Repræsentationen i Danmark

Køreplan for Den Økonomiske og Monetære Union

/denmark/file/2020photodiscthinkstockwebjpg_da2020_photodisc_thinkstock_web.jpg

Pakken handler bl.a. om nye etaper i gennemførelsen af den økonomiske og monetære union, en europæisk økonomi- og finansminister,  budgetinstrumenter, Den Europæiske Monetære Fond, finansieringsrammen for støtteprogrammet for strukturreformer samt om den finanspolitiske ansvarlighed og kurs i medlemsstaterne på mellemlang sigt... 

06/12/2017

Med udgangspunkt i den vision, der redegøres for i de fem formænds rapport fra juni 2015 og i oplæggene om en dybere økonomisk og monetær union og om fremtiden for EU's finanser fra foråret 2017, fastsætter Europa-Kommissionen en køreplan for uddybning af Den Økonomiske og Monetære Union, herunder konkrete foranstaltninger, der skal træffes i løbet af de næste 18 måneder. Der fremlægges ligeledes en række initiativer som led i denne pakke. Det overordnede formål er at gøre EU's Økonomiske og Monetære Union mere forenet, effektiv og demokratisk ansvarlig inden 2025.

Uddybningen af Den Økonomiske og Montære Union (ØMU) er et middel til at nå målet om øget beskæftigelse, vækst, investeringer, social retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet. Den fælles giver europæerne beskyttelse og muligheder, og et stærkt og stabilt euroområdet har afgørende betydning for dets medlemmer og EU som helhed. Der er i de seneste år blevet gennemført betydelige institutionelle reformer for at styrke ØMU'en, men dens struktur er stadig ikke færdig. Den i dag fastsatte køreplan afspejler de tilbageværende udfordringer og baner vejen frem.

Den økonomiske og finansielle krise, der ramte Europa, havde ikke oprindelse i euroområdet, men afdækkede nogle af dets institutionelle mangler. Knap ti år senere oplever Europa takket være en ihærdig indsats på alle niveauer et solidt opsving med økonomisk vækst i alle medlemsstater. Arbejdsløsheden ligger på sit laveste niveau siden 2008. De økonomiske forventninger har ikke været højere siden 2000. Europæernes støtte til den fælles valuta ligger også på sit højeste niveau siden indførelsen af eurosedler og -mønter.

Dette udgør en enestående mulighed for at uddybe EU's Økonomiske og Monetære Union. De næste 18 måneder bør udnyttes til at tage de næste nødvendige skridt som aftalt i ledernes dagsorden.

Ud over køreplanen omfatter den i dag fremlagte pakke fire centrale initiativer:

