First published on
31 Maj 2017

De mulige skridt, der foreslås i debatoplægget, skal hjælpe med at skabe bred konsensus om, hvordan vi skal tackle de kommende udfordringer og skabe ny fremdrift i denne vigtige debat.

Fremgang indebærer tiltag på tre centrale områder:

 

  • Gennemførelse af en ægte finansiel union

En effektiv og stabil økonomisk og monetær union kræver et integreret og velfungerende finansielt system. Vi skal udnytte det momentum, der har bygget sig op efter alt det, vi har udrettet i de senere år, og skabe en fælles konsensus om den videre vej frem. Det betyder, at vi bør gå videre med de elementer, der allerede er lagt på bordet, og at der bør nås til enighed om de yderligere skridt, der skal tages fra i dag af og frem mod 2025. Det betyder, at vi skal fuldføre bankunionen, og at vi skal gøre fremskridt med at begrænse og dele risiciene i banksektoren gennem foranstaltninger til at gøre de europæiske banker endnu mere robuste. Det er desuden afgørende at gennemføre kapitalmarkedsunionen for at skabe mere forskelligartede og innovative finansieringsmuligheder i realøkonomien, herunder gennem kapitalmarkederne.

 

  • Gennemførelse af en mere integreret økonomisk og finanspolitisk union

Allerede i rapporten fra de fem formænd blev der slået til lyd for, at konvergens i retning af mere robuste økonomiske og samfundsmæssige strukturer i medlemsstaterne er afgørende for at sikre ØMU'ens succes på lang sigt.Medlemsstaterne kan styrke de elementer, der allerede findes, f.eks. det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik eller forbindelsen mellem støtte fra EU-budgettet og strukturreformer. Men de kan også beslutte at forbedre euroområdets evne til at sikre makroøkonomisk stabilitet. Debatoplægget beskriver forskellige muligheder i den forbindelse, som Kommissionen vil undersøge nærmere.

 

  • Forankring af demokratisk ansvarlighed og styrkelse af institutionerne i euroområdet

Det er kun muligt at skabe en stærkere ØMU, hvis medlemsstaterne går med til at dele flere forpligtelser og beslutninger om spørgsmål vedrørende euroområdet inden for en fælles retlig ramme. Dette kunne foregå gennem EU-traktaterne og -institutionerne, en mellemstatslig tilgang eller en blanding af begge dele, som det allerede er tilfældet i dag. Den videre politiske integration kan kræve, at man nytænker forholdet mellem Kommissionen og Eurogruppen, hvilket vil retfærdiggøre, at der udpeges en fast formand for Eurogruppen på fuld tid, eller at euroområdet får en mere samlet ekstern repræsentation. Ideen om at oprette en finansforvaltning for euroområdet – eventuelt med et specifikt budget for området – eller en europæisk valutafond har også været genstand for offentlig debat, og det kunne være et af de elementer, der overvejes indført inden for EU's rammer på et senere stadie af fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.

Files

HentPDF - 1.6 MB