Skip to main content
Climate Action

2030-klimaplanen

Med Kommissionens forslag om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 sætter den en ansvarlig kurs for Europa, der gør det muligt at blive klimaneutral inden 2050.

På grundlag af en omfattende konsekvensanalyse har Kommissionen foreslået at øge EU's ambition om at reducere drivhusgasudledningerne og følge denne mere ambitiøse strategi for de næste 10 år. Vurderingen viser, hvordan alle sektorer i økonomien og samfundet kan bidrage, og fastlægger de politiske tiltag, der er nødvendige for at nå målet.

Formålet med 2030-klimaplanen

  • At fastlægge en mere ambitiøs og omkostningseffektiv metode til at opnå klima inden 2050
  • At stimulere skabelsen af grønne job, bygge videre på EU's hidtidige nedbringelse af drivhusgasemissionerne og samtidig få økonomien til at vokse
  • At tilskynde EU's internationale partnere til at arbejde mere målrettet på at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C og undgå de værste følger af klimaforandringerne

Hovedelementerne i 2030-klimaplanen

Med klimaplanen foreslår Kommissionen at øge EU's ambition om inden 2030 at reducere drivhusgasemissionerne til mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet. Dette er en betydelig større reduktion end det nuværende mål på mindst 40 %.

Det mere ambitiøse mål for 2030 vil nu medvirke til at skabe sikkerhed for de politiske beslutningstagere og investorerne, så vi undgår, at de beslutninger, der træffes i de kommende år, fastlåser udledningerne på et niveau, der ikke matcher EU's mål om at blive klimaneutral inden 2050.

Det nye forslag lever op til det løfte, Kommissionen gav i meddelelsen om den europæiske grønne pagt om at fremlægge en omfattende plan for at øge EU's mål for 2030 hen imod 55 % på en ansvarlig måde. Det er også i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og fortsætte bestræbelserne på at holde den på 1,5 °C.

Den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget, danner grundlag for at tilpasse klima- og energipolitikkerne, så de medvirker til at omstille den europæiske økonomi til uafhængighed af fossile brændsler. Det omfatter bl.a. fastlæggelse af CO2-prissætningens fremtidige rolle og dens samspil med andre politikker.

De næste skridt

Kommissionen vil nu begynde at udarbejde detaljerede lovgivningsforslag om, hvordan dette mål kan nås. Senest i juli 2021 vil Kommissionen gennemgå og om nødvendigt foreslå en revision af alle relevante politiske instrumenter for at opnå de yderligere emissionsreduktioner frem mod 2030.

I oktober 2020 offentliggjorde Kommissionen indledende konsekvensanalyser, der i november blev efterfulgt af fire offentlige høringer om de påtænkte revisioner:

Den forordning om klimaloven, som Kommissionen foreslog i marts 2020, sigter desuden mod at indarbejde 2050-målet om klimaneutralitet i EU-lovgivningen, som blev aftalt mellem EU's stats- og regeringschefer i december 2019, og mod at være retningsvisende for al EU-politik. I september 2020 foreslog Kommissionen at medtage det udvidede mål for 2030 i forordningen, der drøftes samlet af medlovgiverne under den almindelige lovgivningsprocedure.

Det nye 2030-mål vil også danne grundlag for drøftelser om ændring af EU's nationalt bestemte bidrag til reduktion af emissionerne i henhold til Parisaftalen.

Input fra interesserede parter

I marts 2020 iværksatte Kommissionen en offentlig høring og opfordrede interessenter og borgere til at give deres mening til kende om EU's klimaambition for 2030 og om, hvilke tiltag og politikker der er nødvendige for en yderligere reduktion af drivhusgasudledningen. En sammenfatning af de over 4.000 høringssvar er indgået i udviklingen af planen.

Dokumenter