Repræsentationen i Danmark

EU i uge 8 - det sker...

/denmark/file/latestnewssweaterhemera-jpg_dalatest_news_sweater_hemera-.jpg

I denne uge handler det bl.a. om økonomisk prognose for euroområdet i 2017-2018, forbrugerbeskyttelse i det digitale indre marked og typegodkendelsessystemet for biler, bekæmpelse af skatteundgåelse og ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Onsdag holder Kommissionen møde om bl.a. Polen og EU's fremtid samt femlægger det europæiske semesters vinterpakke, torsdag har vi journalistseminar om EU's sikkerhedsdagsorden og sidst på ugen får vi besøg af Margrethe Vestager...

20/02/2017
  • 20/2: Eurogruppen
    Emner: betingelserne for at drive virksomhed, økonomisk prognose for euroområdet i 2017-2018 og makroøkonomisk tilpasningsprogram i Grækenland - Læs mere...

 

  • 20/2: Rådet for Konkurrenceevne
    Denne gang om: forbrugerbeskyttelse i det digitale indre marked, typegodkendelsessystemet for biler, Hjælp til EU's startupvirksomheder og investeringer i immaterielle aktiver - Læs mere...

 

  • 21/2: Rådet for Økonomi og Finans
    Vigtigste punkter på dagsordenen bliver bl.a. bekæmpelse af skatteundgåelse, ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, G20-møde, gennemførelsen af EU-budgettet for 2015 og budgetmæssige retningslinjer for 2018 - Læs mere...

 

  • 22/2: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles
    Emnerne bliver bl.a. Polen og hvidbogen om Europas fremtid - Læs mere...

 

  • 22/2: Kommissionen fremlægger det europæiske semesters vinterpakke for 2017 - Læs mere...

 

  • 23/2: Journalistseminar om EU's sikkerhedsdagsorden - Læs mere...

 

 

  • 9-10/3: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles

 

  • 25/3: Uformelt møde i Rom mellem EU's stats- og -regeringschefer i anledning af 60-årsdagen for Romtraktaterne

 

  • Marts: Tredje rapport om partnerskabsrammen om migration
    Kommissionen vil vedtage den tredje fremskridtsrapport om partnerskabsrammen om migration, der følger op på alle de foranstaltninger, der er gennemført siden lanceringen af partnerskabsrammen i juni 2016. Fremskridtsrapporten vil indgå i de drøftelser, som de europæiske stats- og regeringschefer skal have den 16. marts 2017.
    Baggrunden:
    Kommissionen foreslog i juni 2016 en ny ramme for partnerskaber med tredjelande under den europæiske dagsorden for migration. Det Europæiske Råd godkendte partnerskabsrammen på mødet i juni 2016 og opfordrede til, at den gennemføres hurtigt, idet der lægges ud med et begrænset antal lande.

 

  • Marts: Hvidbog fra Kommissionen om Europas fremtid og Romtopmøde for at fejre Romtraktaternes 60-årsdag
    Stats- og regeringscheferne vil den 25. marts mødes i Rom for at markere 60-årsdagen for underskrivelsen af Romtraktaterne, der lagde fundamentet for vore dages Europæiske Union. Dette topmøde er det næste skridt i gennemførelsen af den positive dagsorden, som kommissionsformand Juncker lagde frem i sin tale om Unionens tilstand, og som medlemsstaterne i EU27 nåede til enighed om på det uformelle topmøde i Bratislava i september 2016. Formand Juncker vil, inden EU-lederne mødes i Rom, fremlægge en hvidbog om Europas fremtid for at medvirke til overvejelserne om fremtiden for et EU med 27 medlemmer.
    Baggrund:
    Bratislavaerklæringen og -køreplanen, som EU's ledere har vedtaget, bygger på formand Junckers tale om Unionens tilstand og fremlægger målene for månederne frem til Rom. Disse mål omfatter genetablering af fuld kontrol over de ydre grænser, sikring af den indre sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme, styrkelse af EU-samarbejdet om ekstern sikkerhed og forsvar, fremme af det indre marked og tilbud om bedre muligheder for unge i EU. Kommissionen arbejder hårdt på at levere resultater i forbindelse med disse mål inden lederne mødes i Rom. De uformelle topmøder i Bratislava og Malta var en mulighed for EU-27 til at bekræfte deres enhed og fælles vilje til hurtigt at levere resultater til borgerne. Ambitionen for EU må nu være, at vi ikke blot tilpasser os en verden i forandring, men at vi skaber den. Vores mål er ikke blot at beskytte, hvad vi har i dag, men at bygge et bedre samfund for fremtiden.

