Current portal location

Website content

Indholdsfortegnelse

Other linguistic versions available via language menu

Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er navnet på en handelsaftale, der i øjeblikket forhandles mellem EU og USA. Forhandlingerne søger at fjerne handelshindringer (told, unødvendige bestemmelser, begrænsninger på investeringer osv.) i en lang række erhvervssektorer, så det bliver lettere at købe og sælge varer og tjenesteydelser mellem EU og USA. EU og USA ønsker også at gøre det lettere for virksomhederne i de to områder at investere i hinandens økonomier.

Tanken om en handelsaftale mellem EU og USA er ikke ny. Faktisk har regeringer, virksomheder og akademikere længe drøftet det. I de senere år er EU og USA nået frem til, at tiden er inde til at føre tanken ud i livet.

Før det blev besluttet at begynde forhandlingerne, nedsatte EU og USA i 2011 en arbejdsgruppe af regeringseksperter, der skulle undersøge, hvilken type handels- og investeringsaftale der kunne udarbejdes mellem de to økonomiske stormagter. Gruppens formandskab blev varetaget i fællesskab af EU's handelskommissær og USA's handelsrepræsentant. The High Level Working Group on Jobs and Growth (arbejdsgruppen på højt plan vedrørende beskæftigelse og vækst), som den blev kaldt, undersøgte indgående de muligheder og potentielle vanskeligheder, som en aftale kunne medføre. Den konkluderede, at en omfattende aftale, der dækker alle sektorer, ville have overordentlig positive konsekvenser, idet den ville åbne handelsmuligheder og give økonomisk vækst og jobskabelse på begge sider af Atlanten et kærkomment skub. Gruppen anbefalede, at der blev indledt forhandlinger.

Beslutningen om at påbegynde forhandlingerne skyldes i høj grad den vedvarende økonomiske krise og de stagnerende multilaterale handelsforhandlinger i Verdenshandelsorganisationen - den såkaldte Doha-udviklingsdagsorden. Derudover betyder reformen af EU's fælles landbrugspolitik og høje råvarepriser, at begge parter er indstillet på at drøfte landbruget og forhandle om at åbne deres markeder.

En handels- og investeringsaftale mellem verdens to største økonomier er en mulighed for at fremme vækst og jobskabelse på begge sider af Atlanten.

EU har som altid før beslutningen om at forhandle en handelsaftale udført en konsekvensanalyse af aftalens mulige virkninger. Denne analyse undersøgte ikke kun den potentielle økonomiske påvirkning, men også mulige samfunds- og miljømæssige påvirkninger. Den undersøgte, hvad der kunne ske som følge af forskellige grader af handelsliberalisering mellem EU og USA. I alle scenarier var det samlede resultat for EU positivt. Det stod dog klart, at jo mere liberalisering, jo større fordele samlet set.

En af de undersøgelser, Kommissionens konsekvensanalyse var baseret på, var en uafhængig rapport, som EU bestilte hos Centre for Economic Policy Research (CEPR) i London. I undersøgelsen, der har titlen "Reducing barriers to Transatlantic Trade", beskrives de økonomiske konsekvenser af en TTIP-aftale for både EU og USA.

Den antyder, at EU's økonomi kunne tjene yderligere 119 milliarder EUR om året – det svarer til 545 EUR ekstra for en gennemsnitlig husholdning i EU. Ifølge undersøgelsen kunne USA's økonomi tjene yderligere 95 milliarder EUR om året eller 655 EUR pr. husholdning. Disse fordele ville ikke koste ret meget, da de opnås ved at fjerne told, unødvendige bestemmelser og bureaukratiske hindringer, der gør det vanskeligt at sælge på tværs af Atlanten. Den ekstra økonomiske vækst, TTIP-aftalen forventes at medføre, vil være til gavn for alle. At sætte skub i handelen er en god måde at give økonomien en saltvandsindsprøjtning på ved at skabe øget udbud og efterspørgsel uden at være nødt til at øge den offentlige sektors udgifter og låntagning. TTIP-aftalen ville være den billigste hjælpepakke, man kan forestille sig.

Selv om toldsatserne mellem EU og USA allerede er lave (i gennemsnit 4 %), betyder den samlede størrelse af EU's og USA's økonomi og handelen mellem dem, at fjernelse af toldsatserne vil være gavnligt for arbejdspladser og vækst. Der, hvor forhandlingerne virkelig har mulighed for at spare virksomhederne penge, skabe job og give forbrugerne bedre værdi, er ved at fjerne unødvendige regler og bestemmelser – de såkaldte ikketoldmæssige hindringer (Non-Tariff Barriers – NTB'er). NTB'er skyldes forskellige bestemmelser og standarder. Selv om både EU og USA har veludviklede systemer, der skal give sikkerhed og forbrugerbeskyttelse, kan det være vanskeligt at fjerne NTB'erne, da parterne ofte har forskellige tilgange til at nå det samme mål. At skulle overholde to forskellige regelsæt kan koste tid og penge.

Omkostningerne ved unødvendigt bureaukrati kan lægge det, der svarer til toldsatser på 10-20 % til en vares pris – en ekstra udgift, der betales af forbrugeren. Faktisk har CEPR i sin uafhængige undersøgelse "Reducing barriers to Transatlantic Trade" beregnet, at op til 80 % af de økonomiske fordele ved TTIP-aftalen vil være resultatet af minimering af udgifter, der skyldes bureaukrati og bestemmelser, og af liberalisering af handelen med tjenesteydelser og offentlige udbud. Praktiske eksempler på dette:

  • Både EU og USA har høje sikkerhedsstandarder for biler. TTIP-aftalen kunne gøre det muligt for de to parter at anerkende hinandens standarder, således at biler, der er sikkerhedskontrolleret hos den ene part, kunne sælges hos den anden uden at skulle gennemgå flere test eller tilpasses for at opfylde yderligere specifikationer.
  • Hvis offentlige udbud i USA åbnes for europæiske byggevirksomheder, vil virksomhederne kunne konkurrere om store projekter inden for byggeri og offentlig transport i USA.

Europæiske virksomheder, arbejdstagere og borgere ville høste store fordele af et mere åbent amerikansk marked. EU har mange yderst konkurrencedygtige virksomheder, der udbyder produkter og tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder mange verdensførende virksomheder og mærker. Se for eksempel på landbruget. Her forbyder amerikanske plantesundhedsbestemmelser europæiske æbler, mens reglerne for fødevaresikkerhed gør det ulovligt at importere mange europæiske oste. Hvis toldsatser og andre barrierer afskaffes, vil europæiske producenter kunne sælge mere til amerikanerne. Det er godt for erhvervslivet og jobskabelsen. Afskaffelse af EU's barrierer for amerikanske produkter vil give forbrugerne her i Europa større udvalg og lavere priser. Det står klart, at begge parter vil drage fordel af at åbne markederne mere for handel og investering. Det er en fordelagtig situation for alle parter.

Selv på nuværende tidspunkt, hvor eurozonen er ved at komme sig efter en økonomisk krise, giver handel med EU store muligheder for vores amerikanske partner. EU er verdens største økonomi. Dens befolkning på 500 millioner har en gennemsnitlig indkomst pr. indbygger på 25 000 EUR.

Det betyder også, at EU er det største marked i verden. EU er den største importør af færdigvarer og tjenesteydelser og tegner sig for størstedelen af investeringer i udlandet og for størstedelen af investeringer fra udenlandske virksomheder.

EU er den største investor i USA (2011), den andenstørste destination for amerikansk eksport af varer (2012) og det største marked for amerikansk eksport af tjenesteydelser (2010).

EU er god til at forhandle frihandelsaftaler. For eksempel blev EU's komplekse og omfattende frihandelsaftaler med Sydkorea og Singapore afsluttet relativt hurtigt på blot fire år. EU arbejder ihærdigt på at åbne markeder gennem forhandlinger med andre lande, såsom Indien, Japan, Vietnam og Malaysia. Som en af verdens mest åbne økonomier er EU fortsat stærkt opsat på at fremme frihandel.

På det handelspolitiske område forhandler Europa-Kommissionen på vegne af EU og de 27 medlemsstater. En stemme, der repræsenterer 500 millioner, er mere effektiv, end hvis hver EU-medlemsstat forsøgte at forhandle hver for sig. TTIP-aftalen er ingen undtagelse, og derfor repræsenterer Kommissionen med EU's handelskommissær Karel De Gucht i spidsen EU ved forhandlingsbordet. Kommissionen forhandler på grundlag af retningslinjer, som er vedtaget af Rådet, hvor alle medlemsstaternes regeringer er repræsenteret. Kommissionens afdeling for handel står i spidsen. Den arbejder nært sammen med andre af Kommissionens tjenestegrene, især dem, der tager sig af de områder, som forhandlingerne primært drejer sig om. Listen over EU's chefforhandlere er tilgængelig for offentligheden.

For USA er den amerikanske handelsrepræsentant (USTR) hovedforhandler.

Gennem hele forhandlingsprocessen orienterer Europa-Kommissionen løbende medlemsstaterne i Rådet og Europa-Parlamentet om udviklingen. Til slut, når forhandlerne er nået til enighed om en aftale, vil det være Rådet, der sammen med Europa-Parlamentet skal undersøge og godkende eller forkaste den endelige aftale. I USA vil det være den amerikanske kongres.

Den første forhandlingsrunde fandt sted i juli, og derefter har der regelmæssigt været yderligere runder med få ugers mellemrum.

Både EU og USA ønsker at undgå flere års forhandlinger. Den generelle holdning er, at det burde være muligt at få en aftale på plads i løbet af et par år, men det vigtigste er naturligvis at opnå et godt resultat.

Arbejdsgruppen på højt plan, der blev nedsat af EU og USA for at undersøge mulige konsekvenser ved en handels- og investeringsaftale, har udarbejdet en rapport, hvori der fremsættes en række anbefalinger.

Disse anbefalinger giver forhandlerne et godt grundlag at starte fra.

TTIP-forhandlingerne vil omfatte mange dele af økonomien, inklusive industrien, servicesektoren og landbruget. Ved at fjerne handelshindringer vil den sætte skub i den økonomiske vækst, skabe job og give lavere priser. En uafhængig undersøgelse udført af Centre for Economic Policy Research (CEPR), der er baseret i London, antyder, at EU's økonomi kunne tjene 119 milliarder EUR ekstra om året – svarende til 545 EUR for en gennemsnitlig husholdning i EU – og USA ville kunne tjene 95 milliarder EUR ekstra om året.

Eksport fra alle økonomiske områder forventes at stige, hvilket er positivt for beskæftigelsen. Nogle sektorer vil sandsynligvis opleve en større stigning end andre. Det forventes for eksempel, at EU's eksport til USA af motorkøretøjer vil stige med 149 %. Det afspejler til dels omfanget af samhandelen med reservedele og komponenter og den forventede yderligere integration af de to industrier på tværs af Atlanten.

Det er ikke kun handelen mellem EU og USA, der forventes at stige. Som følge af den øgede efterspørgsel på råmaterialer, komponenter og andre rå- og hjælpestoffer forventes EU's eksport til andre lande også at stige. Det anslås, at eksport af metalprodukter til resten af verden vil stige med 12 %, forarbejdede fødevarer med 9 %, kemikalier med 9 %, andre færdigvarer med 6 % og andet transportudstyr med 6 %. TTIP-aftalen vil være en aftale, der er passende for det 21. århundrede – den øgede handel vil ikke kun være til gavn for multinationale selskaber, men også små og mellemstore virksomheder, der enten eksporterer direkte eller leverer til større virksomheder.

Den økonomiske vækst og øgede produktivitet, som aftalen vil medføre, vil være til gavn for arbejdstagere i EU og USA, både hvad angår det generelle lønniveau og nye jobmuligheder for højt- og lavtuddannede arbejdstagere.

Forhandlingerne vil sandsynligvis vare nogle år. Derefter skal aftalen for EU godkendes af Europa-Parlamentet og alle medlemsstaterne og for USA af den amerikanske kongres. Vi ønsker at fjerne så mange toldsatser og andre handelshindringer som muligt, så snart aftalen er godkendt og blevet til gældende lov. Jo hurtigere det sker, jo hurtigere kan vi begynde at nyde godt af fordelene. Dog kan det være nødvendigt at indfase nogle ændringer med tiden.

Overordnet set burde alle i EU nyde godt af TTIP-aftalen, da den skal resultere i det, der svarer til et tilskud på ca. 545 EUR for en gennemsnitlig husholdning. Fordelen vil kunne ses i form af billigere varer og tjenesteydelser. Priserne vil falde, da importtolden på amerikanske varer vil blive afskaffet, og unødvendige regler, der medfører omkostninger ved handel mellem EU og USA, vil blive fjernet. Vi vil også drage fordel af EU's og USA's gensidige accept af hinandens tekniske standarder på mange områder, så producenterne i stedet for at fremstille varer efter to forskellige sæt af specifikationer kan følge ét regelsæt for både EU og USA. Denne begrænsning af bureaukrati vil mindske omkostninger og dermed priser.

