Repræsentationen i Danmark

EU i uge 25 - det sker...

/denmark/file/latestnewssweaterhemera-jpg_dalatest_news_sweater_hemera-.jpg

I denne EUge handler det bl.a. om Grækenlands økonomiske situation, forhandlingerne med Storbritannien, retsstatsprincippet i Polen samt om migration og asyl ...
Andre emner er fiskeri i 2019, landbruget efter 2020, handel med USA, frihandel med Australien og New Zealand, koordinering af sociale sikringsordninger samt om balancen mellem arbejdsliv og privatliv for fædre m.m.

19/06/2018

 

  • 18/6: Rådet (landbrug og fiskeri)
    Emner: Fiskeri i 2019 og landbruget efter 2020 m.m. - Læs mere...

 

  • 18-22/6: Kommissær Cecilia Malmström besøger Australien og New Zealand i forbindelse med den officielle start på forhandlingerne med de to lande om en frihandelsaftale - Læs mere...

 

  • 19/6: KONFERENCEN DIGITAL4HER
    Den 19. juni er kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, vært for Digital4Her-konferencen i Bruxelles, hvor der vil være fokus på konkrete initiativer til sikring af kønsligestilling i den digitale sektor. I arrangementet vil der være deltagelse af en lang række interessenter, herunder iværksættere, akademikere og repræsentanter for den digitale industri og den offentlige sektor. Formålet med konferencen er trefoldigt: at styrke pigers digitale færdigheder og tilskynde dem til at vælge uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørfagene og matematik, at skabe et netværk for kvindelige iværksættere og give dem flere og bedre muligheder og at bekæmpe kønsstereotyper i medierne - Læs mere...

 

  • 20/6: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles
    På dagsorden er Grækenlands økonomi og Brexit samt Polen og retsstaten - Læs mere...

 

 

  • 21/6: Eurogruppen
    Eurogruppen skal mødes i to formater - første del er et ordinært møde for euroområdets ministre, mens anden del er et møde for ministrene fra 27 EU-medlemslande - emner: Grækenlands økonomiske tilpasningsprogram, IMF's artikel IV-høring af euroområdet, Spaniens opdaterede udkast til budgetplan, Cypern: overvågning efter programgennemførelsen, Eurogruppens arbejdsprogram for andet halvår 2018 samt forberedelse af eurotopmødet i juni: uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) - Læs mere...

 

  • 21-22/6: Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (socialpolitik og sundhed)
    Vigtigste punkter på dagsordenen: koordinering af de sociale sikringsordninger, balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, ligebehandlingsdirektivet, det europæiske semester 2018, medicinsk teknologivurdering og fremtiden for sundhed i EU - Læs mere...

 

  • 21/6: Dom i sag C-480/16 Fidelity Funds
    Fidelity Funds er investeringsfonde hjemmehørende i Luxembourg og Det Forenede Kongerige.
    I henhold til EU-lovgivningen er de underlagt hjemlandstilsyn i henholdsvis Luxembourg og Det Forenede Kongerige. Tilsynsmyndighederne i deres hjemlande har udstedt et "EU-pas" til dem, og de har ret til at markedsføre deres aktiviteter og tjenesteydelser i andre EU-medlemsstater.
    Fidelity Funds beskattes ikke i deres respektive hjemlande af realiserede og ikkerealiserede kapitalgevinster, og de har heller ikke nogen forpligtelse til at tilbageholde kildeskat ved udbetalinger til investorer. Gevinster beskattes gennem beskatning af investorerne i henhold til lovgivningen i det land, hvor den enkelte investor er skattepligtig.
    Fidelity Funds er åben over for at have danske investorer, men de markedsfører ikke aktivt deres aktiviteter i Danmark. Det har derfor i deres øjne ikke været nødvendigt at overholde en udlodningspolitik eller tilpasse deres bestemmelser, så de overholder kravene til udloddende investeringsfonde, som disse er defineret i dansk skattelovgivning.
    I de verserende sager ved nationale retsinstanser har Fidelity Funds stillet krav om tilbagebetaling af kildeskat af udbytter udloddet af danske firmaer til dem i perioden 2000 til 2009.
    Østre Landsret spørger Domstolen om en skatteordning, hvor ikkedanske institutter for kollektiv investering beskattes ved kilden af udbytter udloddet af danske firmaer, strider mod EU-lovgivningen, når tilsvarende danske institutter kan opnå en undtagelse for kildebeskatning - Læs mere...

 

  • 22/6: Kommissær Margrethe Vestager i København
    Vestager mødes med medlemmer af Folketingets Europaudvalg, med Jonas Bering Liisberg, direktør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet, med Per Christensen, leder af fagforeningen 3F, og med Christian Kettel Thomsen, statsrådssekretær i Statsministeriet.

 

 

  • 24/6: Kommissionsformand Jean-Claude Juncker indkalder til et uformelt arbejdsmøde om migration og asyl på søndag i Bruxelles. Formålet er sammen med en gruppe stats- og regeringschefer fra interesserede medlemsstater at finde løsninger på de foreliggende problemer forud for det kommende møde i Det Europæiske Råd i næste uge - Læs mere...

 

  • 28-29/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles til sommer-topmøde - Læs mere...