Repræsentationen i Danmark

Ny undersøgelse: Borgerne er bekymrede over indblanding forud for EP-valget

/denmark/file/fake-news-thinkstock-istock-webjpg_dafake-news-thinkstock-istock-web.jpg

Fake News
Copyright

En ny undersøgelse fra Eurobarometer kaster lys over europæernes forventninger til valget til Europa-Parlamentet i maj 2019, og hvad der kan motivere dem til at stemme. Den viser også, at et flertal blandt EU's borgere er bekymrede over misinformationskampagner, brud på datasikkerheden og cyberangreb vil forstyrre valget.

26/11/2018

Det årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder i 2018 samler politikere, forskere, journalister, ngo'er og aktivister for at diskutere, hvordan vi kan gøre vores demokratier mere modstandsdygtige og inklusive, samt hvordan vi støtter civilsamfundet og sikrer frie og retfærdige valg bedre.

Hvad europæernes ønsker forud for valget til Europa-Parlamentet

42 % af europæerne deltog i EP-valget i 2014. De seneste tal, der offentliggøres i dag, giver et fingerpeg om, hvordan vi får flere europæere til stemmeurnerne:

  • 43 % af de adspurgte vil gerne have mere information om EU og dets betydning for deres hverdag
  • 31 % vil gerne have flere unge som kandidater.

Juncker-Kommissionen har arbejdet aktivt på at bringe EU tættere på borgerne. EU-kommissærerne har henvendt sig direkte til borgerne og deltaget i over et tusind borgerdialoger , siden de tiltrådte.

Kommissionen har søsat flere kampagner, bl.a. EU Protects og EU and Me, som henvender sig til yngre generationer. Før valget vil Europa-Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet køre forskellige infokampagner, der skal få borgerne til at stemme.

Bekymringer ved valget

Dagens tal viser, at europæerne er bekymrede over indblanding i valget:

  • 61 % frygter, at valget kan manipuleres gennem cyberangreb
  • 59 % frygter, at fremmede lande og kriminelle grupper vil prøve at påvirke valget
  • 67 % frygter, at personoplysninger, der ligger online, kan bruges til at målrette de politiske budskaber, de ser.

Til gengæld er europæerne meget enige (74-81 %) om, hvordan disse trusler skal håndteres:

  • ved at indføre mere gennemsigtighed på de sociale medier, bl.a. ved tydeligt at angive, hvem der står bag onlinereklamer
  • ved at give lige adgang til onlinetjenester til alle politiske partier, så de kan konkurrere om vælgernes opmærksomhed
  • ved at give kandidater og politiske partier ret til at tage til genmæle på sociale medier
  • ved at indføre den samme politiske spærretid, som allerede findes for de traditionelle medier.

Udfordringer og løsninger

Europa-Kommissionen fremsatte allerede i september en række konkrete foranstaltninger for at sikre, at næste års valg til Europa-Parlamentet organiseres på en fri, retfærdig og sikker måde. Blandt initiativerne kan næves mere åbenhed i politiske annoncer online og muligheden for at pålægge sanktioner for ulovlig brug af personoplysninger for bevidst at påvirke udfaldet af valget til Europa-Parlamentet.

Europa-Kommissionen har også oprettet et europæisk netværk til samarbejde om EP-valget, som mødes første gang i januar 2019. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at udnævne deres repræsentant i dette netværk så hurtigt som muligt. Kollokviet om grundlæggende rettigheder vil undersøge mulige løsninger før netværkets første møde.

Med hensyn til misinformation er Kommissionen ved at tage en række initiativer. Sidste måned underskrev de større teknologivirksomheder en adfærdskodeks om misinformation, der skal hjælpe til med at skabe mere åbenhed om sponsoreret politisk annoncering online. Europa-Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er ved at lægge sidste hånd på en fælles handlingsplan om misinformation, så der kommer en koordineret reaktion på EU-plan og i medlemsstaterne over for truslen om misinformation. Handlingsplan skal vedtages i de kommende uger.

Baggrund

Eurobarometers undersøgelse om demokrati og valg blev foretaget med 27 474 personlige samtaler i deltagernes hjem i de 28 EU-medlemsstater.

Et sæt af foranstaltninger, der skal beskytte EP-valget, fokuserer på:

  • Databeskyttelse: bedre beskyttelsen af personoplysninger i forbindelse med valget
  • Åbenhed: garanti for gennemsigtighed i politisk annoncering
  • Cybersikkerhed: beskyttelse af valget mod cyberangreb
  • Samarbejde: bedre samarbejde på europæisk og nationalt plan om beskyttelse af valget til Europa-Parlamentet mod mulige trusler
  • Hensigtsmæssige sanktioner: garanti for, at alle overholder valgreglerne