Repræsentationen i Danmark

EU i uge 21 - det sker...

/denmark/file/latestnewssweaterhemera-jpg_dalatest_news_sweater_hemera-.jpg

I denne uge handler det i EU bl.a. om den økonomiske forårspakke for 2017, Brexitforhandlinger, dobbeltbeskatning og selskabsskattegrundlag, badevand, uddannelse og kultur, forsvar, Grækenland, EU-budget-2018 og så slutter vi af med G7-topmøde i Taormina...

22/05/2017
  • 21-23/5: Uformelt møde mellem landbrugsministrene - Læs mere...

 

  • 22/5: Kommissionen fremlægger forårspakken for det europæiske semester - Læs mere...

 

  • 22/5: Rådet for Almindelige Anliggender
    Rådet, der samles i EU-27-format, skal vedtage afgørelse om bemyndigelse til at indlede Brexitforhandlinger, afgørelse om bemyndigelse til at indlede Brexitforhandlinger der skal dække første fase af forhandlingerne samt vedtage en afgørelse om at nedsætte en ad hoc-gruppe - Læs mere...

 

 

  • 22-23/5: European Business Summit
    På det europæiske erhvervstopmøde 2017, der afholdes i Bruxelles den 22. og 23. maj, mødes politiske beslutningstagere og erhvervsledere for at tale om aktuelle emner. Kommissionen bidrager til debatten ved at forklare og fremlægge sine prioriteter og politiske handlinger på områder som økonomi, migration, sociale anliggender og energi. Ni medlemmer af kommissærkollegiet (næstformændene Šefčovič, Dombrovskis og Katainen samt kommissærerne Oettinger, Malmström, Avramopoulos, Thyssen, Moscovici og King) deltager i en række seminarer og mødes med europæiske ledere inden for politik, erhverv og civilsamfund.
    Baggrund:
    Det europæiske erhvervstopmøde  er en konference for erhvervsledere og beslutningstagere, som finder sted hvert år i Bruxelles. Det arrangeres i fællesskab af Den Belgiske Industrisammenslutning og BUSINESSEUROPE.

 

  • 23/5: Offentliggørelse af den årlige badevandsrapport - Læs mere...

 

  • 23/5: Rådet for Økonomi og Finans
    Emner: mekanismen til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning i EU, fælles selskabsskattegrundlag, Det europæiske semester 2017, kapitalbevægelser og internationale møder - Læs mere...

 

  • 23/5: Samarbejdsrådet EU-Armenien
    Kommer bl.a. til at handle om forbindelserne mellem EU og Armenien, det Østlige Partnerskab og den europæiske naboskabspolitik, nye omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem EU og Armenien, prioriteterne i partnerskabet, økonomiske, handelsmæssige og sektorbestemte samarbejde samt om centrale politiske og regionale spørgsmål - Læs mere...

 

  • 22-23/5: Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport
    Vigtigste punkter på dagsordenen: resolution om fremtiden for den strukturerede dialog, livsfærdigheder for unges udvikling, det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018, "Opbygning af Europas fremtid – hvordan lytter vi til, og hvordan støtter vi de unge?", europæiske referenceramme for kvalifikationer, fælles ramme for færdigheder og kvalifikationer (Europass), hvordan EU's uddannelsessystemer kan forbedres og moderniseres, revideret direktiv om audiovisuelle medietjenester, EU-arbejdsplanen for sport (2017-2020), sport som en platform for social inklusion samt om hvordan en mediepolitik, der understøtter sociale mål - Læs mere...

 

  • 24/5: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles
    Emnerne bliver bl.a. EU's budget til næste år, Grækenland og forsvar - Læs mere...

