Repræsentationen i Danmark

Romtraktaterne fylder 60 år

/denmark/file/60romewebjpg_da60_rome_web.jpg

Kommissionen ser tilbage på Europas resultater og fører an i drøftelserne om fremtiden for et EU med 27 medlemsstater.
 

25/03/2017

Den 25. marts samles EU's ledere i Rom for at fejre 60-årsdagen for Romtraktaterne, som blev undertegnet på denne dato i 1957.

Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, deltager i topmødet i Rom, hvor der vil blive afholdt en række arrangementer for at markere jubilæet og reflektere over Europas fælles fremtid.

Romtraktaterne, som blev undertegnet af de seks grundlæggende medlemsstater, banede vejen for Den Europæiske Union, vi kender i dag, nemlig et forenet kontinent med fred, der er grundlagt på værdier som solidaritet, demokrati og retsstatsprincippet. Det indre marked sikrer valgfrihed og retten til fri bevægelighed, økonomisk vækst og velstand til EU's 500 mio. borgere. Det er den største handelsblok i verden og den største donor af udviklingsbistand og humanitær bistand. Dette jubilæum er en lejlighed til at se tilbage på vores fælles resultater og drøfte fremtiden for et EU med 27 medlemsstater. Efter fremlæggelsen af Kommissionens hvidbog om Europas fremtid forventes EU's ledere at vedtage Romerklæringen, som skitserer Unionens tidligere resultater og fremtidige udfordringer, og hvor der afgives et løfte om at arbejde for enhed for EU-27 og om at styrke de fælles tiltag inden for vigtige politiske områder til gavn for borgerne.

Baggrund:

Forud for topmødet i Rom lancerede Kommissionen den 1. marts med hvidbogen om Europas fremtid en paneuropæisk debat, som skal gøre det muligt for borgerne og lederne at skabe en vision for EU-27. Hvidbogen indeholder forskellige scenarier for, hvordan Europas fremtid kan forme sig. Efter de 27 stats- og regeringschefers uformelle møde i Bruxelles den 10. marts er topmødet i Rom den næstkommende lejlighed, hvor EU's ledere kan fortsætte drøftelserne. I Rom vil lederne undertegne Romerklæringen, der er udarbejdet i fællesskab af formand for Rådet, Donald Tusk, formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, premierminister Joseph Muscat og premierminister Paolo Gentiloni.

I hvidbogen, som Europa-Kommissionen præsenterede den 1. marts, skitseres der fem scenarier for Unionens udvikling frem til 2025:

  • "Uændret kurs": EU-27 fortsætter med at skabe resultater på baggrund af sin positive reformdagsorden.
  • "Intet andet end det indre marked": EU-27 skifter gradvist fokus tilbage på det indre marked, da de 27 medlemsstater ikke er i stand til at finde fælles fodslag på et stigende antal politikområder.
  • "De, som vil mere, gør mere": EU-27 fortsætter som i dag, men de medlemsstater, som ønsker det, kan gøre mere sammen på specifikke områder.
  • "Mindre, men mere effektivt": Der fokuseres på at gøre mere og hurtigere på udvalgte politiske områder og gøre mindre på andre områder.
  • "Langt mere sammen": Medlemsstaterne beslutter at være fælles om flere beføjelser, ressourcer og beslutninger.
     

Scenarierne dækker en række muligheder og er af illustrativ karakter. De udelukker ikke hinanden, ligesom de heller ikke er udtømmende.

/denmark/file/error-retrieving-video-title-5_da!!! ERROR !!! retrieving the video title