Repræsentationen i Danmark

Rapport om retsstatsprincippet

/denmark/file/p002132009hjpg-0_dap002132009h.jpg

Rule of Law
Copyright: Den Europæiske Union

Kommissionen har offentliggjort sin første rapport nogensinde om retsstatssituationen i hele EU. Denne rapport omfatter input fra alle medlemsstater og omfatter både positive og negative udviklingstendenser i hele EU.

30/09/2020

Følg med på EBS fra kl. ca. 12:20 - Klik her...

Rapporten viser, at mange medlemsstater har høje standarder for retsstatsprincippet, men at der er store udfordringer i forbindelse med retsstatsprincippet i EU. Den afspejler også den relevante udvikling som følge af de nødforanstaltninger, som medlemsstaterne har truffet som følge af coronavirus. Rapporten omfatter fire hovedsøjler, der har stærk indflydelse på retsstaten: nationale retssystemer, rammer for bekæmpelse af korruption, mediepluralisme og mediefrihed samt andre institutionelle spørgsmål i relation til kontrolforanstaltninger, der er af afgørende betydning for et effektivt demokratisk forvaltningssystem. 

Formålet med den nye retsstatsrapport er at udvide den eksisterende EU-værktøjskasse med et nyt forebyggende redskab og kickstarte en inklusiv debat og en retsstatskultur i hele EU. Den bør kunne hjælpe alle medlemsstaterne med at undersøge, hvordan udfordringerne kan tackles, hvordan de kan lære af hinandens erfaringer og vise, hvordan retsstaten kan styrkes yderligere med fuld respekt for de nationale forfatninger og traditioner.

Vigtigste konstateringer vedrørende efterlevelsen af retsstatsprincippet i medlemsstaterne

  1. Retssystemer

En række medlemsstater er i færd med at gennemføre reformer for at styrke retsvæsenets uafhængighed og mindske den udøvende eller lovgivende magts indflydelse på retsvæsenet. Dette gælder også for medlemsstater, hvor retsvæsenets uafhængighed traditionelt har været anset for høj eller endda meget høj. De landespecifikke vurderinger viser, at retsvæsenets uafhængighed fortsat giver anledning til bekymring i nogle medlemsstater, hvilket har fået Kommissionen til at indlede traktatbrudsprocedurer eller en procedure efter artikel 7, stk. 1. Det er også en udfordring for hele EU at sikre, at retssystemerne er gearet til den digitale tidsalder, og den igangværende pandemi har givet yderligere incitament til at fremskynde gennemførelsen af de nødvendige digitale reformer.

  1. Rammer for bekæmpelse af korruption

Flere medlemsstater har fastlagt omfattende korruptionsbekæmpelsesstrategier, mens andre er i færd med at udarbejde sådanne strategier. En effektiv implementering og et effektivt tilsyn fortsat er helt afgørende for at sikre fremskridt. Mange medlemsstater har også truffet eller påregner at træffe foranstaltninger til styrkelse af deres korruptionsforebyggelses- og integritetsrammer, og nogle medlemsstater har truffet foranstaltninger med henblik på at styrke det strafferetlige systems kapacitet til at bekæmpe korruption. Sikring af en effektiv strafferetlige efterforskning, retsforfølgning og pådømmelse af korruptionssager, herunder korruption på højt niveau, har imidlertid fortsat karakter af en udfordring i flere medlemsstater.

  1. Mediefrihed og -pluralisme

EU-borgerne nyder generelt godt af høje standarder for mediefrihed og -pluralisme. Især under coronaviruspandemien har medierne vist sig at være afgørende i bekæmpelsen af desinformation. I rapporten gives der dog udtryk for bekymring med hensyn til effektivitet og tilstrækkelige ressourcer samt risici for politisering af medieorganerne i nogle medlemsstater. I nogle lande har der desuden været tilfælde, der har givet anledning til alvorlig bekymring for, at der udøves politisk pres på medierne. Endelig står journalister og andre medieaktører over for trusler og angreb i forbindelse med deres arbejde i en række medlemsstater, selv om nogle lande også har udviklet deres praksis og etableret strukturer og foranstaltninger til støtte for og beskyttelse af journalister.