 

 

  • 29/5-2/6: EU Green Week 2017 – Grønne jobs for en grønnere fremtid
    EU’s Grønne Uge 2017 løber af stabelen fra den 29. maj til den 2. juni, og temaet i år er: Grønne jobs for en grønnere fremtid. Der vil blive fokuseret på, hvordan EU’s miljøpolitik skaber grønne jobs og bidrager til bæredygtig og socialt ansvarlig økonomisk vækst i EU. Der vil også blive sat spot på efterspørgslen efter nye typer af grønne kompetencer inden for mange erhverv.
    Ud over en konference på højt niveau i Bruxelles, er der også en række partnerarrangementer i hele Europa på programmet. Både interessenter og almindelige borgere opfordres til at deltage fysisk og til at blive “virtuelle” deltagere i en masse forskellige onlinearrangementer og aktiviteter på de sociale medier.
    Baggrund:
    EU’s Grønne Uge giver hvert år interessenterne og civilsamfundet mulighed for at diskutere EU’s miljøpolitik. Denne hovedbegivenhed i den miljøpolitiske kalender organiseres af Europa-Kommissionen og tiltrækker politiske beslutningstagere, førende miljøforkæmpere, interessenter og borgere fra Europa og resten af verden.
    Dette års tema er “Grønne jobs for en grønnere fremtid”. Den cirkulære økonomi, som understøttes af EU’s miljøpolitik, er ved blive en realitet. Den vil tilskynde til fundamentale ændringer i hele EU ¬- også på arbejdsmarkedet. For når virksomhederne udvikler nye, bæredygtige forretningsmodeller, udvider deres markeder og indfører innovative løsninger, der indebærer effektivt ressourceforbrug, kan det føre til skabelse af nye jobs - Læs mere...

 

  • 30/5: Lovforslag om at styrke og videreudviklet det europæiske solidaritetskorps
    Den 30. maj 2017 ventes Kommissionen at fremligge et lovforslag om det europæiske solidaritetskorps, som blev bebudet, da korpset blev lanceret i december 2016. Det nye målrettede retsgrundlag vil konsolidere første fase af dette nye initiativ, der bygger på nuværende finansieringsprogrammer, og videreudvikle det europæiske solidaritetskorps. Det skal omfatte et øremærket budget og danne grundlag for en solid videreførelse, så der bliver mulighed for, at 100 000 unge kan tilmelde sig frem til udgangen af 2020.
    Ved udarbejdelsen af forslaget lancerede Kommissionen både en åben høring på internettet og målrettede høringer af interessenter, som blev afsluttet med et interessentforum den 12. april. I alt deltog 660 privatpersoner og organisationer i høringen, og omkring 700 personer deltog i interessentforummet.
    Reaktionerne fra de unge, organisationerne, civilsamfundet og de nationale myndigheder var overvejende positive, og der blev taget godt imod synligheden og den politiske anerkendelse til de unges engagement i solidariske aktiviteter og deres øgede muligheder for at bidrage gennem det europæiske solidaritetskorps.
    Baggrund:
    Den 7. december 2016 lancerede Kommissionen det europæiske solidaritetskorps. Det gør det muligt for unge mellem 18 og 30 år at deltage i en række solidaritetsaktiviteter, der tackler udfordringer i hele EU. Dermed får de vigtige kvalifikationer på tærsklen til deres karriere, og samtidig hjælper de til med at udbrede og styrke solidariteten, som er en af EU's grundlæggende værdier.
    I sin meddelelse om det europæiske solidaritetskorps lagde Kommissionen op til en gradvis fremgangsmåde, der i startfasen bygger på eksisterende programmer og instrumenter. Samtidig arbejder den på sit forslag om et selvstændigt politisk instrument, der skal vedtages i første halvår af 2017.
    Ved udgangen af april havde over 28 000 unge ladet sig registrere i det europæiske solidaritetskorps' database. Siden databasen blev åbnet i marts, er over 4 000 deltagere blevet kontaktet, der er blevet givet over 80 tilbud, og de første deltagere er allerede gået i gang med deres projekter.

 

  • 30/5: Udtalelser i sagerne C-649/15 P TV2 Danmark mod Kommissionen, C-656/15 P Kommissionen mod TV2 Danmark og C-657/15 P Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen
    TV2 A/S blev oprettet for at erstatte den uafhængige statslige virksomhed TV2/Danmark ("TV2"), som blev etableret i 1986. TV2 A/S har fået pålagt en public service-opgave, som består i at producere og sprede landsdækkende og regionale tv-programmer.
    Ordningen for finansiering af TV2 blev undersøgt af Kommissionen i en afgørelse af 2004. Kommissionen konkluderede, at ordningen udgjorde statsstøtte. Kommissionen besluttede desuden, at den støtte, som Danmark havde tildelt TV2 mellem 1995 og 2002 i form af licensafgifter og andre foranstaltninger var forenelig med det indre marked med undtagelse af et beløb på 628,2 mio. kroner, som den kvalificerede som overkompensation. Kommissionen fastslog således, at Danmark skulle tilbagesøge dette beløb med renter fra TV2.
    Da tilbagesøgning af denne støtte ville medføre, at TV2 A/S blev insolvent, indgav Danmark en anmeldelse til Kommissionen om en planlagt rekapitalisering af selskabet. Ved afgørelse af 6. oktober 2004 konkluderede Kommissionen, at de planlagte foranstaltninger til fordel for TV2 A/S var nødvendige for at genskabe den kapital, TV2 efter sin omdannelse til et aktieselskab havde behov for for at kunne opfylde sine public service-forpligtelser. Kommissionen besluttede derfor, at ethvert element af statsstøtte, der måtte være forbundet med den planlagte rekapitalisering af TV2 A/S, var foreneligt med det indre marked.
    Ved dom af 22. oktober 2008 i sagen TV2/Danmark m.fl. mod Kommissionen (T 309/04, T 317/04, T 329/04 og T 336/04) annullerede Retten den første TV2-beslutning. Retten fastslog i dommen, at det var med rette, at Kommissionen fandt, at TV2's public service-opgave svarede til definitionen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med hensyn til radio- og tv-virksomhed. Retten bemærkede imidlertid ligeledes, at der forelå flere uregelmæssigheder ved den første TV2-beslutning, som i sidste ende medførte dennes annullation.
    Rekapitaliseringsbeslutningen har været genstand for to annullationssøgsmål. Ved to kendelser afsagt den 24. september 2009 fastslog Retten, at det, henset til annullationen af den første TV2-beslutning og henset til den tætte forbindelse mellem den forpligtelse til at tilbagesøge støtten, som fulgte af denne beslutning, og de foranstaltninger, som var genstand for rekapitaliseringsbeslutningen, var ufornødent at træffe afgørelse i de nævnte sager.
    Som følge af annullationen af den første TV2-beslutning foretog Kommissionen en fornyet undersøgelse af de omhandlede foranstaltninger. I sin afgørelse af 2011 opretholdt Kommissionen sin holdning for så vidt angår kvalificeringen af de omhandlede foranstaltninger som statsstøtte til fordel for TV2. Skønt den i den første TV2-beslutning havde fastslået, at beløbet på 628,2 mio. DKK udgjorde en overkompensation, fandt den i den nye afgørelse, at dette beløb udgør en passende kapitalbuffer for TV2 A/S.
    TV2 anlagde sag til prøvelse af denne beslutning ved Retten. I sin dom af 24. september 2015 i sag T 674/11 anullerede Retten den anfægtede afgørelse og fastslog, at Kommissionen havde begået en retlig fejl, da den vurderede, at de reklameindtægter, som TV2-Fonden overførte til TV2/Danmark i 1995 og 1996 udgjorde statsstøtte.
    TV2, Kommissionen og Viasat Broadcasting UK har apelleret Rettens Dom til EU-Domstolen - Læs mere om sag C-649/15 P, C-656/15 P og C-657/15 P

 

