Repræsentationen i Danmark

Urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden...

/denmark/file/tomater-thinkstockphotos-istock-webjpg_datomater-thinkstockphotos-istock-web.jpg

Kommissionen har fremlagt et forslag om at forbyde de mest skadelige former for urimelig handelspraksis i fødevareforsyningskæden for at sikre en mere retfærdig behandling­ af små og mellemstore fødevarevirksomheder og landbrugsbedrifter. Forslaget omfatter desuden nogle effektive håndhævelsesbestemmelser, nemlig at de nationale myndigheder kan pålægge sanktioner i tilfælde, hvor der konstateres overtrædelser

12/04/2018

De mindre aktører i fødevareforsyningskæden, herunder landbrugerne, er sårbare over for urimelig handelspraksis, som forretningspartnere i kæden anvender. De har ofte en svag forhandlingsposition og ingen alternativer til at få afsat deres produkter til forbrugerne.

Den urimelige handelspraksis, der skal forbydes, er forsinkede betalinger for letfordærvelige fødevarer, annulleringer af ordrer i sidste øjeblik, ensidige ændringer eller ændringer med tilbagevirkende kraft af kontrakter og krav om, at leverandøren betaler for spildprodukter. Andre former for praksis vil kun være tilladt, hvis de er omfattet af en klar og utvetydig forudgående aftale mellem parterne, f.eks. om at en køber returnerer ikke-solgte fødevarer til en leverandør, at en køber afkræver en leverandør betaling for indgåelse eller opretholdelse af en leveringsaftale for fødevarer, eller at en leverandør betaler for markedsføring af fødevarer, der sælges af køberen.

Ifølge Kommissionens forslag skal medlemsstaterne udpege en offentlig myndighed, der får ansvaret for at håndhæve de nye regler. I tilfælde af dokumenterede overtrædelser kan den ansvarlige myndighed pålægge forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner. Denne håndhævende myndighed vil på eget initiativ eller på grundlag af en klage kunne iværksætte undersøgelser. I dette tilfælde vil parterne ved indgivelse af en klage kunne anmode om fortrolighed og anonymitet for at beskytte deres position mod deres handelspartner. Kommissionen vil også oprette en mekanisme, der gør det muligt for de håndhævende myndigheder at koordinere deres indsats og udveksle bedste praksis.

De foreslåede foranstaltninger supplerer de eksisterende foranstaltninger i medlemsstaterne og adfærdskodeksen for det frivillige forsyningskædeinitiativ. Medlemsstaterne kan efter eget skøn træffe yderligere foranstaltninger.

Kommissionens forslag vil udmønte sig i europæisk lovgivning (et direktiv) og vil nu sammen med en konsekvensanalyse blive forelagt for de to medlovgivere, Europa-Parlamentet og Rådet, hvor medlemsstaternes regeringer er repræsenteret.

Baggrund

Af Kommissionens arbejdsprogram for 2018 fremgår det, at "Kommissionen vil foreslå foranstaltninger for at forbedre fødevareforsyningskædens virkemåde og dermed hjælpe landbrugerne med at styrke deres stilling på markedet og beskytte dem mod fremtidige chok".

Dette initiativ følger henvisningerne til fødevarekæden i kommissionsformand Jean-Claude Junckers taler om Unionens tilstand 2015 og 2016 og er en politisk reaktion på den beslutning, som Europa-Parlamentet vedtog i juni 2016, hvori Europa-Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til en EU-ramme vedrørende urimelig handelspraksis. Herudover opfordrede Rådet i 2016 Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse med henblik på at foreslå en EU-lovgivningsramme eller andre ikkelovgivningsmæssige tiltag til bekæmpelse af urimelig handelspraksis.

Kommissionen har siden sin tiltrædelse arbejdet på at skabe en mere retfærdig og afbalanceret fødevareforsyningskæde. I 2016 blev taskforcen vedrørende landbrugsmarkederne oprettet for at vurdere landbrugernes position i fødevareforsyningskæden i bred forstand og fremsætte anbefalinger om, hvordan denne position kan styrkes. På grundlag af disse anbefalinger iværksatte Kommissionen i 2017 en indledende konsekvensanalyse og en offentlig høring om forbedring af fødevareforsyningskæden, der igen har bidraget til at udpege den konkrete, urimelige handelspraksis, der nu er omfattet af direktivet. En i februar 2018 offentliggjort EU-dækkende opinionsundersøgelse viser, at et stort flertal af respondenterne (88 %) er af den opfattelse, at det er vigtigt at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. 96 % af respondenterne i den offentlige høring i 2017 om modernisering af landbrugspolitikken støttede forslaget om, at forbedring af landbrugernes position i værdikæden, herunder imødegåelse af urimelig handelspraksis, bør være et mål for EU's fælles landbrugspolitik.

Forslagene bygger på en eksisterende frivillig kodeks for bedste praksis i forsyningskæden, det såkaldte forsyningskædeinitiativ. Forsyningskædeinitiativet blev i 2013 oprettet af syv europæiske sammenslutninger, der repræsenterer føde- og drikkevareindustrien, mærkevareproducenter, detailsektoren, små og mellemstore virksomheder samt forhandlere af landbrugsprodukter. Forsyningskædeinitiativet opstod inden for rammerne af det i 2010 oprettede og af Kommissionen styrede Forum på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde. Initiativet skal bidrage til udarbejdelsen af politikken for føde- og drikkevaresektoren og til en bedre fungerende fødevareforsyningskæde.