Nej. Vi vil ikke forhandle om det nuværende beskyttelsesniveau blot for at nå til enighed. Vores høje beskyttelsesniveau her i Europa er ikke til forhandling. Men vi må ikke glemme, at USA også tager borgernes sikkerhed meget alvorligt. Både EU og USA går stærkt ind for at sikre et højt beskyttelsesniveau for borgerne, men vi griber det an på forskellige måder. EU forlader sig undertiden i højere grad på lovgivning, USA mere på retssager. Begge tilgange kan være effektive, men ingen af dem er perfekte. Der er plads til at lære af hinanden.

Det drejer sig ikke om at svække standarderne. Vi vil gøre vores lovgivninger mere forenelige, men betyder ikke, at vi vil søge mod den laveste fællesnævner, men snarere at vi vil se på de unødvendige forskelle. Sikkerhed, forbrugerbeskyttelse eller miljøet vil under ingen omstændigheder blive sat over styr. Men parterne vil være villige til at se pragmatisk på, om vi kan gøre det bedre og mere koordineret. Naturligvis beholder begge sider retten til at regulere miljø-, sikkerheds- og sundhedsanliggender på det niveau, de finder passende.

TTIP-forhandlingerne omfatter landbruget. Åbne landbrugsmarkeder vil bringe fordele for både EU og USA. USA vil gerne sælge flere af sine landbrugsvarer, f.eks. majs og soja. EU's eksport til USA udgøres primært af mere forædlede produkter som spiritus, vin, øl og forarbejdede fødevarer (som oste, skinke og chokolade). EU har en klar interesse i at kunne sælge flere af de fødevarer af høj kvalitet, som EU producerer, til USA uden unødvendige toldmæssige og ikke-toldmæssige hindringer. Nogle europæiske fødevarer, herunder for eksempel forskellige oste, mejeriprodukter samt æbler og pærer, står over for væsentlige ikke-toldmæssige hindringer, der begrænser deres adgang til USA's marked. Andre produkter er udsat for høj amerikansk told: dåseabrikoser pålægges en told på op til 30 %, blåskimmeloste som Gorgonzola og Roquefort mere end 25 % og chokolade over 20 %. Hvis disse og andre hindringer fjernes, vil det bidrage til at øge EU's eksport til USA.

Nej, det vil EU ikke. Grundlæggende lovgivning som den om GMO'er eller lovgivning, der skal beskytte menneskers og dyrs liv og velfærd, eller miljø- eller forbrugerhensyn vil ikke indgå i forhandlingerne.

I henhold til EU's bestemmelser må GMO'er, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, foder eller som såsæd til afgrøder, allerede sælges i EU. Ansøgninger om godkendelse vurderes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og sendes så til medlemsstaterne, så de kan udtale sig. Der er til dato godkendt 52 GMO'er. Den sikkerhedsvurdering, EFSA udfører, før en GMO kan markedsføres, og risikostyringsproceduren vil ikke blive påvirket af forhandlingerne.

EU og USA udveksler allerede oplysninger om politik, regler og tekniske aspekter vedrørende GMO'er. Denne type samarbejde bidrager til at minimere de konsekvenser, vores respektive systemer for godkendelse af GMO'er har på handelen. Vi ser TTIP-aftalen som en mulighed for at understøtte dette samarbejde.

Nej, det vil de ikke. Forhandlingerne går ikke ud på at bringe forbrugernes helbred i fare for at opnå handelsfordele. Streng EU-lovgivning som den om hormoner eller lovgivning, der skal beskytte menneskers og dyrs liv og velfærd, eller miljø- eller forbrugerhensyn vil ikke indgå i forhandlingerne.

Nej, det vil ikke ske.

For det første viser europæiske film og tv-kanaler allerede mange amerikanske film. Europa er ikke et lukket marked for amerikanske film.

For det andet vil en strøm af nye amerikanske film og tv-serier ikke gøre det af med den levende europæiske filmindustri. EU har regler, der skal beskytte Europas kulturelle mangfoldighed, som den rigdom, de mange sprog på vores kontinent bringer. EU og medlemsstaterne har love, der skal beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed, f.eks. i film- og tv-produktion – den såkaldte audiovisuelle sektor. EU vil ikke gå på kompromis med denne rettighed og evne til at beskytte Europas kulturarv.

