Repræsentationen i Danmark

EU i uge 35 - det sker...

/denmark/file/latestnewssweaterhemera-jpg_dalatest_news_sweater_hemera-.jpg

I uge 35 finder 3. runde af brexit-forhandlingerne sted, Kommissionen holder seminar torsdag-fredag, landbrugsministrene mødes Tallinn den 3.-5. september og EU-efteråret bliver for alvor skudt i gang med Juncker´s årlige tale om Unionens tilstand den 13. september...

25/08/2017

 

  • 28-31/8: Tredje runde af EU-UK artikel 50 brexit-forhandlingerne - fjerde runde finder sted den 18. september og femte runde finder sted den 9. oktober...
     - Læs mere...

 

  • 29/8: Kommissionens forslag om fiskerimuligheder i Østersøen for 2018 - Læs mere...

 

  • 31/8-1/9: Seminar i Kommissærkollegiet
    Kommissionen starter efteråret op med et seminar blandt Kommissærerne, hvor de bl.a. skal tale om #SOTEU, Kommissionens arbejde resten af året, i  2018 og frem til 2019...

 

  • 1/9: Dette års oversættelseskonkurrence - Juvenes Translatores - åbner for registrering - Læs mere...

 

  • 3-5/9: Uformelt møde mellem landbrugsministrene i Tallinn - Læs mere...

 

  • 6/9: Dom i sag C-643/15 Slovakiet mod Rådet og sag C-647/15 Ungarn mod Rådet
    Den 22. september 2015 vedtog Rådet en afgørelse om indførelse af midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland. Formålet med afgørelsen var at hjælpe disse medlemslande med bedre at håndtere den pludselige tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.
    Afgørelsen indeholder bestemmelser om omfordeling af "ansøgere" (tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som har ansøgt om international beskyttelse, hvortil der endnu ikke er truffet nogen endelig afgørelse) til andre medlemslande. De medlemslande, som er omfattet af afgørelsen, har pligt til at tage imod et bestemt antal ansøgere, som angivet i afgørelsen.
    Slovakiet og Ungarn har indgivet søgsmål om annullation af denne afgørelse til Domstolen. Særligt henviser de til, at Domstolen ikke har vedtaget afgørelsen på et tilstrækkeligt retsgrundlag.

 

  • 6/9: Dom i sag C-413/14 P Intel Corp mod Kommissionen
    Kommissionen fandt i 2009 efter en større undersøgelse, at Intel havde misbrugt sin førende position inden for markedet for computerchips (specifikt vedrørende "x86-cpu'er") og pålagde Intel en bøde på 1,06 mia. euro.
    Kommissionen fandt, at Intel gav "eksklusivitetsrabatter" til adskillige store computerfabrikanter på betingelse af, at de udelukkende købte deres cpu'er fra Intel. Virksomheden betalte også en stor detailhandler for at gå med til kun at sælge computere med Intels cpu'er. Derudover fandt Kommissionen, at Intel havde betalt fabrikanter for at forsinke lanceringen af produkter med konkurrenters cpu'er.
    Intel appellerede til Retten, der i dom T-286/09 bekræftede Kommissionens konklusioner og bødens størrelse.
    Intel har nu appelleret til Domstolen. Som en del af sin argumentation har Intel hævdet, at Retten anvendte en urigtig retlig standard ved vurderingen af lovligheden af selskabets adfærd i henhold til EU-lovgivningen. Intel har blandt andet argumenteret for, at Retten ikke tog hensyn til alle de relevante fakta og i stedet benyttede abstrakte betragtninger, da den vurderede om konkurrencen ville blive begrænset - Læs mere...