  • 30/5: Udtalelse i sag C-165/16 Lounes
    I denne sag bliver Domstolen spurgt, om en medlemsstat i sin lovgivning kan fastlægge, at en statsborger i én EU-medlemsstat, efter at have fået statsborgerskab i en anden medlemsstat, hvor han/hun nu bor,  ikke længere kan nyde godt af retten til fri bevægelighed i EU og af de dertil knyttede sekundære rettigheder såsom retten til familiesammenføring.
    Den algierske statsborger Toufik Lounes ankom til Storbritannien i 2010 på et besøgsvisum og blev efter visummets udløb boende ulovligt i landet. I 2013 indgik han et forhold til en kvinde, Perla Ormazabal, og i 2014 blev parret gift. Perla Ormazabal er født i Spanien og flyttede til Storbritannien i 1996 for at studere engelsk. I 2009 blev hun naturaliseret britisk statsborger.
    I 2014 ansøgte Toufik Lounes det britiske indenrigsministerium om et opholdskort i henhold til EØS-immigrationsforordningen fra 2006 (om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EØS) som familiemedlem til sin kone. Indenrigsministeriet afviste ansøgningen med den begrundelse, at formålet med definitionen af en EØS-statsborger i immigrationsforordningen (som gennemfører EU’s direktiv 2004/38/EF om fri bevægelighed) er at forhindre, at personer med dobbelt britisk-EØS-statsborgerskab nyder godt af direktivet, og at udelukke deres familiemedlemmer fra retten til fri bevægelighed. Toufik Lounes har anlagt sag til prøvelse af denne afgørelse.
    High Court of England and Wales anmoder nu Domstolen om at tage stilling til, om et par kan fortsætte med at nyde godt af retten til fri bevægelighed i EU under disse omstændigheder - Læs mere...

 

  • 1/6: Borgerdialogmøde i Esbjerg med næstformand Maroš Šefčovič der bl.a. har ansvaret for energi - Læs mere...

 

  • 8/6: Udtalelser i sagerne C-490/16 A.S. og C-646/16 Jafari
    I disse to sager skal EU-Domstolen afgøre, om de asylansøgere, der rejste til Kroatien uden at blive tjekket ved den serbisk-kroatiske grænse, og som af de kroatiske myndigheder blev transporteret på en organiseret måde med tog til Slovenien i flygtningekrisens mest kritiske dage, rejste lovligt ind i EU.
    En syrisk borger kom til Kroatien på ovenstående måde og rejste derefter videre til Slovenien, hvor han indgav en asylansøgning. De slovenske myndigheder afviste at behandle hans ansøgning med den begrundelse, at Kroatien i henhold til Dublin III-forordningen havde ansvaret for at behandle den. Ifølge forordningen skal en asylansøgning behandles af den medlemsstat, som ansøgeren rejste til fra et land uden for EU ved at krydse grænsen ulovligt. På de slovenske myndigheders anmodning erkendte Kroatien dog, at grænsepassagen var ulovlig og anerkendte sit ansvar til at behandle den syriske asylansøgers ansøgning.
    I denne forbindelse anmoder den slovenske domstol EU-Domstolen om at tage stilling til, om grænsepassagen bør anses som ulovlig på trods af, at den syriske borger har fået tilladelse af de kroatiske myndigheder til at rejse ind på kroatisk område. Det skal bemærkes, at de slovenske myndigheder formentlig ville have pligt til at vurdere asylansøgningen, hvis grænsepassagen ikke var ulovlig.
    En østrigsk domstol, som behandler asylansøgninger fra to afghanske kvinder og deres børn, som rejste ind i EU på samme måde som den syriske borger i det slovenske tilfælde, beder ligeledes Domstolen om ud over den slovenske domstols spørgsmål at tage stilling til, hvorvidt det, at Kroatien, Slovenien og Østrig tillader asylansøgere at rejse ind på deres respektive områder uden et Schengenvisum, bør anses som en stiltiende udstedelse af et sådan visum til disse personer - Læs mere om sag C-490/16 og C-646/16

 

  • 15-18/6: #EUiDK til Folkemødet på Bornholm - Læs mere...

 

  • 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles

 

  • 1/7: Estland overtager formandskabet for EU
    Fra den 1. juli 2017 varetager Estland for første gang EU-formandskabet som en del af den formandskabstrio, der også omfatter Bulgarien (januar-juni 2018) og Østrig (juli-december 2018).

 

  • 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland