Brexit-politik, fordi de er uenige i Mays kompromis om Brexit-politikken i forbindelse med Storbritanniens farvel til EU. Politiken skriver, at der i Bruxelles har været småt med kommentarer til krisen i London. Kun EU's præsident, Donald Tusk, var hurtigt ude og beklage sig: ”Politikere kommer og går, men de problemer, de har skabt for folk, består,” sagde han. Ellers har EU-toppen holdt sig stille. Lige nu venter de på den hvidbog, Theresa May skal offentliggøre torsdag. Hans Engell kommenterer i Ekstra Bladet på Brexit og ministernes afgang. ”Boris og Davis har fri bane nu, fordi de ikke skal følge Mays linje længere. Det bliver interessant at se, om de nu samler alle Brexithardlinerne i en fast blok, der vil gøre livet helt umuligt for May. Gør de det, kan det hele ramle for premierministeren, og hun kan komme i den situation, at hun er nødt til at udskrive valg,” siger Hans Engell. Lederen i Politiken skriver: ”Der var ingen grænser for, hvor lys en fremtid det gamle britiske imperium ville gå i møde. Med et Brexit ville Storbritannien endelig blive sat fri af Bruxelles' bureaukrater og europæisk ineffektivitet, så briterne atter kunne rejse sig i fordums økonomiske magt og politiske vælde. I dag står det klart, at Brexit-populisternes sirenesang blev sunget på en pivfalsk melodi, hvis skingre og skæve efterklang risikerer at forfølge Storbritannien i generationer. Både økonomisk og politisk. Her to år efter Brexit-afstemningen vil ingen vel påstå, at græsset på De Britiske Øer bliver grønnere af at isolere sig fra resten af Europa. Tværtimod.” Berlingske's Leder skriver ligeledes om Boris Johnson. ”Nu er Boris Johnson ude af Theresa Mays kabinet, og vi kan forvente, at han vil fortsætte med at tordne mod eurokraterne i Bruxelles. Udover at give os et fingerpeg om, hvor britisk politik er på vej hen, er det interessante ved Boris Johnsons retorik, at den bygger på to mekanismer, som man kan genfinde i stort set alle EU-debatter. Enten fremstilles unionen som prügelknabe og ansvarlig for alverdens ulykker. Eller også fremstilles EU som et nationalt nulsumsspil. Et europamesterskab i politisk indflydelse, hvor der kun findes vindere og tabere,” skriver Lederen. Også Kristeligt Dagblad's Leder er ude at kommenterer på Brexit: ”Efter at de to markante Brexit-fortalere Boris Johnson og David Davis har forladt hendes regering, kan det fremmanede billede af en regering i total nedsmeltning have været en kende præmaturt. Tværtom kan deres exit give det træge forhandlingsforløb med EU et yderst tiltrængt skub fremad. For selvom Theresa May risikerer at blive udfordret som konservativ partileder, fremstår hun foreløbig styrket. De tilbageværende Brexit-tilhængere i regeringen støtter nu åbent og pragmatisk hendes strategi om en mere blød landing i forhandlingerne om næste års historiske skilsmisse, hvor det både er i vores og briternes interesse ikke at kappe båndene over Den Engelske Kanal helt.” BT skriver, at selvom to ministre er gået af, kan krisen hurtig vende tilbage. Det vurderer lektor Ole Helmersen, Copenhagen Business School, der gennem mange år har fulgt britisk politik tæt. “Premierminister Theresa May har måske oplevet en sejr, nu hvor to af hendes kritikere er væk, men der er stadig et par stykker tilbage i regeringen, som - selv om de har svoret hende deres loyalitet - stadig er kritiske over for hende,” siger Helmersen. Både Jyllands-Posten og Information bringer en artikel om Boris Johnson, som var afgørende for at få briterne til at stemme sig ud af EU. I Indblik i Jyllands-Posten skrives der blandt andet at han lod sig fotografere, mens han underskrev sit opsigelsesbrev. Og nu hvor han er ude, kan han bruge sin store gennemslagskraft til at kritisere May og hendes bløde Brexit-strategi fra morgen til aften, hvis han ønsker det. Information skriver, at efter hans udtrædelse, tror Will Walden, hans tidligere kommunikationsdirektør, at Johnson vil fortsætte med at kæmpe for Brexit. ”Hans tid som bannerfører for enten den hårdest mulige Brexit eller en Brexit helt uden nogen aftale, er ikke noget, der kun lige er begyndt. Han mente oprigtigt, at Chequers-aftalen, som han protesterede så voldsomt mod fredag, var som at polere en lort. Så han besluttede sig for, at han ikke ville være med til nogen polering,” siger Will Walden. Berlingske skriver, at mens kendskabet til Boris Johnson er bredt, er der ikke mange uden for Storbritannien, der kender til den 51-årige Jeremy Hunt, Johnsons afløser på posten som udenrigsminister. Politisk set er Hunt betydeligt mere midtsøgende end sin forgænger. Han var i Brexitvalgkampen for to år siden på remainer-fløjen, der ønskede, at Storbritannien skulle forblive i EU. Senere har han dog brokket sig over EU's arrogance i forhandlingerne med Storbritannien. I en analyse i Berlingske skrives der: ”Vist er der krise i den britiske regering. Ingen anden betegnelse er berettiget, når flere nøgleministre siger op på samme tid. Den krise behøver på ingen måde at være slut, og den nye Brexit- minister, Dominic Raab, er tilhænger af den hårde linje mod EU. […] Oprøret er ikke slået ned. Den afgrunddybe kløft, som Brexit- afstemningen har efterladt britisk politik i, vil bestå i mange år fremover, og den dag, britisk politik bliver en kedelig, strømlinet, bureaukratisk proces, kommer næppe. Men måske vi faktisk kan se ind i en tid, hvor der kan blive lavet realpolitik.” Jyllands-Posten skriver at tre storbanker, den schweiziske storbank UBS, japanske MUFG og Danske Bank, vurdere, at de seneste dages tumult i den britiske regering vil give pundet flere problemer den kommende tid, men kan i sidste ende være starten på en markant styrkelse af valutaen.
Børsen, s. 16; Politiken, s. 1, 3; Jyllands-Posten, s. 10, 15; Information, s. 6-7; BT, s. 2, 5; Berlingske, s. 10, 11 28; Kristeligt Dagblad, s. 8, 11; Ekstra Bladet, s. 10; (11.07.2018)

