Repræsentationen i Danmark

EU i uge 46 - det sker

/denmark/file/latestnewssweaterhemera-jpg_dalatest_news_sweater_hemera-.jpg

I denne uge handle det bl.a. om forsvar, Paradise Papers, migration, uddannelse, investeringsfonde, ren luft og ugen slutter af med et socialt topmøde i Göteborg samt et uformelt møde mellem de 28 stats- og regeringschefer...

10/11/2017

 

  • 13/17: Rådet (udenrigsanliggender (forsvar)) / Bruxelles
    Vigtigste punkter på dagsordenen bliver Myanmar/Burma, Iranaftalen, Venezuela, forbindelserne mellem Afrika og EU, EU's strategiske kommunikation, sikkerhed og forsvar, Permanent struktureret samarbejde (PESCO), samarbejdet mellem EU og NATO - Læs mere...

 

  • 13-16/11: Plenarsamling i Europa-Parlamentet / Strasbourg
    Emnerne bliver bl.a. beskyttelse af arbejdspladser, forbruger-rettigheder, obligatorisk førerstøtte i trafikken, retsstatsprincippet i Polen og på Malta, Paradise Papers og asylreform - Læs mere...

 

  • 14/17: Forslag til afgørelse Facebook-sag - Læs mere...

 

 

  • 14/17: Kommissionens ugentlige møde / Strasbourg
    På dagsordenen er bl.a. migration og uddannelse - Læs mere...

 

  • 15/11: Kommissionen offentliggør statusrapport om den europæiske dagsorden for migration - Læs mere...

 

  • 15/11: Høring i sag C-633/16 Ernst & Young / Luxembourg
    KPMG DK indgik den 18. november 2013 en fusionsaftale med Ernst & Young. Ifølge denne aftale skulle KPMG DK opsige sin samarbejdsaftale med netværket KPMG International Cooperative umiddelbart efter underskrivelsen af fusionsaftalen, så virksomheden kunne trække sig ud af samarbejdet med netværket og blive en del af Ernst & Young-koncernen.
    I henhold til KPMG Internationals bestemmelser kunne en udtræden af samarbejdsaftalen ikke finde sted senere end seks måneder før afslutningen af det regnskabsår, der gjaldt for aftalerne mellem KPMG DK og KPMG International. Derfor ville KPMG DK, hvis virksomheden ikke havde overholdt opsigelsesfristen, i princippet have været nødt til at vente et halvt år med at opsige samarbejdsaftalen. Efter underskrivelsen af fusionsaftalen med Ernst & Young opsagde KPMG DK pr. brev af 18. november 2013 samarbejdsaftalen med virkning fra 30. september 2014.
    Der blev indgivet anmeldelse for at få godkendt fusionen den 7. februar 2014, og den blev godkendt ved Konkurrencerådets beslutning af 28. maj 2014. Da fusionen var blevet godkendt af Konkurrencerådet, enedes KPMG DK og KPMG International om at afbryde deres samarbejde med virkning fra den 30. juni 2014.
    Den 17. december 2014 vedtog Konkurrencerådet en beslutning, hvori det hed, at KPMG DK havde overtrådt forbuddet mod præimplementering ved at opsige samarbejdsaftalen med KPMG International den 18. november 2013, i overensstemmelse med betingelsen om dette, som er angivet i fusionsaftalen, inden fusionen var blevet godkendt af Konkurrencerådet.
    Sø- og Handelsretten har stillet Domstolen en række spørgsmål om fortolkningen af fusionsforordningen - Læs mere...

 

  • 15/17: Rådet (almindelige anliggender) / Bruxelles
    Emnerne bliver samhørighedspolitikkens fremtid, struktur- og investeringsfonde samt de finansielle regler, der gælder for EU's almindelige budget - Læs mere...

 

  • 16-17/11: Forum for ren luft / Paris
    De fleste mennesker, som bor i Europas byer, udsættes for dårlig luft. Vejtransporten, landbruget, kraftvarmeværkerne, industrien og private husstande står bag det meste af luftforureningen i Europa.
    Det europæiske forum for ren luft i Paris giver beslutningstagere og stakeholdere en mulighed for at udveksle viden og være med til at gennemføre europæiske, nationale og lokale politikker for ren luft. Forummet vil fokusere på tre områder: luftkvaliteten i byerne, landbrug og luftkvalitet og forretningsmuligheder inden for ren luft.
    Over 30 talere fra statslige, erhvervsmæssige og ikkestatslige organisationer vil dele deres syn på, hvordan luftkvaliteten kan forbedres. Blandt talerne er: kommissær med ansvar for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, kommissær for økonomiske og finansielle anliggender samt beskatning og told, Pierre Moscovici, Paris' borgmester, Anne Hidalgo, Londons viceborgmester, Shirley Rodrigues, og den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur, Hans Bruyninckx.
    Baggrund:
    De seneste estimater fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at fine partikler fortsat er skyld i, at 400 000 europæere hvert år dør for tidligt.
    EU-Kommissionen er fast besluttet på at gøre noget ved luftforureningen og hjælpe EU-landene med at sikre, at den luft, borgerne indånder, er af højeste kvalitet.
    På det europæiske forum for ren luft vil Det Europæiske Miljøagentur lancere indekset for luftkvaliteten i Europa, som skal oplyse borgerne om niveauet for luftkvaliteten på grundlag af de oplysninger, EU-landene har indberettet. 

 

  • 17/17: Rådet for Økonomi og Finans / Bruxelles - Læs mere...

 

 

  • 17/17: Uformelt møde mellem de 28 stats- og regeringschefer / Göteborg - Læs mere...

 

 

 

  • 14-15/12: Næste møde i Det Europæiske Råd / Bruxelles