Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Pakke med undervisningsmateriale til lærere

Pakke med undervisningsmateriale til lærere

cap comm
Pakke med undervisningsmateriale til lærere

HVORFOR HAR VI BRUG FOR DENNE PAKKE?

Nylige undersøgelser har vist, at Den Europæiske Unions bybefolkninger, og især de unge, føler, at de ikke har nogen tilknytning til landbruget som kilde til deres fødevarer. De kender heller ikke til den brede rolle, som landbrugere spiller i vores samfund og økonomi, ikke blot med hensyn til at levere fødevarer, men også beskytte miljøet og naturressourcerne og sikre landområders og landdistrikters levedygtighed. Dette undervisningsmateriale er udarbejdet som et svar på denne manglende tilknytning.

 

HVAD INDEHOLDER PAKKEN?

Pakken er en samling af undervisningsmateriale, som er klar til brug, og som har til formål at give europæere i alderen 11-15 år større viden om vigtigheden af mad og landbrug for Europa. Den er udformet til at blive brugt af lærere i en lang række undervisningsfag, som f.eks. geografi, naturvidenskab, medborgerskab, økonomi, europæiske studier, husholdningslære, landbrugsvidenskab, informations- og kommunikationsteknologi og samfundsvidenskab.

Lærere kan med et udvalg af forskellige og supplerende værktøjer og aktiviteter hjælpe eleverne med at udforske, hvordan EU støtter landbrugerne inden for tre relevante temaer: fødevarer, miljøet og landområderne. Det er ikke tænkt som et værktøj til undervisning af elever i EU-politik, men det skal vise, hvordan landbrug er til gavn for alle borgere.

 

SÅDAN BRUGES PAKKEN

Pakken er udformet, så den er fleksibel. Du vælger, hvilke værktøjer eller aktiviteter du ønsker at bruge.

Download lærervejledningen. Den indeholder baggrundsoplysninger — et faktablad, kort over landbrugsproduktionen i EU og en ordliste som en hjælp til at besvare dine elevers spørgsmål — samt to indledende lektionsplaner.

Pakken starter med et animeret videoklip til undervisning, der introducerer det grundlæggende omkring europæisk landbrug ledsaget af en lektionsplan.

Du kan også kickstarte emnet med dette diasshow og denne lektionsplan.

 

Der er et modul for hvert af de tre temaer: fødevarer, miljøet og landområderne. Hvert modul indeholder:

  • en kort introduktion til lærerne, der beskriver læringsmålene sammen med link til materiale
  • opgaveark med læringsaktiviteter til eleverne
  • et projektudkast til eleverne med forslag til et tværgående projekt vedrørende temaet for det pågældende modul.
 
 
Du kan også blot downloade hele pakken på en gang!

Denne pakke med undervisningsmateriale til lærere er udarbejdet af Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i tæt samarbejde med lærere og uddannelseseksperter. Vi håber, at pakken både vil være interessant og fornøjelig for dig og dine elever.

Bestil et eksemplar