I retningslinjerne for forhandlingerne gjorde medlemsstaterne det klart for Kommissionen, at den audiovisuelle sektor ikke er en del af forhandlingerne om tjenesteydelser og etableringsretten

Nej. TTIP-aftalen vil ikke automatisk underkende, ophæve eller ændre EU's lovgivning og bestemmelser. Enhver ændring af EU's lovgivning, regler eller bestemmelser for at liberalisere handelen skal godkendes af EU's medlemsstater i Rådet og af Europa-Parlamentet.

En handelsaftale mellem EU og USA vil have afsmittende virkning på verdensøkonomien. For eksempel vil øget handel mellem de to økonomiske stormagter øge efterspørgslen på råmaterialer, komponenter og andre rå- og hjælpestoffer, der fremstilles af andre lande. Det forventes, at verdensøkonomien får tilført 100 milliarder EUR ud over den ekstra handel mellem EU og USA. Jo mere omfattende aftalen mellem EU og USA er, jo større vil fordelene være for resten af verden.

Det er meget sandsynligt, at en harmonisering af europæiske og amerikanske standarder kunne blive udgangspunktet for globale standarder. Det transatlantiske marked er så stort, at hvis der gjaldt et fælles regelsæt, ville det også være i andre landes interesse at vedtage det. Så skulle de kun fremstille varer til et sæt specifikationer, hvilket ville gøre handelen i hele verden lettere og billigere.

Nej. Formålet med ACTA – Anti-Counterfeiting Trade Agreement (handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning) – var at stoppe handelen med forfalskede varer. Det siger sig selv, at Europa-Parlamentets indstilling – Parlamentet stemte nej til ACTA – fuldt ud vil blive respekteret. ACTA vil ikke blive indført "ad bagvejen".

TTIP-aftalen vil være en meget bredere aftale, der dækker mange økonomiske sektorer. Spørgsmål vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) – som regler om copyright og varemærker – vil kun være en del af aftalen. Både EU og USA har allerede effektive regler til beskyttelse af IPR-systemer, selv om de kan have forskellige tilgange til at opnå det. Vi har ingen planer om at harmonisere europæisk og amerikansk lovgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder. TTIP-aftalen giver os mulighed for at se nærmere på et begrænset antal vigtige IPR-spørgsmål, der har interesse for både EU og USA, og kan på den måde bidrage til at gøre handelen mellem os lettere uden at udvande disse regler.

Europa-Kommissionen, EU's medlemsstater og Europa-Parlamentet mener alle, at tvistbilæggelse mellem investorer og staten (Investor to State Dispute Settlement - ISDS) er et vigtigt redskab til at beskytte investorer fra EU i udlandet.

Det forhold, at et land har et stærkt retssystem, garanterer ikke altid, at udenlandske investorer bliver tilstrækkeligt beskyttet. En regering kunne ekspropriere investorer (f.eks. gennem nationalisering) eller vedtage love, der gør deres investeringer værdiløse, f.eks. ved pludseligt at forbyde et produkt, der fremstilles på en fabrik, der ejes af en udenlandsk investor, uden at betale kompensation, samtidig med at produkter fremstillet af indenlandske virksomheder ikke forbydes. Hvis investorer forhindres i at gå til de lokale domstole, eller de lokale domstole ikke er i stand til at håndtere et krav effektivt, har investorerne ingen steder at fremsætte erstatningskrav. I sådanne tilfælde giver en ISDS-bestemmelse i en investeringsaftale sikkerhed for investorerne, da den garanterer dem et forum, hvor de kan fremsætte deres krav.

Selv om EU og USA er udviklede økonomier, kan investorer stadig støde på problemer, der påvirker deres investeringer, som de nationale domstolssystemer ikke altid er i stand til at håndtere effektivt. Derfor mener vi, at det vil give en tydelig merværdi at inkludere bestemmelser, der beskytter investorer, i TTIP-aftalen. Og da TTIP fører verdens to største økonomier tættere på hinanden, vil aftalen sætte standarder for fremtiden.

At medtage tiltag til at beskytte investorer forhindrer ikke regeringer i at vedtage love, og det medfører heller ikke ophævelse af love. Det kan højst føre til udbetaling af erstatning. EU's medlemsstater har reguleret området i årevis, selv om der allerede foreligger 1 400 sådanne aftaler. Otte medlemsstater har investeringsaftaler med USA. Disse aftaler har ikke forhindret dem i at tilnærme sig gældende EU-ret under deres EU-tiltrædelsesforhandlinger. Under alle omstændigheder arbejder EU på at give endnu større klarhed for at sikre, at reelle reguleringsforanstaltninger ikke kan anfægtes.

