Repræsentationen i Danmark

EU over sommeren - det sker

/denmark/file/latestnewssweaterhemera-jpg_dalatest_news_sweater_hemera-.jpg

De sidste emner inden sommeren bliver bl.a. Polen, migration og sikkerhed, PNR og Canada, Rådet og Hamas samt De Tamilske Tigre...

24/07/2017

 

  • 24-25/7: Uformelt møde mellem ministrene for konkurrenceevne - Læs mere...

 

  • 25/7: 2017-udgaven af resultattavlen for forbrugervilkår bliver offentgjort - Læs mere...

 

 

  • 26/7: Kommissionens sidste møde inden sommeren 
    Emnerne bliver bl.a. Polen, migration og sikkerhed - Læs mere...

 

  • 26/7: Forslag til afgørelse i sag C-255/16 Falbert
    I 2003 blev den danske lovgivning ændret med indførelse af et forbud mod spil, lotterier og væddemål uden bevilling og reklame for spil og lotterier (nu ophævet, da det blev anset for at være for restriktivt for etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til EU's regler). I løbet af den tid, hvor denne ændringslovgivningen var i kraft, blev der offentliggjort annoncer på Ekstra Bladets website, som reklamerede firmaer, der tilbød spil eller væddemål i Denmark, på trods af at Ekstra Bladet ikke havde bevilling til dette fra Skatteministeriet. Anklagemyndigheden indledte derfor en sag mod Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, m.fl.
    Den danske domstol anmoder Domstolen om at tage stilling til, om den lovgivning, som Anklagemyndigheden benytter som grundlag for retsforfølgning, skulle have været anmeldt til Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet, fordi lovgivningen, da den blev indført, rent faktisk udvidede forbuddet til specifikt at omfatte onlinespil, hvilket kan udgøre en teknisk forskrift og dermed kræve anmeldelse til Kommissionen - Læs mere...

 

  • 26/7: Dom i sag C-175/16 Hälvä a.o.
    Hannele Hälvä, Sari Naukkarinen, Pirjo Paajanen og Satu Piik arbejdede i SOS børnebyen Punkaharju, som bestod af syv SOS-huse. De var ansat af SOS Børnebyer som afløsere for SOS-forældre i forbindelse med erstatningsforældrenes fridage, årlige ferie, sygefravær eller anden form for fravær. Når de afløste SOS-forældre, flyttede de ind i det pågældende SOS-familiehus, mens SOS-forældrene boede andetsteds.
    Den årlige arbejdstid, den årlige fritid og tilrettelæggelsen af vagterne var  fastsat i ansættelseskontrakterne. Betalingen var fastlagt som en fast månedlig løn, men i tilfælde af mere end 190 dages arbejde, blev de yderligere dage betalt særskilt.
    Hannele Hälvä, Sari Naukkarinen, Pirjo Paajanen og Satu Piik har nedlagt påstand om, at deres ansættelse hos SOS Børnebyer udgør arbejde i henhold til loven om arbejdstid. De har desuden fremsat påstand om, at SOS Børnebyer skal betale dem for overtid, aften- og natarbejde, og for arbejde på lørdage og søndage fra 2006 til 2009, i alt følgende beløb: Hannele Hälvä 61 933 euro, Sari Naukkarinen 91 817 euro, Pirjo Paajanen 70 343 euro og Satu Piik EUR 88 363 euro, plus renter.
    Finlands højestreret har spurgt Domstolen, om Direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at dets anvendelsesområde kan omfatte aktiviteter, der udføres i et børnehus, hvor arbejdstageren fungerer som afløser for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse perioder bor sammen med børnene under familielignende forhold og i disse perioder selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov på samme måde, som forældre generelt gør - Læs mere...
     

 

  • 26/7: Forslag til afgørelse i sag C-643/15 Slovakiet mod Rådet og sag C-647/15 Ungarn mod Rådet
    Den 22. september 2015 vedtog Rådet en afgørelse om indførelse af midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland. Formålet med afgørelsen var at hjælpe disse medlemslande med bedre at håndtere den pludselige tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.
    Afgørelsen indeholder bestemmelser om omfordeling af "ansøgere" (tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som har ansøgt om international beskyttelse, hvortil der endnu ikke er truffet nogen endelig afgørelse) til andre medlemslande. De medlemslande, som er omfattet af afgørelsen, har pligt til at tage imod et bestemt antal ansøgere, som angivet i afgørelsen.
    Slovakiet og Ungarn har indgivet søgsmål om annullation af denne afgørelse til Domstolen. Særligt henviser de til, at Domstolen ikke har vedtaget afgørelsen på et tilstrækkeligt retsgrundlag - Pressemeddelelse (EN)

 

