Klima
© MichaelUtech| iStock

Tildeling af kvoter til industrianlæg

Fremstillingsindustrien vil forsat modtage en andel af emissionskvoterne gratis frem til 2020 og fremefter. Disse kvoter tildeles på basis af benchmarks og belønner de mest effektive anlæg i hver enkelt sektor.

Fremstillingsindustrien fik 80 % af sine kvoter gratis i 2013. Denne andel vil falde gradvis år for år ned til 30 % i 2020.

Tildelingen af kvoter er baseret på benchmarks

De gratis kvoter til hvert anlæg beregnes ved hjælp af benchmarks så vidt muligt udviklet for hvert produkt. De nuværende 54 benchmarks (52 produktbenchmarks og 2 såkaldte fallback-metoder baseret på varme og brændsel) er udarbejdet gennem omfattende teknisk arbejde.

Et benchmark for et produkt er normalt baseret på de gennemsnitlige drivhusgasemissioner fra de bedste 10 % af de anlæg, der fremstiller det pågældende produkt i EU.

Benchmarkene bygger på princippet om "ét produkt = ét benchmark". Det vil sige, at metoden ikke varierer efter den teknologi eller det brændsel, der anvendes, størrelsen på anlægget eller den geografiske beliggenhed.

De anlæg, som opfylder benchmarkene, og som dermed er blandt de mest effektive i EU, får i princippet alle de kvoter, de har brug for til at dække deres udledninger.

De anlæg, som ikke opfylder benchmarkene, får færre kvoter, end de har brug for. De bliver nødt til at

  • mindske deres udledninger
  • købe yderligere kvoter eller kreditter for at dække deres udledninger eller
  • kombinere de to muligheder.

Sektorer med CO2-lækage får en større andel

Den fortsatte tildeling af gratis kvoter begrænser omkostningerne for EU's industri i forhold til konkurrenterne uden for EU.

Sektorer og undersektorer, som konkurrerer med industrier uden for EU, som ikke er omfattet af lignende klimalovgivning, får tildelt flere gratis kvoter end sektorer, hvor der ikke er risiko for denne kulstoflækage.

Sådan beregnes gratis kvoter

De EU-harmoniserede regler om gratis tildeling af kvoter er fastsat i Europa-Kommissionens benchmarkafgørelse fra 2011

I henhold til disse regler foretog alle EU-lande og EØS-EFTA-lande dengang en foreløbig beregning af antallet af gratis kvoter til hvert anlæg i deres territorium og sendte disse "nationale gennemførelsesforanstaltninger" til Kommissionen.

Kommissionen vurderede hvert enkelt lands tal for at sikre, at de er fuldstændige og overholder de relevante retlige bestemmelser (se Kommissionens afgørelse fra 2013). Det samme gjorde EFTA-Tilsynsmyndigheden for tallene fra EØS-EFTA-landene.

Landene traf derefter deres endelige afgørelser om tildeling for hele fase 3 (2013-2020). Tildelingerne af kvoter foretages hvert år.

Da den samlede anmodning om kvoter til anlæg i EU var større end antallet af tilgængelige gratis kvoter, blev tildelingen pr. anlæg reduceret med samme procentsats for alle anlæg. Dette er den såkaldte tværsektorielle korrektionsfaktor, som blev anvendt fra 2013.

Korrektionsfaktoren mindskede kvoterne med ca. 6 % i 2013. Fordi de tilgængelige kvoter falder hvert år, stiger korrektionsfaktoren hvert år frem til 2020, hvor den når op på ca. 18 %.

Desuden kan mængden af gratis tildelte kvoter ændre sig ud over de fastsatte tærskler i de harmoniserede regler om tildeling i hele perioden 2013-2020 på grund af produktions- og kapacitetstilpasninger.

Gratis tildeling af kvoter efter 2020

I overensstemmelse med klima- og energirammen for 2030 har EU's ledere besluttet, at den gratis tildeling af visse kvoter vil fortsætte efter 2020 for at hjælpe med at forhindre risikoen for kulstoflækage.