 

  • 7/9: Dom i Sag C-559/16 Bossen & andre
    Domstolen er i denne sag blevet bedt om at afgøre, om den kompensation (hvis beløb afgøres på baggrund af afstanden mellem afgangs- og ankomstlufthavnene), som flyselskaber (i henhold til forordning 261/2004/EF) skal betale til passagerer i tilfælde af, at en flyrejse forsinkes væsentligt, ved flyrejser med en stopover kun bør beregnes på baggrund af førnævnte afstand, eller om der også bør tages hensyn til den kendsgerning, at en stopover nødvendigvis forlænger den afstand som flyrejsen omfatter - Læs mere...

 

  • 11-14/9: Efterårets første plenarsamling i Europa-Parlamentet/Strasbourg - Læs mere...

 

 

  • 13/9: Dom i sag C-60/16 / Khir Amayvy
    Mohammad Khir Amayry ansøgte om international beskyttelse i Sverige den 19. december 2014. Efter en kontrol i Eurodacdatabasen blev det klart, at han havde rejst til Italien den 6. december 2014, og at han den 17. december 2014 også havde ansøgt om international beskyttelse i Danmark. Den 15. januar 2015 anmodede den svenske udlændingestyrelse derfor Italien om at overtage sagen, hvilket de italienske myndigheder indvilligede i den 18. marts 2015.
    Udlændingestyrelsen besluttede også at tilbageholde Amayry, eftersom der var en betydelig risiko for at han ville forsvinde eller undvige myndighederne for at undgå at blive overført til Italien.
    Afgørelsen om at overføre ham til Italien blev stadfæstet den 8. maj 2015. Amayry vendte dernæst tilbage til Sverige og ansøgte på ny om international beskyttelse den 1. juni 2015.
    Kammarrätten i Stockholm, Migrationsöverdomstolen (der er den administrative appelret for indvandringsanliggender i Stockholm) har stillet en række spørgsmål til Domstolen om, hvordan man skal fortolke de tidsgrænser, der gælder for tilbageholdelse for at sikre overførselsprocedurer - Læs mere...

 

  • 14/9: Dom i  de forenede sager C-168/16 Nogueira & andre & C-169/16 Moreno Osacar
    Ryanair beskæftiger et stort antal belgiske, portugisiske og spanske statsborgere som kabinebesætningsmedlemmer, som Ryanair har indgået ansættelseskontrakter med på engelsk underlagt irsk ret. Derudover anses disse personers arbejde som om det udføres i Irland, da de gør tjeneste på fly, der er registreret i Irland. De pågældende ansatte har dog ved at underskrive deres ansættelseskontrakter anerkendt lufthavnen Bruxelles-Charleroi som deres hjemmebase, hvorved deres arbejdsdag starter og slutter i denne lufthavn, og de har påtaget sig at vælge et opholdssted et sted, hvorfra denne lufthavn kan nås på en time.
    Der opstod en retlig uoverensstemmelse i Belgien mellem Ryanair og fire af dets ansatte, om deres ansættelsesforhold er underlagt irsk eller belgisk ret, og om retlige procedurer i forbindelse med dette ansættelsesforhold bør anlægges ved irske eller belgiske domstole.
    En belgisk domstol har anmodet Domstolen om at afgøre, om de ansatte i de pågældende sager bør anses for sædvanligvis at udføre deres arbejde i Irland eller i Belgien i henhold til Bruxellesforordningen, der fastlægger, at en arbejdsgiver med sæde i en medlemsstat også kan sagsøges af sine ansatte ved domstole det sted, hvor den ansatte sædvanligvis udfører sit arbejde.

 

  • 26/9: Efter sagen om æg med fipronil forventes Kommissionen at indkalde til et møde på højt plan den 26. september, for at forbedre fremtidig koordinering med de berørte medlemsstaters myndigheder og drøfte måder til løbende at forbedre effektiviteten af EU-systemet til at håndtere fødevarebedrageri og fødevaresikkerhedsspørgsmål...

 

  • 29/9: EU's digitale topmøde i Tallinn

 

  • 19-20/10: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles

 

  • 17/11: Socialt EU-topmøde i Göteborg

 

  • 24/11: Topmøde i Det Østlige Partnerskab

 

  • 14-15/12: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles