Klima

Tilpas dine indkøbs- og spisevaner

Mange af os har nu adgang til en bred vifte af madvarer og andre produkter. Men alt, hvad vi køber – lige fra en liter mælk til et par nye sko – skal fremstilles, og det giver CO2-emissioner. Derudover er mange fremstillingsprocesser skadelige for miljøet og klimaet.

Det genererer 1 700 gange mere CO2 at transportere fødevarer med fly fra den ene side af verden til den anden end at transportere dem 50 km med lastbil. Ikke-bæredygtigt skovbrug medvirker til skovrydning, som står bag ca. 20 % af de globale CO2-udledninger

Køb med omtanke

  • Vær kræsen med emballagen: plastikemballage giver meget affald og er ofte vanskeligt at genbruge. Undgå emballerede produkter og gå på udkig efter genopfyldningsbeholdere til bl.a. shampoo.
  • Genbrug dine indkøbsposer. Og køb køkken- og toiletpapir, der er fremstillet af genbrugspapir.
  • Tænk dig om, før du opgraderer dine apparater. Affald fra elektrisk og elektronisk udstyr er den hurtigst voksende kategori af affald i EU.
  • Skal du købe havemøbler eller andre trævarer? Se efter FSC- eller PEFC-mærkerne, som garanterer, at træet er fældet på bæredygtig vis.

Spis med omtanke

  • Undgå madspild. Køb kun det, du reelt har brug for, og gem dine rester til senere!
  • Overvej at undgå problemer uden for sæsonen. Det kræver store mængder vand, energi og andre ressourcer at dyrke fødevarer uden for det naturlige miljø eller den normale dyrkningssæson .
  • Vask dine frugter og grøntsager i en skål frem for under rindende vand. Vand dine planter med det resterende vand.
  • Hvis du spiser kød, kan du erstatte noget af det røde kød med kylling, fisk eller bælgfrugter. Hvis du skifter oksekødet ud med kylling, kan du reducere CO2-fodaftrykket fra dit måltid med op til 75 %.

Miljømærket

Miljømærkelogoet
  • EU's miljømærke tildeles produkter og tjenesteydelser med færre miljøpåvirkninger. Se efter det, når du køber elpærer, vaskemiddel, computer og tøj – og selv, når du bestiller et hotelværelse! Omkring 70 000 produkter og tjenesteydelser har nu EU's miljømærke!