Kommissionen har beføjelse til at gennemføre EU-lovgivning på mange områder og bistås i den forbindelse af udvalg, der består af repræsentanter for EU-landene.

Dette register indeholder baggrundsinformation og dokumenter om arbejdet i disse udvalg, herunder alle dokumenter, der sendes til Europa-Parlamentet til underretning eller behandling.

Et nyt og bedre register

I april 2008 blev en ny og forbedret udgave af komitologiregistret lagt på nettet. Det indeholder dokumenter om udvalgsmøder og skriftlige høringer efter den 1. april 2008. Dokumenter fra før denne dato findes i det gamle komitologiregister.

Komitologiregistret må ikke forveksles med registret over kommissionsdokumenter External Link, som indeholder andre kommissionsdokumenter ("KOM"-, "C"- og "SEK"-dokumenter).

Hvad kan registret bruges til?

Ved hjælp af de dokumenter, du finder i registret, kan du trin for trin følge, hvordan en gennemførelsesforanstaltning vedtages fra start til slut.

Du kan se udvalgenes retsgrundlag og forretningsorden, og i dokumentationsmaterialet til hvert enkelt møde finder du mødeprotokol og dokumenter vedrørende skriftlige høringer.

Ansvarsfraskrivelse: Oplysningerne og dokumenterne i registret er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og forpligter ikke Kommissionen som institution.