Repræsentationen i Danmark

Rapport om uddannelsesovervågning 2020

/denmark/file/uni-gettyimagesjpg_dauni-gettyimages.jpg

Den europæiske dagsorden for færdigheder
copyright

Kommissionen har fremlagt sin årlige rapport om uddannelsesovervågning.
Rapporten analyserer, hvordan uddannelse udvikler sig i Danmark og EU...

12/11/2020

PDF iconRapport om Danmark

PDF iconDen fulde rapport

I år har rapporten 2020 særligt fokus på undervisning og læring i den digitale tidsalder. Coronaviruskrisen viste, at digitale løsninger er vigtige for undervisning og læring, og fremhævede de eksisterende svagheder. Rapporten vil blive fremlagt i forbindelse med dagens Digital Education Hackathon.

På trods af EU-landenes investeringer i digital infrastruktur til uddannelse i de seneste år er der fortsat store forskelle både mellem og inden for de enkelte lande. I modsætning til den almindelige opfattelse, nemlig at dagens unge er en generation af "digitale indfødte", viser undersøgelsens resultater, at mange ikke udvikler tilstrækkelige digitale færdigheder. I alle de lande, der deltog i undersøgelsen, har mere end 15 % af elevpopulationen utilstrækkelige digitale færdigheder. Desuden viser dokumentation fra OECD, at lærere i grundskolen i EU-landene kun sjældent uddannes i brugen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) til undervisning, og at lærerne rapporterer om et stort behov for faglig udvikling i brugen af IKT-færdigheder med henblik på undervisning.

I sin årlige vurdering af, hvordan uddannelsessystemerne i EU tackler de store udfordringer på uddannelsesområdet, fremhæver Kommissionen fremskridt med hensyn til at mindske antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, og øge deltagelsen i alle uddannelsessektorer lige fra førskoleniveauet til de videregående uddannelser. Det fremgår ikke desto mindre af rapporten, at det er en vedholdende udfordring at give alle unge grundlæggende færdigheder. Omkring hver femte 15-årige viser sig at have et utilstrækkeligt kompetenceniveau i læsning, matematik og naturfag til at kunne deltage fuldt ud i samfundslivet. I betragtning af den socioøkonomiske baggrund for elevernes resultater inden for grundlæggende og digitale færdigheder er det af afgørende betydning at tage hånd om forskelle i forbindelse med uddannelse og mindske den digitale kløft blandt eleverne.

I erkendelse af, at passende investeringer i uddannelse bidrager til økonomisk vækst og social inklusion, har EU-landene fastholdt de offentlige udgifter til uddannelse på et niveau, der svarer til ca. 10 % af de samlede offentlige udgifter, ifølge rapportens nyeste data.

Baggrund

Rapporten om uddannelsesovervågning analyserer de vigtigste udfordringer for de europæiske uddannelsessystemer og foreslår en række politikker, der kan gøre dem bedre til at imødekomme behovene i samfundet og på arbejdsmarkedet. Rapporten omfatter en sammenligning på tværs af landene med 27 detaljerede landerapporter.

Uddannelse står fortsat højt på EU's politiske dagsorden. Den 30. september vedtog Kommissionen to initiativer, der vil styrke uddannelsens bidrag til EU's genopretning efter coronaviruskrisen. Med en vision for et europæisk uddannelsesområde, der skal nås inden 2025, foreslår Kommissionen nye initiativer, flere investeringer og et stærkere samarbejde mellem EU-landene, så europæere i alle aldre kan drage fordel af EU's omfattende uddannelsestilbud. Kommissionen har også vedtaget en ny handlingsplan for digital uddannelse, som bygger på erfaringerne fra coronavirus-krisen og indeholder en plan for et velfungerende økosystem for digital uddannelse med øgede digitale