  1. Et forslag til oprettelse af en europæisk monetær fond (EMF), der er forankret i EU-retten og baseret på den veletablerede struktur i den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). ESM har i de seneste år spillet en afgørende rolle i sikringen af stabilitet i euroområdet ved at bistå medlemsstaterne med at genvinde eller bevare adgangen til statsobligationsmarkeder. Udgangspunktet for EMF vil være ESM, hvis nuværende finansielle og institutionelle strukturer i alt væsentligt bevares, herunder hvad angår de nationale parlamenters rolle. Den vil således fortsat bistå eurolande i finansielle vanskeligheder. Herudover vil EMF udgøre det fælles sikkerhedsnet for Den Fælles Afviklingsfond og fungere som sidste låneinstans for at lette en velordnet afvikling af nødlidende banker. Der indføres desuden en hurtigere beslutningsproces for hastesager samt en mere direkte inddragelse i forvaltningen af finansielle bistandsprogrammer. EMF kan hen ad vejen også udvikle nye finansielle instrumenter, f.eks. til støtte for en eventuel stabiliseringsfunktion. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at vedtage dette forslag inden midten af 2019.
  1. Et forslag til indarbejdelse af indholdet af traktaten om stabilitet, samordning og styring i EU-retten under behørig hensyntagen til den fleksibilitet, der findes i stabilitets- og vækstpagten, og som Kommissionen har fremhævet siden januar 2015. I 2012 forpligtede de 25 signatarmedlemsstater sig retligt til at indarbejde indholdet af denne traktat i EU-retten fem år efter dens ikrafttrædelse, dvs. den 1. januar 2018. Europa-Parlamentet har ligeledes opfordret hertil. Med forslaget indarbejdes traktatens vigtigste dele i EU-retten for at støtte sunde finanspolitiske rammer på nationalt plan, og det ligger helt på linje med gældende regler i den primære og sekundære lovgivning. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at vedtage dette forslag inden midten af 2019.
  1. En meddelelse om nye budgetinstrumenter med henblik på et stabilt euroområde inden for EU's rammer, hvori der fastsættes en vision for, hvorledes der inden for rammerne af EU's nuværende og fremtidige offentlige finanser kan udvikles visse budgetmæssige funktioner, som er vigtige for euroområdet og EU som helhed. I meddelelsen drøftes fire specifikke funktioner: a) støtte til medlemsstaterne med henblik på strukturreformer gennem et værktøj til gennemførelse af reformer og teknisk bistand på medlemsstaternes anmodning, b) en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der forbereder sig på at komme med i euroen, c) et sikkerhedsnet for bankunionen via EMF/ESM, der skal vedtages inden midten af 2018 og tages i brug inden 2019, og d) en stabiliseringsfunktion med henblik på at fastholde investeringsniveauerne i tilfælde af store asymmetriske chok. Kommissionen fremlægger som led i sine forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 de nødvendige initiativer i maj 2018. Europa-Parlamentet og Rådet vil herefter blive opfordret til at vedtage disse forslag inden midten af 2019. For perioden 2018-2020 foreslår Kommissionen desuden at styrke støtteprogrammet for strukturreformer ved at fordoble de midler, der er afsat til teknisk bistand, for på denne måde at nå op på 300 mio. EUR frem til 2020. Kommissionen foreslår også at afprøve det nye værktøj til gennemførelse af reformer i en pilotfase. Med henblik herpå foreslår den målrettede ændringer i forordningen om fælles bestemmelser, der gælder for de europæiske struktur- og investeringsfonde, med det formål at udvide mulighederne for at anvende dele af fondenes resultatreserve til støtte for aftalte reformer. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til at vedtage disse to forslag i 2018.
  1. En meddelelse, hvori der redegøres for de mulige opgaver for en europæisk økonomi- og finansminister, der kan fungere som næstformand for Kommissionen og formand for Eurogruppen, hvilket er muligt i henhold til de gældende EU-traktater. Ved at samle eksisterende ansvarsområder og tilgængelig ekspertise vil denne nye stilling under fuld overholdelse af nationale kompetencer kunne styrke sammenhængen, effektiviteten, gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed i udformningen af EU's og euroområdets økonomiske politik. Opnås der en fælles forståelse af ministerens rolle inden midten af 2019, vil stillingen kunne oprettes, inden Kommission indleder sin næste embedsperiode. Eurogruppen vil således også kunne beslutte at vælge ministeren som formand i to på hinanden følgende embedsperioder med det formål at tilpasse de to mandater.

Den i dag fremlagte pakke er hverken det første eller sidste skridt i retning af fuldførelsen af EU's Økonomiske og Monetære Union – en af kommissionsformand Jean-Claude Junckers vigtigste prioriteter, der er fastsat i hans politiske retningslinjer, de fem formænds rapport og oplæggene om en dybere økonomisk og monetær union og om fremtiden for EU's finanser. Alle de indtil videre indledte reformer har været styret af behovet for at kombinere solidaritet og ansvar på alle niveauer, og dette er også en vigtig prioritet i den fremlagte pakke.

Der er ikke alene "vind i Europas sejl", når det gælder økonomiske resultater, men også hvad angår borgernes tiltro til den fælles valuta. Ifølge en ny Flash Eurobarometer-undersøgelse om euroområdet, der offentliggøres i dag, mener 64 % af respondenterne, at euroen er en god ting for deres land.

Baggrund

Den i dag fremlagte pakke er en del af kommissionsformand Jean-Claude Junckers overordnede køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk union samt den heraf afledte ledernes dagsorden om vejen til Sibiu, som er fremlagt af formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og hvor der den 9. maj 2019 skal træffes vigtige beslutninger om EU's fremtid. Pakken, der desuden bygger på idéer fremsat af Europa-Parlamentet og Frankrigs præsident Emmanuel Macron i hans tale ved Sorbonne-universitetet i september, fremlægges forud for det inklusive eurotopmøde den 15. december 2017, hvor EU's ledere vil mødes med henblik på indledende drøftelser om de næste skridt, og et særligt møde den 28.-29. juni 2018, hvor der skal nås frem til konkrete afgørelser.