Navigation path

Forside
Hvad er konkurrencepolitik?
Hvorfor er konkurrencepolitikken vigtig for forbrugerne?
Hvordan fører Kommissionen konkurrencepolitikken ud i livet?
EU's institutioner og konkurrencepolitikken
Kontakt

For forbrugernes skyld

Offentlig støtte til erhvervslivet (statsstøtte)

Somme tider bruger myndighederne offentlige midler til at støtte det lokale erhvervsliv eller enkelte virksomheder. Det giver dem en urimelig fordel i forhold til lignende sektorer i andre EU-lande. Med andre ord skader det konkurrencen og fordrejer samhandelen.

Det er Kommissionens opgave at forhindre, at det sker. Derfor tillader den kun offentlig støtte, hvis den virkelig er i almen interesse – hvis den gavner samfundet eller den samlede økonomi.

Du kan læse mere om Kommissionens rolle ved håndhævelsen af EU-reglerne for offentlige tilskud til erhvervslivet (statsstøtte) i artikel 108 i traktaten om EU's funktionsmåde.


Hvilke tilskud er tilladt?

Først skal Kommissionen have svar på følgende spørgsmål:

  • Har offentlige myndigheder givet støtte – f.eks. i form af gavebidrag, rentetilskud, skattelettelser, garantier, andele i virksomheder, varer eller tjenesteydelser på gunstige vilkår m.m.?
  • Er det sandsynligt, at støtten vil påvirke samhandelen mellem EU-landene? (virksomhedsstøtte på under 200 000 euro (ca. 1,5 mio. kroner) over en treårig periode anses ikke for at påvirke samhandelen i EU)
  • Er støtten selektiv – giver den bestemte virksomheder, dele af sektorer eller virksomheder i bestemte regioner en fordel? Generelle skattemæssige foranstaltninger og arbejdsmarkedslovgivning er f.eks. ikke selektive, fordi de gælder for alle.
  • Er konkurrencen fordrejet eller kan den blive det?

Hvis det er tilfældet, skal Kommissionen afvise at godkende støtten – medmindre det er bevist, at den er forenelig med det indre marked.

Eksempler

Tilladt (i den fælles EU-interesse) – støtte, som hjælper eller fremmer de mindst velstillede regioner, små og mellemstore virksomheder, forskning og udvikling, miljøbeskyttelse, uddannelse, beskæftigelse eller kultur.

Ikke tilladt – generel investeringsstøtte til store virksomheder uden for veldefinerede mindre velstillede regioner, eksportstøtte og støtte til at dække virksomhedernes løbende omkostninger (driftsstøtte).

Støtte på op til 200 000 euro (ca. 1,5 mio. kroner) til virksomheder over en treårig periode betragtes ikke som statsstøtte, fordi den ikke er stor nok til at påvirke samhandelen mellem EU-landene. Denne forenkling giver desuden Kommissionen mulighed for at koncentrere sig om vigtigere sager.


Kontrol med offentlig støtte

Som hovedregel skal EU-landene underrette Kommissionen om planlagte subsidier og anden støtte inden tildelingen.

Af al den støtte, der anmeldes til Kommissionen, godkender den ca. 85 % allerede efter en foreløbig vurdering.

Når der er behov for en formel undersøgelse – i omstridte sager – meddeles det i EU-Tidende og Kommissionens onlineregister over statsstøttesager. Interesserede parter kan fremsætte bemærkninger, og Kommissionen inddrager alle aspekter, inden den træffer en endelig afgørelse.

Kommissionen undersøger også støtte, som den ikke har modtaget officiel meddelelse om ("ulovlig støtte"), – men har fået kendskab til i forbindelse med sine egne undersøgelser, klager fra virksomheder eller enkeltpersoner eller gennem medierne. Hvis Kommissionen fastslår, at støtten er uforenelig med EU-retten og loyal konkurrence, giver den myndighederne besked på at standse tildelingen og inddrive støtte, der allerede er udbetalt.


Statistikker

Kommissionens resultattavle for statsstøtte viser statistikker over de samlede beløb og den type støtte, de enkelte EU-lande har givet.

Resultattavlen viser, at det meste af den støtte, der tidligere gik til enkeltvirksomheder eller sektorer, nu er blevet omdirigeret til aktiviteter af fælles EU-interesse. Det skulle medvirke til at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig på det globale marked.


Finanskrisen – hvad foretager Kommissionen sig?

Kommissionen søger at sikre, at EU-landenes tiltag mod krisen ikke begrænser konkurrencen, men i stedet ser problemet fra en bredere europæisk synsvinkel.

Statsstøttereglerne er der for at forhindre landene i at forsøge at overbyde hinanden i et kostbart kapløb om at subsidiere deres egne virksomheder, som giver sunde virksomheder en urimelig ulempe.

Midlertidige regler for støtte til banker

Kommissionen anerkender dog, at EU-landene kan være nødt til at gribe ind for at løse problemer i finanssektoren, og har udstedt særlige midlertidige regler for støtte til banker.

Ifølge reglerne kan bankerne ikke modtage offentlige tilskud uden selv at gøre noget for at løse deres problemer.

Midlertidige regler for andre virksomheder

For at give EU-landene større spillerum til at imødegå virkningerne af kreditstramningen, har Kommissionen vedtaget midlertidige regler indtil udgangen af 2010, der blandt andet tillader følgende foranstaltninger:

  • begrænset støtte på op til 500 000 euro (3,7 mio. kroner) pr. virksomhed
  • statsgaranti for lån mod en lavere præmie
  • subsidierede lån (især til miljøvenlige produkter)

Se også EU-lovgivningen om offentlig støtte

Mere om EU-reglerne for offentlig støtte


  
foregående tilbage næste