Repræsentationen i Danmark

EU i uge 19 - det sker

/denmark/file/busser177-webjpg_dabusser_177-web.jpg

I dag fejrer vi EU´s fødselsdag med flag og sager!
Resten af EUgen handler bl.a. om det digitale indre marked, globalisering, Grækenland, bevarelse af fiskeressourcerne, beskyttelse af marine økosystemer,
afrikansk svinepest, møde mellem EU og Tunesien, antidumping, handelsforbindelser, WTO og en rækker sager ved domstolen...

09/05/2017

 

 

  • 10/5: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles
    Emnerne bliver det digitale indre marked, globalisering og Grækenland - Læs mere...

 

  • 10/5: Dom i sag C-133/15 Chavez-Vilchez m.fl.
    Chavez-Vilchez er en venezuelansk statsborger, som kom til Holland på et turistvisum i 2007. Hun dannede par med en hollandsk mand, og i 2009 fik de en datter, som har hollandsk statsborgerskab. I 2011 gik parret fra hinanden. Chavez-Vilchez anmodede derefter om børnepenge og opholdstilladelse, men fik afslag.
    Otte andre mødre i en lignende situation har anfægtet det hollandske sociale sikringssystem og immigrationssystem. Ingen af dem har gyldig opholdstilladelse i EU/Holland. Men de har alle mindst ét barn med hollandsk statsborgerskab. I henhold til den hollandske lovgivning har de ikke ret til børnepenge på grund af deres manglende opholdstilladelse. I Holland er en forælder uden lovlig opholdstilladelse ikke en "berettiget person" eller en "forsikret person".
    Den hollandske domstol anmoder Domstolen om at tage stilling til, hvorvidt en tredjelandsstatsborger kan få opholdsret på grund af sit barns status som EU-borger.
    Der tages også hensyn til faderens status. Den nationale domstol ønsker oplyst, om det har betydning, at den retlige, økonomiske og følelsesmæssige forsørgelse ikke kun påhviler moderen, og at faderen, som er EU-borger, muligvis ville være i stand til at forsørge barnet, hvis moderen blev pålagt at forlade EU - Læs mere...

 

  • 10/5: Høring i sag C-643/15 Slovakiet mod Rådet  og C-647/15 Ungarn mod Rådet
    Den 22. september 2015 vedtog Rådet en afgørelse om indførelse af midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland. Formålet med afgørelsen var at hjælpe disse medlemslande med bedre at håndtere den pludselige tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.
    Afgørelsen indeholder bestemmelser om omfordeling af "ansøgere" (tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som har ansøgt om international beskyttelse, hvortil der endnu ikke er truffet nogen endelig afgørelse) til andre medlemslande. De medlemslande, som er omfattet af afgørelsen, har pligt til at tage imod et bestemt antal ansøgere, som angivet i afgørelsen.
    Slovakiet og Ungarn har indgivet søgsmål om annullation af denne afgørelse til Domstolen. Særligt henviser de til, at Domstolen ikke har vedtaget afgørelsen på et tilstrækkeligt retsgrundlag. 

 

  • 11/5: Rådet for Landbrug og Fiskeri
    Vigtigste punkter på dagsordenen bliver bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer, MedFish4Ever-erklæringen og havkonferencen samt afrikansk svinepest i Ukraine, Hviderusland og Moldova - Læs mere...

 

  • 11/5: Associeringsrådet EU-Tunesien
    Emnerne bliver bl.a. socioøkonomisk udvikling og handelsforbindelser, ungdomspartnerskabet mellem EU og Tunesien samt migrations- og mobilitetsspørgsmål - Læs mere...

 

  • 11/5: Rådet for Udenrigsanliggender
    Emnerne bliver bl.a. antidumping, handelsforbindelser og WTO-konferencen - Læs mere...

 