Europa-Kommissionen anerkender, at systemet kan forbedres, og har været meget aktiv i udviklingen af FN's regler for gennemsigtighed for ISDS. Ved forhandling af bilaterale handelsaftaler forsøger EU at få bedre regler, f.eks. om statslig kontrol af voldgiftsmænd, om en adfærdskodeks for voldgiftsmænd osv.

Nej, slet ikke. Det forhold, at EU og USA har besluttet at iværksætte bilaterale forhandlinger, betyder ikke, at vi ikke længere vil arbejde på en multilateral tilgang, der omfatter så mange lande som muligt. Vi arbejdede faktisk hårdt for at få en aftale på plads på Verdenshandelsorganisationens (WTO) møde på Bali, hvor 159 lande blev enige om tiltag, der vil medføre store fordele for verdensøkonomien og især for udviklingslandene. Det bør også understreges, at Bali-aftalen styrker WTO og det multilaterale system og vil bidrage til at sætte gang i WTO’s multilaterale handelsforhandlinger - den såkaldte Doha-runde - igen. På samme måde kunne TTIP-aftalen i sidste ende også tilskynde andre til at genoptage WTO-forhandlingerne. Dertil kommer, at hvis det lykkes EU og USA at harmonisere mange af deres bestemmelser og standarder, så kunne det udgøre grundlaget for udarbejdelsen af globale regler med alle de besparelser og økonomiske fordele, det medfører.

Hvis handelsforhandlinger skal lykkes, kræver det en vis grad af fortrolighed, ellers ville det være som at vise sine kort til modspilleren i et kortspil.

I løbet af forhandlingerne vil Europa-Kommissionen dog fortsat være i kontakt med erhvervslivet, erhvervssammenslutninger, forbrugerorganisationer og andre repræsentanter fra civilsamfundet.

Europa-Kommissionen vil løbende orientere medlemsstaterne i Rådet og Europa-Parlamentet om udviklingen. Når forhandlingerne nærmere sig en afslutning, er det disse to institutioner – Rådet, der består af regeringsrepræsentanter fra medlemsstaterne, og det direkte valgte Europa-Parlament – der skal godkende eller forkaste aftalen.

Ifølge Europa-Kommissionens konsekvensanalyse vil de miljømæssige følger af en TTIP-aftale med USA være beskedne. Selv med en meget høj grad af liberalisering viser prognoserne en meget begrænset stigning i globale CO2-udledninger. Analysen tyder også på, at andre mulige, negative bivirkninger ved en TTIP-aftale - som mere affald, mindre biologisk mangfoldighed og større forbrug af naturressourcer - i stort omfang udlignes af fordelene ved mere handel med miljøvenlige varer og tjenesteydelser.

Nu hvor forhandlingerne er indledt, vil Europa-Kommissionen påbegynde en analyse af handelens konsekvenser for bæredygtigheden. Analysen vil især undersøge TTIP-aftalens mulige påvirkning på miljøet og samfundet. Den vil blive udført af en uafhængig kontrahent og vil omfatte en repræsentativ høringsproces, der inddrager interessenter og civilsamfundet både i EU og USA. Processen vil byde på reelle muligheder for høring, indsamling af oplysninger og formidling af resultater.

Nej. EU og USA har for længe siden indset, at vi regulerer databeskyttelse forskelligt. TTIP-forhandlingerne er dog ikke det rette sted at tage disse forskelle op. Vi har allerede udviklet passende måder at håndtere transatlantiske datastrømme på, f.eks. safe harbour-aftalen. Derudover drøfter vi i øjeblikket retshåndhævende myndigheders adgang til data med USA. Målet er at få en "paraplyaftale" om databeskyttelse på plads med henblik på at styrke vores fælles indsats for at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet. Disse drøftelser vil ikke blive berørt af TTIP.

Nej, harmonisering er ikke på dagsordenen. Både EU og USA har en lang række standarder og forskrifter. Når disse afviger, kan det medføre ekstra udgifter for producenterne, f.eks. fordi de er nødt til at have separate produktionslinjer. Disse omkostninger pålægges i sidste ende forbrugeren.

TTIP går ikke ud på at overtale parterne til at ændre deres respektive systemer, men på få vores systemer til at fungere mere gnidningsløst. Køretøjer, medicinsk udstyr og lægemidler er tre områder, hvor der er et særligt potentiale for reguleringskonvergens.