Repræsentationen i Danmark

Styrkelse af tiltrædelsesprocessen...

/denmark/file/westernbalkans-thinkstock-istock-webjpg_dawesternbalkans-thinkstock-istock-web.jpg

Vestbalkan
Copyright

Kommissionen har fremlagt et forslag, der skal fremme EU-tiltrædelsesprocessen ved at gøre den mere troværdig, dynamisk og forudsigelig med en stærkere politisk styring.

05/02/2020

Forbedring af tiltrædelsesprocessen — et troværdigt EU-perspektiv for Vestbalkan

En mere troværdig proces: Tiltrædelsesprocessen skal bygge på gensidig tillid og klare forpligtelser hos både Den Europæiske Union og Vestbalkan. Troværdigheden bør styrkes gennem et stærkere fokus på grundlæggende reformer med udgangspunkt i retsstatsprincippet, de demokratiske institutioners og den offentlige administrations funktionsmåde såvel som kandidatlandenes økonomi. Når partnerlandene opfylder de objektive kriterier, skal medlemsstaterne ud fra en meritbaseret tilgang nå til enighed om at gå videre til næste etape af processen.

En stærkere politisk styring: Tiltrædelsesprocessens politiske karakter kræver en stærkere politisk styring og engagement på højeste niveau. Kommissionen foreslår at øge mulighederne for politisk dialog på højt niveau gennem regelmæssige topmøder mellem EU og Vestbalkan og mere intensiv kontakt på ministerplan. Derudover bør medlemsstaterne være mere systematisk involveret i overvågning og evaluering af processen. Alle organer under stabiliserings- og associeringsaftalerne vil øge deres fokus på de vigtigste politiske spørgsmål og reformer, mens der via regeringskonferencer skal opnås en stærkere politisk styring i forhandlingerne.

En mere dynamisk proces: For at gøre forhandlingsprocessen mere dynamisk foreslår Kommissionen at gruppere forhandlingskapitlerne i seks tematiske klynger: grundprincipperne, det indre marked, konkurrenceevne og inklusiv vækst, grøn dagsorden og bæredygtig konnektivitet, ressourcer, landbrug og samhørighed samt eksterne forbindelser. Frem for at koncentrere sig om de enkelte kapitler vil forhandlingerne inden for hver enkelt klynge være åbne som en helhed, når kriterierne for indledning er opfyldt. Forhandlingerne om grundprincipperne vil blive åbnet som de første og lukket som de sidste, og fremskridtene på dette område vil være afgørende for forhandlingernes generelle tempo. Perioden mellem åbning af en klynge og lukning af individuelle kapitler bør være begrænset — helst til et år — afhængig af de fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af reformer.

En mere forudsigelig proces: Kommissionen vil skabe større klarhed om, hvad EU forventer af udvidelseslandene i de forskellige etaper af processen. Den vil gøre det mere klart, hvilke positive følgevirkninger, reformerne kan medføre, og hvad de negative konsekvenser vil blive, hvis der ikke sker fremskridt.

Kommissionen vil for at tilskynde til gennemførelse af krævende reformer sørge for bedre definition af de betingelser, kandidaterne skal opfylde for at gøre fremskridt, og indføre klare og håndgribelige incitamenter, der er af direkte interesse for borgerne. Disse incitamenter kan bl.a. være fremskyndet integration og "indfasning" i individuelle EU-politikker, EU-markeder og EU-programmer — idet der sikres lige vilkår — såvel som øget finansiering og større investeringer. Jo større fremskridt kandidaterne gør med hensyn til deres reformer, jo længere vil de komme i processen. Kommissionen foreslår ligeledes mere resolutte foranstaltninger, hvor der sanktioneres proportionelt ved alvorlig eller længerevarende stagnation, tilbagegang i gennemførelsen af reformer og opfyldelse af tiltrædelseskravene. Forhandlingerne vil på visse områder kunne sættes i bero eller i de mest alvorlige tilfælde suspenderes fuldstændigt, og allerede lukkede kapitler vil kunne genåbnes. Fordelene ved tættere integration vil ligesom adgangen til EU-programmer kunne sættes i bero eller inddrages, og omfanget og intensiteten af EU's finansiering vil kunne nedjusteres.

Næste skridt

Kommissionen håber, at medlemsstaterne vil støtte forslaget, sideløbende med at der indledes tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien forud for topmødet mellem Den Europæiske Union og Vestbalkan i Zagreb den 6. og 7. maj. Kommissionen vil i forbindelse med topmødet se på, hvordan investeringer, socioøkonomisk integration og retsstatsprincippet kan fremmes i den vestlige Balkanregion.