  • 11/5: Forslag til afgørelse i sag C-434/15 Asociación Profesional Elite Taxi
    Uber er et selskab baseret i USA, der har udviklet et computerprogram, der kan anvendes på smartphones. Programmet har skabt en platform, der forbinder brugere og bilejere i forbindelse med byrejser. Både Uber og køretøjernes ejere modtager vederlag for denne tjenesteydelse.
    I 2014 ville Uber introducere sit program i Barcelona. Asociación Profesional Elite Taxi (APET), en forening af professionelle taxichauffører i Barcelona, lagde sag an for at forhindre Uber i dette. APET gjorde gældende, at Uber leverer transportydelser og ikke var i besiddelse af de nødvendige tilladelser som er krævet i henhold til spansk lovgivning. I APET's mening er fraværet af sådanne tilladelser og licenser lig med en overtrædelse af konkurrencebestemmelserne i Spanien.
    Uber benægter, at det leverer transportydelser. Det gør gældende, at dets computerprogram er e-handel, der udgør en informationssamfundstjeneste, der hører under EU's direktiv 98/34/EF. Dette direktiv forbyder begrænsning af etableringsfriheden, og det kunne betyde, at spansk lovgivning ikke kunne pålægge sådanne tjenester at have en administrativ godkendelse. Transportydelser er på den anden side eksplicit undtaget fra direktivet.
    Den forelæggende ret har anmodet Domstolen om at oplyse, om Uber leverer en transportydelse i dette direktivs forstand, eller om Ubers tjenesteydelser kunne være i strid med direktiv 2006/123, der omfatter godkendelsesordninger og etableringfrihed - Læs mere...

 

  • 11/5: Dom i sag C-302/16 Krijgsman
    Krijgsman bestilte gennem et rejsebureau på nettet en returrejse fra Amsterdam Schiphol (Holland) til Paramaribo (Surinam) med luftfartsselskabet SLM. Flyets planmæssige afgang på udrejsen var den 14. november 2014. Den 9. oktober 2014, oplyste SLM rejsebureauet om, at denne afgang var aflyst. Den 4. november 2014, fik Krijgsman besked om dette via e-mail fra rejsebureauet.
    Med henvisning til reglerne om kompensation til passagerer i tilfælde af en flyafgangs aflysning bad Krijgsman SLM om at udbetale et engangsbeløb på 600 euro. Ifølge EU-retten har passagerer ret til kompensation fra luftfartsselskabet, medmindre de er blevet informeret om flyafgangens aflysning mindst to uger inden den planmæssige afgang.
    SLM afviste dog at yde kompensation til Krijgsman med den begrundelse, at ændringen af afgangstidspunktet var blevet oplyst til rejsebureauet den 9. oktober 2014.
    Rejsebureauet oplyste på sin side Krijgsman, at det ikke kunne påtage sig noget ansvar, da dets opgave var begrænset til indgåelse af aftaler mellem passagerer og luftfartsselskaber, og at det derfor ikke kunne drages til ansvar for ændringer af afgangstidspunkter.
    Rechtbank Noord-Nederland har anmodet Domstolen om at gøre rede for, hvordan luftfartsselskabet skal informere passagerer om aflysning af en flyafgang, når aftalen er indgået via et rejsebureau - Læs mere...

 

  • 11/5: Høring i sag C-255/16 Falbert
    I 2003 blev den danske lovgivning ændret med indførelse af et forbud mod spil, lotterier og væddemål uden bevilling og reklame for spil og lotterier (nu ophævet, da det blev anset for at være for restriktivt for etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til EU's regler). I løbet af den tid, hvor denne ændringslovgivningen var i kraft, blev der offentliggjort annoncer på Ekstra Bladets website, som reklamerede firmaer, der tilbød spil eller væddemål i Denmark, på trods af at Ekstra Bladet ikke havde bevilling til dette fra Skatteministeriet. Anklagemyndigheden indledte derfor en sag mod Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, m.fl.
    Den danske domstol anmoder Domstolen om at tage stilling til, om den lovgivning, som Anklagemyndigheden benytter som grundlag for retsforfølgning, skulle have været anmeldt til Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet, fordi lovgivningen, da den blev indført, rent faktisk udvidede forbuddet til specifikt at omfatte onlinespil, hvilket kan udgøre en teknisk forskrift og dermed kræve anmeldelse til Kommissionen - Læs mere...

 

  • 11/5: Dom i sag C-562/14 P Sverige mod Kommissionen 
    Ægtefællerne Spirlea anmodede Kommissionen om aktindsigt i to breve, hvori der blev anmodet om oplysninger som Kommissionen havde sendt til Tyskland som led i en procedure kaldet "EU Pilot".
    Ved afgørelse af 21. juni 2012, afviste Kommissionen at efterkomme denne anmodning med den begrundelse, at udlevering af de anmodede dokumenter ville underminere formålet med undersøgelsen.
    Ægtefællerne Spirlea indbragte derefter sagen for Retten med anmodning om at Kommissionens afslag blev annulleret, fordi der ikke havde været nogen forudgående konkret, individuel undersøgelse af indholdet af hvert dokument.
    I sin dom af 25. september 2014 i sag T-306/12 frifandt Retten Kommissionen. Sverige har appelleret Rettens dom til Domstolen med påstand om, at Retten har fejlfortolket forordningen om aktindsigt - Læs mere...

