Repræsentationen i Danmark

Ledende næstformand Margrethe Vestagers udtalelse efter Rettens dom i dag i sagen om Apples skattemæssige statstøtte i Irland

/denmark/file/curiajpg_dacuria.jpg

General Court of the European Union
copyright

Rettens dom i dag annullerer Kommissionens afgørelse fra august 2016 om, at Irland ydede Apple ulovlig statsstøtte gennem selektive skattelettelser. Kommissionen vil nøje nærlæse dommen og overveje mulige næste skridt.

15/07/2020

Kommissionens afgørelse handlede om to forhåndstilsagn, som Irland gav Apple, som fastsatte det beskatningspligtige overskud for to af Apples datterselskaber i Irland mellem 1991 og 2015. Apples irske datterselskaber kunne derfor, for eksempel, i 2011 bogføre europæiske overskud på 22 mia. dollars (omtrent 16 mia. EUR), men blot omkring 50 mio. EUR blev anset som skattepligtige i Irland i henhold til forhåndstilsagnene.

Kommissionen står fuldt ud bag det mål, at alle virksomheder skal betale deres del af skatten. Hvis medlemsstater giver visse multinationale virksomheder skattefordele, som deres rivaler ikke får, skader dette fair konkurrence i EU. Det berøver også statskassen og borgerne for hårdt tiltrængte midler – midler, som er endnu mere tiltrængt i krisetider.