Repræsentationen i Danmark

EU i uge 24 - det sker...

/denmark/file/latestnewssweaterhemera-jpg_dalatest_news_sweater_hemera-.jpg

I denne uge tager EU til folkemøde på Bornholm!
Inden da står den bl.a. på forsvar, asyl og migration, naboskabspolitik, Grønland og Danmark, nukleare anlæg, hav- og fiskeri, hybride trusler og sikkerhedsunion samt om G7, banksektoren samt om den finanspolitiske kurs i euroområdet i 2019...

11/06/2018

 

  • 11/6: Rådet (transport, telekommunikation og energi (energi))
    Vigtigste punkter på dagsordenen: pakken om ren energi og det kommende formandskab - Læs mere...

 

  • Kommissionens forslag til det nye program for Det Europæiske Solidaritetskorps efter 2020 - Læs mere...

 

  • 11-14/6: Plenarsamling i Europa-Parlamentet / Strasbourg
    Emnerne bliver bl.a. næste EU-topmøde, USA's udtrædelse af atomaftalen med Iran og sammensætningen af Europa-Parlamentet efter brexit  - Læs mere...

 

  • 12/6: Dom i sag C-650/16 Bevola and Jens W. Trock
    A/S Bevola er et selskab hjemmehørende i Danmark, der producerer produktplatforme til opbygning af lastbiler, anhængere og trailere. Selskabet er datter- og datterdatterselskab af andre, ligeledes danske, selskaber, der kontrolleres af Jens W. Trock ApS, koncernens moderselskab, der ligeledes er hjemmehørende i Danmark.
    I indkomståret 2009 havde A/S Bevola datterselskaber og faste driftssteder i forskellige EU-medlemsstater. Selskabet havde bl.a. et fast driftssted i Finland. Det finske faste driftssted blev lukket i 2009, og tabet fra dette selskab, der var på 2,8 mio. DKK, kunne ikke udnyttes i Finland. På denne baggrund anmodede A/S Bevola om fradrag af tabet i selskabets skattepligtige indkomst i Danmark.
    Den 20. januar 2014 fastslog de danske myndigheder, at A/S Bevola ikke var berettiget til fradraget, idet selskabsskatteloven ikke tillader, at indtægter og udgifter, som vedrører et fast driftssted beliggende i en fremmed stat medregnes i den skattepligtige indkomst, medmindre selskabet har valgt at være omfattet af ordningen med international sambeskatning.
    A/S Bevola indbragte denne afgørelse for Østre Landsret, idet de gjorde gældende, at der ville have været mulighed for at foretage fradrag, hvis et dansk fast driftssted havde lidt tilsvarende tab, og at denne forskellige behandling udgjorde en restriktion for etableringsfriheden.
    På denne baggrund har Østre Landsret spurgt EU-Domstolen, om EU-retten er til hinder for en national beskatningsordning, der medfører, at der er mulighed for fradrag for tab i indenlandske filialer, mens der ikke er mulighed for fradrag for tab i filialer beliggende i andre medlemsstater, medmindre koncernen har valgt international sambeskatning - Læs mere...

 

  • 12/6: Dom i sag C-163/16 Louboutin og Christian Louboutin - Pressemeddelelse
    Distriktsretten i Haag har i denne sag bedt Domstolen om en præcisering af begrebet "form" for tredimensionelle produkter i varemærkedirektivet. Domstolen er specifikt blevet spurgt om "form" er begrænset til varernes tredimensionelle egenskaber, såsom deres profil, mål og volumen, eller om det også omfatter andre (ikketredimensionelle) egenskaber ved varerne, såsom deres farve.
    Den franske designer, Louboutin, havde et varemærke i Benelux for den særlige højrøde farve, der anvendes på hele overfladen af ydersålen af de sko, han designer. Beskrivelsen af varemærket var, at den røde farve anvendtes på skoens sål som gengivet (skoens form er ikke en del af varemærket, men er anvendt til at indikere, hvor varemærket skal sidde).
    I 2012 lancerede Van Haren, en detailbutik for sko i Nederlandene, sin "Fifth Avenue by Halle Berry"-linje af kvinders højhælede sko med en højrød ydersål. Louboutin har anført, at denne sko krænker hans varemærke - Læs mere om sagen...

 

  • 12/6: Kommissionens ugentlige møde - Strasbourg
    På dagsordenen er bl.a. forsvar, asyl, migration, naboskabspolitik, Grønland og Danmark, nukleare anlæg, hav- og fiskeri, hybride trusler og sikkerhedsunion samt om G7 m.m.- Læs mere...

 

  • 12/6: Kommissionen fremlægger forslag til den flerårige finansielle ramme og EU's budget for 2021-2027 mht. migration (Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden), grænseforvaltning (Fonden for Integreret Grænseforvaltning), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond...

 

  • 12-13/6: Kommissionsformand Jean-Claude Juncker er i Strasbourg, Frankrig
    Han taler i Europa-Parlamentets plenarforsamling om Kommissionens forberedelser til Det Europæiske Råds møde i juni, og han deltager også i en debat om Europas fremtid i Europa-Parlamentets plenarforsamling sammen med Nederlandenes premierminister Mark Rutte.

 

  • 13/6: Kommissionen fremlægger forslag til den flerårige finansielle ramme og EU's budget for 2021-2027 mht. Den Europæiske Forsvarsfond, Sikkerhed (herunder Fonden for Intern Sikkerhed, Dekommissionering af kernekraftværker (Litauen) og Nuklear sikkerhed og dekommissionering (herunder for Bulgarien og Slovakiet))...

 

  • 14/6: Kommissionen fremlægger forslag til den flerårige finansielle ramme og EU's budget for 2021-2027 mht. naboskabslande og verden (herunder naboskabsinstrumentet, instrumentet til fremme af det internationale samarbejde, instrumentet for førtiltrædelsesbistand, instrumentet for de oversøiske lande og territorier (herunder Grønland) samt den europæiske fredsfacilitet)...

 

  • 14-15/6: Margrethe Vestager er på Bornholm
    Hun deltager i en række debatter, samtaler og en borgerdialog på Folkemødet.

 


 

  • 28-29/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles til sommer-topmøde...