  1. Institutionelle kontrolmekanismer

Institutionelle kontrolmekanismer er kernen i retsstatsprincippet, idet det sikres, at beføjelser, der udøves af en statslig myndighed, er underkastet demokratisk. I en række medlemsstater er der iværksat forfatningsreformer for at styrke de institutionelle kontrolmekanismer. Mange medlemsstater har også indført systematiske politikker for at inddrage interessenter og sikre, at strukturreformer bygger på en bred debat i samfundet. Samtidig viser rapporten, at en overdreven brug af haste- og nødlovgivning kan give anledning til retsstatsproblemer. I hele EU er civilsamfundet fortsat en central aktør, når det drejer sig om at forsvare retsstaten, og i de fleste medlemsstater findes der et gunstigt og understøttende miljø for civilsamfundet. Civilsamfundet står imidlertid over for alvorlige udfordringer i nogle medlemsstater som følge af lovgivning, der begrænser adgangen til udenlandsk finansiering, eller som følge af smædekampagner.

Nødforanstaltninger truffet i forbindelse med coronavirussituationen

Pandemien hærger fortsat, og der findes stadig nødordninger eller nødforanstaltninger i en række medlemsstater. I rapporten peges der på nogle af de spørgsmål, der er blevet rejst som led i den nationale debat og den retlige og politiske reaktion på krisen. En ændring eller suspension af de sædvanlige nationale kontrolmekanismer kan eksempelvis give anledning til særlige udfordringer for retsstaten. Samtidig er der gode eksempler på, at nationale retsafgørelser eller ombudsmandens intervention har haft en positiv indflydelse på de nødforanstaltninger, der er truffet. Kommissionen vil fortsætte sit tilsyn med udviklingen, indtil nødforanstaltningerne er udfaset.

Næste skridt

Retsstatsrapporten vil bidrage til en bredere debat om retsstatsprincippet på europæisk og nationalt niveau. Kommissionen ser frem til at samarbejde med Europa-Parlamentets og Rådet i retsstatsspørgsmål og mener, at denne rapport udgør et solidt grundlag for det videre interinstitutionelle arbejde.

Kommissionen opfordrer også de nationale parlamenter og myndigheder til at drøfte denne rapport, herunder kapitlerne om de enkelte medlemsstater, og til at søge støtte hos hinanden, idet det kan give en vis tilskyndelse til at gennemføre reformer og fremme europæisk solidaritet. Relevante nationale interessenter og interessenter på EU-plan bør også inddrages.

På grundlag af resultatet af dialogen vedrørende 2020-udgaven og med støtte i erfaringerne fra det første år af den europæiske retsstatsmekanismes funktionsmåde vil Kommissionen begynde at udarbejde rapporten for 2021 med henblik på at videreføre indsatsen for at gøre retsstatsprincippet mere modstandsdygtigt i vore demokratier.

Baggrund

Den første årsrapport om retsstatssituationen er et af de vigtigste initiativer i Kommissionens arbejdsprogram for 2020 og udgør en del af den omfattende europæiske retsstatsmekanisme, som kommissionsformand Ursula von der Leyen bebudede i sine politiske retningslinjer. Den er resultatet af en tæt dialog med de nationale myndigheder og interessenter og beskriver situationen i alle medlemsstaterne på et objektivt og upartisk grundlag. Den kvalitative vurdering, som Kommissionen har foretaget, fokuserer på væsentlige udviklingstendenser siden januar 2019 og sikrer en sammenhængende tilgang, idet den samme metode anvendes på alle medlemsstaterne, samtidig med at den står i et rimeligt forhold til udviklingen.

Rapporten er en del af den nye årlige gennemgang af retsstatssituationen — retsstatsmekanismen. Mekanismen består i en årlig gennemgang, der har til formål at fremme efterlevelsen af retsstatsprincippet og forebygge nye problemer eller hindre en forværring af de eksisterende. Hensigten er at fokusere på at forbedre forståelsen og bevidstheden om relevante spørgsmål og vigtige udviklingstendenser samt at identificere udfordringer i relation til retsstatsprincippet og hjælpe medlemsstaterne med at finde løsninger med støtte fra Kommissionen og de øvrige medlemsstater samt interessenter, herunder Venedigkommissionen.

Formålet med ordningen er forebyggende. Den er adskilt fra de øvrige redskaber i EU's retsstatsværktøjskasse og erstatter ikke de traktatfæstede mekanismer, som EU kan iværksætte for at reagere på mere alvorlige retsstatsrelaterede spørgsmål i medlemsstaterne. Disse redskaber omfatter traktatbrudsprocedurer og proceduren for beskyttelse af Unionens grundlæggende værdier i artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union. Den adskiller sig ligeledes fra proceduren til beskyttelse af EU-budgettet i situationer, hvor Unionens finansielle interesser kan være i fare som følge af generelle problemer med efterlevelse af retsstatsprincippet i en medlemsstat.