Prioritede historier

Mandefald kan koste dansk indflydelse i EU
Op mod en tredjedel af de danske tjenestemænd i Europa-Kommissionen vil frem mod 2024 forlade Bruxelles og det vil svække Danmark, mener Marlene Wind, professor ved Københavns Universitet og ekspert i EU. ”Det handler om at være derude og have embedsmænd, der sidder de rette steder og kan oversætte, hvilke bekymringer Danmark har, når vi for eksempel har et bestemt system til at finansiere vores boliger,” forklarer hun ifølge Berlingske. Danskermanglen betyder, at man mister muligheden for at bidrage, når EU-lovgivningen stadig er i støbeskeen. ”Hvis danske virksomheder eller organisationer ønsker at få kontakt med nogen i Kommissionen, er det unægtelig nemmere, hvis der sidder danskere rundt om i systemet og kan give det rigtige svar,” siger Poul Skytte Christoffersen, der er tidligere tjenestemand i EU og bestyrelsesformand for Tænketank Europa. Han uddyber, at Kommissionen i samme omgang mister den pragmatiske tankegang, som Danmark bidrager med. Men som tjenestemand er det ikke en hurtig eller nem affære at få job i Europa-Kommissionen. Et halvt års forberedelse og tre delprøver strakt ud over størstedelen af et år - så kan du måske få et job. Problematikken er heller ikke gået ministeriernes næser forbi. Her tager man nu nye metoder i brug for at få danskere til Bruxelles ved at lade medarbejdere forberede sig til den omfattende prøve i arbejdstiden. Det forventes at 110 ud af 332 vil forlade EU-institutionen inden 2024. Lønudviklingen herhjemme har generelt haft fart på i forhold til Europa-Kommissionen. Det skaber lavpraktiske udfordringer ved at gå efter en EU-karriere, mener Poul Skytte Christoffersen. “I gamle dage kunne du sagtens betale to danske akademikerlønninger med én EU-løn. Det kan du ikke mere. Hvis din kone ikke kan få et arbejde, har du en livsløn mindre i Bruxelles end i København,” konstaterer han.
Berlingske, s. 8, 9 (11.07.2018)

