Sti

Visum og opholdsret

Bulgarsk konsulent må arbejde i Luxembourg

En bulgarsk statsborger med en fransk eksamen fik tilbudt et job i et konsulentfirma i Luxembourg. Virksomheden havde sørget for at søge om arbejdstilladelse til sin nye medarbejder.

Det tog imidlertid meget længere end de normale 2-3 måneder. Bulgarerens mulighed for at få jobbet var derfor i fare.

Efter SOLVIT gik ind i sagen, blev arbejdstilladelsen udstedt, og bulgareren kunne starte i sit job i Luxembourg.

Løst på 8 uger.

Mere om: Arbejdstilladelser


Belgiers brasilianske kone må rejse i Europa

En belgisk gift brasiliansk kvinde, der boede i Storbritannien, skulle af påtrængende lægelige grunde til Frankrig, men kunne ikke rejse dertil, fordi de britiske myndigheder havde overskredet EU-lovgivningens frist for fornyelse af opholdstilladelser, som er på seks måneder.

Efter SOLVIT gik ind i sagen, blev dokumenterne hurtigt udstedt.

Løst på 4 uger.

Mere om: Opholdsret for familiemedlemmer fra lande uden for EU


Fransk pilotstuderende registreret i Belgien

En fransk statsborger, som læste til pilot på en belgisk flyveskole, kunne ikke registrere sig som studerende hos de belgiske myndigheder, fordi skolen var privat og ikke anerkendt af de belgiske regionale myndigheder. Skolens certifikater var imidlertid officielt anerkendt af det belgiske transportministerium.

Det lykkedes SOLVIT at overbevise de belgiske myndigheder om at lade den franske statsborger registrere sig som studerende i Belgien i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Løst på 8 uger.

Mere om: Opholdsret for studerende


Østrigsk kunstner tilmeldt folkeregistret i Luxembourg.

En østrigsk kunstner ville tilmelde sig folkeregisteret i Luxembourg. Han indleverede alle de nødvendige papirer til de lokale myndigheder, men de nægtede at registrere ham, medmindre han fremviste en støtteerklæring fra en person, der allerede var bosat i Luxembourg.

SOLVIT påpegede, at EU-lovgivningen ikke tillader denne type ekstra krav.

Den lokale myndighed tog det til efterretning og udstedte registreringscertifikatet.

Løst på 1 uge.

Mere om: Opholdsret og formaliteter