Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Høring om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik

Høring om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik

Høringer
Høring om modernisering og forenkling af den fælles landbrugspolitik

EU's fælles landbrugspolitik blev udviklet i begyndelsen af 60'erne for at føre målene fra Romtraktaten (1957) ud i livet. Målene kom siden til at indgå i EU-traktaten. I lighed med alle EU's andre politikker og programmer er den fælles landbrugspolitik også underlagt traktatens andre bestemmelser, så der sikres overensstemmelse med EU's samlede målsætninger.

I traktatens artikel 39 (tidligere artikel 33 i EF-traktaten) hedder det, at målene for den fælles landbrugspolitik er:

a) at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften

b) herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer

c) at stabilisere markederne

d) at sikre forsyningerne

e) at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarerne.
 

Landbrugspolitikken er blevet ændret ad flere omgange. Den seneste reform blev vedtaget i 2013 og gennemført i 2015. Siden reformen har omstændighederne forandret sig drastisk. Der er især tale om følgende ændringer:

  • Priserne på landbrugsprodukter er faldet meget, og usikkerheden på markedet er steget. Det skyldes bl.a. makroøkonomiske faktorer og geopolitiske spændinger, der gør det vanskeligt at foretage langsigtet planlægning for sektoren.
  • Fokus for forhandlingerne om samhandel er flyttet fra multilaterale til bilaterale aftaler, og det kræver en nøje afvejning af offensive og defensive interesser, samtidig med at der skal tages hensyn til bestemte udsatte sektorer.
  • EU har indgået nye internationale forpligtelser, især i forbindelse med klimaforandringer (gennem den 21. partskonference, COP 21) og de overordnede aspekter ved bæredygtig udvikling (gennem FN's bæredygtige udviklingsmål), og skal også reagere på andre geopolitiske udviklinger som ny omfattende migration.
     

Alt dette har skabt en livlig offentlig debat om, hvorvidt 2013-reformen gjorde nok for at håndtere de overordnede udfordringer ved ligevægten i støtten, landbruget og landdistrikternes økonomiske udsigter, miljøhensyn (f.eks. grøn omstilling), bekæmpelse af klimaforandringerne og bæredygtig og sikker fødevareproduktion. Der skal også tages hensyn til nye muligheder inden for sundhed, handel, bioøkonomi samt den cirkulære og den digitale økonomi.
 

På denne baggrund vil Kommissionen som led i sit arbejdsprogram for 2017 arbejde på og foretage bredtfavnende høringer om forenkling og modernisering af den fælles landbrugspolitik for at maksimere dens bidrag til Kommissionens 10 prioriteter og de bæredygtige udviklingsmål. Der vil blive fokuseret på konkrete politiske prioriteter for fremtiden under hensyntagen til reaktionerne fra REFIT-platformen og med forbehold af det næste flerårige finansielle overslag. Udgangspunktet bliver en velfunderet vurdering af resultaterne af den nuværende politik.
 

Selv om den fælles landbrugspolitiks fremtid allerede er til debat, kommer processen til at omfatte en bredtfavnende høring og en konsekvensanalyse. Målet er at opsummere den eksisterende viden om, hvordan landbrugspolitikken har fungeret indtil nu, så vi kan drage konklusioner af gennemførelsen af den seneste reform, føre en struktureret dialog, bekræfte, hvad de nuværende problemer er, og klarlægge fremtidige behov for modernisering og forenkling af landbrugspolitikken.
 

Spørgeskemaet indgår i denne omfattende høringsproces og skal bidrage til konsekvensanalysen. Resultaterne fra spørgeundersøgelsen offentliggøres på denne webside og fremlægges på en offentlig konference i juli 2017.