Det digitale indre marked

Jehovas Vidner på kant med EU's persondatalov
EU-Domstolen fastslog i går på baggrund af en sag fra Finland, at trossamfundet Jehovas Vidner skal overholde EU-regler for databeskyttelse, når medlemmer går fra dør til dør for at forkynde. Det skriver Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken skriver, at domstolen slog fast, at det er på kant med EU's dataforordning, den såkaldte GDPR, når Jehovas Vidner noterer oplysninger som navne, familie og religiøs overbevisning efter et besøg.
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 4 (11.07.2018)

Konkurrence

Milliardbøde på vej til Google
Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager ventes at stå bag en bøde på adskillelige milliarder kroner til Google for ulovligt at holde konkurrenter ude af Android. Det skriver Washington Post ifølge Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet, s. 12 (11.07.2018)

Migration

Kompromis baner vej for omstridt tysk asylplan
Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, præsenterede i Berlin i går den masterplan, som skal kontrollere, styre og begrænse antallet af flygtninge. Det skriver Politiken. En masterplan som han har kæmpet med sin chef, kansler Angela Merkel, om i ugevis. Striden mellem de to parter handlede kun om et af de i alt 63 punkter i den omfangsrige plan, der fylder 27 sider. På den 12. af dem støder man på det kontroversielle krav fra Horst Seehofer, som Angela Merkel ikke brød sig om: at asylansøgere, som kommer til Tyskland via et andet EU-land, skal sendes tilbage. I sidste uge blev de enige om et kompromis. Den tyske regering vil i henhold til kompromiset oprette såkaldte transitcentre på grænsen til Østrig, hvorfra asylansøgere skal sendes tilbage til det EU-land, de først blev registreret i.
Politiken, s. 5 (11.07.2018)

Skibet er ladet med endnu flere migranter
I en kommentar på Altinget skriver Anna Libak, journalist, cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet samt uddannet sprogofficer i russisk: “I EU-landene har dagsordenen de sidste mange måneder været fuldkommen domineret af spørgsmålet om, hvordan man styrer tilstrømningen af asylansøgere til EU fra Nordafrika. […] Marshallhjælp til Afrika er det eneste, der kan forhindre, at endnu flere søger mod EU fra Afrika, der står til at fordoble sin befolkning i 2050, lyder argumentet. Og argumentet får støtte på både højre- og venstrefløj. […] Men ak. Forskningen på området tyder ikke på, at udvikling i et fattigt land begrænser migration. […] Valget for EU står altså ikke mellem at give Marshallhjælp til Afrika eller lade være. Nej, valget står, som udviklingen har vist, reelt mellem to muligheder. Enten forsøger man som nu at forhindre folk i at nå EU's kyster ved at betale Tyrkiets præsident Erdogan og nordafrikanske kystvagter for at standse migranterne og gøre med dem, hvad de finder bedst (og beretningerne fra Libyen tyder på, at det er mindst ligeså slemt som Nauru og Cambodia). Eller også suspenderer/reformerer man konventionerne og fjerner incitamentet til at overhovedet at begive sig ud på rejsen til EU. På længere sigt, når presset mod EU's grænser bliver tilstrækkeligt stort, vil det formentlig ende med den sidste model, hvor EU lukker sine grænser og i stedet henter flygtninge i lejre og migranter gennem green card-ordninger. Hvilket naturligvis ikke udelukker, men tværtimod befordrer, at man samtidig giver udviklingshjælp til Afrika.”
Altinget (11.07.2018)