  • 26/7: Udtalelse fra Domstolen i Udtalelse 1/15 PNR-aftalen med Canada
    Der var allerede en aftale mellem EU og Canada om udveksling af passagerlisteoplysninger, da Lissabontraktaten blev undertegnet. Man besluttede dog efter traktatens ikrafttrædelse, at alle EU's aftaler om passagerlisteoplysninger skulle genforhandles i lyset af den nye traktat.
    Kommissionen har foreslået en ny aftale med Canada, og den er med Parlamentets godkendelse ved at blive indgået af Rådet.
    Under sagens gang gennem Parlamentet er det blevet besluttet, at anmode Domstolen om en udtalelse om aftalens lovlighed. Dette er en særlig procedure, der gør det muligt at anmode Domstolen om en udtalelse om gyldigheden af en international aftale, før EU underskriver aftalen. Det forhindrer EU i at komme i den svære situation, hvor en international aftale, der er underskrevet og dermed binder EU, senere erklæres ugyldig af Domstolen.
    Parlamentet har derfor stillet to spørgsmål – om aftalen overholder databeskyttelsesreglerne, og om den er blevet vedtaget på et korrekt retsgrundlag.
    Parlamentet vil navnlig gerne vide, om aftalen overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Domstolen er blevet spurgt, om aftalen er forenelig med den eksisterende EU-lovgivning om databeskyttelse i henhold til artikel 16 i TEUF og artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i charteret. 
    For så vidt angår retsgrundlaget, har Rådet foreslået, at aftalen vedtages på grundlag af artikel 82 og 87i TEUF, der omhandler retligt samarbejde og politisamarbejde. Parlamentet spørger, om artikel 16, der tillader vedtagelsen af lovgivning om databeskyttelse, ville være et mere passende retsgrundlag. Selv om begge muligheder er ens, for så vidt angår den lovgivningsmæssige procedure, så har valget af grundlag konsekvenser. Hvis artikel 82 og 87 anvendes, så skal Det Forenede Kongerige og Irland tilvælge sig aftalen, da de har en fravalgsordning for netop dette område af EU-lovgivningen. Danmark kan slet ikke deltage, da dets fravalgsordning er mere restriktiv. Hvis artikel 16 anvendes, vil disse fravalgsordninger ikke være relevante - Erklæring fra Kommissionen (EN) - Pressemeddelelse fra Domstolen -  Læs mere...

 

  • 26/7: Dom i Sag C-79/15 P Rådet mod Hamas
    Hamas anfægtede, at Rådet havde optaget Hamas på listen over organisationer, hvis midler skal indefryses i bekæmpelsen af terror.
    Retten annullerede optagelsen af proceduremæssige grunde i december 2014, idet Retten fandt, at Rådets anvendelse af offentligt tilgængelige oplysninger til at vurdere de foranstaltninger, som Rådet havde iværksat for at indefryse Hamas' midler, ikke var korrekt. Virkningerne af denne afgørelse blev suspenderet, indtil en eventuel appel var afgjort.
    Rådet har appelleret denne dom til Domstolen. Rådets argument er, at Retten tog fejl i sin vurdering af, hvordan Rådet anvender materiale, der er offentligt tilgængeligt, som grundlag for sin vurdering Pressemeddelelse (EN) - Læs mere...

 

  • 26/7: Dom i Sag C-599/14 P Rådet mod De Tamilske Tigre 
    Rådet optog i 2006 De Tamilske Tigre på EU's liste over terrorganisationer, der er omfattet af indefrysning af aktiver. Rådet bemærkede i denne forbindelse, at De Tamilske Tigre under deres konflikt med regeringen i Sri Lanka havde udført en række angreb, og Rådet henviste til afgørelser truffet af de indiske myndigheder, der anførte, at De Tamilske Tigre var en forbudt organisation.
    De Tamilske tigre anfægtede deres optagelse på listen, navnlig med det argument, at deres kamp mod regeringen i Sri Lanka var en “intern væbnet konflikt” og ikke terrorhandlinger, og at Rådet ikke kunne anvende afgørelser truffet af indiske myndigheder som et grundlag for optagelsen på listen.
    Retten gav ikke Rådet medhold i en dom af den 16. oktober 2014.
    Selv om Retten fandt, at EU's terrorbekæmpelseslovgivning kan anvendes i forbindelse med en væbnet konflikt, og at afgørelser af tredjelande principielt kan anvendes som et gyldigt grundlag for optagelse på listen, så fandt Retten, at Rådet ikke i tilstrækkelig grad havde kontrolleret nøjagtigheden af påstandene om terrorvirksomhed. Retten kritiserede, også Rådets afhængighed af materiale, der allerede var offentligt tilgængeligt (såsom avisartikler), som dokumentation til at støtte sin sag. Retten har derfor annulleret opførelsen af De Tamilske Tigre på listen over organisationer, der skal have deres aktiver indefrosset, selv om virkningerne af denne afgørelse blev suspenderet, indtil en eventuel appel var afgjort.
    Rådet har appelleret dommen til Domstolen - Læs mere...

 

  • 31/7: EU's frugt-, grøntsags- og mælkeordning 2017/2018 - Læs mere...

 

  • 1/8: Kommissionen påbegynder sin vurdering af medlemsstaternes ansøgninger om at blive værtsland for Det Europæiske Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed - Læs mere...

 

  • 2/8: Kommissionen offentliggører den seneste Eurobarometer-undersøgelse - Læs mere...
     

--------------------------Sommerferie----------------------------
 

  • 31/8-1/9: Seminar i Kommissærkollegiet
    Kommissionen starter efteråret op med et seminar blandt Kommissærerne...

 

  • 11-14/9: Efterårets første plenarsamling i Europa-Parlamentet/Strasbourg - Læs mere...

 

  • 13/9: Tale om Unionens tilstand
    Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker holder 2017-talen om Unionens tilstand...

 

  • 29/9: EU's digitale topmøde i Tallinn

 

  • 19-20/10: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles

 

  • 17/11: Socialt EU-topmøde i Göteborg

 

  • 24/11: Topmøde i Det Østlige Partnerskab

 

  • 14-15/12: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles