Repræsentationen i Danmark

EU i uge 45 - det sker...

/denmark/file/1918kfumrosenborggade-webjpg_da1918_kfum_rosenborggade-web.jpg

Soldater i Europa-Huset i 1918
copyright

Vi starter ugen med at have besøg af Magrethe Vestager på Fyn.
Andre emner bliver skat på digitale tjenester og selskabsskatteregler, EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer, modernisering af WTO og beskyttelses af nøgleteknologier samt et par domstolssager.
Sidst på ugen holder vi en konference i anledningen af 100 året for afslutningen på første verdenskrig...

02/11/2018
  • 3/11: Margrethe Vestager er i Odense
    Hun taler ved en konference om EU organiseret af Folketinget - Læs mere...
  • 4-5/11: Vestager og #EUiDK @ Journalisternes Fagfestival 2018 - Læs mere...
  • 5/11: Margrethe Vestager på Fyn
    Hun holder en hovedtale om "Europas fremtid" på Seniorhøjskolen i Ringe. Derudover holder hun en hovedtale ved Dansk Journalistforbunds Fagfestival i Odense og deltager i en borgerdialog på Syddansk Universitet.
  • 5-9/11: Den europæiske uge for erhvervsmæssige færdigheder - Læs mere...
  • 6/11: Kommissionsformand Jean-Claude Juncker modtager Mário Centeno, formanden for Eurogruppen
  • 6/11: Rådet (økonomi og finans) mødes i Bruxelles
    Vigtigste punkter på dagsordenen: skat på digitale tjenester, selskabsskattereglerne, Revisionsretten's årsberetning om forvaltning af EU-budgettet samt EU-statistikker og efterårets møder i G20 og IMF - Læs mere...
  • 7/11: Kommissionens ugentlige møde - Bruxelles
    Muligt emne på dagsordenen: Meddelelse om en omfattende EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer - Læs mere...
  • 7/11: Fra den 7. november kan kommuner i EU ansøge om gratis wi-fi-hotspots i det offentlige rum
    Kommissionen vil den 7. november 2018, kl. 13.00, centraleuropæisk tid, åbne for ansøgninger under ordningen "'WiFi4EU". Kommuner eller grupper af kommuner i EU kan ansøge frem til kl. 17.00, centraleuropæisk tid, den 9. november 2018. Der vil være 120 mio. EUR til rådighed for 8 000 kommuner i hele EU frem til 2020. Ansøgningsprocessen er enkel og online for at behandle meget store mængder af ansøgninger fra hele EU. Når de først er blevet registreret på den særlige WiFi4EU-portal, kan kommunerne ansøge online om WiFi4EU-ordningens kupon på 15 000 EUR med blot et klik. Mere end hver femte kommune i EU har allerede registreret deres oplysninger. Kommuner, der ikke har registreret sig og gerne vil søge om en kupon, kan stadig registrere sig på portalen frem til ansøgningsstarten den 7. november. Med kuponen kan kommunen oprette et wi-fi-hotspot i offentlige rum, herunder rådhuse, offentlige biblioteker, museer, offentlige parker eller pladser. Kommissionen udvælger projekterne efter princippet om først-til-mølle. I den første runde vil de første 2 800 kommuner modtage en WiFi4EU-kupon, samtidig med at hver EU-medlemsstat er garanteret mindst 15 kuponer. Over de næste to år vil der blive lanceret yderligere tre runder under WiFi4EU-ordningen. Der vil være en lancering omtrent hver 6. måned. WiFi4EU-finansierede netværk vil være gratis, reklamefri, og der vil ikke blive indsamlet personoplysninger. Netværk, der ikke duplikerer eksisterende gratis private eller offentlige tilbud af en lignende kvalitet, vil kunne modtage finansiering - Læs mere...
  • 7-8/11: Kommissionsformand Jean-Claude Juncker er i Helsinki
    Han deltager i topmødet for Det Europæiske Folkeparti (EPP) forud for EPP's kongres, og han mødes med Juha Sipilä, Finlands premierminister, og Sauli Niinistö, Finlands præsident.
    Phil Hogan, Carlos Moedas, Jyrki Katainen, Valdis Dombrovskis og Marianne Thyssen deltager også i EPP's kongres - Læs mere...
  • 8/11: Dom i sagen C&D Foods mod Skatteministeriet
    C&D Foods har lagt sag an mod SKAT efter SKAT traf en afgørelse om at nægte C&D Foods ret til at trække moms fra på udgifter, som de havde haft i 2009 på grund af due diligence-undersøgelser, der blev udført af eksterne rådgivere i forbindelse med et påtænkt, men ikke gennemført, salg af alle aktierne i datterselskabet A/S Arovit Petfood.
