Sti

Beskatning

Portugisisk mode i Italien

En portugisisk sammenslutning inden for modebranchen søgte de italienske myndigheder om refusion af moms betalt i forbindelse med en række modemesser i landet.

Som en del af refusionsansøgningen sendte den portugisiske sammenslutning som forlangte de originale fakturaer til det italienske skattevæsen.

Momsrefusionen blev afvist på korrekt vis, men de italienske myndigheder beholdt de originale fakturaer. Det skabte imidlertid et problem for den portugisiske sammenslutning, som havde brug for de originale fakturaer til sine regnskaber.

Efter det italienske SOLVIT-center gik ind i sagen, sendte myndighederne de originale fakturaer tilbage til ansøgeren.

Løst på 6 uger.


Slovener får refunderet skat på opsparing

En slovensk statsborger, der arbejdede og boede i Spanien, søgte om at få refunderet skatten på sin opsparing (207,86 euro), som automatisk blev tilbageholdt af hans bank.

Men de spanske myndigheder undlod at refundere beløbet – dette var i strid med den EU-lovgivning, der har til formål at forhindre dobbeltbeskatning af renteindtægter.

Efter SOLVIT gik ind i sagen, refunderede de spanske myndigheder det beløb, som banken tilbageholdt.

Løst på 8 uger.


Fransk firma får tilbagebetalt moms fra Tyskland

En fransk virksomhed ansøgte om at få moms betalt tilbage fra de tyske myndigheder – men der gik 10 måneder, uden ansøgningen blev besvaret.

Efter SOLVIT gik ind i sagen, blev proceduren fremskyndet, og virksomheden modtog det beløb, den havde ansøgt om.

Løst på 6 uger.


Portugisisk fodboldklub får moms tilbage

En portugisisk fodboldklub købte en spiller fra en klub i Rumænien for 2 500 000 euro. Beløbet omfattede 475 000 euro i moms.

Klubben søgte om momsrefusion hos de rumænske myndigheder, men havde stadig ikke fået svar efter 8 måneder.

Efter SOLVIT gik ind i sagen, refunderede de rumænske myndigheder momsen.

Løst på 4 uger.