 

  • Marts: Kommissionen offentliggør den 10. rapport om omfordeling og genbosætning
    Europa-Kommissionen vil i marts fremlægge sin tiende fremskridtsrapport om EU's nødordninger om omfordeling og genbosætning. Rapporten vil indeholde en ajourføring af situationen og vurdere de tiltag, der er truffet siden den 8. februar 2017.
    Baggrund:
    Den midlertidige nødordning om omfordeling blev indført i september 2015 ved to Rådsafgørelser, hvorved medlemsstaterne forpligtede sig til at omfordele op til 160 000 personer fra Italien og Grækenland (og fra andre medlemsstater, hvis det måtte være relevant) inden september 2017. Den 8. juni 2015 vedtog Kommissionen et forslag om en EU-ordning for genbosætning, der den 20. juli 2015 blev fulgt op af en aftale mellem medlemsstaterne om at genbosætte 22 504 personer med et klart behov for international beskyttelse.

 

  • Marts: Kommissionen offentliggør sin anden rapport om fremskridt med hensyn til at gøre den nye europæiske grænse- og kystvagt fuldt operationel
    Europa-Kommissionen vil i marts 2017 offentliggøre sin anden månedlige rapport om de opnåede fremskridt og hvad der stadig udestår med hensyn til at gøre det nye Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning fuldt operationel.
    Baggrund:
    Den europæiske grænse- og kystvagt blev iværksat den 6. oktober 2016, og den er et vigtigt element i styrkelsen af kontrollen med EU's eksterne grænser. Når den fungerer fuldstændigt bør det være muligt at vende tilbage til Schengenprincipperne om fri bevægelighed uden indre grænser. Vigtige skridt er allerede blevet fuldført, som det blev rapporteret i den første rapport om fremskridt med hensyn til at gøre den europæiske grænse- og kystvagt operationel, herunder oprettelsen af en obligatorisk udrykningsstyrke for grænsevagter og udstyr og oprettelsen af nye puljer for indsatshold til brug ved tilbagesendelser. Disse kan indsættes til støtte for medlemsstaterne, som har den primære rolle og kompetence i forhold til at styrke kontrollen ved de ydre grænser.

 

  • Marts: Kommissionen offentliggør den 5. rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet
    Europa-Kommissionen vil i marts 2017 fremlægge den 5. rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Rapporten vil sammenfatte de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen, siden den trådte i kraft den 20. marts, og udviklinger, siden den sidste rapport blev offentliggjort den 8. december 2016.
    Baggrund:
    Formålet med erklæringen fra EU og Tyrkiet, der blev indgået den 18. marts 2016, er at erstatte de uorganiserede, kaotiske, irregulære og farlige migrationsstrømme med organiserede, sikre og lovlige adgangsveje til Europa for dem, der er berettiget til international beskyttelse i henhold til EU-retten og folkeretten. Et vigtigt mål i erklæringen er at ødelægge den forretningsmodel, som smuglerne gør brug af for at udnytte migranter og flygtninge, der sætter livet på spil for på irregulær vis at rejse ind i Grækenland fra Tyrkiet.

 

  • Marts: Kommissionen offentliggør den femte statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
    Europa-Kommissionen vil i marts 2017 fremlægge sin femte månedlige statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion. Rapporten vil gøre status over gennemførelsen af Kommissionens forskellige indsatsområder for så vidt angår sikkerhedsemner, og rapporten vil udpege områder, hvor det er nødvendigt med yderligere tiltag.
    Baggrund:
    Spørgsmålet om sikkerhed har konstant været på dagsordenen, siden Juncker-Kommissionen startede – fra kommissionsformandens politiske retningslinjer fra juli 2014 til den seneste tale om Unionens tilstand den 14. september 2016.
    Den europæiske dagsorden om sikkerhed indeholder de vigtigste tiltag, der skal gennemføres for at sikre en effektiv EU-indsats mod terrorisme og trusler mod sikkerheden i Den Europæiske Union. Siden vedtagelsen af dagsordenen om sikkerhed er der gjort betydelige fremskridt med dens gennemførelse, der baner vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion.
    Det, at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker oprettede en særlig portefølje for sikkerhedsunionen, viser, at Kommissionen finder det meget vigtigt at øge sin modstandsdygtighed og bekæmpelsen af terrortrusler.