    Vestre Landsret har spurgt Domstolen om momsdirektivet skal fortolkes således, at et holdingselskab er berettiget til fuldt fradrag for momsen af indgående ydelser i forbindelse med due diligence-undersøgelser forud for et påtænkt, men ikke gennemført, salg af aktier i et datterselskab, til hvilke holdingselskabet leverer momspligtige administrations- og IT-ydelser - Læs mere..
  • 8/11: Kommissionen fremlægger den økonomiske efterårsprognose - Læs mere...
  • 8/11: Kommissionen vedtager sin månedlige pakke med overtrædelsessager
    Torsdag den 8. november 2018 vedtager Europa-Kommissionen sin månedlige pakke med overtrædelsessager. Disse afgørelser er en del af håndhævelsen af EU's lovgivning i EU, så borgere og virksomheder fuldt ud kan få fordel af det indre marked.
    Baggrund:
    EU's medlemsstater skal overholde EU-retten korrekt og rettidigt. Europa-Kommissionen er vogter af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten under EU-Domstolens (Domstolen) kontrol. Artikel 258 i TEUF giver Kommissionen ret til at tage retlige skridt mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
    Kommissionen og medlemsstaten vil først have en uformel bilateral dialog. Hvis de ikke kan finde frem til en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan Europa-Kommissionen åbne en formel traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse (åbningsskrivelse, artikel 258 i TEUF) til den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten om, at medlemsstaten skal overholde sine forpligtelser inden for en given tidsfrist (artikel 258 i TEUF). Hvis medlemsstaten ikke sender et (tilfredsstillende) svar efter at have modtaget den begrundede udtalelse, så indbringer Kommissionen den pågældende medlemsstat for EU-domstolen (Domstolen, artikel 258 i TEUF).
    Hvis medlemsstaten stadig ikke overholder forpligtelserne, lancerer Kommissionen en anden traktatbrudsprocedure ved at sende en anden åbningsskrivelse. I en anden dom kan Domstolen, på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen, pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en daglig tvangsbøde (artikel 260, stk. 2 i TEUF). Hvis EU-direktiver ikke rettidigt er blevet omsat til national lovgivning, kan Kommissionen foreslå bøder uden, at der er brug for en anden dom (artikel 260, stk. 3 i TEUF).
  • 8/11: Dom i sag T-544/13 RENV Dyson mod Kommissionen
    Retten afviste den 11. november 2015 Dysons påstand om annullation af en EU-forordning om energimærkning af støvsugere. Retten fandt, at Dyson ikke som påkrævet i henhold til EU-lovgivningen havde dokumenteret, at energieffektivitetstests udført med en fyldt støvbeholder var pålidelige, nøjagtige og reproducerbare.
    Dyson appellerede denne afgørelse til Domstolen. Den 11. maj 2017 annullerede Domstolen Rettens dom. Domstolen fandt, at Retten ikke havde forklaret grundene til, hvorfor den havde afvist Dysons argumenter om, at der fandtes alternative tests. Sagen blev sendt tilbage til Retten med henblik på fornyet prøvelse af sagen - Læs mere...
  • 9/11: Rådet (udenrigsanliggender (handel)) mødes i Bruxelles
    Ministrene skal tale om modernisering af WTO, frihandelsaftaler med Mercosur, Indonesien, Chile, Australien, New Zealand, Kina og Tunesien samt om screening af udenlandske direkte investeringer, beskyttelses af  nøgleteknologier mod strategiske trusler og indenlandsk industri - Læs mere...
  • 9/11: Kommissionsformand Jean-Claude Juncker modtager Jens Stoltenberg, generalsekretær for NATO
  • 11/11: 100 året for afslutningen på 1. verdenskrig...
    Kommissionsformand Jean-Claude Juncker er i Paris hvor han deltager i en ceremoni for hundredeåret for våbenhvilen efter første verdenskrig og i en officiel frokost for stats- og regeringschefer, som Emmanuel Macron, Frankrigs præsident, er vært for i Paris.
    Afslutningen og fællesskabet der opstod efter 2. verdenskrig vil blive fejret i Danmark og i resten af Europa - Læs mere om konferencen i København...
  • 13-14/12: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles