Sti

Flere værktøjer

  • Printversion 
  • Mindre tekst 
  • Større tekst 

Ældre bilister

Befolkningen bliver ældre, så andelen af ældre bilister stiger. Der er ingen særregler for ældre bilister, men deres nedsatte fysiske evner betyder, at de skal være ekstra omhyggelige.

Fysisk sårbarhed

Ældre bilisterÆldre bilister er mere udsatte for selv at komme til skade end at bringe andre i fare. For bilister over 75 er dødeligheden fem gange højere end gennemsnittet, og deres skadeprocent er dobbelt så høj.

Ældre bilisters større sårbarhed skyldes deres nedsatte fysiske evner (dvs. dårligere syn og hørelse og langsommere reaktionstid) og mindre daglige erfaring i trafikken.

Erfaring med alderen

Ældre bilisters fysiske mangler opvejes af deres erfaring som trafikanter. Hvis de kører, når der er mindre trafik, eller i dagtimerne og i tørvejr, mindskes risikoen for uheld yderligere.

Sikkerhedsforanstaltninger

Kvæstelsernes omfang kan også begrænses af sikkerhedsudstyr i bilerne, f.eks. airbags. Ældre bilister kan også have glæde af genopfriskningskurser og systemer, der advarer chaufføren, når han eller hun er for tæt på en anden bil, og hjælper dem med at bedømme afstande korrekt samt at parkere og køre sikkert på flersporede veje.

I denne forbindelse undersøgte ADVISORS-projektet den mulige virkning af avancerede førerstøttesystemer på bilisters adfærd og trafiksikkerheden. Det udpegede også metoder til at vurdere systemerne og prioriteter for yderligere udvikling.