Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig

Retsgrundlag

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for bekæmpelsen af svig er artikel 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (der erstatter EF-traktatens artikel 280).

1. Oprettelse af OLAF

Ændringer:

2. OLAF's rolle og undersøgelser

Følgende forordninger og aftaler fastsætter kontorets hovedopgave og mandat til at udføre sine administrative undersøgelser. De omfatter undersøgelser (vedrørende EU's finansielle interesser) i EU-landene og undersøgelser af EU-institutionernes ansatte.

3. Horisontal EU-lovgivning om kontrol/inspektioner på stedet i EU-landene

4. Sektorspecifik EU-lovgivning

 Følgende forordninger indeholder bestemmelser om forebyggelse og afsløring af uregelmæssigheder:

5. Indberetning af uregelmæssigheder og geninddrivelse af misbrugte midler

Finansiering af den fælles landbrugspolitik:

De europæiske strukturfonde, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond:

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede:

Fondene på området indre anliggender:

6. Harmonisering af strafferetten i EU

Konventioner om harmonisering af strafferetten i EU

1) Første protokol
2) Anden protokol med forklarende rapport
3) Protokol om Domstolens kompetence

Kommissionens rapport om medlemsstaternes gennemførelse af EU-konventionen af 26. juli 1995 og de tilhørende protokoller:

a) Rapport fra 2004 og bilag
b) Rapport fra 2008 og bilag

Bemærk: for alle medlemslande bortset fra Storbritannien og Danmark vil svigkonventionen blive erstattet af direktivet om svig (se nedenfor). Svigkonventionen vil kun gælde for Danmark. Fristen for gennemførelse af direktivet om svig er juli 2019.

Direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser ("BFI-direktivet")

De medlemslande, der er omfattet af direktivet (alle undtagen Storbritannien og Danmark), har to år til at gennemføre det (indtil juli 2019). Derefter erstatter direktivet BFI-konventionen og protokollerne for de EU-lande, der er omfattet af det, mens konventionen fortsat gælder i Danmark.

7. Samarbejdsordninger

8. Aftaler med tredjeparter

Aftaler med tredjeparter, som omfatter bestemmelser om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

9. Toldmyndighedernes foranstaltninger til bekæmpelse af svig i præferencetoldordninger

Præferencetoldordninger kan suspenderes i henhold til bestemmelser om bekæmpelse af svig, hvis:

  • der er omfattende svig eller alvorlige uregelmæssigheder, eller
  • hvis samarbejdet mellem de berørte parter ikke er tilstrækkeligt effektivt til at tackle overtrædelse af toldlovgivningen.

Bestemmelser om bekæmpelse af svig skal tackle ulovlig handel ved at forebygge misbrug af toldpræferencer. De understøtter legitime handlende ved at fjerne misbrug og unfair konkurrence.

EU giver toldpræferencer til lande uden for EU på betingelse af, at disse præferencer kombineres med passende foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Dette princip fastlægges i politikdokumenter, der er vedtaget af Kommissionen, Rådet, EU-Parlamentet og Den Europæiske Revisionsret.

Derfor gælder der bestemmelser om bekæmpelse af svig for følgende:

  • alle autonome ordninger som det generelle toldpræferencesystem (GSP), der dækker omkring 76 lande (i 2018)
  • konventionelle præferencetoldordninger, dvs. frihandelsaftaler (FTA'er) og økonomiske partnerskabsaftaler (EPA'er), der dækker over 45 yderligere lande.

Bestemmelser om bekæmpelse af svig kan forekomme under forskellige navne, f.eks.:

  • Særlige bestemmelser om administrativt samarbejde (FTA med Colombia, Peru og Ecuador og en aftale med Mexico, der afventer ikrafttræden)
  • Håndhævelse af præferencebehandling (Chile)
  • Forsømmelighed i det administrative samarbejde (Montenegro)
  • Særlige foranstaltninger vedrørende forvaltning af præferencebehandling (Vietnam og foranstaltninger vedrørende Japan, der afventer ikrafttræden).

Liste over bestemmelser om bekæmpelse af svig

10. Retspraksis

Liste over afgørelser truffet af Den Europæiske Unions Domstol med betydning for OLAF