Sikkerhedspolitik

Erhvervslivet klar med cyberhjælp til NATO
NATO og EU øger investeringer og opmærksomheden på cybersecurity, og lægger op til tættere samarbejde med erhvervslivet, skriver Børsen. Cybersecurity vil blive diskuteret onsdag og torsdag når regeringschefer, udenrigs- og forsvarsministre fra de 29 medlemslande i NATO mødes til topmøde i Bruxelles. Cybersecurity betegnes i dag i NATO-regi som en kampplads på linje med dem, der findes i mere klassisk krigsførsel. Christian von Seelen Schou, direktør for forretningsudvikling hos IBM ser potentiale i et større samarbejder mellem NATO, EU og erhvervslivet. I 5 spørgsmål i Børsen stilles følgende spørgsmålet: Hvad er næste skridt i det øgede samarbejde? Til dette svares der: ”Hos NATO taler man meget om det øgede samarbejde, men der mangler fortsat en formalisering af, hvordan det skal foregå, hvilke systemer der skal benyttes, og hvilke normer der skal gælde. Men alle indikationer peger på, at medlemslandene i såvel NATO som EU i stigende grad vil benytte erhvervslivets kompetencer på cybersikkerhed.”
Børsen, s. 16-17 (11.07.2018)

Udenrigspolitik

Ingen despoter holder for evigt - heller ikke i Tyrkiet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Holger K. Nielsen, folketingsmedlem (SF): ”Da Erdogan og hans AKP-parti brød igennem i begyndelsen af det her årtusinde, hilste Vesten ham ellers velkommen med store fanfarer. […] Den positive opmærksomhed var i starten berettiget. Der kom gang i en pæn økonomisk vækst, som ikke mindst kom de fattige landområder til gavn. […] Men det viste sig at være en stakket frist. Efter få år strammede han grebet. Ytringsfriheden blev indskrænket, kritiske journalister forfulgt, påståede politiske modstandere fyret fra deres jobs. Islamiseringen tog fart, og undertrykkelsen af kurderne blev genoptaget. […] Situationen er så ydermere blevet vanskeliggjort af den flygtningeaftale, som EU har indgået med tyrkerne. Tyrkiet får tilsendt milliarder af euro imod at holde flygtningene tilbage i Tyrkiet. […] Det vil dog være en fejl, hvis vi af disse grunde passiveres i presset på Tyrkiet. For på trods af en brovtende antivestlig retorik har Tyrkiet brug for økonomisk støtte og samarbejde med EU. Den tyrkiske økonomi er elendig med høje inflationsrater og mangel på udenlandske investeringer. […] Jeg finder det rigtigt at suspendere optagelsesforhandlingerne mellem EU og Tyrkiet. Men det er ikke klogt at afvise et EU-medlemskab i al evighed, således som bl.a. den danske regering foreslår. Det er vigtigt at fastholde Tyrkiet i et samarbejde med Europa, og EU-perspektivet er vigtigt for den demokratiske opposition i Tyrkiet Men der skal stilles krav.”
Jyllands-Posten, s. 16 (11.07.2018)

Økonomi

Den globale likviditetsudvikling strammer til
I en økonomisk kommentar i Børsen skrives der, at siden 2008 har inflationen både i USA og euroområdet generelt ligget under Federal Reserves (FED) og Den Europæiske Centralbank's (ECB) inflationsmålsætninger på 2 procent. Grundet dette har ingen af de store centralbanker haft travlt med at stramme pengepolitikken. Men væksten er over de sidste to år kommet op i både Europa og USA, og inflationen er så småt ved at nærme sig 2 procent. Derfor er både FED og ECB begyndt at bevæge sig i retning af en strammere pengepolitik. Der er endnu ikke kommet renteforhøjelser fra ECB, men de har gradvist skruet ned for de såkaldte kvantitative lettelser.
Børsen, s. 4 (11.07.2018)