10
Stigende
vandstand
i havene
Mellem 1901 og 2010 steg
den
i verdenshavene med 19 cm.
Det er der primært to årsager
til. Den første årsag er, at vand
udvider sig, når det bliver varmere,
og dermed fylder mere. Den
anden årsag er, at den globale
opvarmning får gletsjere og de
enorme iskapper på Grønland og
Nordpolen til at smelte hurtigere,
så der simpelthen bliver mere vand
Kan du forestille dig, hvordan det er at vide, at ens hjem en
dag kan blive opslugt af havet? Marshalløerne i det nordlige
Stillehav er et af de mest truede øriger i verden, og meget
af landjorden ligger kun omkring 3 meter over havoverfladen.
Forskerne siger, at en lokal stigning i vandstanden på bare
80 cm vil oversvømme to tredjedele af landet.
Varmere have
Klimaændringerne har også stor
effekt på verdens have.
har optaget over 90% af den
ekstra varme fra de atmosfæriske
forandringer, som vores aktiviteter
har skabt gennem de seneste 40 år.
Atmosfæren bliver ikke opvarmet
i så høj grad, som den kunne,
men den opvarmer havene. Når
havvandet bliver varmere, er der
færre fisk og skaldyr, og nogle arter
begynder at vandre. For eksempel
vil de små rejelignende krebsdyr,
krill, som hvalerne og fiskene spiser,
helst formere sig i koldt vand.
Når vandet bliver varmere, er der
færre krill og dermed også færre
fisk. Koralrevene, hvor man finder
over 25% af alle havdyr, og hvor
mange fisk yngler, er også truede,
når vandet bliver for varmt.
Havene optager omkring en
fjerdedel af den kuldioxid, vi
udleder om året, og et stigende
CO
2
-niveau betyder, at en større
mængde gasarter ophobes i havene.
Det regulerer i et vist omfang
klimaet, men samtidig ændres
den kemiske balance i de store
oceaner. Havvandet bliver mere surt,
og det er skadeligt for havdyrene,
især skaldyr som hummer,
østers og koraller.
i havene. Den stigende vandstand
skaber oversvømmelser langs
flade kyststrækninger, og nogle
af verdens øer er truede og kan
helt forsvinde i havet. Den højere
vandstand i havene kan også skade
vigtige økosystemer i kystegnene
som f.eks. magroveskovene, der
er yndede opholdssteder for små
fisk og andre vilde dyr, hvor de er
godt beskyttet mod de storme,
der eroderer kysten. Når det
salte havvand trænger længere
ind i landområderne, bliver både
grundvand og landbrugsjord
påvirket, så der ikke længere kan
dyrkes afgrøder.
Vidste du det?
Verdenshavene
optager cirka 4 kg CO
2
pr. person pr. dag.
Vidste du det?
Forskerne mener, at havene
forsures hurtigere i dag end på
noget andet tidspunkt i de seneste
300 millioner år.