 

  • 17/5: Kommissionen vedtager sin månedlige pakke med overtrædelsessager
    Onsdag den 17. maj 2017 vedtager Europa-Kommissionen sin månedlige pakke med overtrædelsessager. Disse afgørelser er en del af håndhævelsen af EU's lovgivning i EU, så borgere og virksomheder fuldt ud kan få fordel af det indre marked.
    Baggrund:
    EU's medlemsstater skal overholde EU-retten korrekt og rettidigt. Europa-Kommissionen er vogter af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten under EU-Domstolens (Domstolen) kontrol. Artikel 258 i TEUF giver Kommissionen ret til at tage retlige skridt mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
    Kommissionen og medlemsstaten vil først have en uformel bilateral dialog. Hvis de ikke kan finde frem til en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan Europa-Kommissionen åbne en formel traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse (åbningsskrivelse, artikel 258 i TEUF) til den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten om, at medlemsstaten skal overholde sine forpligtelser inden for en given tidsfrist (artikel 258 i TEUF). Hvis medlemsstaten ikke sender et (tilfredsstillende) svar efter at have modtaget den begrundede udtalelse, så indbringer Kommissionen den pågældende medlemsstat for EU-domstolen (Domstolen, artikel 258 i TEUF).
    Hvis medlemsstaten stadig ikke overholder forpligtelserne, lancerer Kommissionen en anden traktatbrudsprocedure ved at sende en anden åbningsskrivelse. I en anden dom kan Domstolen, på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen, pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en daglig tvangsbøde (artikel 260, stk. 2 i TEUF). Hvis EU-direktiver ikke rettidigt er blevet omsat til national lovgivning, kan Kommissionen foreslå bøder uden, at der er brug for en anden dom (artikel 260, stk. 3 i TEUF).

 

  • 24/5: Lovforslag om at styrke og videreudviklet det europæiske solidaritetskorps
    Den 24. maj 2017 ventes Kommissionen at vedtage et lovforslag om det europæiske solidaritetskorps, som blev bebudet, da korpset blev lanceret i december 2016. Det nye målrettede retsgrundlag vil konsolidere første fase af dette nye initiativ, der bygger på nuværende finansieringsprogrammer, og videreudvikle det europæiske solidaritetskorps. Det skal omfatte et øremærket budget og danne grundlag for en solid videreførelse, så der bliver mulighed for, at 100 000 unge kan tilmelde sig frem til udgangen af 2020.
    Ved udarbejdelsen af forslaget lancerede Kommissionen både en åben høring på internettet og målrettede høringer af interessenter, som blev afsluttet med et interessentforum den 12. april. I alt deltog 660 privatpersoner og organisationer i høringen, og omkring 700 personer deltog i interessentforummet.
    Reaktionerne fra de unge, organisationerne, civilsamfundet og de nationale myndigheder var overvejende positive, og der blev taget godt imod synligheden og den politiske anerkendelse til de unges engagement i solidariske aktiviteter og deres øgede muligheder for at bidrage gennem det europæiske solidaritetskorps.
    Baggrund:
    Den 7. december 2016 lancerede Kommissionen det europæiske solidaritetskorps. Det gør det muligt for unge mellem 18 og 30 år at deltage i en række solidaritetsaktiviteter, der tackler udfordringer i hele EU. Dermed får de vigtige kvalifikationer på tærsklen til deres karriere, og samtidig hjælper de til med at udbrede og styrke solidariteten, som er en af EU's grundlæggende værdier.
    I sin meddelelse om det europæiske solidaritetskorps lagde Kommissionen op til en gradvis fremgangsmåde, der i startfasen bygger på eksisterende programmer og instrumenter. Samtidig arbejder den på sit forslag om et selvstændigt politisk instrument, der skal vedtages i første halvår af 2017.
    Ved udgangen af april havde over 28 000 unge ladet sig registrere i det europæiske solidaritetskorps' database. Siden databasen blev åbnet i marts, er over 4 000 deltagere blevet kontaktet, der er blevet givet over 80 tilbud, og de første deltagere er allerede gået i gang med deres projekter.

 

  • 26-27/5: G7-topmøde i Taormina, Italien

 

  • 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles

 

  • 1/7: Estland overtager formandskabet for EU
    Fra den 1. juli 2017 varetager Estland for første gang EU-formandskabet som en del af den formandskabstrio, der også omfatter Bulgarien (januar-juni 2018) og Østrig (juli-december 2018).

 

  • 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland