Obs!
Vi arbejder i øjeblikket på en ny udgave af portalen, så det bliver lettere for dig at finde oplysninger om dine rettigheder i EU. Det betyder, at der kan være oplysninger her på webstedet, der ikke er helt aktuelle. Hvis du ønsker oplysninger om dine rettigheder her i overgangsperioden, kan du sende dit spørgsmål til Europe Direct.
Jordemødre (Europæiske Union)
Top
SUPPLERENDE OPLYSNINGER OM EU-RETTEN
TopGRUNDPRINCIP
En jordemoder, der ønsker at slå sig ned som selvstændig eller lønmodtager i et EU-land, skal først have anerkendt sit eksamensbevis.
Erhvervet som jordemoder er omfattet af ordningen for obligatorisk og automatisk anerkendelse af eksamensbeviser, der på EU-plan er indført for visse erhverv.
Nærmere oplysninger om ordningen (bl.a. hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvordan man får kvalifikationer anerkendt) og om visse særlige tilfælde (hvis der er tale om ældre uddannelser, der er erhvervet i nogle EU-lande, eller uddannelser, der er erhvervet i et tredjeland, eller hvis uddannelsen er erhvervet, inden direktiverne trådte i kraft i de nye EU-lande) fås i faktabladet "Den generelle ordning", nærmere bestemt under "Ordningen for automatisk anerkendelse af eksamensbeviser for visse erhverv".
TopBEGRÆNSNINGER
For at være omfattet af den obligatoriske og automatiske anerkendelse skal eksamensbeviset være erhvervet i et EU-land, og det skal være nævnt i bilaget til direktivet. Er eksamensbeviset erhvervet i det tidligere DDR, kan der dog kræves et yderligere bevis for to års overvåget erhvervserfaring efter uddannelsen. Er eksamensbeviset erhvervet i Det Forenede Kongerige eller Portugal, og dækker det en grunduddannelse som sygeplejerske med ansvar for almen sundheds- og sygepleje efterfulgt af en tillægsuddannelse som jordemoder af under to års varighed, kan der kræves et yderligere bevis for ét års overvåget erhvervserfaring efter uddannelsen.
TopREFERENCER
- Direktiv 80/154/EØF og 80/155/EØF (EFT L 33 af 11.2.1980), ændret ved tiltrædelsesakten for Grækenland (EFT L 291 af 19.11.1979) og Spanien og Portugal (EFT L 302 af 15.11.1985), direktiv 89/594/EØF (EFT L 341 af 23.11.1989), direktiv 90/658/EØF (EFT L 353 af 17.12.1990), tiltrædelsesakten for Østrig, Finland og Sverige (EFT L 1 af 1.1.1995) og direktiv 2001/19/EF (EFT L 206 af 31.7.2001).


